Jakobshavn kom. er Vestg.s rigeste hvad gl. eskimoiske ruiner og eskimoiske oldsager angår, og det er også det arkæologisk bedst undersøgte område.
I alt kendes 50 ruinpladser, foruden at der er fundet spor af ældre bebyggelse på de 4 endnu beboede pladser, Jakobshavn, Sarqaq, Qeqertaq og Rodebay. Fra Sarqaq-kulturen er der fundet redskaber på 12 pladser, fra Dorset-kulturen på 11, fra Inugsuk-kulturen er der fundet formentlige ruiner af vinterhuse på 9; af store fælleshuse fra 1600-1700t. er der ruiner på 11 pladser. 21 pladser vides at have været beboet efter kolonisationen og indtil 1915, medens 9 pladser har været beboet efter denne tid, men er nu forladte; det er kolonien Ritenbenk (forladt 1960), udstedet Atå (nedlagt 1961) og bopladserne Tartunaq (beboet 1901-55), Akúnâq (beboet 1901-28), Ikorfat (beboet 1901-53), Igdlorssuit (beboet 1907-17), Nûgâq (beboet 1901-41), Naujât (beboet 1912-24, kaldtes de sidste år for Eqe) og Arsivik (beboet 1889-1950); på flere af disse pladser, således Ritenbenk, Atâ og Arsivik, står der endnu huse, der benyttes lejlighedsvis som fangsthytter el. rejsehuse.
Sermermiut, ved mundingen af Isfjorden, ca. 3 km s.f. Jakobshavn, er Vestg.s største ruinplads m. ca. 25 husruiner, hvoraf dog de fleste stammer fra tiden efter kolonisationen frem til midten af 1800t., da de sidste beboere flyttede til Jakobshavn. Men disse ruiner hviler på en vældig mødding, der indeholder lag og husrester fra langt ældre tid, og i denne mødding ser man hele Vestg.s eskimoiske fortid; nederst et lag stensager fra Sarqaq-kulturen; efter et tyndt sterilt lag kommer så et lag m. stensager og enkelte træsager fra Dorset-kulturen; efter et nyt sterilt lag kommer dernæst et tykt lag m. mange sager, hovedsagelig af ben og hvalbarde, fra Inugsuk-kulturen; her findes også enkelte sager, der stammer fra nordboerne. Dette Inugsuk-lag går så jævnt over i lag fra den sen. vestgrønl. kultur m. dennes karakteristiske sager, iblandet ting fra hvalfangerne og den da. kolonisation. Denne store affaldsdynge nedbrydes langsomt af havet, hvorved der er dannet en stejl brink, og neden for denne på strandbredden er opsamlet en stor del af de grønl. sten-oldsager, der er sendt til museerne i Kbh. og Stockholm. (Ill. s. 295).
Igdlorssuit, nær bygden Qeqertaq, har været beboet 1793-94 og igen 1907-16, men har desuden 17 husruiner, der synes at være af Inugsuk-type, små, afrundede huse, og ved udgravningen viste de sig også at indeholde mange sager fra denne kultur. Men desuden er der på stedet fundet en mængde stensager, både fra Sarqaq- og Dorset-kulturen, der viser bebyggelse på dette sted i langt ældre tid.
Igdlutalik, nær mundingen af Torssukátak Isfjord, har ikke været beboet siden kolonisationen, men har 9 ruiner af Inugsuk-type og to af store, firkantede fælleshuse; desuden 40 grave og 4 nañgissat (hoppe-stenrækker). Her udgravedes et stort fund, dels fra ældre og yngre Inugsuk-kultur, dels fra 1600-1700t. Også her fandtes der i Inugsuk-lagene sager, der viste forbindelse m. nordboerne. Desuden fandtes nogle stensager, der viser, at denne lille ø også har været besøgt af Sarqaq- og Dorset-folk.
Foruden disse områders 3 største og bedst undersøgte ruinpladser, skal flg. lokaliteter nærmere omtales.
Igdluluarssuk lidt nv.f. Sarqaq har 8 ruiner, stærkt overgroede; i hvert fald én synes at være af Inugsuk-type, medens de andre antagelig er yngre; stedet synes dog ikke at have været beboet efter kolonisationen. Men desuden er her fundet to hytte- eller teltpladser m. ildsted, som efter de ret sparsomme fund synes at stamme fra Sarqaq-kulturen.
Sarqaq. Nær den nuv. bygd blev de møddinglag fundet, som for første gang viste de stensager, der har fået navn efter dette sted, i rene, ublandede lag.
Qeqertaq. En mængde stensager både fra Sarqaq- og Dorset-kultur i museerne bærer etiketten Qeqertaq; men de kan selvfølgelig af grønlændere i Qeqertaq være indsamlet på nærliggende pladser, fx. Igdlorssuit. Nyere undersøgelser gav nok nogle Dorset-sager nær udstedet, men ingen større rigdom.
Ilerfit, nær den foran nævnte boplads Igdlutalik, har 8 husruiner, stærkt overgroede, i hvert fald nogle af dem firkantede, og mindst 24 grave; desuden er der fundet en del Sarqaq- og nogle Dorset-sager. Stedet vides ikke at have været beboet siden kolonisationen.
Qilersiut n.f. Rodebay, beboet fra før 1882, nedlagt 1915, har foruden to nyere ruiner et stort fælleshus og 3 højtliggende huse, der synes at være af Inugsuk-type.
Tuperssuit, lige n.f. Rodebay. Her fandtes omkr. et ildsted og nogle stenlægninger en del Sarqaq-sager.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: O. Solberg. Beiträge zur Vorgeschichte der Osteskimo, Videnskabsselskabets Skrifter II, Historisk-Filosofisk Klasse. Kristiania 1907. Grønland 1921. I. 182–83 og 243–44. Therkel Mathiassen. Contributions to the Archaeology of Disko Bay, Medd. om Grønl. 93. 2. 1934. Helge Larsen and Jørgen Meldgård. Paleo-Eskimo Cultures in the Disko Bugt, smst. 161. 2. 1957. Therkel Mathiassen. The Sermermiut Excavations 1955, smst. 161. 3. 1958.