Eskimoruiner

Julianehåb kom. er meget rig på gl. eskimoiske ruinpladser. På 102 steder kendes der ruiner af vinterhuse. Det drejer sig dog næsten udelukkende om mindre bopladser m. 1-3 huse, som hovedsagelig ligger på yderøerne. Ruiner af ældste type, fra Inugsuk-kulturen, kendes kun på 4 pladser, kun én hvert sted, de to tilmed usikre. Det er hovedsagelig ruinerne fra 16-1700t., der dominerer; store fælleshuse kendes fra 10 pladser, de mindre, firkantede huse fra 51 pladser. På 20 pladser er der tomter af den nyeste hustype, hovedsagelig fra 18-1900t. 10 af bopladserne vides at have været beboet i 1700t., 31 i 1800t. og 3 siden 1920.

Fra Qagssimiut området kendes 19 ruinpladser. Qáqaligaitsiaq var udsted 1805-64 og havde 1850 4 beboede huse. Upernivik har 3 husruiner, hvoraf et mul. hører til den ældste type.

På Qarmat Øer ligger 17 ruinpladser, hvoraf Qarmat blev nedlagt 1956. Avatarmiut, der har 4 ruiner, var beboet 1796-1899.

I Bredefjords munding ligger Qôroq, beboet 1805-18, m. en ruin af ældste type og en yngre, og Akúnârmiut, beboet 1803-27.

I Hollænderø-Julianehåb området ligger 18 ruinpladser. Nord Ikerasârssuk og Johanne Havn, begge beboet 1796-1872, har henh. 4 og 5 ruiner, Ikerasak 3, Perdlernerit 3, hvoraf en mul. er af ældste type, Akúnâq 3 (beboet 1830-66) og Qaqortormiut 3 (beboet 1751 og 1829-66).

I Qaqortoq Fjord er der 6 ruinpladser, af hvilke Karrarmiut nûat (beboet 1851) og Uperniviarssuk (beboet 1779, nu landbrugsstation) hver har 3 huse. Arpatsivik skal efter grønl. sagn have været beboet i nordbotiden; men der ses kun et 1700t.s hus.

I Akia-Kangeq området kendes 22 ruinpladser, hvoraf Kangeq og Kangermiutsiait er forladt siden 1920. Qiporqarmiut, beboet 1866-76, Upernivik og Ûmánalik, beboet 1818, har hver 4 ruiner, Ivnartalik, beboet 1824-43, og Sanerardlît, beboet 1818-52(?) hver 3.

På Sårdloq Øer er der 9 pladser, hvoraf Upernivik, beboet 1796-1886, har 7 husruiner, Qârusuk, beboet 1845-69, 4, Portusôq og Qeqertatsiaq (beboet 1798-1847) hver 3.

s. 405

I Qaersoq området har Kînâlik (beboet 1806-97) 6 ruiner, Qeqertarssuaq, beboet 1786-1879, og Kapuivik hver 3 ruiner; den sidste er interessant ved, at en af ruinerne, vistnok af ældste type, er indbygget i en nordboruin. Qaersoq var beboet endnu 1934, men er nu forladt.

I Skovfjord området er der 3 ruinpladser, hvoraf Qángue blev nedlagt 1945.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Grønland. 1921. II. 449–51. Therkel Mathiassen. The Eskimo Archaeology of Julianehåb District. Medd. om Grønl. 118. 1. 1936.