Der kendes ruiner af eskimoiske vinterhuse på 34 pladser. Ruiner af ældste type (Inugsukkultur) kendes fra 3 pladser, de store fælleshuse fra 16-1700t. fra 9 pladser, mindre, firkantede huse af lign. type fra 18 pladser og de nyere tørvehuse fra 10 pladser. 3 pladser vides at have været beboet i 1700t., 12 i 1800t. og 2 siden 1920: Tugdlerúnat (nedlagt 1937) og Niaqornaq (nedlagt 1955).
I Bredefjord (Ikerssuaq, Nordre Sermilik) kendes 22 ruinpladser. Af disse er de to ældste og største blevet udgravet.
Tugtutûp isua har 25 ruiner, hvoraf 22 hører til den ældste type, to er fælleshuse og evt. et mindre hus fra 16-1700t.; stedet har ikke været beboet siden kolonisationen. P. gr. af de dårlige bevaringsforhold var fundene ikke mange, hovedsagelig stensager, men dog nok til at vise, at det drejer sig om Inugsuk-kultur; dette støttes også af fund af en del nordbosager i disse huse: klokkemalm, jernkniv, tenvægt, hvæssesten m.m.
Narssarssuaq (Narssarsssuâraq). Her er der i hvert fald 4 huse af ældste type og to store fælleshuse fra 16-1700t. Fundene fra de ældste huse var ikke mange, men ganske typiske for Inugsukkulturen; også her fandtes nordbosager.
Af andre bopladser skal nævnes Manîtsoq og Qagssit m. 4, Igdlumiut (beboet 1855-83) og Qarmat m. 3 ruiner hver, dog ingen af ældste type.
I Skovfjord-Narssaq området kendes 7 ruinpladser. Størst er Igdlutalik over for Narssaq; her er der 24 ruiner, hvoraf de 15 er af ældste type, 5 er antagelig større fælleshuse og 4 mindre huse fra sa. tid; 17 af disse er udgravet. Fundene var ikke talrige, men også her fandtes nordbosager, bl.a. en tenvægt m. runer.
Andre bopladser er Sigssardlugtoq, beboet 1801-91, m. 8 og Kugssanga, beboet 1871-1907, m. 4 ruiner, alle nyere.
Igaliko kirke. (F.: N. P. Bondesen).
I Tunugdliarfik Fjord kendes 5 ruinpladser. Igdlúnguaq, vistnok beboet 1794-1823, har 5 og Qagssiarssuk, den nuv. boplads, 3 ruiner, alle nyere.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Medd. om Grønl. 118. 1. 5–56.