Fra dette område, der arkæologisk set er et af de bedst undersøgte i Vestg., kendes 110 pladser m. ruiner af eskimoiske vinterhuse. Tættest ligger de i egnen omkr. Kangâmiut og Agpamiut, men der er også en del inden for Hamborgerland, omkr. Sukkertoppen og flere steder s.på.
Utorqait (betyder de gamles by), distriktets største ruinplads, ligger på fastlandet lidt nø. f. Kangâmiut. Her er 24 husruiner, hvoraf 15 er udgravet; desuden er der undersøgt 180 m2 af møddinger og 3 grave. Af ruinerne er mindst 16 af ældste type, små, runde, ofte dobbelte m. fælles husgang. Af de andre er 3 store fælleshuse, de resterende mindre, firkantede huse. Pladsen vides ikke at have været beboet siden kolonisationen. Udgravningen gav et stort fund, dels fra Inugsuk-kultur (fra de små, runde huse), dels fra 16-1700t. (fælleshusene); fund af enkelte stensager tyder på bebyggelse fra Sarqaq- og Dorset-folk.
Nær hinanden, på hver sin ø, ligger de to bopladser Umánat, neden for Sukkertopfjeldet, m. et stort fælleshus, sidst beboet 1854, udgravet, og Igdlutalik, m. 5 huse, hvoraf de 4 af Inugsuk-typen; 4 af dem er udgravede, m. fund fra Inugsuk-kulturen og fra 1600t. På begge pladser fandtes enkelte stensager fra Sarqaq-kulturen.
Qeqertarmiut, en ø ud for Agpamiut, har et stort fælleshus og desuden en vældig, indtil næsten 2 m tyk mødding, hvoraf 276 m2 er udgravet. Den gav et stort fund fra Inugsuk-kulturen og sen. og desuden enkelte stensager, der viser, at også her har Sarqaq- og Dorset-folk været. I møddingen var der mange rester af gl. huse.
Foruden disse udgravede bopladser skal nævnes: Et stykke inde i Søndre Strømfjord ligger pladsen Angujârtorfik, m. et stort fælleshus og en mængde teltringe, idet stedet var samlingssted for renjægerne, før de rejste hjem fra efterårets jagt.
På Kangâmiut Ø ligger to ret store bopladser: Sarqarmiut m. 21 ruiner, hvoraf 6 er af Inugsuk-type, 6 fælleshuse og 8 mindre, firkantede, og Íngik m. 7 huse af ældste type og 5 fælleshuse.
Ved Tasiussánguaq på fastlandet inden for Narssarmiut er der nær hinanden to bopladser, den nordl. m. et fælleshus og et mindre hus, den sydl. m. 7 små, runde huse og et firkantet.
I Evighedsfjorden kendes der husruiner på 13 steder. Den største boplads er Igdlut, hvortil »profeten« Habakuk flyttede 1789; her var udsted i første halvdel af 1800t., og stedet var beboet endnu 1856. Der ses 3 fælleshuse og en ubestemmelig ruin.
Agpamiut, der først blev opgivet som boplads 1962, er en meget gl. plads. Her er fundet stensager fra Sarqaq-kulturen, der er et par af de små, runde ruiner og én firkantet. Ved Íka nær stedet er der udgravet to boligtomter fra Sarqaq-kulturen og fundet flere stenredskaber. På Ukîvínguaq, en lille ø uden for Agpamiuts havn, er der et stort fælleshus og 3 mindre huse; s. 484 stedet er efter traditionen forladt, da beboerne flyttede m. Habakuk til Evighedsfjorden. Ved Nutârmiut, lidt ø. f. Agpamiut, er der 4 ruiner, hvoraf de 3 er firkantede, ret store, og ved Qavdlunâtsiait endnu østligere er der 8 ruiner, hvoraf i hvert fald de 3 er af ældste type; på bredden skal være fundet en stor klump klokkemalm (Medd. om Grønl. 50. 394).
Sãtormiut er en lille ø nø. f. Sukkertoppen m. husruiner og 12 grave, tykke møddinglag og på øens nv.ende en boligtomt fra Dorset-folkene. S. f. Søndre Isortoq ligger øen Ûmánaq m. 3 ruinpladser, af hvilke en på ø.siden har 6 ruiner, hvoraf de 3 synes at være af ældste type.
Bopladsen Qeqertaq (på Hamborgerland) var beboet 1917-27. I de sen. år er følgende bopladser forladt: Narssarmiut (nedl. 1951), Timerdlît (nedlagt 1957), Agpamiut (nedl. 1962), Íkamiut (nedl. 1954), Kangerdluarssuk (nedl. 1953) og Ikerasak (nedl. 1953). Beboerne er hovedsagelig flyttet til Sukkertoppen og Kangâmiut.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Grønland 1921. II. 120. Therkel Mathiassen. Ancient Eskimo Settlements in the Kangâmiut Area, Medd. om Grønl. 91. 1. 1931.