Sukkertoppen kommune

Byen: Sukkertoppen. Bygderne: Atangmik, Napassoq, Kangâmiut.

Sukkertoppen kom. er en af de største kom. i Vestg., og topografien er inden for kom. stærkt varieret m. alpint sceneri nær kysten i området ved Evighedsfjorden i modsætning til et højt plateau s. f. Søndre Strømfjord og en lavtliggende strandflade på Nordlandet. Højlandet rundt om Evighedsfjorden dækkes af store, lokale iskapper. Det faste fjeld inden for området er prækambrisk m. betydelige kvartære aflejringer i indlandsområderne. De fleste af de prækambriske bjergarter tilh. en foldet gruppe af højt metamorfoserede bjergarter, dannet i en præketilidisk foldekæde for ca. 2700 mill. år siden (jf. Godthåb kom.). Nogle af de mest seværdige komplekse foldninger ses ved Tovqussaq-Fiskefjord området, hvor der i stærkt metamorfoserede gnejser ses adsk. kuppelstrukturer (domer og genfoldede foldninger). Den nordl. del af kom. udgøres af det s.k. Kangâmiutkompleks (2700 mill. år), der i egnen omkr. Søndre Strømfjord er blevet genfoldet af en yngre bjergkæde, den nagssugtôqidiske (1600 mill. år), der strækker sig mod n. fra Søndre Strømfjord. Grænsen ml. de to foldekæder er blevet fastlagt v.hj.af doleritiske gange, der har gennemsat Kangâmiutkomplekset før den nagssugtôqidiske foldning. Disse gange er brudt op og medfoldet i det yngre gnejskompleks mod n. under den nagssugtôqidiske foldning, mens de i det ældre Kangâmiutkompleks ikke er mekanisk deformerede.

En af de mest interessante geol. opdagelser fra kom. er fund af ordoviciske (ca. 450 mill. år) fossiler i en forkastningsbreche (ved unavngiven lokalitet i indlandet). Disse fossiler er det eneste bevis for, at Vestg. har været dækket af havet i jordens oldtid.

De nordl. kyst- og ydre fjordområder har høje fjelde og stor nedbør. Vegetationen her er præget af den store snemængde og den store luftfugtighed. Der er mange steder meget frodigt m. overvægt af sydl. arter (lavarktiske, fugtighedselskende og boreale, heraf mange skovbundsplanter). Pilekrat, urteli, sneleje, artsrige heder m. blålyng er særl. fremtrædende; i højlandet er der samfund af mere arktisk karakter, enkelte udpræget arktiske arter når deres s.grænse (fx. uldbakkestjerne og lygte-pragtstjerne). Bag de høje fjelde er der udpræget regnskyggeeffekt, således at indlandet bliver meget tørt (se Holsteinsborg kom. om Strømfjordsfloraen). Også ved Evighedsfjorden og Søndre Isortoq er der udpræget forskel på kyst- og indlandsflora, men næppe så udtalt som n. f. firnen ud for Evighedsfjorden. Begge de sydl. fjorde har en interessant flora. I Evighedsfjorden har bjerg-el sin n.grænse og danner krat ret højt op på de gunstigt eksponerede fjeldsider. Arter som labrador-viol og rype-bunke har n.grænse ved Søndre Isortoq. Bjerg-melbærris, sne-anemone og flere kattefod-arter synes at være særl. alm. i Sukkertoppen kom., bjerg-melbærris har et lokalt isoleret udbredelsesområde i egnen ved Søndre Isortoq.

Litt.: Medd. om Grønl. Bd. 148, nr. 3.

Indlandet bag Sukkertoppen er G.s egl. vildrenland. I de store nedgangsperioder, der temmelig regelmæssigt efter 30-40 gode år rammer vildrenbestanden, har denne altid formået at overleve i Vestg.s indland nærmest Indlandsisen. Årsagen s. 472 hertil er, at indlandet ligger beskyttet bag høje kystfjelde, som opfanger en del af vinterfugtigheden ude fra det åbne Davisstræde, samtidigt med at indlandet herfra og op til Disko Bugt (til dels også s.over) om vinteren beherskes af overordentligt kraftige fønvinde, tørre indlandsvinde, der i 2-4 dage flere gange om måneden blæser ud mod kysten og bringer snemasserne og skarreisen til at fordampe el. smelte og løbe bort som fossende elve, hvorved vegetationen blottes til gavn for dyrene. Desuden strækker selve Indlandsisen en bred brætunge midt gennem distriktet ud mod yderkysten, udgørende en vandreserve, der hindrer total udtørring af n.- og s.flankerne i tørkeperioder. Disse forhold begunstiger indlandsdyrene: ren, snehare, hvidræv og rype, mens blåræven foretrækker yderkysten og fjordene, hvor tidevandet, også om vinteren, to gange i døgnet forsyner den med føde. Kom. har flere gode lakseelve (fjeldørred). Yderkysten er gennem hele distriktet en udpræget skærgårdskyst m. ynglende ederfugle på tusinder af småøer og holme. I flere af fjordene har alk, lomvie, ride, måge og skarv betydelige ynglefjelde, og ved indlandets søer yngler blisgæs, gråænder, lommer m. fl. arter svømme- og vadefugle. Ud for Sukkertoppen ligger Lille Hellefiske banke, der i klimatiske opgangsperioder yder gode fiskemuligheder, især torsk og i efterårsmånederne laks. Desværre fanges også mange tusinder lomvier i lakse-drivgarnene under disse fugles s.træk i sept.-okt. Om kystfaunaen i øvrigt se under Holsteinsborg.

Sukkertoppen kom. grænser mod s. til Godthåb kom. N.grænsen går fra havet midt gennem fjorden Kangerdluarssugssuaq og fra dennes bund følgende Naqerdloq kangigdleq til Søndre Strømfjord og følgende denne fjords midte og elven Isordlerssuaq til Indlandsisen og derfra mod ø. til grænsen ml. Øst- og Vestg.

Administrativ inddeling. Sukkertoppen kom. er sammenfaldende m. Sukkertoppen retskreds, præstegæld, landsrådskreds, politidistrikt, skoledistrikt, lægedistrikt og handelsdistrikt. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. Kommunalbestyrelsen har 9 medlemmer, deraf 5 fra Sukkertoppen, 1 fra hver af bygderne Atangmik og Napassoq og 2 fra Kangâmiut. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens befolkning er 3-doblet i de sidste 25 år, er bygdernes totale befolkningstal næsten stagneret. For kom. som helhed har befolkningstilvæksten i de sen. år ikke været meget større end fødselsoverskuddet. Ser man alene på den grønlandskfødte befolkning, har der i 10-året 1958-1967 været en nettofravandring på 251 personer, men heri indgår også børn f. i G. af da. forældre. 1965 var der i kom. 3.142 personer i 561 private husstande, og 100 boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, børnehjem og sygehus. 56% af befolkningen var under 20 år (af den grønlandskfødte befolkning 59%) og 49% (51%) under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv er fiskeri, først og fremmest havkat-, torske- og laksefiskeri, mens fangst er af mindre betydning. En stor del af befolkningen er lønmodtagere ved s. 473 de off. institutioner, ved de statslige og private fiskeindustrianlæg og i private håndværks- og handelsvirksomheder.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer født i G.): Fiskeri 388 (388), fangst 2(2), fremstillingsvirksomhed 130 (117), bygge- og anlægsvirksomhed 123 (62), off. værker 11 (4), handel og omsætning 192 (172), transport, teletjeneste 51 (39), administration, skole, sundhedsvæsen m.v. 197 (137). 1.094 personer el. 33,7% (921 el. 31,0%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 2.901 el. 89,5% (2.635 el. 88,6%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 341 el. 10,5 % (339 el. 11,4 %) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 1 fiskekutter ml. 50 og 100 brt., 6 ml. 20 og 50 brt., 26 ml. 5 og 20 brt. og 25 under 5 brt. samt et større antal robåde. Der fandtes 6 kajakker 1959, det sidste år, for hvilket oplysning foreligger.

Desuden indhandles stenbiderrogn, lidt helleflynder og rødfisk, 1950 endv. 759 stk. havkatteskind, der efter 2. verdenskrig var efterspurgt til fodtøj. I beg. af 1950’erne ophørte indhandlingen, da afsætningen svigtede. Fra 1965 indgår i tallene indhandling til private fiskerianlæg.

Desuden skydes enkelte hvalrosser. De afrundede tal er delvis beregnede, da de foreliggende oplysninger er ufuldstændige.

Salg af fiske- og fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 4,2 mill. kr. (1966: 3,7 mill. kr. og 1960: 2,4 mill. kr.). Fiskeprodukterne indbragte langt de største beløb, fangstprodukterne tegnede sig for kun 1 à 2 % af de samlede indhandlingsbeløb. Befolkningen opnår også betydelige indkomster ved lønarbejde. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer var alene under stat og kom. 1967 5,6 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967: 11,0 mill. kr. (1966: 10,8 mill. kr. og 1960 7,4 mill. kr.).

KGH’s butiksomsætning var 1967: 17,4 mill. kr. (1966: 21,5 mill. kr. og 1960: 8,3 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967: 7,8 mill. kr. (1966: 5,5 mill. kr. og 1960: 2,2 mill. kr.), deraf til administration 1,3 mill. kr., sundhedsvæsen 1,6 mill. kr., skolevæsen 2,3 mill. kr. og GTO’s virksomhed 2,6 mill. kr.

1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomheden) 4,4 mill. kr. og 1960 0,8 mill. kr.

Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirke- og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig 1967 til 1,9 mill. kr. (1966: 1,5 mill. kr. og 1960: 0,4 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1967 1,2 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr. og 1960: 0,3 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer i kom. ekskl. boligstøtte og erhvervslån udgjort i alt 78,1 mill. kr., hvoraf 75,3 mill. kr. er investeret i byen og 2,8 mill. kr. i bygderne. Af investeringsudgifterne er anvendt 0,2 mill. kr. til sundhedsvæsen, 6,3 mill. kr. til skoler, 0,3 mill. kr. til kirke, administration og retsvæsen, 10,0 mill. kr. til industrianlæg, fiskerihavne m.v., s. 475 20,5 mill. kr. til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter, 14,5 mill. kr. til telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer og trafikhavne, 11,0 mill. kr. til butikker, pakhuse og tankanlæg, 15,1 mill. kr. til boliger til udsendte og indkvarteringslejre og 0,2 mill. kr. til diverse arbejder.

Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 24,9 mill. kr., deraf 20,3 mill. kr. til byens befolkning og 4,6 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 10,5 mill. kr.

De kommunale investeringer androg 1951/52 til 1967 5,9 mill. kr., hvoraf til boliger, derunder aldersrenteboliger, 2 mill. kr.