På 58 steder er der konstateret tomter af vinterhus; men arkæol. set er kom. kun lidet undersøgt. Af disse steder har de 11 været beboet endnu 1920: Nuliarfik, nedlagt 1946, Karrat, nedlagt 1930, Upernivik Næs, nedlagt 1928, Qeqertat, nedlagt 1946, Agpat, nedlagt 1956, Perdlerfik, nedlagt 1927, Tûgdligtalik, nedlagt 1930, Qarajaq, nedlagt 1921, Qaersuarssuk, nedlagt 1953, Nûgssuaq, nedlagt 1938, og Nûgssûtâ, nedlagt 1935. Af disse er Qaersuarssuk det gl. kulbrud, der blev opret. 1905 og nedlagt 1924, da bruddet flyttedes til Qutdligssat, og Nûgssuaq er det sted, hvor kolonien først blev opret. 1758, inden den 1763 flyttedes til Umanak; men stedet vedblev at være udsted indtil 1938.
Nûgssuaq Halvø har ud over disse to pladser 10 ruinpladser; på en af disse, Ikorfat, er der i tørvelag fundet Sarqaq-sager forneden og Dorset-sager foroven. På Tørveøen ved v.siden af Umanaks havn er der en gl. teltplads, hvor der er fundet stensager fra Dorset-kulturen.
På en pynt lidt n. f. det tidl. udsted Nûgssuaq ligger den s.k. »bjørnefælde«, en 4 1/2 m lang, ligeså bred og godt 2 m høj bygn. af svære stenblokke. Den omtales af Poul Egede, som dog ikke selv har set den, og den er sen. opmålt af Giesecke, Steenstrup, Rink og Meldgaard. Det er usikkert, om den er opført af eskimoer, nordboer el. hvalfangere. Meldgaard – der har foretaget den seneste, mest indgående undersøgelse – mener, at bygn. blev opf. af nordboerne.
Litt.: Grønland. 1921. I. 375 og 396.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.