Íngia og Tartûssaq, rejsehuse opf. af KGH henh. 1927 og 1929, Schades Øer, Akuliaruserssuaq, Sermiarssuit, fangsthuse opf. af kom. 1968. Lokalforeningen af fiskere og fangere (KNAPP) har i alt 16 fangsthuse i kommunen.
Mârmorilik. Marmorbrud på n.siden af halvøen Akuliaruserssuaq 20 km ønø. f. bygden Uvkusigssat. Den ty. geolog Giesecke havde allr. i beg. af 1700t. konstateret marmorforekomster i Umanak distriktet, og også Rink og Steenstrup havde påvist marmorets tilstedeværelse og hjemtaget prøver til Danmark for nærmere undersøgelse. 1934 blev af Grønlands Styrelse iværksat egl. forsøgsbrydninger på øen Agpat 20-25 km n. f. Umanak, og en produktion af marmor blev sat i gang, således at man 1935 kunne afskibe marmor i tilstrækkelig mængde til beklædning af overformynderibygningen i Kbh. Stedet viste sig imidlertid trods store marmorforekomster uegnet til etablering af et større marmorbrud som følge af bruddets beliggenhed ikke langt over vandlinien, dårlige havneforhold, mangel på egnede s. 583 byggegrunde og utilstrækkelig ferskvandsforsyning. Man fandt, at marmorforekomsterne ved Mârmorilik gav bedre betingelser for marmorbrydning, og 1936 blev installationerne flyttet hertil og de nødvendige anlæg etableret. Arbejdsstyrken til marmorbruddet, hvor der inden oprettelsen ingen beboelse var, blev hentet fra det meste af Vestg., og befolkningen nåede op på over 200. Bruddet blev imidlertid nedlagt allr. 1940, da forb. m. Danmark blev afbrudt ved den ty. besættelse, og alle blev evakueret, da brydningen blev opgivet. Først 1966 er brydning på ny påbegyndt, denne gang på privat initiativ og delvis m. privat kapital. Foreløbig er brydningen på forsøgsstadiet. Den gennemføres af Greenland Stone A/S, hvori såvel staten som Grønlands landsråd har aktier. Under forsøget brydes 500-1000 t marmor årl. fortrinsvis m. grønl. arbejdskraft fra nærliggende bygder. Bruddet er ikke (1968) beboet om vinteren.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.