Nûgâtsiaq (betyder den halvstore pynt) ligger på s.siden af øen Qeqertarssuaq 123 km n. f. Umanak.
Pr. 31/12 1968 var der 148 indbyggere, alle f. i G. (1965: 146, 1960: 159 og 1951: 149). 1965 var der 27 husstande.
Skolekapel opf. 1928. 1967/68: 27 elever, der undervistes af 1 lærer m. grønl. seminarieuddannelse. Jordemoderbolig opf. 1959. Bygdetelestation opret. 1957. Kommunalt værksted opf. 1957. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged.
KGH har salteri til hellefisk, pakhus og spækhus.
Der findes 1 motorbåd under 5 brt. og 6 robåde.
Fangst (antal):
|
1952/53 |
1960/61 |
1964 |
1965 |
1966 |
1967 |
|
|
Sæler |
1.306 |
1.387 |
872 |
500 |
685 |
534 |
|
Havkale(hajer) |
857 |
1.156 |
552 |
415 |
774 |
771 |
Endv. fanges enkelte hvaler, ræve og rener.
Af fisk indhandledes 1968: 37 t hajkød, 1.036 hajskind og 15 t hellefisk (1967: 754 hajskind og 26 t hellefisk).
KGH’s køb af fangst- og fiskeprodukter indbragte fangerne og fiskerne 1967: 38.000 kr. (1966: 60.000 kr. og 1960: 52.000 kr.). Fiskeprodukterne indbragte lidt mere end fangstprodukterne, 1967 i alt 20.000 kr.
KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 55.000 kr. (1966: 144.000 kr. og 1960: 122.000 kr.).
KGH har butik opf. 1924 og et bødkerværksted opf. 1936. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 260.000 kr. (1966: 242.000 kr. og 1960: 146.000 kr.).
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.
I den nu nedl. bygd Nûgssuaq fødtes jordemoderen Birgitte Mathiassen.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.