Det tidl. Egedesminde distrikt omfattede de nuv. Egedesminde og Kangâtsiaq kommuner. Nordboernes sommerfangstpladser Norðrsetr og Greipar har antagelig ligget her, men der er ikke fundet efterladenskaber fra dem. Hollænderne drev før den da. kolonisation hvalfangst og handel her, og dette vedblev de med langt ned i 1700t. 1759 anlagde Niels Egede kolonien Egedesminde i bunden af fjorden Eqalugssuit, hvor elven fra Giesecke Sø munder; stedet, der nu kaldes Gl. Egedesminde, lå lidt n. f. Nordre Strømfjord. Her var smukt, godt m. laksefangst og renjagt; men stedet lå for yderligt i det store distrikt, og 1763 blev kolonien under ledelse af J. P. Dorf, der var bestyrer 1761-79, flyttet til sin nuv. plads, hollændernes Bonke Bay, på en ø ved s.siden af Disko Bugt. Det gik nu godt fremad. Fra 1796 var der efter en række års stilstand en periode med stærk fremgang for produktionen, men den fra Sydg. kommende epidemi 1785-86 hærgede slemt her: 1789 havde hele distriktet kun 288 indbyggere. 1786 anlagdes hvalfangstforsøg på Hunde Ejland, 1791-97 »Forsøget Refcol« på øen Sãtoq, sen. flyttet til Nunarssuaq, og 1794 et hvalfangst- og handelssted på Vester Ejland. Den energiske bestyrer M. N. Myhlenphort (1791-1801) indførte garnfangst på en hel række pladser, og dette bragte produktionen stærkt op. Men 1800 kom der en ny ulykke, en koppeepidemi, bragt af eng. hvalfangere, som bortrev 150 mennesker; 1805 var foruden kolonien kun 4 pladser beboet, og befolkningstallet var sunket til 218; så kom krigen, og først efter s. 522 denne gik det atter fremad; 1831 er der 489 mennesker, og der anlægges udsteder: Kangâtsiaq 1840, Nivâq 1847, Manermiut o. 1860 og Akúnâq 1903.
Kirkeligt hørte distriktet til Holsteinsborg til 1769, da det fik egen missionær, men 1792 blev det igen lagt til Holsteinsborg. Fra 1799 fik det dog igen egen missionær og vedblev dermed, undtagen 1813-18, 1875-79 og 1887-93, da det var anneks til Jakobshavn. Til gengæld var Jakobshavn og Christianshåb annekser til Egedesminde 1831-45, og Akugdlît og Ikamiut vedblev at høre hertil til o. 1870.
Egedesminde (en tid kaldet Ny Egedesminde) anlagdes som nævnt 1763. 1775 lå her flg. bygninger: våningshus af stokværk, to spækhuse og bødkerhus af bindingsværk, bryghus og provianthus af tørv og sten; 1783 opførtes et nyt stokværkshus til missionæren. Det gik nu fremad m. produktionen, og navnlig gav garnfangsten blandt de mange øer godt udbytte; men epidemierne slog hårdt; efter koppeepidemien 1800 sank befolkningen til 21; 1831 var den dog steget til 93. 1778 byggedes et skolehus, først 1828 en særlig præstebolig og 1856 en lille kirke af bindingsværk og mursten. I sidste halvdel af 1800t. gik det stærkt fremad for kolonien. 1915 var her 186 indbyggere, 1938 ca. 435, 1947 701 og 1955 1380. Med sine i 1964 2908 indbyggere er E. Nordvestg.s største by. Allr. 1928 oprettedes her Nordvestg.s efterskole; under krigen blev Egedesminde transithavn for hele Nordvestg., og denne funktion har den delvis bevaret.
Af bestyrere skal foruden de foran omtalte nævnes: J. L. Mørch 1814-26, J. C. Geisler 1826-36, N. Zimmer 1846-65 og C. A. F. Bolbroe 1865-78, af præster P. Kragh 1818-28 og provst Knud Balle 1913-26.
Akúnâq var beboet før kolonisationen, men blev øde ved epidemien 1786. 1802 oprettedes garnforsøg, som dog snart nedlagdes. I perioder var stedet igen ubeboet. 1903 blev det udsted i st. f. Nivâq, der blev nedlagt 1964.
Hunde Ejland var stærkt besøgt af hollænderne, hvorfor kolonien ikke fik mange varer herfra. 1787 oprettedes her hvalfangstforsøg, og der opførtes 1789 et stort stokværkshus; der fangedes ret mange hvaler, men der blev drevet megen snighandel af englænderne. 1817 blev hvalfangstanlægget nedlagt, og 1830 blev Hunde Ejland udsted. Stedet slap helt for epidemien 1785-86 og havde 1793 106 beboere, hvoraf kun 21 var døbt. Men koppeepidemien 1825 var slem; 1831 var der dog 99 beboere.
Vester Ejland, der var beboet før kolonisationen, blev øde m. epidemien 1786; 1794 oprettedes et hvalfangstforsøg, og 1795 boede her 90 mennesker. Der fangedes de første år en del hvaler, men fangsten tog af, og 1823 nedlagdes hvalfangststationen. Der boede dog stadig en del grønlændere på stedet (1808: 93, 1821: 55). 1845-47 var det udsted, derpå boplads, indtil det 1960 genoprettedes som udsted. Nedlagt 1968.
Manermiut hørte til de bopladser, der blev øde ved epidemien 1785-86. 1798 blev her anlagt garnforsøg, men efter koppeepidemien 1800 var det igen ubeboet. O. 1850 er her igen boplads, og o. 1860 blev stedet udsted; dette blev nedlagt 1960, og befolkningen, der talte 66, flyttede bort 1963.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
På Grønne Ejland fandtes 1906 en bryllupsmedaille af støbt og forgyldt messing af P.H. Müller (1654-1719) i Augsburg.
Litt.: Tidsskr. Grønland. 1958. 6 f.
Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.