Historie

Disko er antagelig nordboernes Bjarney; men nordbo-minder kendes ikke fra øen. Hollænderne drev i 1600t. og 1700t. stor hvalfangst ved Disko og samtidig handel m. grønlænderne; mange holl. navne vidner herom: selve navnet Disko, Fortunebay, Liefde Bay (det gl. navn på Godhavns havn) og Walvisch Eylanden (gl. navn for Kronprinsens Ejland). Forholdet mellem hollænderne og grønlænderne var ikke altid godt, især p. gr. af hollændernes ofte meget brutale optræden; men grønlænderne lærte at hævne sig; 1739 skal de på Disko have dræbt 3 matroser, og 1742 blev en skipper og 6 matroser på Disko dræbt med pile efter uenighed om en handel. Efterhånden tog den holl. besejling noget af, men til gengæld kom der skibe fra Hamborg og navnlig England, som drev hvalfangst og handel m. grønlænderne til stor skade for de da. interesser.

Grønlænderne på Disko havde ikke noget godt rygte, og Poul og Niels Egede blev advaret mod dem. Både 1738 og 1739 foretog Poul Egede dog handelstogter dertil fra Christianshåb; senere, da Egedesminde var anlagt, udgik togterne herfra, men da det var vanskeligt at konkurrere m. hvalfangerne, anlagdes 1773, på forslag af købmand Dorf, handels- og hvalfangerlogen Godhavn ved Liefde Bay, hvor Poul Egede havde truffet over 200 grønlændere, de fleste boende i telte. Efter statens overtagelse 1774 kom der gang i hvalfangsten, 1777 fangede 5 skibe 6 hvaler; 1778 oprettedes faste anlæg på Kronprinsens Ejland og ved Fortunebay. Der var dog stadig vanskeligheden m. de fremmede hvalfangere; endnu 1776 var der ved Disko 42 skibe fra Holland og Hamborg og 19 fra England, som fangede i alt 194 hvaler, samtidigt med at de drev smughandel m. grønlænderne. For at afværge dette oprettedes 1782 et inspektorat i Godhavn.

Dette bedrede dog ikke tilstandene, eftersom inspektøren J. F. Schwabe manglede magtmidler; navnlig var englænderne slemme, drev smughandel i stor målestok, drak grønlænderne fulde og tog deres kvinder og produkter. Inspektør B. J. Schultz (1790-97) fik tilladelse til at armere det stationerede kystskib »Dorothea« m. kanoner, og dette hjalp noget. Forholdene til de eng. hvalfangere forbedredes dog efterhånden, og under krigen 1807-14 hjalp de endog de da. på forsk. måde, dog mod god betaling; men forholdene var langtfra gode.

1778 oprettedes »Fortunebay’s Anlæg« som hvalfangststation og 1782 en lign. på »Godhavns Næs« et par km fra logen. Det var dog for besværligt m. 3 anlæg; 1791 nedlagdes Fortunebay, og de to andre sloges sammen. Der fangedes visse år en del hvaler (1804: 20, 1816: 12), men efterhånden ebbede hvalfangsten ud, og 1851 holdt den helt op.

Handelen betød ikke så meget her p. gr. af de fremmede hvalfangeres smughandel, og heller ikke garnfangsten gav større udbytte. Oprettelsen af udstederne hjalp dog efterhånden.

Fast præst fik Godhavn først 1909. Det var nok tidl. forsøgt at få opret. en missionsstation. 1783-84 overvintrede missionær Gjerløff her, og 1789-92 boede missionær Lassen på stedet, hvor der blev opf. et hus til ham; men han fik ingen efterfølger, og 1799 blev distriktet lagt under Egedesminde. 1793 var der 71 udøbte, 1831 kun 4; men befolkningen havde længe et dårligt ry; der skete voldshandlinger og tyveri.

1793-1827 boede lægen for Nordg. i Godhavn, i det tidl. missionærhus.

Logen Godhavn gav dog til stadighed underskud, og 1848 påtænktes det at nedlægge den el. reducere den til udsted; det blev dog aldrig til noget, navnlig af hensyn til de mange anløbende fremmede skibe, og den vedblev at være sæde for inspektøren f. Nordg.

Logens opr. bygninger fra 1773 var et stokværks våningshus og et bindingsværks spækhus. 1782 opførtes en inspektørbol., der benyttedes, indtil en ny opførtes 1850-52. 1790 byggedes et skolehus. 1805 oprettedes på initiativ af inspektør P. H. Motzfeldt Nordgrønlandsk Læseselskab, der udlånte bøger til danske i området. 1830 indrettedes et stort smedeværksted for hele Disko Bugt, 1840 opførtes en ny bestyrerbol., 1914 fik stedet en ny, særpræget kirke, 1925 radiostation, 1929 en ny skolebygning. Og siden anden verdenskrig er der som i de andre grønl. byer sket en stærk udvikling, ny skole, sygehus, elværk, ny butik, værksted m.m. Bogtrykkeriet, hvorfra siden 1913 avisen Avangnâmioq udgik, blev nedlagt i 1950’erne (se s. 271).

Befolkningen i Godhavn talte 1776 124 personer, 1821 var der 176, 1850 123, 1918 149 (hvoraf 12 da.).

Af inspektører skal, foruden de allerede omtalte, nævnes L. Fasting 1828-43, C. M. S. Olrik 1846-66, S. F. Krarup Smith 1867-82, N. A. Andersen 1883-98, J. Daugaard-Jensen 1900-12, Harald Lindow 1913-25; af landsfogeder Ph. Rosendahl (med få afbrydelser) 1925-39 og Eske Brun 1932-33, 1935-36 og 1939-40. Af bestyrere S. Sandgreen 1773-83.

Bygden Diskofjord er først o. 1873 flyttet til sin nuv. plads, efter at den en snes år havde været ved Sioraq på fjordens n.side og fra 1843 ved Qivitut, hvor der både var handelssted og garnforsøg, efter at der lige fra 1792 havde været gjort flere kortvarige forsøg dermed.

Kronprinsens Ejland blev anl. som hvalfangerloge 1778. Den var tidl. under navnet Walvisch Eylanden hyppigt besøgt af hollænderne, der her havde anl. en kirkegård, der blev besøgt af Poul Egede 1736. Først hørte stedet under Egedesminde, men 1782 blev det selvstændigt og 1787 ophøjet til »loge«. En overgang var stedet oplags- og magasinplads for hele Disko Bugt. Epidemien 1785-86 hærgede slemt her; ikke mindre end 60 døde, og 1789 talte befolkningen kun 47. Handelen var ringe p. gr. af smughandelen m. de eng. hvalfangere, og da hvalfangsten efterhånden holdt op, blev logen 1830 nedlagt og stedet lagt under Godhavn som udsted. Da en del af befolkningen efterhånden flyttede bort, nedlagdes det o. 1850, men genoprettedes som udsted efter tilflytning af en del grønlændere fra Hunde Ejland. Bygden er nedlagt 1968.

Skansen, tidl. udsted, blev opr. besøgt fra Godhavn for kulbrydning. 1795 opførtes et hus til arbejderne, men det blæste ned 1811 og blev ikke genopf., og stedet blev kun besøgt af og til for kullenes skyld. 1839 opførtes der igen et hus, efter at man havde påbegyndt kulbrydning i større stil. Dette varede dog kun til 1843, og huset benyttedes til garnforsøg. 1851 oprettedes stedet til udsted. Stedet nedlagdes 1966.

Som omtalt foran blev Godhavn 1782, da der ved »Instrux for Handelen og Hvalfangerne på Grønland« blev opret. 2 inspektørembeder, gjort til inspektorat for det dav. Nordg. (Egedesminde og de nordligere distrikter). Da inspektørembederne ved lov om Grønlands styrelse af 18/4 1925 blev ændret til landsfogedembeder, blev Godhavn sæde for landsfogeden for det dav. Nordg. (fra Egedesminde til Upernavik distrikt), og Nordg.s årl. landsrådsmøder afholdtes her. Ved lov af 27/5 1950 om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser blev det dav. Syd- og Nordg. slået sammen til landsdelen Vestgrønland, hvis øverste statslige myndighed blev landshøvdingen med sæde i Godthåb, og dermed mistede Godhavn sin betydning som administrativt centrum.