Historie

Angående distriktets historie, se under Julianehåb, hvorunder kom. hørte til 1953.

Byen Narssaq er opret. som udsted 1883 på et sted, hvor der var ruiner af en nordbogård. 1918 havde stedet 162 indb., 1938 ca. 300, 1955 785 og 1964 1411. Den stærke udvikling skyldes det store fabriksanlæg, som opførtes 1949-50, først som lammeslagteri, sen. udv. til fiskefiletproduktion, rejehermetik og oliefabrikation, så det danner G.s største fabrikskompleks.

Igaliko, nordboernes domkirkeby og bispesæde Garðar, blev igen befolket da Anders Olsen, Julianehåbs grundlægger, 1782 bosatte sig her m. sin familie og levede som koholder. Det er stadig hans efterkommere, m. efternavnet Egede, der bebor stedet og danner en egen, særpræget klan af ko- og fåreholdere m. deres egne skikke. Her boede Amos Egede, stedets »konge«, som 1914 som den første selvstændige grønl. fåreavler af pastor Chemnitz havde købt to moderfår og en vædder, som 1948 var forøget til 600 får. Stedet blev udsted 1937.

Qagssiarssuk, Erik den Rødes gamle boplads Brattahlíð, blev atter beboet, da grønlænderen Otto Frederiksen 1924 bosatte sig her som fåreholder; stedet viste sig at være et af de bedste steder i G. til fåreavl, og allr. efter 5 års forløb kunne han tilbagelevere de 140 får, han havde lånt som start. Pladsen havde 1955 104 indb.