Historie

Det store fjordkompleks Scoresby Sund er opkaldt efter hvalfangeren Wm. Scoresby, der som den første 1822 kortlagde dets mundingsområde. Nærmere undersøgt og kortlagt blev komplekset først 1891-92 på C. Ryders ekspedition; men både på denne og på G. Amdrups 1899-1900 blev der fundet gl. ruinpladser, der viste, at området engang havde rummet en ikke så lille eskimoisk befolkning.

I beg. af 1900t. kom der en diskussion i gang om mulighederne for at skaffe den stærkt voksende vestgrønl. befolkning bedre erhvervsmuligheder, og 1911 fremsatte en tidl. assistent i Grønlands Styrelse, Harald Olrik, et forslag om at flytte et antal vestgrønlændere til det store, ubeboede fjordområde Scoresby Sund. Forslaget interesserede dog ikke styrelsen, men andre kredse tog ideen op, og 1916 udgav Det grønlandske Selskab det omhyggeligt gennemarbejdede forslag i pjeceform. Under krigen var der dog næppe noget at gøre, og da denne var holdt op, var styrelsen og regeringen mere interesseret i et andet foretagende: Det østgrønlandske Kompagni, som udsendte da. jægere til det nordl. Østg., hvor nordmændene også drev fangst. Da den da. regering 1921 udvidede det da. monopol til at omfatte hele G., protesterede Norge. 1922 oprettede nordmændene en radiostation Myggbukta i Mackenzie Bugt. Sa. å. forsøgte Olrik m. Ejnar Mikkelsen, der kendte Scoresby Sund fra sin deltagelse i Amdrups ekspedition, og den Ferslewske presse at få koloniseringsplanerne genoptaget. Styrelsen var dog stadig ret skeptisk og overdrog Det østgrønlandske Kompagni, som hele tiden havde været modstander af kolonisationen, at undersøge fangstmulighederne i Scoresby Sund, og Olrik trak sig skuffet ud af sagen. Kompagniets undersøgelser mislykkedes imidlertid; 1922 nåede skibet ikke derind, og 1923 blev skibet »Teddy« skruet ned og mandskabet først reddet efter en farefuld drift på en isflage. 1924 blev Østgrønlandstraktaten af 1924 ml. Danmark og Norge underskrevet (se s. 366), og i denne står der, at hvis den påtænkte eskimoiske bebyggelse af Scoresby Sund bliver til noget, bliver dette område forbeholdt denne.

Dette fik Ejnar Mikkelsen til atter at tage initiativet. Scoresbysund-Komiteen blev dannet m. viceadmiral C. F. Wandel som formand. Med støtte fra de Ferslewske blade blev der indsamlet godt 200.000 kr., og Ø.K. stillede et fartøj »Fox II«, nu omdøbt til »Grønland«, til rådighed. 10/7 1924 kunne ekspeditionen afsejle m. Ejnar Mikkelsen som leder, og allr. 24/7 var man nået gennem isbæltet og havde kastet anker ved Kap Tobin i mundingen af Scoresby Sund. Trods havari ved isskruninger her, hvorved skibet mistede roret, lykkedes det at løse dette års opgave: at finde et sted, velegnet til koloni, og her opføre et større beboelseshus, et pakhus (hvori proviant til 100 grønlændere i 3 år) og et par grønlænderhuse, samt at landsætte materialer til en halv snes grønlænderhuse, som de overvintrende 7 mand kunne opføre på velegnede fangststeder. Skibet nåede velbeholdent hjem, og næste år kunne det, nu omdøbt til »Gustav Holm«, sejle til Angmagssalik og transportere 70 eskimoer herfra, samt 3 vestgrønlandske familier, i alt 87 mennesker, til den nyanlagte koloni, hvor de nyopførte huse blev s. 643 taget i brug. Angmagssaliks gl. kolonibestyrer Johan Petersen fulgte med for at bestyre kolonien det første år, og desuden medfulgte af vestgrønlændere assistenten Henrik Høegh, der blev Johan Petersens efterfølger som bestyrer, overkateketen Sejer Abelsen, der undervejs var blevet præsteviet på Island, og en jordemoder.

Det første år var vanskeligt. En influenzaepidemi hærgede den nye koloni, og 3 voksne og et barn døde. Men m. fangsten viste det sig at gå godt. Kolonien var nu – efter aftale m. komiteen – overtaget af Grønlands styrelse og underkastet dennes vilkår. Men komiteen vedblev at bestå for på forsk. måde at hjælpe den østgrønl. befolkning. Således skænkede et af dens medlemmer, grosserer Vald. Uttental, Scoresbysund en kirke m. præstebol. og skolestue 1928.

I øvrigt trivedes kolonien vel. Fangsten var god, bedre end den gennemsnitlig var i Angmagssalik. 1928 oprettedes der en telegrafstation og en seismisk station. 1930 opførte styrelsen en ny butik m. lagerrum. Flere huse blev efterladt af den fr. ekspedition, der overvintrede i Polaråret 1932-33, og andre huse blev skænket grønlænderne af Scoresbysund-Komiteen, så der 1933 var 30 træhuse i distriktet.

Litt.: Ejnar Mikkelsen. De østgrønlandske Eskimoers Historie. 1934. 114–170. Sa. Scoresbysund Kolonien, »Grønland« 1965. 1–30.

Ved udbruddet af anden verdenskrig 1939 opholdt der sig da. og no. fangstmænd og enkelte videnskabsmænd i Nordøstg. Det kunne påregnes, at tyskerne ville være interesseret i at oprette meteorologiske stationer i området, og der blev derfor i sommeren 1941 af den da. administration i Godthåb (landsfoged Eske Brun) etableret en slædepatruljetjeneste m. den opgave at afpatruljere hele den lange kyst fra Scoresbysund til Danmarkshavn – 1000 km i lige linie – for at konstatere mulig ty. aktivitet. De fleste af de da. fangstfolk og andre danske samt et par no. fangstfolk, i alt 10-15 mand, indgik i denne tjeneste, der først blev betragtet som en civil polititjeneste i fortsættelse af den allr. i fredstid etablerede polititjeneste i området. Foråret 1943 blev tjenesten organiseret som en militær enhed. Tyskerne søgte da også et par gange at oprette stationer på kysten, men blev opdaget af enten slædepatruljen el. amerikanerne og trak sig tilbage efter enkelte træfninger. 1945 blev slædepatruljen hjemsendt, men blev opret. på ny 1950 m. Daneborg som hovedstation og fik foruden de militære opgaver også tillagt politimyndighed for området fra Scoresbysund norddistrikt til Nordostrundingen. Slædepatruljen Sirius omfatter nu omkr. 12 mand. Se endv. s. 244.