At nordboerne har været heroppe, viser fundet af runestenen på Kingigtorssuaq (s.344), og at beboerne af den middelalderlige boplads Inugsuk har haft kontakt med nordboer, viser forsk. fund (se ovf.). Englænderen William Baffin nåede 1616 herop og kaldte øgruppen n.f. Upernavik Women Islands; hollænderne nåede hertil 1635 og drev fra sidste del af 1600t. en betydelig hvalfangst (navnet Svartenhuk stammer fra dem).
Den da. kolonisation kom sent til disse fjerne, tyndt befolkede egne m. det hårde klima og den lange mørketid. Efter købmand C. C. Dalagers forslag sejlede assistent Andreas Bruun 30/6 1769 fra Ritenbenk for at finde en egnet plads til en koloni, og »Colonie Rosenkrantz« anlagdes ved Eqaluit på v.siden af Ingnerit Halvø, hvor der opførtes et træhus og 3 jordhuse. Stedet lå imidlertid for sydligt i forhold til eskimobebyggelsen, og 1772 blev kolonien flyttet til Upernivik (som stedet kaldtes indtil det for få år siden ændredes til det mere korrekte Upernavik). 1779 oprettedes her en mission m. islændingen Ólafur Gunløgsson Dahl som missionær. Det gik dog dårligt m. handelen p. gr. af sygdom og eskimobefolkningens »dorskhed«, og 1790 blev kolonien nedlagt. Da besejlingen m. Godhavns jagt gav et ganske godt handelsudbytte, blev Upernivik 1796 genopret. som udsted under Godhavn og 1805 igen selvstændigt kolonidistrikt. Under englænderkrigen blev stedet 1814 forladt af de danske. 1823 blev det igen udsted under Godhavn og 1826 atter selvstændig koloni; 1833 genoptoges missionen ved C. C. Østergaard, og endnu ved midten af 1800t. var der hedninger i distriktet.
Befolkningen var ret fåtallig og spredt. 1771 var der 380 personer i distriktet, 1805 449, 1850 450 og 1918 1102 grønlændere. Sælfangst var hovederhvervet.
Byen Upernavik blev som foran omtalt anl. 1772, og 1789 havde den flg. bygninger: kolonihus af stokværk m. to stuer til købmanden, en til assistenten, en til mandskabet, køkken, kontor og butik på loftet; provianthus, materialhus og bryghus, alt af tørv og sten; missionshus af bindingsværk m. stue, kammer og køkken. 1796 anlagdes udstedet på sa. sted, men kun m. jordhuse, først ved genopret. som koloni 1805 opførtes af bindingsværk våningshus, spækhus og smedie. Den nuv. handelsbestyrerbolig er opført 1832, præsteboligen 1866, den gl. kirke 1882, assistentboligen 1903 og lægeboligen 1915.
Befolkningen i Upernavik talte 1798 86, 1850 89 og 1918 176, hvoraf 6 danske.
Af bestyrere skal nævnes K. G. Fleischer 1846-58, C. N. Rudolph 1858-74, H. P. Kraul 1896-1910 og C. E. Lembcke-Otto fra 1923 til han med hustru og datter omkom ved skonnerten »Sælen«s forlis 1932.
Af præster skal nævnes grønlænderen Tobias Mørch 1874-81, 1887-1908 og 1913-14.
Anlægget Prøven. Her blev der allr. under distriktets første kolonisation anlagt et »garnforsøg«; det genoprettedes 1800 m. en da. mand som bestyrer. 1805 bestod bygningerne af et jordhus m. trætag til bestyreren og to lign. til materialer, proviant og varer. 1823 blev det udsted; 1850 var det den mest produktive plads i distriktet. I nyere tid har her været drevet en betydelig hvidhvalsfangst, ledet af en dansker.
Augpilagtoq blev 1805 »garnforsøg«, men blev forladt under krigen. 1850 var det udsted.
Tasiussaq blev udsted 1805, idet der opførtes et jordhus m. trætag til beboelse og et lign. til materialer, proviant og produkter. 1811 blev stedet overfaldet af en eng. hvalfangerbesætning, der opbrød husene og bortførte alle produkterne: 145 tdr. spæk, 3 narhvaltænder og en mængde ræve- og sælskind; kaptajnen blev dog af den eng. regering straffet ved at miste sin bestalling, og de røvede produkter godtgjordes. Stedet blev dog først længe efter genopret. som udsted, i mange år landets nordligste.
Fra 1898 og til sin død 1930 var underassistent Søren Nielsen udstedsbestyrer; som den første danske modtog han Knud Rasmussens og andres ekspeditioner, når de kom ned fra nord.
Tugsâq blev opret. som udsted 1923 i st. f. det nedlagte Qagsserssuaq; det er stadig beboet og har butik.
Kraulshavn blev anl. som udsted 1923, efter at de gode fangstmuligheder havde lokket befolkningen n.på. Endnu nordligere blev 1960 udstedet Kuvdlorssuaq (Djævelens Tommelfinger) anlagt.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.