Nordboernes Vesterbygd laa i sin Helhed inden for den nuv. Godthaab Kom.s Grænser. If. Oplysninger fra et af Kildeskrifterne var der i Vesterbygden i alt 90 Gaarde – et Tal, der dog kun kan gælde et ganske bestemt Tidspunkt inden for Bygdens Historie. Nu (1970) kendes i alt 71 Gaarde, foruden et mindre Antal Enkeltruiner el. Anlæg, der ikke synes at repræsentere egl. Gaardsanlæg. Det maa forventes, at fortsatte arkæol.-topografiske Undersøgelser i Vesterbygden vil forøge Antallet af kendte Nordboruiner.
If. de skriftlige Kilder skulde der være 4 (Sogne)kirker i Vesterbygden. Heraf er fundet og identificeret de 3 (se ndf.). Den manglende Kirke skulde ligge i Agnafjörðr, nærmere betegnet ved Hóp, d.v.s. ved en lille Bugt m. et smalt Indløb fra Havet. Det har endnu ikke med Sikkerhed været muligt at udpege Stedet, hvor Hóp skal ligge, særlig da Identifikationen af Agnafjörðr – som af de fleste andre kendte Nordbonavne fra Vesterbygden – er temmelig usikker.
Bortset fra et Par helt isolerede Lokaliteter langt mod S., ved Naujât i Fiskenæsfjorden og Eqaluit i Agdlumersat (Steder, hvor der er fundet flere Nordboruiner, men blandt dem ingen Bolig), og en enkelt Gaard ved Bunden af Buksefjorden, ligger hele Nordbobebyggelsen i Vesterbygden ret samlet, omkr. de indre Forgreninger af Godthaabsfjorden og Fjorden Ameralik, og i Dalstrøgene, der har Forbindelse m. disse Fjorde.
I den sydl. Del af Bygden findes der en meget tæt Bebyggelse omkr. den indre Del af Fjorden Ameralik – Ameragdla – der er identificeret med Nordboernes Lýsufjörðr. Ved Bunden af Fjorden, ved Kilaersarfik, ligger Ruinerne af den største kendte Nordbogaard i Vesterbygden, uden Tvivl identisk m. Sandnes. Her ligger en af Vesterbygdens Kirker. Det er formentlig denne Kirke, der i en af Kilderne kaldes Steinsnes, og som siges en Tid at have været Domkirke. Kirken paa Sandnes ligger nu delvis overskyllet af Havet. Der er ved Sandnes foretaget omfattende arkæol. Undersøgelser (Daniel Bruun, Poul Nørlund, Aa. Roussell).
Tæt ø. f. Kilaersarfik ligger ved Umîviarssuk Ruinerne af en større Gaard (udgravet ved Aa. Roussell). I det sydøstl. Hjørne af Ameragdla findes et stort Elvdelta. Følger man herfra Elven op til den store Sø Isortuarssuk, passerer man paa Vejen til Søen 2 Nordbogaarde, og ved Søens nordøstl. Hjørne ligger ogsaa en Gaard, den sydøstligste i hele Vesterbygden.
I den smalle, dybe Dal, der i Retningen ø.-v. løber fra Indlandsisen ud til Ameragdla – Austmannadalen (efter Fridtjof Nansen og hans Fæller) – ligger 5 Nordbogaarde, og i en lille Sidedal s. herfor endnu en Gaard. Disse Gaarde hører til de bedst bevarede i Vesterbygden og har givet meget værdifulde arkæol. Fund (Udgravninger ved Aa. Roussell 1937).
I det store, brede Dalstrøg, der forbinder Ameralikfjordens Bund med Godthaabsfjordens inderste Forgrening ved Kapisigdlit, findes Ruiner af 7 Gaarde, hvoraf de 3 ved Søen Tungmeraliks s. 467 N.side. Den vestligste af disse Gaarde er udgravet (Aa. Roussell); den østligste har meget velbevarede Ruiner.
Ved den nordl. Forgrening af Ameralik, Itivdleq, ligger paa V.siden flere Nordbogaarde. Ved Fjordens Bund, ved Eqalugialik, findes ved et udpræget Hóp en ret stor Gaard. Det er muligt, at man skal søge Vesterbygdens fjerde Kirke her.
I Godthaabsfjorden er der længst mod sø. Ruiner af et Par Gaarde ved Qôrqut. Længere mod nø. findes 2 Gaarde ved en østl. Forgrening af Fjorden, og en tredje ligger ved en lille Sø tæt ø. herfor. Ved Pisigsarfik finder vi en tæt Bebyggelse paa Fjordens N.side med i alt 8 Gaarde, hvoraf én – ved Qagssínguit – m. en Kirke. Det er antagelig Andafjörðr Kirke.
Ved de smaa Fjordforgreninger n. f. Pisigsarfik findes spredt enkelte Gaarde. Nord for Qôrnoq er der ogsaa spredt Bebyggelse ved Bugter og Vige. Denne Del af Godthaabsfjorden er maaske identisk m. Rangafjörðr. En forholdsvis tæt Nordbobebyggelse findes paa Nø.siden af den ispakkede Kangersuneq; der er her 4 Gaarde, foruden en Del Enkeltruiner.
Vesterbygden afsluttes mod nø. med den inderste Vig af Godthaabsfjorden. Denne Vig er uden Tvivl identisk m. Nordboernes Anavik, og ved Fjordbunden, ved Ujaragssuit, findes en stor Gaard med en Kirke, der maa være Anavik Kirke. Blandt Ruinerne paa dette Sted (hvor der er foretaget Udgravninger ved Aa. Roussell) mærkes i øvrigt den bedst bevarede Nordboruin i Vesterbygden, et stort Pakhus (Skemma), der endnu staar til en Højde af ca. 3 m.
C. L. Vebæk museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: Finnur Jónsson. Grønlands gamle Topografi efter Kilderne, Medd. om Grønl. XX. 1899. Daniel Bruun. Oversigt over Nordboruiner i Godthaab og Frederikshaab Distrikter, smst. LVI. 1918. Aa. Roussell. Sandnes and the Neighbouring Farms, smst. 88. 2. 1936. Aa. Roussell. Farms and Churches in the Medieval Norse Settlements of Greenland, smst. 89. 1. 1941. Eigil Knuth. Bidrag til Vesterbygdens Topografi, Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift. 1944. Helge Ingstad. Landet under Leidarstjernen. 1959. Jørgen Meldgaard. Nordboernes Vesterbygd. Grønland. December 1966. Knud J. Krogh. Erik den Rødes Grønand. 1967.