Prins Christian Sund vejrstation, ligger 139 km ø. f. Nanortalik ved Prins Christian Sund omgivet af høje fjelde på 60° 02’ nordl. bredde og 43° 07’ vestl. længde. Årets middeltemperatur var 1961-65 1,2°. Koldeste måned januar m. middeltemperatur ÷3,7°. Varmeste måned juli m. middeltemperatur 7,2°. Årets nedbør 1967: 2.264 mm (1966 2.171 mm). Højeste nedbørmåned jan. med 508 mm (1966: okt. med 361 mm) laveste nedbørmåned febr. med 70 mm (1966: juni med 36 mm). Prins Christian Sund er det sted i G., hvor den største nedbør måles, nedbøren var 1967 næsten det dobbelte af nedbøren i Tingmiarmiut, hvor den næsthøjeste nedbør måles. Andre steder i G. måles der sjældent årsnedbør på 1.000 mm el. derover. Stationen blev anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig (1944). 1945 blev den overtaget af Danmark og gennemgribende moderniseret 1951. Stationen drives for ICAO, og den har til opgave at foretage vejrobservationer samt at være lyttevagt for skibs- og lufttrafikken. Radiofyr for fly. Der var 1968 på stationen 21 personer, heraf 20 f. uden for G.
Frederiksdal loranstation, opret. 1943, ligger i umiddelbar nærhed af Frederiksdal, kaldes også Nûgssuaq (det store næs). Anlagt til hjælp for skibs- og flytrafikken. Drives af fyr- og vagervæsenet. Pr. 31/12 1968 var personalet m. familie på 21 personer, hvoraf 16 f. uden for G. Stationen består af 15 bygninger. 2 fyr opf. 1953-63.
Store Nordiske Station. Kabelstation, opret. 1961, af Det Store Nordiske Telegraf-Selskab A/S. Ligger ligeledes tæt ved Frederiksdal. Består af 12 bygninger. Pr. 31/12 1968 var der på stationen 16 personer, deraf 13 f. uden for G.
Angissoq loranstation, etableret 1962 i en øgruppe en snes km s. f. Nanortalik. Den er opf. for amer. regning, men af den da. stat, der ligeledes driver den mod fuld refusion fra den amer. regering. Den drives af fyr- og vagervæsenet. Pr. 31/12 1968 var personalet m. familie på 47, heraf 38 f. uden for G.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.