Gentofte kommune

Gentofte kommune omgives af Øresund, Kbh.s kom., Gladsakse og Lyngby-Tårbæk kom. Terrænet er gennemgående ret jævnt og ikke særligt højtliggende. Højeste punkt (37 m) ligger på grænsen til Lyngby kom. ved Jægersborg. Kun langs skellet til Lyngby-Tårbæk er der bakket, idet kom.skellet her dannes af en under istiden udformet tunneldal, hvori Ermelundsstien og Klampenborg væddeløbsbane (Ordrup mose) ligger. I kom. ligger Gentofte sø og Vintappersøen.

Areal i alt 1955: 2538 ha. Befolkning 1/10 1955: 89.180 indb. fordelt på 31.897 husstande (1801: 1962, 1850: 3072, 1901: 14.470, 1930: 47.848). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 896 levede af landbrug, 26.584 af håndværk og industri, 22.269 af handel, 5814 af transport, 19.379 af administration og liberale erhverv, 11.223 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1638 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Gentofte (*o. 1165 Giafnetofth, 1193 Giafnatofte; u. 1765–66) m. G. kirke (se s. 111–12), Helleruplund kirke (se s. 113–14), Dyssegårds kirke (se s. 113), Skt. Therese kirke (se s. 163), rådhus (se I, s. 740), Dyssegårdsskolen (se s. 191), G. skole (se s. 191), Munkegårdsskolen (se s. 192), Søgårdsskolen (se s. 192), Tjørnegårdsskolen (se s. 192), Aurehøj statsgymnasium (se s. 216), G. statsskole (se s. 217), Rygårds franske skole (se s. 200–01), filialbibl., G. stadion med badmintonhal, B. 1903’s boldbaner (se s. 398 og 400), civilforsvarets skole på Bernstorff slot (se s. 706), Sportsrideklubbens ridehus, Kbh.s amtssygehus (se s. 510–12), Niels Steensens hospital (se s. 525), Skt. Lukas Stiftelsens hospital (se s. 525), Insulinlaboratoriet, De samvirkende Menighedsplejers sygehjem, behandlingshjemmet Overførstergården (se s. 508). Parkanlæg: Folkeparken ved G. sø (se s. 810), Bernstorff park (se s. 811f.), Dyssegårdsparken (se s. 811) og Kildeskoven (se s. 962). Trafik: G. stat., Bernstorffsvejstat. Hotel. Gentofte Kino; Jægersborg (1401 Jæcopstorp, 1576 Ipstrup, 1688 Jegersborg) m. J. kirke (se s. 112), alderdomshjemmet Solhjem (se s. 415), folkepensionistboliger, forbrændingsanstalt, J. stat. (se I, s. 660), Falcks redningsstat. (Ørnegården), N.E.S.A.s lagergård, J. hotel (fredet bygning, delvis fra 1700t.); Vangede (1346 Wangwethæ; u. før, 1805) m. V. kirke (se s. 112–13), Mariebjerg kirkegård (se s. 176), Bakkegårdsskolen (se s. 191), Mosegårdsskolen (se s. 192), Copenhagen American School (se s. 200), alderdomshjemmet Vesterled (se s. 415), filialbibl., Nymose park (se s. 811), kro, Villabyernes biograf (se s. 393), jernbanestat.; Klampenborg m. Hvidøre hospital (sukkersygepatienter, se s. 525 og I, s. 539), Sølyst med Det kgl. københavnske Skydeselskab (se s. 653), børnerekonvalescenthjemmet Stockholmsgave (se s. 508), ridehus, Bellevue strandbad (se s. 554), Bellevue Strandhotel, Bellevue Teatret (se s. 393), galopbane (se s. 399), jernbanestat., skibsbro; Skovshoved (* 1275 Scogshouet, 1294 Scogshoweth) m. S. kirke (se s. 115–16), S. skole (se s. 192), Ordrup privatskole (se s. 200), S. Idrætsforenings idrætsplads, P. Carl Petersens kollegium (se s. 282), Rydhave (U.S. amer. ambassadørbolig), hotel, biograf, S. havn m. roklub og bådeværft (se I, s. 642–43); Ordrup (*1248 Horæthorp, 1370erne Ordhorp) m. O. kirke (se s. 115) og kirkegård (se s. 176), Skt. s. 956 Andreas kirke (se s. 160–61), O. skole (se s. 192), Hyldegårdsskolen (se s. 192), Skovgårdsskolen (se s. 192–93), Ordrup Privatskole (se s. 200), O. gymnasium (se s. 217), Skt. Joseph Søstrenes skole (se s. 201), alderdomshjem (se s. 415), havebrugshøjskolen Vilvorde (se s. 204), Meteorologisk Institut (se s. 352–53), Ordrupgårdmuseet (malerisamling, se s. 350–51), Kjøbenhavns og Omegns Sygehjem (se s. 440), Ordruphøj børnehjem, cyklebane (se s. 398), Ordrupdal ridehus, hotel, Ordrup-Charlottenlund Bank (se I, s. 595), jernbanestat., maskinfabr.; Charlottenlund m. Danmarks Geologiske Undersøgelser (se s. 354), Arktisk Institut, Charlottenlund slot m. Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og Grønlands Fiskeriundersøgelser (se s. 707–09 og 354), Danmarks Akvarium og udstillingen Fisken og Havet (se s. 401), Forstbotanisk Have (se s. 709), C. Travbane (se s. 398–99), C. strandbad m. søbadeanstalt og restaurant (se s. 553), restauranterne Skovriderkroen, Ved Stalden og Grøndalshuset, Rubow’s Eftfl. Brødfabr.; Hellerup (navn efter justitsråd J. D. Heller, se s. 768) m. H. kirke (se s. 113) og kirkegård (se s. 176), Messiaskirken (se s. 114–15), Immaculatakirken (se s. 162), H. skole (se s. 192), Maglegårdsskolen (se s. 192), Tranegårdsskolen (se s. 192), Gl. Hellerup gymnasium (se s. 216–17), Øregård gymnasium (se s. 220–21), Bernadotteskolen (se s. 200), Busses privatskole (se s. 200), Hjemmets skole (se s. 202), Vidarskolen (se s. 201), KFUMs seminarium (se s. 237), teknisk skole (se s. 234), H. Tilskærerskole og Seminarium, handelsskole med teknisk museum (se s. 227 og 333–34), ordblindeskole (se s. 483), Øregårdsmuseet (se s. 339–40), Gentofte kom.s hovedbibl. (se s. 208–09), Danatom, Selskabet for Atomenergiens industrielle Udnyttelse (se s. 358), Hellerup Idrætsklubs tennishal (se s. 398), Øregårdsparken (se s. 809), Strandparken (se s. 810), H. hotel, H. og Omegns Bank (se I, s. 596), biograf (Strand Teatret), H. station, Tuborg havn (med overfart til Landskrona, se I, s. 644–45), H. lystbådehavn (se I, s. 643) m. sejlklub, roklub og kajakklub (se s. 399), søbadeanstalt (se s. 553). Industri: Tuborgs Bryggerier (se I, 524–25), British Motors, Litex (Gelagar), A/S Kastrup Glasværk (se I, s. 540), dampvaskeri og H. Flødeisfabr.

Gårde: Bernstorff Hovmarksgård, Kildegård, Havsgård, alle udstykkede.

Litt.: Steffen Linvald. Skovshoved. Et fiskerleje i støbeskeen. 1959.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Sporvogne og trolleybysser, se I, s. 697–98 og 700, Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 717–18, Private stiftelser, se II, s. 439–40, Opdragelseshjem, se II, s. 444–46, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 467–68, Institutioner til støtte for mødre og børn, se II, s. 477, Kommunale værker, se II, s. 537–38, 541–42, 546–48.

Charlottenlund slot, se s. 707–09, Bernstorff slot, se s. 705–07.

Flg. lystgårde og landsteder er behandlet i det særlige kapitel: Ældre landsteder:

Christiansholm (se s. 770), Hellerupgård (se s. 768), Hvidøre (se s. 769–70), Jægersborg (se s. 772–73 og 621), Ordruphøj (se s. 772), Schæffergården (se s. 773), Skovgård (se s. 772), Sølyst m. Emiliekilden (se s. 770–71), Trianglen (Vældegårdsvej 70, se s. 773) og Øregård (se s. 768–69).

I Gentofte kom. lå den nordlige fløj af den tidl. kbhske landbefæstning, nemlig s. 957 Garderhøjfortet med pansertårn, Vangede-, Gentofte og Bernstorffbatteriet samt oversvømmelseslinjen ml. Ordrup krat og Dyrehaven. Samtlige befæstningsanlæg nedlagdes i h.t. lov af 31/3 1922 (se s. 604–05). Landbefæstningen støttede sig mod ø. på Charlottenlundfortet, der opretholdtes som militært anlæg, indtil våbenteknikken også gjorde dette overflødigt (se s. 607–08). Fortet er nu åbnet for offentligheden og anvendes som rekreativt område (se s. 810).

I kirkelig henseende omfatter Gentofte kom. 9 sogne under Sokkelund herreds østre provsti, nemlig: Gentofte, Dyssegård, Hellerup, Helleruplund, Jægersborg, Maglegård, Ordrup, Skovshoved og Vangede, der hver udgør et pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under sa. retskr., skyldkr. og amtstuedistrikt som Gladsakse kom., men under Kbh.s amts nordre lægekr. (Lyngby) og 2. skattekr. (Gentofte); kom. har sin egen politikr. (Gentofte) og er delt i 2 folketingsopstillingskr., nemlig Kbh. amtskr.s 1. kr. (Gentofte) og 6. kr. (Hellerup). Kom. udgør 1. udskrivningskr., 22. og 23. lægd og har sessionssted i København.

Gentofte kirke, se s. 111–12.

På kgd. er begr. forstmanden J. G. v. Langen, † 1776, gartner Niels Simonsen Bache, † 1795, landmanden og forfatteren Torkel Baden, † 1805, officeren Valentin v. Berger, † 1813, historikeren, gehejmestatsminister Ove Malling, † 1829, numismatikeren Christian Ramus, † 1832, strømpefabrikanten Alexander Mitchell, † 1840, statistikeren og historikeren Frederik Thaarup, † 1845, blomstermaleren J. L. Jensen, † 1856, handelsmanden Theodor Suhr, † 1858 (i eller under sarkofag med relieffer af C. Peters), landskabsmaleren og legatstifteren Frederik Sødring, † 1862, handelsmanden, skibsreder H. P. Prior, † 1875, grosserer O. B. Suhr, † 1875, litteraturhistorikeren og skolemanden G. Rode, † 1878, billedhuggeren Lauritz Prior, † 1879, musikforf., musikhandler Emil Erslev, † 1882, skolemanden Jean Pio, † 1884, studenterpolitikeren Vilhelm Rode, † 1886, solodanseren og balletkomponisten Daniel Krum, † 1887, legatstifteren Sophus Conradin Raphael Wulff, † 1887, politikeren, rigsgreve Wilhelm Sponneck, † 1888, skolemanden, forf. Chr. Bredsdorff, † 1892, landskabsmaleren Heinrich Buntzen, † 1892, teaterdirektør Harald Christensen, † 1892, geogr. forf. Ed. Erslev, † 1892, skuespillerinden Julie Sødring, † 1894, kunsthåndværkeren A. Dragsted, † 1898, journalisten og politikeren Viggo Hørup, † 1902, lægen Johan Møller, † 1902, arkitekten og kunstarkæologen J. B. Løffler, † 1904, operasangeren og skuespilleren J. L. Nyrop, † 1904, gartneren F. Th. Bruun, † 1906, øjenlægen Edmund Hansen Grut, † 1907, handelsmanden Jens Kjeldsen, † 1907, danseren og danselæreren Georg Brodersen, † 1908, forf. Carl Ewald, † 1908, orientalisten V. Fausbøll, † 1908, maleren, tegneren og grafikeren Lorenz Frølich, † 1908, arkitekten Andreas Thejll, † 1908, minister, jernbanekommissarius Fritz Tobiesen, † 1908, lægen og zoologen Rudolph Bergh, † 1909, ingeniøren, vandbygningsteknikeren C. Ph. Teller, † 1909, redaktøren Angelo Haase, † 1910, filantropen Johan V. Adolph, † 1911, lægen George Schierbeck, † 1911, rederidirektør, konsul Jacob Brandt, † 1912, industridrivende Carl Lund, † 1912, nationalbankdirektør S. Chr. Knudtzon, † 1913, præsten O. S. Assens, † 1914, grosserer N. S. Dahl, † 1916, kunsthåndværkeren Frants Dragsted, † 1916, præsten og personalhistorikeren A. Jantzen, † 1917, skuespilleren Cajus Bruun, † 1919, forf. Anna Erslev, † 1919, nord. filolog Kristian Kålund, † 1919, billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg, † 1921, skolemanden H. C. Frederiksen, † 1921, ingeniøren og kemikeren Wm. Millinge, † 1921, arkitekten Martin Nyrop, † 1921, diplomaten, rigsgreve Wilhelm Sponneck, † 1921, redaktøren Carl Carstensen, † 1922, havebrugsteoretikeren St. Nyeland, † 1922, forretningsmanden og møntsamleren L. E. Bruun, † 1923, kemikeren Anders Christensen, † 1923, komponisten og zoologen R. S. Bergh, † 1924, ingeniøren og industrimanden Vilhelm Jørgensen, † 1925, politikeren, tømrermester Olaf Kayser, † 1925, søofficeren V. Garde, † 1926, cellisten, komponisten og dirigenten Emil Robert-Hansen, † 1926, kirkemusikeren Thomas Laub, † 1927, matematikeren og ingeniøren Erik Schou, † 1928, forf. Sophus Claussen, † 1931, operasangeren Erik Schmedes, † 1931, tobaksfabrikanten P. Braun, † 1932, ingeniøren og industrimanden H. H. Schou, † 1932, filosoffen Severin Christensen, † 1933, slotsgartner Frederik Paludan, † 1933, journalisten og politikeren s. 958 Ove Rode, † 1933, søofficeren, minister Christian Cold, † 1934, forf. Eva Moltesen, † 1934, bogtrykker Emil Selmar, † 1934, pianistinden Agnes Adler, † 1935, journalisten Mimi Carstensen, † 1935, forf. Axel Steenbuch, † 1935, embedsmanden A. P. Weis, † 1935, komponisten, dirigenten og musikpædagogen Louis Glass, † 1936, zoologen og politisk forf. H. J. Hansen, † 1936, arkitekten H. Wenck, † 1936, departementschef H. Waage, † 1937, købmanden og organisationsformanden J.G. Schjær, † 1938, violinisten og komponisten Hakon Schmedes, † 1938, søofficeren, statsmeteorolog Christian J. H. Speerschneider, † 1938, maleren og grafikeren Ernst Zeuthen, † 1938, arkitekten N. C. Christensen, † 1939, maleren Eduard Saltoft, † 1939, skolemanden, borgmester Ernst Kaper, † 1940, filologen og historikeren William Norvin, † 1940, højesteretsdommer C. D. Rump, † 1940, biblioteksmanden Victor Madsen, † 1941, billedhuggeren Carl Martin-Hansen, † 1941, højesteretsdommer Viggo Krarup, † 1943, biblioteksmanden og ægyptologen H. O. Lange, † 1943, nationaløkonomen, professor Axel Nielsen, † 1951.

Bakteriologen Vilhelm Jensen, † 1938, begr. i Gentofte (Mariebjerg).

Ordrup kirke, se s. 115.

På kgd. (se i øvrigt s. 176) er begr. mekanikeren C. P. Jürgensen, † 1911, børnehjemsforstanderen, forf. Carl Christensen, † 1916, skolemanden H. C. V. Rolsted, † 1916, forsikringsmanden G. F. Tvermoes, † 1916, forf. Ditleff v. Zeppelin, † 1916, overpræsident V. Oldenburg, † 1918, teologen Chr. Glarbo, † 1920, politikeren Julius Wulff, † 1924, præsten og politikeren S. Keiser-Nielsen, † 1926, formanden for kursnoteringsudvalget, vekselerer Chr. Reimann, † 1929, handelsmanden C. F. Madsen, † 1931, katolsk apologetisk forf. og præst Amand Breitung, † 1933, politikeren og sysselmanden Oliver Effersøe, † 1933, billedhuggeren Paul Kiærskou, † 1933, veterinæren A. W. Mørkeberg, † 1933, politikeren Hans Parkov, † 1934, postembedsmanden og forf. Vilh. H. Finsen, † 1935, diplomaten Carl Moltke, † 1935, præsten Julius Steen, † 1935, ingeniøren og teknologen Sigurd Smith, † 1936, forstmanden J. Bohn-Jespersen, † 1937, zigeunerforskeren Johan Miskow, † 1937, lægen Christian Geill, † 1938, journalisten og forf. Per Barfoed, † 1939, geologen K. Rørdam, † 1939, statistikeren og kunsthistorikeren Axel Holck, † 1940, violinisten Peder Møller, † 1940, maleren og radereren S. Clod Svensson, † 1941, museumsmanden og historikeren Jørgen Olrik, † 1941, landmanden og politikeren Chr. Sonne, † 1941, romanisten Viggo Brøndal, † 1942, lægen og ornitologen Otto Helms, † 1942, aktuaren og rådsformanden Axel Kofod, † 1942, historikeren Chr. Petresch-Christensen, † 1942, billedhuggeren og maleren H. Gyde Petersen, † 1943, serologen Ludvig Walbum, † 1943, maleren Jens Søndergaard, † 1957.

Af de 20 gde i Gentofte by udflyttedes Bjerregården tidligst (1766) og blev landets første udflyttergd., takket være dens fæster, den oplyste bonde Hans Jensen Bjerregaards († 1781) fremsynethed; han solgte dog allr. 1772 B. for 3900 rdl. til bogholder, kammerråd Immanuel Chr. Ryge, fra hvem den 1776 kom til den fra Skotland indvandrede William Horn og siden til hans søn John Horn. I beg. af 1820erne tilhørte B. lærer i Jægersborg Poul Erslev, som snart (auktionsskøde 1826) måtte sælge gden, der 1826–64 ejedes af gårdejer Niels Nielsen og derefter af hans enke Ellen Pedersdatter til 1871. Hun solgte B. til Carl Wilh. Emil baron Knuth, der ejede og beboede Rygård. 1898 afstod han de 2 gde til et norsk selskab, men måtte 1901 på auktion tage dem tilbage. N.å. erhvervedes de af den kendte legatstifter propr. Carl Ludv. Ibsen († 1917), der påbeg. udstykning af grundene, men 1916 solgte det resterende af sine ejendomme til Aktieselskabet De Ibsenske Grunde i Gjentofte Sogn. B.s jorder er især udbygget i 1930erne; gdens bygn. nedrevet 1922.

Litt.: Medd. Gjentofte. IV. 1939–45. 54 f., jf. I. 1924–28. 183–209. L. Gotfredsen. Gentofte. III. 1954. 25–28, jf. II. 1952. 60 f.

Af gdene i Vangede var Ørnegården den største (85 tdr. land); den har navn efter det jordstykke (Ørne Aas), hvorpå gden opførtes ved udflytningen. Fra 1917 ejedes den af dir. Paul Herman Heilbuth, som dog allr. 1919 solgte Ø. til Gentofte kom. Bygningerne videresolgtes til Falcks Redningskorps, der her indrettede redningsstationen Ø. (se s. 528–29).

Litt.: L. Gotfredsen. Gentofte. III. 1954. 149–52. Medd. Gjentofte. III. 1934–38. 251–54.

Den næststørste gd. (84 1/2 td. land) i Vangede var Vintappergården (opr. kaldet Nørregård), hvortil hørte Øllemosen. V. erhvervedes 1768 af sognepræsten i Lyngby Jochum Gregersen Bruun († 1797), der dog allr. 1770 videreskødede den til den eng. fødte vinhandler og stadskaptajn i Helsingør Thomas Baildon. Han byggede gdens ret anselige bygn. færdige og kaldte s. 959 s. 960 dem efter sin hustru Mariaberg. Enken solgte 1783 V. til skibskaptajn Chr. Baggesen, fra hvem den 1791 kom til kommerceråd Heinrich Danielsen; han videresolgte den endnu s.å. 1843–87 ejedes V. af propr. Jens Guldborg. 1919 købte Gentofte kom. V. af dir. Paul Herman Heilbuth. På en del af dens jorder anlagdes 1925 ff. en centralkirkegård (Mariebjerg, se s. 176) og 1931 en kommunal forbrændingsanstalt.

Vintappersøen hed opr. Hulelyngsmosen el. Svinemosen og forblev ved udskiftningen under Bernstorff gods indtil 1845, da en del bortsolgtes på auktion og af den nye ejer deltes i 4 parceller, som dog ovenn. Jens Guldborg igen samlede i 1850erne. 1957 ff. blev søen delvis opfyldt i forbindelse med vejarbejder.

Litt.: L. Gotfredsen. Gentofte. III. 1954. 152–56. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 218. DLandbr I. 1930. 670 f.

Ved Ordrupvej erhvervede kaptajn i Asiatisk Kompagni Laurs Hansen Swane 1768 en grund (sen. udvidet ved yderligere tilkøb), hvorpå opførtes et grundmuret beboelseshus, kaldet Rolighed. Her døde Swane 1781. Enken Johanne Marie S., f. Harboe solgte R. til hørkræmmer, hofagent Niels Nielsen Hvidt, der døde 1798. S.å. brændte ejendommen, og enken Anna Beata H., f. Schwindt solgte da grunden til nordamerikansk konsul, gross., etatsråd Hans Rudolph Saabye († 1817), der snart efter videresolgte den til gross. Chr. Daniel Otte; han tilkøbte de udflyttede Ordrupgde Hyldegårds og (1805) Damgårds grunde. Blandt denne ejendoms sen. ejere var en kort tid ovenn. Laurs Swanes dattersøn prof. H. N. Clausen og siden i mange år konferensråd Anders Andersen Kiellerup († 1868). Den købtes 1871 af gross., etatsråd Jacob Moresco, der herudfra skabte sin i datiden meget kendte pragtvilla Adelaide (opkaldt efter hans moder Adelaide M., f. Italiaender). Ved hans død 1906 overtoges villaen af hans brodersøn gross. Carl Moresco († 1940). 1943 købtes ejendommen af Gentofte kom., 1944–45 havde vagtværnet lokaler her. Siden indrettedes der vuggestue og børnehave (se s. 467). Den til A. hørende store park, nu kaldet Ordrupparken er off. tilgængelig (se s. 809–10).

Litt.: L. Gotfredsen. Gentofte. II. 1952. 121–27. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 225.

Det ældste lyststed i Ordrup by var Ordrupgård, opf. på en fæstejord under Bernstorff af brygger i Kbh. Hans Jespersen Block, der dog allr. 1751 solgte det (1771 selveje) til Gesilla baronesse v. Proeck, f. Reich v. Reichenstein, enke efter brandenburg-kulmbach-bayreuthsk gehejmeråd Chr. Lebrecht v. P. Efter hendes død på O. 1778 bortsolgte sønnen fhv. generalguvernør og stiftamtmand Chr. Lebrecht v. P. († 1780) 1779 ejendommen til brygger og toldkontrollør Niels Jensen Hallander († 1794); denne frasolgte kort efter de tilliggende jorder til kromanden i Ordrup Jens Larsen Bruun, mens bygningen med haver 1782 ved køb kom til tømmerhandler Jochum Schou og snart efter til gross. Andreas Collstrup († 1820), der tilkøbte jord fra Ordruphøj. Navnet O. for denne ejendom slog imidlertid aldrig rigtig an. – Det nu kendte Ordrupgård med malerisamling (se s. 350–51) er forsk. herfra og opf. 1918 af kunstsamler, forsikringsdir. og etatsråd Wilhelm Hansen († 1936) på en grund, der opr. hørte til Skovgården.

Litt.: L. Bobé i HistMeddKbh. IV. 1913–15. 609. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 224. L. Gotfredsen. Gentofte. II. 1952. 119–21, 174.

Ordruphøj er opf. på den sydl. del af Skovgårdens jorder (38 1/2 tdr. land), som 1798 erhvervedes af købmand Peter Erichsen, der her lod bygge en lystgård, opr. kaldet Conradshøj, og en avlsgård, og tilkøbte yderligere jord. Efter hans død 1804 solgte enken Nancy Agathe E., f. Appleby s.å. ejendommen til storkøbmanden, kgl. agent Chr. Vilhelm (William) Duntzfeldt, der s.å. også erhvervede Ordrup sø (nu Ellemosen). Ejendommen fik nu navnet Ordruphøj. Han døde allr. 1809, og arvingerne solgte n.å. såvel lyst- som avlsgård til Chr. Daniel Otte, der 1818 solgte hovedbygn. med have og lystskov til gross. Carl Philip Borries († 1840) og avlsgden (der nu fik navnet Ordrupsdal) med jorder og søen til oberst, kammerherre Henrik Flindt († 1826). Borries ejede O. til 1838. De fig. ejere var Carl Chr. Tronier til 1842, derefter stænderdeputeret, mekanikus, kgl. agent Henrik Gamst († 1861) til 1854, kaptajn Joh. Ludv. Julius Thorstenson († 1868) og siden amtsforvalter Hans Georg Reinsholm († 1888). 1860 købte kmh. Carl Berling ejendommen og lod de gamle bygn. nedrive, hvorefter den nuv. hovedbygn. (arkt. H. C. Stilling) opførtes (se s. 772); han erhvervede også avlsgden (Ordrupsdal). Efter hans død 1871 (bisættelse i gravkapel i gravhøj i haven) lod enken Polly Berling, f. Haderup, 1872 tyske jesuitter indkvartere i gæstehuset Dorthelyst, siden på Ordrupsdal; de grundlagde 1873 det nu nedlagte Skt. Andreas kollegium (se s. 160–61). – Dorthelyst overdroges s. 961 1881–82 til Berlings datter fru Hedevig Næser, g.m. etatsråd Carl Albert Næser. Ordruphøj overgik derimod ved fru Berlings død 1895 til hendes søn Volmer Berling († 1909) og dennes enke Signe B., f. Hansteen. 1929–37 ejedes O. af Den danske Landmandsbank, derpå af gross. H. J. Andersen. 1942 erhvervede Det Classenske Fideikommis O. til spædbørnehjem (se s. 445). Grundene er i nyeste tid udstykket.

Litt.: L. Gotfredsen. Gentofte. II. 1952. 164–68. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 231–34.

Rygård (med 9 tdr. hartk.) skænkede J. H. E. Bernstorff 1766 til sin godsforv. Torkel Baden († 1805), der 1773 solgte gden til generalauditør, højesteretsadvokat Andreas Bruun († 1798). Fra denne kom R. 1783 for 8000 rdl. til superkargo Chr. Prytz († 1795), hvis enke Sophie Helene P., f. Kohl s.å. skødede ejendommen til prof., dr. jur. Chr. Ulrich Ditlev baron v. Eggers, som opførte den endnu (1958) stående hovedbygn. Han solgte dog 1811 R. for 50.000 rdl. til generalinde Pouline Sehested, f. Fabritius Tengnagel, hvis søn sen. generalmajor Johan Fr. Gyldenstierne Sehested († 1830) efter hendes død 1819 arvede R., men allr. 1820 solgte den til enken efter ovenn. prof., siden overpræsident v. Eggers, Antoine baronesse v. E. Hun afstod 1827 ejendommen til propr. Withus Bering († 1837), som 1828 skødede den til sønnen Peder Withussen Bering. Efter hans død 1847 beholdt enken Emilie Jacobine B., f. Klepser († 1895) R. indtil 1851, da den for 31.000 rdl. skødedes til bagermester J. W. Scheer, der dog allr. 1856 for 50.000 rdl. solgte den til Carl Wilh. Emil baron Knuth, som fra 1871 også ejede Bjerregård (se ovf.); han lod opføre et anneks til hovedbygn. (arkt. F. V. Tvede) og anlagde Rygårds Allé. 1898 solgte han de to gde til et norsk konsortium, men måtte 1901 på auktion tage dem tilbage. N.å. afhændedes de (m. 127 tdr. land) til propr. C. L. Ibsen, den kendte legatstifter, som tilrettelagde udstykningen af arealerne, men kun selv udstykkede en lille del deraf. 1916 bortsolgte Ibsen R.s hovedbygn. (m. ca. 6 tdr. land) til overretssagfører Johs. Werner og sen. s.å. samlede de tilbageværende uudstykkede arealer (i alt ca. 150 tdr. land) til Aktieselskabet De Ibsenske Grunde for 1 1/2 million. – 1930 solgtes R. til den katolske Skt. Michaels Stiftelse, der her indrettede Assumptionsklosteret Rygård og en skole (se s. 200–01). s. 962 En nyopf. n.fløj til hovedbygn. rummer den romersk-katolske sognekirke (Skt. Therese kirke, se s. 163). På en del af den gl. R.s jorder er Hellerup kirkegård anlagt (se s. 176).

Litt.: Medd. Gjentofte. I. 1924–28. 96 ff., IV. 1939–45. 26 f. L. Gotfredsen. Gentofte. II. 1952. 54–62. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 210–12.

Lundegård kom allr. 1767 til auktionsdir., brygger Johan Frimodt, der opførte den statelige, grundmurede hovedbygn. Han solgte 1781 gden m. skoven til tidl. guvernør, sen. stempelforv. og arkivar David Brown († 1804), der 1786 for 11.000 rdl. videresolgte den til Christopher Gleerup og Jonas Mumsen († 1788). 1789 solgte Gleerup sa.m. Mumsens arvinger L. for 12.000 rdl. til deputeret, kammerjunker Fr. baron Knuth. Efter hans død 1818 tilfaldt L. testamentarisk datteren komtesse Frederikke Louise Knuth, der 1817 havde ægtet sen. gehejmestatsminister Adam Wilh. greve Moltke til Bregentved. Hun døde allr. 1819, og gden tilhørte siden deres mindreårige søn Joakim Ludv. Moltke, men arvedes ved hans død 1836 af faderen, som 1840 skødede den til propr., landvæsenskomm. Wilh. Rottwitt; denne ejede L. til 1860. – 1902 erhvervedes ejendommen (m. 35 tdr. land) for 162.500 kr. af propr. C. L. Ibsen, fra hvem den 1916 med andre grundarealer kom til Aktieselskabet De Ibsenske Grunde. 1918 købte Skt. Lukasstiftelsen L.s hovedbygn. (med 10 tdr. land). 1930–32 opførtes her Skt. Lukasstiftelsens nye bygn. (se s. 525) med kirke, 1934 børneoptagelseshjemmet Lundegården (se s. 445) og sen. Lindely, et hjem for ældre Lukassøstre.

Litt.: Medd. Gjentofte. IV. 24 f. L. Gotfredsen. Gentofte. II. 1952. 51–54. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 212–14.

Skove: N. i Gentofte so. ligger den under Jægersborg statsskovdistrikt hørende skov Ermelunden (73 ha, 1688 Ermelunds Huus), der overvejende er bevokset med bøg. Ask, eg og andet løvtræ forekommer i mindre mængde. Terrænet er bølget med hovedfald mod s. Skoven domineres af den store slette – Husarsletten (el. Ermelundssletten), hvor bl.a. det 2. internationale spejderstævne (jamboree) afholdtes 1924. Man bemærker et par småsøer, Hjortedammen og Skovriderdammen (el. Staphullet). Ermelunden (formentlig opr. Elmelunden) hørte tidl. til Ibstrup slot (det sen. Jægersborg). Det vides, at skoven blev ilde medtaget i svenskekrigen 1658–60. I so. findes flere træbeplantninger i forbindelse med parkanlæg som Bernstorff park, Gammelmose, Kildeskoven, Dyssegårdsparken, Folkeparken m.v. (se s. 809ff.). Kildeskoven anlagdes 1790 af den dav. præst i Gentofte so., pastor Høegh, i det sydøstl. hjørne af det til præstegården hørende jordtilliggende. Skoven hed i ældre tid Præstens kilde.

Litt.: Eiler Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 208–09.

Nordligst i Ordrup so. ligger Ordrup krat, hvoraf staten nu kun ejer den vestl. del (17 ha), idet resten blev frasolgt i 1860erne. Charlottenlund skov (75 ha), også statens, domineres af Charlottenlund slot med omliggende park samt det i nærheden værende Danmarks Akvarium, restauranter m.v. Skoven består især af bøg og eg, blandet med asp, elm og hassel m.m. I parken mærkes en mindesten for Fr. VIII og dronn. Louise. I nærheden af Charlottenlund stat. findes en genforeningssten (se ndf.), og i skovens sydvestre hjørne ligger Forstbotanisk Have (3,5 ha), der siden 1869 har været henlagt under Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (se s. 709). Ordrup krat og Charlottenlund skov administreres i øvrigt under Jægersborg skovdistrikt. – Charlottenlund var den opr. dyrehave til Ibstrup (sen. Jægersborg), som Fr. III 1663 overdrog til sin højst begunstigede kammertjener Jakob Pedersen med bevilling til at indrette et »Wirtzhus« i skoven med forsk. fornøjelig underholdning. Det synes dog tvivlsomt, om værtshuset blev oprettet, i hvert fald forlod Jakob Pedersen landet ét eller to år efter. Skoven blev derpå overladt kongens søn, Ulrik Frederik Gyldenløve (Chr. V.s halvbroder), og hed herefter Gyldenløves Dyrehave. I hans tid opførtes et lysthus, Gyldenlund. 1683 mageskiftedes det mod Skjoldenæsholm til Chr. V. Sen., da Chr. VI forærede slottet til sin søster Charlotte Amalie, kom slot såvel som skov til at bære navnet Charlottenlund. Skoven har tidligt været kendt for sin planterigdom, som det fremgår af botanikeren P. Kyllings skrift: »Gyldenlund seu Catalogus plantarium« o.s.v. 1684. Formentlig som en følge heraf bestemtes det ved kgl. resol. af 5/6 1799, at der i det nordøstl. hjørne skulle anlægges et arboret af fremmede træer og vækster efter en plan, hvori bl.a. botanikeren E. N. Viborg havde del. Flere træer fra dette arboret findes endnu bevaret, således en Tsuga canadensis. Efter resol. af 15/5 1838 afløstes det imidlertid hurtigt af den ovf. omtalte forstbotaniske have i skovens sydvestl. hjørne.

Litt.: C. Syrach Larsen. Arboretet og Forstbotanisk Have, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Aarskrift 1938.

Ved Jægersborg har ligget to forsv. landsbyer. Jægersborg er opstået af en landsby Jakopstorp (1401 Jæcopstorp), sen. Ibstrup. Nærmere nuv. Bernstorff slot lå Mellerup (1370erne Mellemthorp), der omkr. 1600 havde 6 gde. – Hvidøre (1507 Hwidhøør) var i beg. af 1500t. en gård, der tilhørte kongen. Den synes forsvundet i 1600t. 1688 nævnes 3 Hvidørehuse. – Ved kom.s sydøstl. grænse ved Rosbæk (1254 Rasbec) lå Rosbæks Mølle (1524 Rosbecks mølle), der i slutn. af 1500t. omdannedes til rasthus med specielle gæstgiverprivilegier under navnet Vartov (1587 Warto), sen. (som stiftelse) Gammel Vartov, se ovf. s. 422.

Fredede oldtidsminder: De to Brødrehøje ved Vældegård. Deres opr. navn er Brødhøje, idet de lå på et stykke jord, der var skænket til Gentofte kirke for at skaffe brød og vin til altergangen. Ved foden af den vestl. af dem er forfatteren C. Brosbøll (Carit Etlar) († 1900) begravet; en bronzebuste (af V. Bissen) af ham er rejst her. – Sløjfet: 2 høje, en på Smakkegård og en ved skolen på Baunegårdsvej. – Ved Gentofte vandværk er fundet 2 svære halsringe fra yngre bronzealder. Ved Stengården er fundet en grav fra yngre romersk jernalder.

I Ermelunden 2 mindre høje. – Sløjfet: 2 høje, deriblandt den anselige Garderhøj, der blev sløjfet ved fortets anlæggelse 1886; den indeholdt en egekiste, hvori lå et ubrændt lig med sværd, guldarmring, lædertaske m.m. fra ældre bronzealders sen. del.

S.f. Vangede Bavnehøj; i Stolpegårdens have 2 høje. – Sløjfet: På Snogegårdens mark lå indtil 1862 den dobbelte jættestue Snogedysse, ved hvis sløjfning der fandtes et betydeligt antal flintsager. 2 høje er sløjfede. – I en grusgrav ved Vangede er gjort et ret rigt gravfund fra ældre romersk jernalder.

Den smukke høj Ellehøj; her skal Ewalds digt »Philet«, skrevet i anledning af J. H. E. Bernstorffs fald 1770, være blevet til; i den del af Søborg, der hører hertil, er fundet en guldarmring fra ældre bronzealder.

På Strandvejen lige n.f. Charlottenlund skov Lille Skjoldhøj; på Exnersvej en høj. – Sløjfet eller ødelagt: Den anselige Skjoldhøj, der indeholdt en egekiste med en guldbelagt dolk m.m. fra ældre bronzealder. 4 andre høje, hvoraf den ene, ved Hvidøre, indeholdt bronzesager. – Langs den fjord, der i stenalderen gik ind i Ordrup mose, har ligget flere bopladser fra ældre stenalder; den største, på Bloksbjerg, har været beboet både under et tidligt stadium af ertebøllekulturen (»vor ældste kystkultur«) og under et sen. stadium af samme kultur; også ved Søholm er der fundet oldsager af et meget gammelt præg. Ordrup mose har i det hele taget været rig på oldsager fra forsk. tidsrum: Et par benspidser med flintægge, en del mærkelige træsager (økseskafter, trækar) og et fiskenet fra yngre stenalder, en kuglehalsring fra førromersk jernalder.

Ved Ordrup en ret anselig høj; i Charlottenlund skov og slotspark 11 høje, de fleste ret små. – Sløjfet eller ødelagt: Vasehøj; en høj i Ordruphøjs have, indrettet til gravkammer for kmh. Berling (se ovf.); i en have på Vilvordevej en høj, der indeholdt en ældre bronzealders grav med kvindesager.

I Hellerup findes den anselige, men i ny tid noget forhøjede Aurehøj. I en anden villahave en mindre høj. – På Tuborgs grund er fundet flere dolktidsgrave under flad mark.

I en gravhøj ved Hvidøre skole fandt skolebørn under leg 1777 et hensmuldrende træskrin med 1287 mønter fra Erik Klippings og Erik Mændveds tid samt 27 hulpenninge fra Pommern og Meklenborg, gemt hen henved år 1300. Ved tørvegravning i en mose ved Bregnegård 1783 fandtes nogle sølvsager og 309 mønter i resterne af et træskrin, mulig gemt hen under hovedstadens belejring 1658–60.

I Gentofte so. fødtes 1630 officeren Ulrik Christian Gyldenløve, 1739 lægen C. E. Mangor, 1800 blomstermaleren J. L. Jensen, 1816 gartneren F. J. Koch, 1817 musikforf., musikhandler Emil Erslev, 1824 geografisk forf. Ed. Erslev, 1838 diplomaten Johan Hegermann-Lindencrone, 1858 prins Valdemar, 1860 lægen John de Christmas, 1861 forf. Walter Christmas, 1866 lægen Niels Muus, 1868 operasangeren Erik Schmedes, 1872 gartneren Svend Bruun, 1877 violinisten og komponisten Hakon Schmedes.

Genforeningssten: Charlottenlund-Stenen, ved Charlottenlund østre stationsplads. Natursten. Inskription tegnet af slotsarkt. Thorvald Jørgensen. Våben modelleret af billedhugger Johs. Kragh. Afsl. 23/6 1935.

I Skovshoved so. fødtes 1801 politikeren Theodor Reventlow.

I Ordrup so. fødtes 1857 dommer R. S. Gram, 1870 (på Charlottenlund slot) kong Christian X, 1878 (på Charlottenlund slot) Ingeborg, hertuginde af Västergötland, 1894 teologen Aage Bentzen.

I Maglegård so. fødtes 1852 journalisten Mimi Carstensen.

Historie. Gentofte er sandsynligvis først rigtig bebygget og opdyrket på Absalons tid og under hans efterfølgere på bispestolen. Herpå tyder også, at kirkerne i Gentofte og Søllerød i deres ældste skikkelser stammer fra tiden omkr. 1200. I tidens løb gik en del kirkegods over på private hænder ved mageskifter olgn., men lige til reformationen ejede kirken det meste af jorden i Gentofte. Efter reformationen gik jordegodset over i kongens eje og bestod af gde og huse, idet der aldrig har været adelige sædegårde i sognet. Efter enevældens indførelse 1660 begyndte hovedstadens påvirkning at gøre sig gældende i det gl. bondesamfund, idet der efterhånden opførtes adsk. lystgårde på egnen. Denne udvikling tog navnlig fart i 17 og 1800t. Der opførtes lystslotte som Jægersborg, Charlottenlund og Bernstorff, og man byggede et stadig stigende antal mindre ejendomme, der omgaves med haver og ofte fremmedartet beplantning, ligesom der tit hørte landbrug med dertil. Sognet ramtes flere gange alvorligt af krigens ulykker, således 1536 og især 1659 under Kbh.s belejring. 1807 var englændernes hovedkvarter placeret i Hellerup. 1841 fik Gentofte i lighed med de øvr. landkommuner et sogneforstanderskab, der 1868 ændredes til et sogneråd. 1920 blev sognerådet til en kommunalbestyrelse under ledelse af en borgmester. Denne »Gentoftestatus« har adsk. af de øvr. omegnskommuner ligeledes efterhånden opnået. Gentofte kom. er i særlig grad præget af villabebyggelse, især af den mere kostbare art, medens industrien er af mindre omfang end i andre af omegnskommunerne. Tidligere fandtes en smule mølleindustri. Den største industrivirksomhed i dag er Tuborg bryggerierne (De forenede Bryggerier), men kom. er i øvrigt nu næsten udbygget til beboelse.

Den stærke tilvækst i befolkningen har stillet kommunestyret over for betydelige tekniske opgaver inden for vejvæsenet, kloakeringen og vandforsyningen. 1931 åbnedes den kommunale forbrændingsanstalt for dagrenovation. Sa. m. Lyngby-Tårbæk kom. driver Gentofte vandværket ved Sjælsø. 1935–37 opførtes ved Dyrehavegård et stort vandreservoir.

Litt.: E. Nystrøm. Gentofte Sogn i Fortid og Nutid. 1916. L. Gotfredsen. Gjentofte Kommunestyre 1842–1942. 1942.