Græsted sogn

(Græsted-Mårum kom.) omgives af Gilleleje, Søborg, Esbønderup, Mårum, Valby og Blistrup so. samt på en strækning af 500 m af Kattegat. Nv.f. Græsted og især s.f. denne by forekommer et stærkt uregelmæssigt, leret morænebakkeland med bakkerækker fra n. til s., og egnen er tæt besat med smålandbrug. N.f. Maglemose ved Alme afløses dette landskab af mere jævne bakkeformer, der atter ved Hågendrup erstattes af en særdeles jævn flade, der s. 166 herfra strækker sig helt til den temmelig lave kyst. I hele den nordl. del domineres bebyggelsesbilledet af landsbyerne, hvoraf kun Alme viser større udflytning. Den eneste skov i so. er Græsted Hegn. Gennem so. går landevejen Græsted-Esrum-Humlebæk samt Gillelejebanen med stat. i Græsted og Pårup.

Areal i alt 1950: 2640 ha. Befolkning 7/11 1950: 2403 fordelt på 728 husstande, (1801: 949, 1850: 1536, 1901: 2083, 1930: 2333).

I sognet byerne: Græsted (*1299 Gresholte; u. 1778, omsk. 1789) – 1950: 1038 indb. fordelt på 343 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 99 levede af landbrug, 296 af industri og håndværk, 138 af handel og omsætning, 64 af transporterhverv, 71 af administration og liberale erhverv og 136 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., skole, forskole (opf. 1901), kommunal realskole (opf. 1922, arkt. M. P. Madsen), teknisk skole (opf. 1918), kommunebibliotek, kommunekontor, missionshus (opf. 1875), forsamlingshus (opf. 1918) med biograf, alderdomshjem (Karlsminde; 19 pl.), hotel, kro, andelsmejeri, andelsbageri og ml., konserves- og frugtvinfabr., flere industrielle anlæg og forretninger, bank- og sparekassefilialer, vandværk, sportsplads, markedsplads, jernbanestat. og postkontor (telegr. og rigstelef.); Alme (ofte skrevet Alume; *1231 Aleme; u. 1787) med skole (opf. 1923) og missionshus (opf. 1896); Holt (*1100t. Holt; u. o. 1789); Hågendrup (*1253 Hokentorp; u. 1787); Tulstrup (1555 Tulstruppe); Pårup (*1359 Pathorp; u. 1789) med jernbanehpl.; Strand-Esbønderup (1400 Nørre Esbendorp; u. 1781); Dønnevælde (*1300 Dunewælde; u. 1789) med teglværk og vandværk; Stokkerup (o. 1500 Stockerup). – Saml. af gde og hse: Aggebo Skovhuse (u. 1792); Græsted Skovhuse; Lopholm; Fredebo Overdrev; Græsted Overdrev med missionshus og savværk; Pikkerhuse (1688 Picherhuuse); Snurom; Breddam; Højehuse; Vestervang; Alme Orned (*1231 Aleme oræ); Alme Englod; Faksemose; Gilbjerg Ferieby (delvis i Gilleleje so.), feriekoloni med kro. – Gårde: Fredebogd. (*1400 Frethebothe), Frydenlund, Glarbogd. (Glarborg; 1555 Glarborgenn), Toftegd., Kollerødsgd. (1681 Kolderetz Agre), Lillerødsgd. (1681 Lilleredtz Aasz).

G. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Mårum een sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 142. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. døre og vinduer af kridtkvadre. I korets ø.gavl spor af et og i skibet af to opr. vinduer; tilmuret, rundbuet n.dør. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) o. 1400 fik kor og skib krydshvælv m. dværgsøjler, 2) sen. forlængedes skibet mod v., 3-4) der opførtes et våbenhus i s. og et tårn i v. samt 5-6) et sakristi på korets s. 167 og et kapel på skibets n.side. Samtl. tilbygn. er af tegl. 1835 forhøjedes våbenhuset. 1872 indsattes nye vinduer overalt. – I skibets to østligste hvælv afdækkedes 1911 en sengotisk, kalkmalet dekoration, der atter overhvidtedes. – Altertavle 1857, maleri (nadveren), af Th. Wegener, alterstager 1663, alterskranke 1700 af smedejern. Romansk granitfont svarende til Esbønderup (Mackeprang. D. 88), sydty. dåbsfad af messing o. 1550, udskåret fontehimmel m. Hans Ulrik Gyldenløves († 1645) og hustru Regitze Grubbes våben. Bruskbarok korskranke m.sa. våben og derover et sengotisk krucifiks. Renæssance prædikestol o. 1600 m. himmel fra 1665, malet 1667. Smuk lysekrone af smedejern fra beg. af 1600erne, måske af Caspar Fincke. To klokker, den ene 1599 (Borchart Quellichmeier). Epitaf o. 1600 af træ (udskåret ramme m. maleri, korsfæstelsen og to kvinder) uden navn, af kalksten over sgpr. Niels Olivarius, † 1728 (J. B. Løffler. Sjællands Stiftslandsbykirker. 1880. 41f.). På kgd. er nedsat rigsarkivar V. A. Sechers urne († 1918).

Fredebogd. nævnes 1400, da Jep Andersen i Ørby tilskødede dronning Margrete alt sit gods der; o. 1450 var her en væbnergård, som Rolf van Leveren 1449–58 flere gange skrev sig til. I 1500t. var F. krongods; 1550 forlenede kongen slotsskriveren på Krogen, sen. borgmester i Helsingør Frans Laursen med den. Gården, der var en enestegd. med 3 vange, havde 1688 19,6 tdr. hartk.

I Hågendrup fandtes omkring 1400 en stor gd. m. 2 gårdsæder (5 pd. korns skyld), som Bertold von der Osten og hans hustru Ingeborg Nielsdatter (Galen) solgte til dronning Margrete.

En Skraa fra G. sogn, underskr. af amtsforv. i Kronb. J. Rostgaard, 13/4 1696, er aftr. i Vider. I. 1904. 41–61.

I Nørre Esbønderup (nu Strand-E.) nævnes 1400 væbneren Hemming Hæfnesen.

Et fiskerleje Krogskilde, nævnt 1580 (»Krogsgilde«), omtaltes ved midten af 1600t. som øde.

I Græsted et mindesmærke for soldater fra so. faldet i krigene 1848–50 og 1864.

Skove: I so. findes kun een skov, Græsted Hegn (100 ha). Terrænet er bakket med flere lavninger. Jordbunden er gennemgående leret, og god muld er hyppig. Bøg er den fremherskende træart. Det ret store mosedrag Korsgærdedam og Wielandts Sø nævnes. Skoven hører under Mårum skovdistrikt.

Der findes ingen bev. oldtidsmindesmærker i so., men der vides at have været 4 dysser og 15 høje. – Ved Ålekistebro findes en anselig boplads fra ertebøllekulturen, undersøgt af Nationalmuseet, og også langs v.siden af Søborg sø findes fl.st. spor af bopladser fra stenalderen. – I en langdysse ved Stokkerup er under en randsten fundet et anseligt guldarmbånd fra bronzealderen.