Melby sogn

(Ejlby-M. kom.) omgives af Skam hrd. (Grindløse og Skamby so.) samt Særslev, Ejlby og Nr. Sandager so. Det jævnt bakkede land når i sv. til 45,4 m og har en frugtbar, leret jord. Ved ø.grænsen løber den i terrænet dybt nedskårne Kragelund Møllebæk mod n., og i dalsiderne kommer fl.st. et sandet el. gruset underlag til syne. Gennem det skovløse so. går jernbanen Odense-Bogense (Jullerup stat.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 561 ha. Befolkning 7/11 1950: 332 indb. fordelt på 102 husstande. (1801: 216, 1850: 317, 1901: 325, 1930: 397).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Melby (*1295 Mæthelby; u. 1786 og 98) m. kirke, skole m. forsamlingssal i gymnastiksalen (opf. 1898), missionshus (opf. 1909), stadion (opf. 1951), andelsfrysehus (opret. 1950), hønseri og svineavlscenter; Jullerup (1610 Jullerup; u. 1786) m. politistat., vandværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Lådne Brøndstrup (*o. 1350 Brunstrop, 1688 Løne Brønstrup; u. 1786); Langager; Melby Ender; Lille Jullerup; Bækkegde (1505 Becke); Ullemose; Jullerup Enghave.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

M. so., der sa.m. Ejlby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 167. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken (viet Helligtrekonger) består af romansk apsis, kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i n. Den romanske bygn. er opf. af granit; apsiden, koret og det østl. parti af skibet samt dettes nederste skifter er af kvadre, det øvr. af rå kamp. Begge de rundbuede døre er bev. tilmuret, og i apsis sidder der et opr. rundbuevindue, ved hvis sider der er halvsøjler m. terningbaser. Overliggeren har udvendig fals. I det indre er den runde korbue bevaret. I koret er der o. 1400 indbygget et krydshvælv med afrundede ribber, og ved sa. tid er både korets ø.gavl og skibets v.gavl ommuret af tegl. V.gavlen, der har stået m. synlig tagfod, har bag tårnet bev. en dekoration af to lige høje tætsiddende spidsbuede blændinger. I sengotisk tid indbyggedes der i skibet to fag krydshvælv, og mod v. tilføjedes tårnet, der har s. 378 bloktandgesimser og trappegavle m. tvilling-spærstik, blændinger og talr. savskifter. Våbenhuset mod n., der 1927 er afskilret som materialhus, har rundbuedør i spidsbuespejl under en trappegavl m. enkle korsblændinger og trapperuder. Af et †s.kapel (nævnt 1590 af Jac. Madsen), der har haft spidsbueåbning mod skibet, er lidt af flankemurene bev. som støttepiller. Ved en hovedistandsættelse 1927 (arkt. Lorenz Andersen) afskilredes der i tårnrummet en forhal, hvortil kirkens indgang forlagdes. – Alterbordet dækkes af simpelt panelværk fra o. 1590 m. indskårne konturornamenter. Altertavlen fra 1948 har maleri af Johs. Kragh, »Kristus og synderinden« i rammeværk tegnet af arkt. A. Jacobsen. Den ældre altertavle, et tarveligt maleri »Gethsemane« fra o. 1850, er ophængt i tårnrummet. Jac. Madsen omtaler 1590 en †fløjaltertavle med Skt. Fransiscus og andre munke. Alterstagerne fra o. 1650 har en meget kraftig barokprofil som dem i Ejlby. Romansk granitfont af Djurslandstype m. dobbelt akantusranke og firesidet fod (Mackeprang. D. 299f.) Den stod 1590 i tårnrummet (Jac. Madsen). Sydty. dåbsfad o. 1575 m. drueklaser. Prædikestolen er ligesom stoleværket enkelt snedkerarbejde fra o. 1850. Orgelet er fra 1913, og klokken er støbt 1947 i Jydsk klokkestøberi, Brønderslev. En ty. støbestål-klokke fra o. 1870 henstår i klokkerummet.

Erik Horskjær redaktør

»Brynstorp« i Skovby hrd. samt »Godenstorp« (se ovf. s. 342) og »Hwelwinge« (se ovf. s. 342) i Skam hrd. solgte borger i Flensborg Conrad Kødmanger ml. 1395 og 1418 til hr. Berneke Skinkel († 1418). Sen. pantsatte en Peder Bertelsen B.gd. til Otte Skinkel, hvis datter Hilleborg Skinkel († 1494) 1467 stadfæstede sin afdøde mand Knud Henriksen Gyldenstiernes gavebrev til Skt. Hans kloster i Odense på bl.a. Brøndstrupgård.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Et hus Kirckelaen er nævnt 1610.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men sv.f. byen har ligget højen Kongshøj.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: FynskHj. IX. 1936. 174.