Nordrupøster sogn

(N.-Farendløse kom.) omgives af Præstø amt (Gørslev so. i Bjæverskov hrd.), Ørslev, Farendløse, Ringsted Landso. og Kværkeby so. De centrale og vestl. dele af so. har karakter af en yderst jævn til svagt bølget moræneflade af stor frugtbarhed og velopdyrket. Kun længst i nv. brydes fladen af en lille bugtet ås med sandgrave. Derimod er den østl. del et ujævnt bakket og skovrigt landskab, hvor der i istiden har stået en gletsjerrand fra n. til s. Højeste punkt er den mærkelige, lille Maglebakke (57 m). Næsten overalt i so. dominerer lerjorden. Til so. hører Maglebjerg skov, Sandås Tykke, Lillevang, Storevang og (ved s. 776 Giesegård) Dyrehaven. So. berøres i v. af jernbanen Ringsted-Køge og passeres af landevejen Ringsted-Haslev.

Areal i alt 1950: 2214 ha. Befolkning 7/11 1950: 778 indb. fordelt på 209 husstande. (1801: 458, 1850: 735, 1901: 858, 1930: 892).

I sognet Nordrupøster kirke i byen Nordrup (o. 1370 Northorp; u. 1802) m. præstegd., skole (opf. 1940, arkt. Brüel og Niels Hegelund), m. folkebogsaml. (1915; 1158 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1954, arkt. F. Halleløv), andelsmejeri (Vestervang), vandværk (1950) og telf.central; endvidere byerne: Klippede (*1464 Kleppæth; u. 1802) og Mulstrup (*1259 Mulstorp; u. o. 1796). – Saml. af gde og hse: Nordrup Tørvemose; Nordrup Hestehave; Indelukket; Hætterne; Læhuse. – Gårde: Hovedgd. Giesegd., tidl. stamhus (i alt 306 tdr. hartk., 3125 ha, hvoraf 1405 skov; ejdsk. 5179, grv. 3081, heraf under hovedgd. 53 tdr. hartk., 371 ha; ejdsk. 935, grv. 464); Kildegd.; St. Egedesgd.

N. so., der sa.m. Farendløse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 63. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af romansk skib m. gotisk langhuskor og vesttårn samt moderne våbenhus og sakristi. Det romanske skib er en bygn. af faksekalk og kamp m. hjørnekvadre uden opr. detaljer. I 1400t. er der i skibet indbygget to fag krydshvælv, og noget sen., o. 1500, er det opr. kor erstattet med et langhuskor af tegl. Korgavlen har blændinger af sydsjæll. type og bloktandgesims, der er fortsat på skibets langmure. Det nogenlunde samtidige tårn af tegl, der har trappehus i s., er fattigt på detaljer, mod s. og v. cementpudset. Gl. tagværk af krydsbåndstype. Fra 1865 stammer våbenhus i s. og sakristi m. herskabsstol ved korets n.side. Hovedreparation 1847, hvorfra alle vinduer stammer. I østl. s.vindue et glasmaleri 1911, korsfæstelsen og nadveren (Christen Nielsen). – Altertavle, bruskbarok o. 1625 m. sen. nadverrelief i fodstykket af Abel Schrøder, samtidig m. prædikestolen. I storfeltet og topstykket nye malerier, Kristus åbenbarer sig for Paulus og musicerende engle, sign. N. Simonsen. To sæt sengotiske alterstager. Et røgelseskar fundet i Klippede, mul. fra kirken, er nu i Nationalmus. Døbefont o. 1800 af no. marmor. Dåbsfad, nederlandsk o. 1625–50 m. Evas skabelse. Prædikestol, bruskbarok, 1664, et pompøst snitværk af Abel Schrøder m. figurrige relieffer af Kristi lidelseshistorie, og samtidig himmel, alt i umalet egetræ. Klokker: 1) 1667 af Hinrich Lehmmeyer; 2) 1721 af Friderich Holtzmann. – På kgd. tre gravsten fra beg. af 1800t. Under koret muret begravelse for provst Hans Sivertsen, † 1690. Fra en begr. under tårnet to kisteplader over amtm. Fr. Giese, † 1693, og hans søn Christopher Jockum Giese, † 1719. På kgd. gravkapel fra 1861 for fam. Brockenhuus-Schack, hvori bl.a. er bisat kmh. Fr. v. Lowzow, † 1869, greverne H. A. Brockenhuus-Schack, † 1847 og Knud Br. Sch., † 1892, enkegrevinde H. C. S. F. Br.-Sch. f. v. Lowzow, † 1917, og grevinde A. S. E. Br.-Sch. f. Basse-Føns, † 1918. Her er også begr. inspektør over de Schackske godser Søren Klestrup, † 1801, provst F. V. Andersen, † 1910 (sgpr. her 1845–71), hans søn forstmanden Fr. I. Andersen, † 1915, og kmh. S. Barner til Eskilstrup, † 1921.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 505–12.

Hvor Giesegård nu ligger, lå indtil 1670erne en landsby Skivede, 1617 Skiffuedt, bestående af 2 gde, der tillige med meget andet bøndergods i egnen tilhørte kronen indtil 1668. 1619 havde fru Anne Hansdatter til Ottestrup, enke efter Eustachius von Thümen, forgæves forsøgt at tilmageskifte sig byen af kronen. 1665 havde Fr. III.s skatkammersekretær, sen. amtmand over Ringsted amt Frederik Giese (borgersøn fra Husum, † 1693) sa.m. medinteressenter fået udlagt krongods bl.a. i Koldinghus amt for tilgodehavender hos kronen. 1668 fik han (på interessenternes vegne) dette ombyttet med Skivede samt 9 gde i Nordrup og 1 i Klippede, en del skov m.v., i alt 147 1/2 tdr. hartk., alt med tilbagekøbsret, som han dog fik ophævet 1673, hvorved vejen var banet for opret. af en hovedgd. Efter udløsning af medinteressenterne og efter yderligere godserhvervelser i omegnen oprettedes Giesegård, for hvilken Frederik Giese 1683 opnåede adelige sædegårdsrettigheder. 1693 arvede enken, Margrethe Elisabeth, f. Schönbach og sønnen Christopher Joachim Giese G. Da sidstn. s. 777 døde 1719, måtte moderen overlade gden til deres hovedkreditor møntmester, sen. konferensråd Christian Scavenius († 1732) for 13.100 rdl., 1720 videresolgte denne G. for sa. beløb til overkrigssekretær Christian Carl Gabel († 1748), (tidl. ejer af Bregentved), der s.å. købte Ringsted kloster (som han dog videresolgte efter at have lagt en del af dets skove og bøndergods ind under G.) og Spanager samt 1725 Ottestrup. 1726 lånte han af grevinde Anna Sophie Schack, f. Rantzau († 1760), enke efter Hans greve Schack til Schackenborg, 50.000 rdl. mod pant i og fællesskab i administration og indtægter af sine tre godser. Da det sen. kom til et brud ml. de to, blev lånet opsagt, og enkegrevinden fik sig 1736 tilskødet G. med Ottestrup og Spanager. 1752 erhvervede hun dertil Juellund, 1754 Nybølgd. i Slesvig, hvor hun i forvejen besad Gram. If. hendes testam. af 20/9 1760 skulle af disse besiddelser oprettes et stamhus for Frederik Christian greve Schack († 1790), yngste søn af hendes mands yngste søn af 1. ægteskab (Otto Didrik S. († 1748), der havde været g.m. en Gabel). Da arven var behæftet med en stor gæld, kunne stamhuset Giesegård med de grevelige Schack’ske fideikommisgodser Gram og Nybøl først oprettes 1776 (konf. 18/6 1777). 1790 gik stamhuset i arv til sønnen Knud Bille greve Schack. Da han døde ugift 1821, overgik besiddelserne til hans søstersøn Henrik Adolph Brockenhuus (18/5 1822 ophøjet i den da. grevestand under navnet Brockenhuus-Schack, † 1847). Han efterfulgtes af sønnen Knud Bille greve Brockenhuus-Schack († 1892), som 1848 fik hævet den administration, hvorunder stamhuset p.gr.af gæld havde været siden 1825. Hans søn Adolph Ludvig greve Brockenhuus-Schack († 1938) blev besidder 1892. Under ham ophævedes stamhuset if. lensafløsningsloven 1922. Som udstykningspligtig jord afgaves ca. 1000 tdr. land, hvorved Spanager helt udslettedes, medens Juellund og Ottestrup formindskedes med henh. ca. 300 og ca. 100 tdr. land. 1924 flyttede A. L. Brockenhuus-Schack til Gram og overlod de sjæll. godser til sin ældste søn, den nuv. ejer kmh., hofjægerm. Frederik Knud Bille Sophus Erik Adolph greve Brockenhuus-Schack, der 1929 bortsolgte Ottestrup, hvorefter Giesegård gods består af selve G., Juellund, forpagtergden Prøvegden (i Farendløse so.) samt nogle mindre forpagtergde.

Litt.: [P. Westergaard.] Stamhuset Giesegaard og de grevelig Schack’ske Fideikommisgodser Gram og Nybøl. Kbh. 1905. Gudmund Boesen i DSlHerreg. I. 1944, 597–604. J. V. Christensen i Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930, 96–104.

Hovedbygn. er opf. i een etage 1750–51 for grevinde Anna Sophie Schack. 1843 føjedes endnu en etage til, og den kom nu til at stå som en tung rolig bygn. m. to lange rækker vinduer, harmonien kun brudt af en enkel trekantgavl over begge façaders midte. 1873 udvidedes og ændredes hovedbygn. atter under arkt. Zeltner i imiteret renæssancestil med tilføjelse af kobbertækte tårne og sandstensornamenter på de upudsede mure, men 1904 restaureredes hovedbygn. atter under arkt. G. Tvede. Ved denne lejlighed fjernedes en del af den foreg. restaurerings udsmykning, og bygn. kom til at stå med hvidpudsede murflader. – I haven er rejst en mindestøtte for Knud Bille greve Brockenhuus-Schack († 1892).

Tæt n.f. Mulstrup har i ældre tid tinghuset for Ringsted hrd. stået. Mul. har også Sjællands landsting været holdt her (1259 nævnes Mulstrup som tingsted). Der er oppløjet munkesten på pladsen. På ældre kort findes »galgebanken« og »tingbro« angivet i nærheden af stedet.

Skove: Den nordøstl. del er dækket af skov, der tilh. Giesegård gods, således Nordrup Hestehave (25 ha), Maglebjerg skov med Sandås Tykke (303 ha), Lillevang (198 ha), Storevang (58 ha) og Dyrehaven m.m. (55 ha). Terrænet i disse skove er fladt el. kun svagt bølget. Jordbundsforholdene er ikke særligt gode, navnlig hvad Maglebjerg skov angår. Jordbunden er her leret sand, på steder endog stenet. Muld- og morbund veksler. Træerne er påvirket af de mindre gunstige vækstvilkår, og bøgen, der indtager betydelige arealer, er ofte epifytbevokset på barken. I Maglebjerg skov forekommer i øvrigt større samlede nåletræbevoksninger af såvel rødgran og ædelgran som skovfyr. Andre steder finder man eg, der i alm. synes at befinde sig godt på disse lokaliteter. I Maglebjerg skov findes et af Det forstlige Forsøgsvæsen anlagt forsøg med forsk. nåletræarter (Det forstlige Forsøgsvæsen. VII. 1923).

Fredede oldtidsminder: N.f. Nordrup en stærkt forstyrret runddysse. – Sløjfet: 6 dysser el. ubest. stengrave, hvoraf de 2 synes at have været langdysser; en høj. – I en grusgrav n.f. Nordrup er fundet en rig gravplads fra yngre romersk jernalder (ca. 300 e.K.) med flere skeletgrave, hvoraf 4 indeholdt rigt udstyr: Øser og sier af bronze, bronzespande, glaskar, hvoraf nogle med malede figurer, sølvbæger, lerkar, guldringe, glasperler og spillebrikker.

Ved gadekæret i Mulstrup er 1920 rejst en genforeningssten og plantet en mindeeg.

I N. so. fødtes 1681 forf. og præsten Hans Hansen Nordrup (sgpr. her 1726–48), 1683 juristen Chr. Eraem, 1795 juristen J. O. Hansen, 1825 amtmand Ludvig greve Brockenhuus-Schack, 1849 forstmanden Fr. I. Andersen, 1863 teaterchefen Frands greve Brockenhuus-Schack og 1864 prof. Vilh. Andersen.

Litt.: J. V. Christensen, Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930, 81–104; VIII. 1931. 23–36.