Sennels sogn

(S. kom.) omgives af Hunstrup so., Lønnerup fjord, Limfjorden (Hovsør havn og Thisted bredning), Hundborg hrd. (Thisted landso.) og Hillerslev so. Det storformede bakkeland kulminerer i Hov Dås (46 m, 1638 Hovdus, Hovdys), der er indret. til off. anlæg med mødeplads, og fra bakken, hvorfra et udsigtstårn rager yderligere op, er der en glimrende udsigt over vejlerne og Limfjorden og de gl. stenalderkysters stejle klinter. Et andet højt punkt er Sennels Dås (42 m). Mod ø. ligger Sennels plantage og Knudsbjerg strand, der er ret stærkt besøgte. Den hævede havbund gør sig især gældende langs Lønnerup fjord, hvor også skrænterne på begge sider når anselige højder. En fjordarm strakte sig i stenalderen ind forbi Hov til Momtoft, hvor de tidl. enge nu er bragt under kultur. Efter at et 1,6 km langt og 2 m højt dige i årene 1955–58 er blevet ført hen over den inderste del af Lønnerup fjord, er der blevet tørlagt et areal på ca. 170 ha, som takket være nye pumpeanlæg straks er kommet i kultur. Et mindre dige ved Nr. Knudegd. er opf. 1920. Jorderne er ganske gode, undt. mod ø., hvor der er en del sandflugt på de lave jorder. Her ligger Sennels plantage. Gennem so. går hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 2149 ha. Befolkning 1/10 1955: 898 indb. fordelt på 235 husstande (1801: 416, 1850: 659, 1901: 869, 1930: 951). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 685 levede af landbrug m.v., 103 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 17 af transportvæsen, 12 af administration og liberale erhverv og 38 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Sennels (1348 Syællæns, 1374 Syælnæs; u. 1799) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1955, arktr. Georg Fischer og Preben Hempel, Lemvig) m. kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1910), kom.sportsplads, Sennels Spare- og Laanekasse (opret. 1879, indskud 31/3 1960: 2,4 mill. kr., reserver: 255.000 kr.), motormølle, kalkværk, brevsamlingssted og telf.central; Hundal (*1497 Hundall; u. 1798); Malle (1396 Malgh; u. 1801); Hov (1458 Hoo; u. 1801) m. kalkbrud, planteskole og anlægsgartneri. – Gårde: Momtoft (*1400t. Momtofftt); Nr. Ullerup (13,5 tdr. hartk., 70 ha; ejdv. 290, grv. 113) og Sdr. Ullerup (*1406 Vllerup, 1493 Wldrop, 1505 Vollervpgardh); Nr. og Sdr. Knudegd. (1552 Knudegaard); Slot (1664 Paa Slot); Gadegd. (1664 Paa Gaad, 1688 Gadgaard); Hundalsbakke; Vandtrang (1602 Wandtrang); Brusgd. (1688 Brousgaard); V. og Ø. Kloster (1602 Kloster); Nørgd. (*1400t. Nørgordt); Hedegd. (1664 Heegrd).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 555. lægd, der har sessionssted i Thisted.

Kirken (viet Skt. Nikolaus af Myra) består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn i v., våbenhus og sakristi mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre, koret på attisk profileret sokkel, skibet på skråkantsokkel. Begge de retkantede døre er bev., s.døren tilmuret. N.døren, der er i brug, sidder under en fladrundbuet niche, mul. rester af et tympanonfelt af eng. s. 572 type som det over v.døren i Nors (Mackeprang. JG 33). To stykker søjletromler må have hørt til en portal, men er rimeligvis hidført fra Thisted. På korets ø.mur er der svage spor af et vindue, og på korets n.side ses over sakristiets hvælv en vinduesoverligger. Skibet har mod n. bev. to noget omdannede vinduer med monolitoverliggere. Flere flyttede overliggere findes indmuret el. løst ved kirken. I korgavlen sidder en kvader med kraftigt reliefhoved, og i skibets v.gavl er der en kvader med påbegyndt palmetornament, svarende til borten om spedalskhedsvinduet i Hassing kirke. Rundt om i murene talr. stenhuggerfelter. I det indre står triumfmuren kvaderklædt på begge sider med en høj og slank korbue, der har attisk profileret sokkel og kragsten. Skibet har bjælkeloft, medens der i koret i sengotisk tid indbyggedes et krydshvælv af gule munkesten ligesom i de øvr. gotiske tilbygninger, hvor der dog er anv. et meget stort antal romanske kvadre, hvoraf en del sikkert er kommet andetsteds fra. Det krydshvælvede sakristi har et lavt, falset rundbuevindue mod ø., og den rundbuede dør til koret sidder i et firkantet, foroven uregelmæssigt aftrappet spejl. Dets gavl er glat ligesom på våbenhuset, der også har krydshvælv, og tårnet, som er stærkt skalmuret i nyere tid. Tårnrummet, hvis spidsbue mod skibet er genåbnet 1937, har et spidsbuet, falset vindue mod s. Dets krydshvælv har i toppen en lille, rund skive. Ved en hovedistandsættelse 1937 (arkt. J. Foged) blev der ved tårnets nø.hjørne bygget en spindeltrappe med udvendig indgangsdør. I korhvælvet og på skibets vægge afdækkedes 1883–84 sengotiske kalkmalerier, hvoraf korhvælvets restaureredes og bevaredes, med fremstillinger af Kristus som verdensdommer og af apostlene. – Det romanske alterbord er muret af granitkvadre med hulkantprofileret plade af fire kvadre. I pladen fandtes 1875 et relikviegemme, der havde været åbnet 1729 og da bl.a. indeholdt en »splint af Kristi kors«. Altertavlen fra o. 1600 er en lutheransk fløjtavle med malerier fra 1877 af A. Riis Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Fra en el. flere gotiske †altertavler er bev. seks figurer, tre i kirken, tre i Thisted Museum. Kalk fra 1686 med samtidig disk. Sygekalk o. 1700. Oblatæske 1677 m. våben og initialer for Claus Herluf Pors og Dorte Enevoldsdatter Kaas. Sengotiske stager. Romansk granitfont, et fremragende stenhuggerarbejde med rige palmetornamenter på den firkløverformede kumme, beslægtet med romanske kvadre på Thisted kirke og tympanon i Ræer (Mackeprang. D. 169–71). Dåbsfad o. 1550–1600 med graveret våben for slægten Løvenbalk, købt til kirken 1687. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450-1500. Prædikestol fra slutn. af 1500t., af Kollerup-type, nærmest svarende til den i Østerild. Samtidig himmel. I stoleværket fra 1937 er indsat et panelstykke med spejlmonogram for Morten Lelius og hustru. Et pulpitur fra 1701 er nu i Thisted Museum. Kirkeskib, orlogsskib fra slutn. af 1700t. Lysekroner: 1) o. 1600, skænket 1703 af Poul Jensøn på Brusgård; 2) 1761, givet af Laur. Pedersen Thoft og Karen Nielsdatter Hesseldall. Lysearm o. 1700 i sakristiet. Klokker: 1) omstøbt af B. Løw og søn 1878; 2) omstøbt af Smithske Jernstøberier 1903. En † klokke bar if. Thurah navnet S. Nicolao. – Epitaf fra 1770 i provinsiel senbarok, efterlignende den tyve år ældre sandstenstavle i Nors, opsat over Lars Thoft til Ullerupgård, † 1773, og hustru Karen Hesseldal, † 1774. Gravsten: 1) Romansk, af granit m. lat. reliefkors; 2) Maren Christensd. Bak, † 1790; 3) Christen Neergaard, † 1833. I sakristiet indrettedes i 1600t. en †begravelse for Ullerupgårds ejere.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 318–31.

Ullerup er formentlig den gd. Woldorp, hvortil den rige Niels Esgersen el. Eisen (af slægten Lange) skrev sig 1354 (jf. dog III. 876 under Sorø amt, Gimlinge so.). Blandt hans arvinger var søstersønnen Palle Kirt, hvis søn Niels Kirt 1458 ejede V. 1492 og 1515 tilhørte den hans søn Henning Kirt og derefter dennes enke Karen Eriksdatter Løvenbalk. Deres eneste søn druknede i Skjern å, og U. må derefter ved arv være tilfaldet Karen Løvenbalks nærmeste slægtning, kusinen Ellen Pedersdatter Løvenbalk, hvis søn Niels Skeel til Nygård ejede den til sin død 1561. 1526 og 1540 nævnes Thomas Thomesen (Sehested) af U., men han havde den kun i forlening. Efter Niels Skeels død tilhørte gden dennes enke Karen Krabbe († 1586) og deres datter Ingeborg Skeel til Voergård. Den synes undertiden bortforlenet, 1573 til Jørgen Daa, 1580 til Christen Basse. Da Ingeborg Skeel døde 1604, tilfaldt U. hendes fætter Hans Axelsen Arenfeldt († 1611), hvis søn Niels Arenfeldt 1642 dømtes til at rømme landet formedelst mened m.m. Hans hustru Karen Dyre solgte 1668 U. (128 tdr. hartk.) og gods til sin datter Anne Arenfeldt, hvis mand Claus Pors allr. 1650 havde fået den i pant. Deres sønner Hans Axel og Claus Herluf Pors mistede gden, idet en del af den 1681 ved indførsel udlagdes for 893 rdl. til Enevold Berregaard m.fl., og resten overtoges 1684 for skatterestancer af kongen, som 1688 solgte sin part for 480 rdl. til Berregaard og Christen Mortensen Lelius. De delte 1694 gden. Nørre U. (32 tdr. hartk.) og gods (105 tdr. hartk.) skødede E. B. 1713 for s. 573 6500 rdl. til Mourits Kønig Lelius († 1731), hvis enke Anne Elisabeth Hofgaard 1733 ægtede kapt. Thomas Thomsen († 1749). Enken døde 1755, hvorefter Nr. U. med tiender og gods (35, 48 og 217 tdr. hartk.) if. testamente kom til hans broder, justitsråd Jørgen Thomsen, af hvis fallitbo Lars Toft til Sdr. U. 1756 købte Nr. U. for 14.498 rdl. Sdr. U. ejedes 1694 af Christen Mortensen Lelius († 1699), derefter af hans enke Kirsten Lauridsdatter († 1712) og af sønnen kancelliråd Morten Lelius, hvis opbudsbo 1740 solgte Sdr. U. (32, 10 og 200 tdr. hartk.) for 10.500 rdl. til sen. kommerceråd Lars Andersen Hviid, som før 1750 solgte den til Lars Pedersen Toft († 1773), der 1756 atter samlede U. Efter enken Karen Hesseldahls død 1774 kom U. til sønnen kancelliråd Nicolaj Toft, der 1801 bortsolgte en stor del af bøndergodset og 1802 solgte U. (66, 108 og 452 tdr. hartk.) for 110.000 rdl. til justitsråd Poul Marcussen til Krastrup, der 1807 fik bevilling på at udstykke den og 1811 solgte dens hovedparcel (45 tdr. hartk.) ved aukt. sa.m. P.S. Føns for 36.050 rdl. til Jens Wad († 1837), hvorefter den ved aukt. 1838 købtes for 18.500 rdl. af P. K. Hagensen, der delte den i Gl. el. Sdr. U. og Nr. U. Førstn. overtoges 1887 af sønnen Nis Nissen Hagensen, der 1912 solgte den (19 tdr. hartk.) for 159.000 kr. til N. Johansen. Derefter kom den 1913 til P. C. Knudsen og 1916 til Thylands Udstykningsforening, der udstykkede jorden og solgte hovedparcellen til Viggo Oddershede for 149.000 kr.

Den nuv. Nr. Ullerupgård solgte ovenn. P. K. Hagensen 1878 for 120.000 kr. til sønnen Martin H. († 1887), hvis enke 1914 afhændede den for 130.000 kr. til J. Sloth Odgaard, der 1952 overdrog den til sønnen K. R. Sloth Odgaard. En del jord er frasolgt. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. L. Hald. Ullerupgaarden, AarbThisted. 1952. 386–96. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 136–37.

Momtoft synes at have tilhørt Økloster, men kom efter reformationen under kronen, der 1559 mageskiftede den til Niels Skeel til Ullerup. M. må i de flg. år have haft sa. ejere som Ullerup (se ovf.), for 1662 tilhørte den Karen Dyre og kom 1668 med Ullerup til hendes datter Anne Arenfeldt. Hendes søn Hans Axel Pors solgte den (10 tdr. hartk.) 1691 til amtsforv. Jens Hansen i Thisted, der 1698 transporterede den til Peder Thomasen. 1710 blev den ved aukt. solgt til Simon Lund, som 1712 solgte den til skipper Poul Olesen Dragsbæk i Klitmøller († 1721), der 1717 overdrog den til sin svigersøn Anders Nielsen Raaer († 1727). Hans enke Helle Poulsdatter ægtede 1728 Mikkel Sørensen (Westergaard) († 1743), som 1742 solgte M. (10 tdr. hartk.) for 1200 rdl. til Poul Jensen Tøfting († 1753). 1751 blev M. en bondegård under Ullerup, idet den købtes af Lars Toft. Han drev dens jorder under U., men 1800 blev M. genopbygget, og 1802 blev den med tiender og gods (10, 60 og 4 tdr. hartk.) af justitsråd Poul Marcussen solgt til kancelliråd Nicolaj Toft for 28.750 rdl. Efter Tofts død 1803 blev den for 21.400 rdl. tilbagekøbt af Marcussen, som 1805 solgte den til Christen Christensen Neergaard († 1833). Den tilhørte derefter sønnen, stænderdeputeret og landstingsmand Thomas Neergaard († 1852) og blev 1860 af hans sønner Christian og Frits N. solgt til et konsortium, som s.å. afhændede den for 52.400 rdl. til Jens S. Breinholt († 1862), hvis enke ægtede Harald Refsgaard († 1866), hvorefter M. (29 tdr. hartk.) 1867 solgtes til F. Juul Poulsen († 1911). Han solgte den 1901 for 103.500 kr. til Christian Østergaard, hvorefter den kom til Christian Kloster Petersen. Den flg. ejer var Lars Chr. Christensen, der 1924 solgte M. til Jens Søe, som 1938 skødede den til Joh. F. Gerstrøm for 125.000 kr.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 135–36.

Hovedbygn., der i sin nuv. skikkelse er opf. 1800, består af én lang længe af røde mursten med kvistparti. En ældre bygn. skal være nedbrændt 1738.

Ved dom af 1396 får Gevert Berlins »frie børn« tilkendt en gård (curia) i Malle. G. B.s datter Gro og hendes mand Mogens Villadsen solgte den 1406 til dronn. Margrete.

Den *1486 nævnte Bordszgaardt er måske identisk med den sen. nævnte Bundgård (1664 Bungaard) i Sennels. Ligeledes er den *1459 omtalte Grwndh mul. den sa. som den 1602 anførte gd. Grudt. I Sennels omtales gden Kær (1602 Wid Kieridt, 1688 Kiergaard) endnu i 1800t. Gården Hovgård (*1505 Hoo gordt) i Hov tilhørte i beg. af 1500t. Økloster. I Malle nævnes 1664 huset Fyrup. Strømgård bestod 1688 af 2 gde og 2 hse. Slot kaldes o. 1600 Sverige (1608 Suerigh) og Sverige slot (1629 Suerig slott).

Skove: Mod ø. i so. ligger Sennels plantage og Knudsbjerg plantage, der er anl. henh. 1884 og 1906. Sennels plantage er opdelt på et betydeligt antal ejere (gårde i so.). Mindesten for plantagens grundlægger.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, Sennels Dås, opr. 113, nu kun 50 m lang; der ses intet kammer i den. Dernæst den anselige langhøj Hov Dås og 23 høje, hvoribl. den store Grylbjerg høj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, et ubest. stenkammer, en langhøj og 62 høje. – Ved Knudegård findes en køkkenmødding og på Knudsbjerg en betydelig boplads fra jættestuetid. På højdedraget ved Hov er undersøgt et antal flintgruber, hvor stenalderfolkene har gravet sig indtil 7 m ned i kridtlagene for at finde flint; fra hovedskakterne er der ført sidegange vandret ind.

Litt.: NationalmusA. 1956. 73–82.

På en mark ved Vandtrang vokser siden 1942 planten bjerg-mandstro. Den er mul. indkommet med en militærtransport fra Tyskland og er nu fredet.

Genforeningssten ved Sdr. Knudsgård 1920.

Om en stor sten ved Højbjergled se Schmidt. DK. 233.

I Sennels so. fødtes 1683 guvernør i Grønland Claus Enevold Paars, 1844 maleren A. Riis Carstensen.

Litt.: AarbThisted. 1912. 13–15 (indskrifter), 28–31 (degne). Severin Christensen. Klage til Kong Frederik den Fjerde fra Sennels Sogns Beboere 1703, sst. 1915. 74–76. Sst. 1920. 133–35 (visitatsindberetninger).