Tikøb sogn

(Tikøb kom., der omfatter T., Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang so.) omgives af Hornbæk og Hellebæk so., Helsingør købstad, Egebæksvang, Asminderød og Esbønderup so. So.s østl. del, indtil Gurre søs vestkant, er et jævnt bølget land uden større terrænforskelle, men med mange, våde lavninger, og den sandede til dels grusede jordbund er sent opdyrket og rig på skove, der især samler sig omkr. Gurre sø (248 ha). I nø.-kanten af Krogenberg Hegn findes dog nogle fremtrædende grusbakker, bl.a. Ravnebakke (38 m), og helt mod s. når terrænet betydelige højder (64 m ved Krogenberg Huse). So.s vestl. del er derimod et åbent, skovløst morænebakkeland, der sænker sig, flere steder ret stejlt, ned mod Esrum sø (1585 Esse Sø). So.s største skove er Nyrup Hegn, Krogenberg Hegn, Gurre Vang og Horserød Hegn. Gennem so. passerer hovedvej 6 (Helsingør-Hillerød), landevejene Humlebæk-Esrum og Helsingør-Esrum samt banen Helsingør-Hillerød med stat. i Kvistgård.

Areal i alt 1950: 5362 ha. Befolkning 7/11 1950: 2794 indbyggere fordelt på 784 husstande. (1801: 3704, 1850: 6309, 1890: 4087, 1901: 3584, 1930: 2365; jf. om sognedeling ndf.) – For hele T. kom., omfattende foruden T. so. Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang so., og af hvis i alt 11.923 indb. (1950) 8076 levede i bymæssige bebyggelser, se det følgende, foreligger for 1940 oplysning om befolkningens fordeling efter erhverv; 2799 levede af landbrug, 3563 af håndværk og industri, 951 af handel og omsætning, 624 af transporterhverv, 542 af administration og liberale erhverv, 1224 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 225 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tikøb (1356 Tithekyøp; u. 1776, omsk. 1787) med kirke, præstegd., skole med sognemuseum (dette opret. 1943), alderdomshjem (opf. 1911. 20 pl.) med kommunekontor, kro, ml. og mejeri; Tinkerup; Såne (Sande; * 1174 Sande; u. 1789); Jonstrup (*1458 Ionstorp; u. 1789); Lille Esbønderup (*1497 Esmendrop litle; u. 1787); Gurre (1361 Gorwe; u. 1789) med kirke, skole og missionshus; Nyrup (*1178 Nuthorp; u. o. 1788) med skole; Reerstrup (*1211 Retherstorp; u. 1790); Bistrup (o. 1370 Bisthorp; u. 1790); Bøtterup (*1497 Bytterop; u. 1770erne); Plejelt (* 1497 Plegholt; u. 1785); Kvistgård, bymæssig bebyggelse (en s. 98 mindre del i Egebæksvang so.) – 1950: 490 indb. fordelt på 148 husstande – med kro. teglværk, savværk, jernbanestat., telegraf- og posteksp. – Saml. af gde og hse: Harreshøj (* 1497 Haretzhede; u. 1772); Risby (*1497 Rysby, u. o. 1788); Dale; Plejelt Overdrev; Tikøb Skovhuse; Horserød Overdrev; Øerne; Gurre Overdrev; Nyrup Overdrev; Rørtang Overdrev; Munkegårde (* 1497 Mvnkegarden); en del af Horserødlejren. – Gårde: Nyrupgd. (28 tdr. hartk., 199 ha; ejdsk. 291, grv. 155): Ørsholt (1550 Ørsholther; 14,2 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 380, grv. 150); Skovlund (15 tdr. hartk., 114 ha; ejdsk. 286, grv. 140); Danstruplund (før 1899 Landlyst; 20,6 tdr. hartk., 134 ha; ejdsk. 420, grv. 177); Gurrehus; Kvistgård (hovedbygn. opf. 1883, arkt. J. S. Abrahams); Kathøjgd. (1466 Kathed); Teglstrup (jf. ndf.): Holgestrup (* 1178 Halgerstorp), hus. Marianelund, kro; Valdemarslund, skovriderbol.; Langesø, planteskole og gartneri.

T. so., der udgør eet pastorat og sa.m. so. Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang een sognekom., har tingsted i Helsingør og hører under 6. retskr. (Helsingør), 6. politikr. (Helsingør), Fr.borg amtsstuedistrikt, Kronborg lægekr., amtets 6. forligskr., dets 1. folketingsvalgkr. og 1. udskrivningskr., 154. og 158. lægd og under 9. skattekr. (Helsingør) og 13. skyldkr. (Fr.borg amtsrkr.). Af T. so. udskiltes 29/10 1887 Hornbæk-Hellebæk so. (der 1922 deltes i 2 so.) og 1/1 1928 Egebæksvang so.

Den anselige kirke, en af vore bedste og tidligste teglstensbygninger fra ældre middelalder, overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster (Codex Esromensis. 140) og har vel da opr. været kgl. patronatskirke. Dens værnehelgen nævnes intetsteds; dedikationen på døbefont (sml. ndf.) kan næppe uden videre overføres på bygningen. Dennes romanske afsnit, kor og skib, har fint kultiverede detaljer i sen 1100tals manér. Profilsokkelen er vel for største delen ødelagt, bevaret er derimod de svagt fremspringende hjørnelisener samt gesimsernes sirlige buefriser, som er rigest udformet på korets langmure, hvor uerne er falsede og hviler på ejendommelige brændtlers konsoller med mandshoveder el. bladværk. En lign. frise, dog kun med enkle buer og simpelt rundstavprofilerede konsoller, findes i sa. højde mod ø., herover ses øverst i den opr. kamtakløse taggavl et mærkeligt lille kors, muret af fire søjleagtige sten, stærkt mindende om visse sokkel-dværgsøjler i klosterkirkerne Sorø og Ringsted. Opr. vinduer er kun bev. mod n., eet i koret (tilmuret, dækket af sakristiet), to i skibet, hvis gesimsfrise omtr. svarer til den i korgavlen. Kirkens romanske døre er begge bevarede, den søndre, tilmurede, er urørt. Den påfaldende slanke og høje dørs karmprofil løber buen rundt, dørfeltet bæres af et vandret stik, den runde, afsluttende bue kantes af to løberskifter, hvorimellem en meget sjælden frise af rudeprydede sten (lign. i Herlufsholm kirke). I det indre, som opr. har haft bjælkeloft, ser man i siderne af den store korbue tydelige rester af en ca. 3 m høj, muret korskranke, ml. hvis to smalle sidedøre der mod v. må have stået et helligkorsalter; tilsvarende anordninger kendes fra skånske og bornholmske kirker. Den opr. kirkes stilpræg viser tilknytning såvel til ældre midtsjæll. teglstensarkitektur som til samtidig skånsk bygningskunst (Aarb. 1938. 22 ff.); flere enkeltheder genfindesved den 1191 indviede Gumlösa kirke (smst. 1905. 118 ff). – Tidligt i 1200erne er der i ø.gavlen indsat tre tæt grupperede, smalle, omtr. jævnhøje rundbuevinduer. Næppe meget yngre, i hvert fald påfaldende tidligt, er det fladloftede våbenhus foran n.døren. Det er stærkt forringet ved ombygning, men dets vinduer – eet i hver langmur – er bev. og af udpræget romansk tilsnit. Vistnok i 1400tallet fik kirken hvælvinger, eet fag i koret, tre i skibet; fra sa. årh. stammer antagelig de romanske gavles kamtakker og i hvert fald det anselige, munkestens v.tårn. På korets n.side et smukt, hvælvet sakristi, der indtil gesimshøjde er bæltemuret af munkesten og kridtkvadre. Højt i dets n.side, nær ø.hjørnet, sidder der en kvader med reliefskåren minuskelindskrift: anno domini mdxvii (1517). Taggavlen, af munkesten, har en fin blændingsdekoration af Helsingør-type. – Kirken rest. 1942 (arkt. Carl Brummer).

Kalkmalerier, dekorationsmotiver fra sengotikken og renæssancen, samt sengotiske brølemasker, afdækket 1905 og overhvidtet. – Middelald. alterbord af munkesten. Smukt skåret altertavle i barok fra 1723 (Ehbisch?) m. Fr. IV.s og Chr. VI.s navnetræk og maleri af s. 99 nadveren (H. Krock). Barokke alterstager, støbt 1681 af Mathias Hecht til skræderlavet i Helsingør. Gotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. Skøn, romansk font af skånsk sandsten med palmetteornamentik og opr., brogede farver; lat. majuskelindskr.: Alexander gjorde mig til ære for vor herre Jesus Kristus, Skt. Maria og alle helgener. Mackeprang formoder, at Alexander var en eng. stenmester (D. 362); sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. bebudelsen; fontehimmel af træ, 1600t. Håndklædestativ 1600t. Fornem prædikestol i Kronborg-renæssance, slutn. af 1500t. omtr. som Asminderød; samtidig himmel. To kirkeskibe 1800–50 (Henningsen. KK. 152, 154). Nyere stole, en ældre gavl m. indskåret 1597. Pulpitur m. apostel- og evangelistmalerier, sammenstykket. Klokker: 1) støbt 1618 af »Hans Kemmer y Helshenør«, 2) 1726 af Fr. Holzmann, Kbh. (AarbFrborg. 1934. 103). Adskillige gravsten, bl.a. over præster. – På kgd. er begr. forstmanden S. M. Bjørnsen, † 1857.

Gurre kirke (Skt. Jakobs k.), på en høj skovklædt brink (Spidsbjerg bakke) i Nyrup Hegn, er opf. 1917–18 (indviet 9/6) af arkt. Carl Brummer og har kostet 62.000 kr., hvoraf staten har tilskudt 30.000. Den er af mursten på markstenssokkel; façaderne er pudsede og hvidtede. Det indre hvidkalket. Prædikestolen er muret, pudset og let dekoreret. I kirken er ti oliemalerier med motiver fra lidelseshist.; et af dem, i en gl., forgyldt og rigt udsk. ramme, tjener som altertavle. Døbefont efter tegning af Carl Brummer. – Den brink, hvorpå kirken ligger, er anl. i terrasser med trapper og benyttes som kirkegård.

Gurre slot ved den sydl. bred af Gurre sø er i den folkelige overlevering på det nøjeste forbundet med Valdemar Atterdags navn. Kendt er såvel sagnene om Tovelille og kongens vilde jagt som det ham tillagte ord: »Lad kun Gud beholde sit Himmerig, når jeg må beholde mit Gurre«. Allerede Svend Grundtvig påviste, at den virkelige Tove var Valdemar den s. 100 Stores frille, hvormed også hendes tilknytning til G. bliver tvivlsom. At Valdemar Atterdag yndede slottet, bekræftes derimod af de samtidige kilder. Den ældste kendte omtale findes i et pavebrev af 31/12 1361, der stadfæster kongens stiftelse af et kapel i hans fæstning G.; 1364 skænkede paven relikvier til kapellet, der kaldes Skt. Jakobs kapel, og tilsagde aflad til dem, der ville besøge det. På G. modtog Valdemar 1375 udsendinge fra Hansestæderne, her udfærdigedes hans testamente, og her døde han 24/10 s. å. Også de følgende regenter opholdt sig af og til på G., således navnlig Erik af Pommern, under hvem borgen endog blev møntsted. Sa. konge gav dog ved opførelsen af Krogen (s. 57) stødet til G.s tilbagegang; snart efter (længe før 1466) blev herreder, som hidtil havde hørt under G., lagt under Krogen. – Af høvedsmændene på G. kendes Jacob Nielsen 1369–71 (tillige på Søborg), Oluf Bjørnsen 1376–77, Folmer Jacobsen (Lunge) 1393, Niels Aagesen (Jernskæg) 1397, Peder Truelsen 1417, Godske Barsebæk 1458–70, Torbern Arvidsen (Baad) 1485–97. Efter 1500 var G. len til tider, således 1507 og 1511, forenet med og underordnet Krogen; til andre tider var det selvstændigt, således 1510 (Laurids Knob) og 1523 (Oluf Daa). Sidste kendte lensmand er Johan Rantzau, der tillige havde Krogen. 1534 bortmageskiftede rigsrådet G. slot og len til biskop Joachim Rønnow; i den anledning optoges en synsforretning, hvori det siges, af »hvælvingen i tårnene er fordærvet og meget af muren er nederfaldet, og det store tårn er revnet, så det skal nedtages«. Efter slottets tilbagevenden til kronen 1535 synes ethvert forsøg på vedligeholdelse opgivet.

Litt.: L.S. Vedel Simonsen i Annal. 1838–39. 261–341. M. N. C. Kall Rasmussen i HistTidsskr. 1. rk. I. 1840. 467–87. P. Hauberg i ArkivMus. I. 1899. 76–78. NationalmusRedegør. 1908. 58–60. Hans Olrik i AarbFrborg. 1907. 103–10. C. M. Smidt i NationalmusA. 1933. 57–74. Sa. Gurre, 4. udg. 1948.

Udgravningerne af Gurre Slot paabegyndtes privat 1817 af den daværende Ejer Fred. v. d. Maase. Fra 1832 ejedes Ruinen af Skovrider S. M. Bjørnsen, der fortsatte og udvidede Udgravningerne og lod Ruinen fredlyse 1835. I 1890erne foretog Nationalmuseet fornyede Udgravninger og paabegyndte en Konservering af Murresterne. Det er dog navnlig Museets Undersøgelser efter 1928 (Arkt. C. M. Smidt), der har bragt Klarhed over Bygningshistorien. 1949 skænkede Prins Georg af Grækenland Ruinen til Nationalmuseet. – Murresterne rejser sig endnu paa sine Steder i indtil 5 m.s Højde. Borgen har bestaaet af et rektangulært Midttaarn, omgivet af en nærmest kvadratisk Ringmur med fire Hjørnetaarne, ca. 35 × 40 m i Planmaal. Ældst, formodentlig fra 1100tallets sidste Halvdel er Midttaarnet, der maaler 15 × 11 1/2 m i Plan. Kun Kælderstokv. er bevaret, opført af Kampesten med enkelte Teglstensbrokker. Det synes at have været delt i tre Rum, der hverken har haft Døre el. Vinduer til det frie. I det vestl. Rum findes en Brønd samt muligvis Sporene af en Trappenedgang (i det sydøstl. Hjørne). Selve Taarnet, der har rejst sig over Kælderstokv., har formodentlig været opført af Munkesten. Det kraftige Fremspring paa Sydsiden maa forklares som et Trappefundament. Opr. har Taarnet staaet alene paa den vestl. Side af en vandomflydt Holm, der har været noget mindre end Arealet inden for de senere Ringmure. Fra Ø. var der Adgang til Taarnet ad en Træbro. At Holmen langs Randen har haft et beskyttende Palisadeværn, er muligt, men lader sig nu ikke med Bestemthed afgøre. – Fra Valdemar Atterdags Tid stammer den store Udbygning af Borgen med Ringmur og Hjørnetaarne af Munkesten paa en kraftig Kampestenssokkel. Den gamle Adgangsvej fra Ø. bibeholdt man dog, og den østl. Ringmur fremviser endnu tydelige Spor af tre Bærestolper fra Adgangsbroen. Stolperne flugter med Midttaarnets Ø.mur, men ikke med den nyere Ringmur, der ligefrem er muret op omkring dem. Den søndre og den nordre Ringmur har hver et fremspringende Murparti paa Midten. Begge Steder fører to Trapper i Murtykkelsen ned til Døre ud mod Borggraven, hvor man har kunnet lægge til med Baade, dengang Vandet stod op omkring Murene. Paa den sydl. Ringmur findes endnu to Steder Jernøskner til Fortøjning. Paa S.siden er Trappepartiet senere blevet forstærket noget, vistnok for at Murværket oven over skulde kunne taale en Portgennembrydning, hvis Spor dog er forsvundet, men Fundet af Egepæle i Engen S.f. kan være Mindelser om en Bro, der har ført ind til denne Port. Ca. 48 m S.f. Borgen er der endvidere fundet Rester af et Hus, formodentlig et Broel. Porthus. Ringmurene har været forsynet med en Vægtergang af Træ. Dens bærende Stolper har hvilet paa Rækker af Sten inden for Ringmuren. I alle Hjørnetaarne undtagen det sydvestl. har der været »Hemmeligheder«, hvis Skraaflader ved Mundingen ud mod Vandet er bevaret. Der er i disse tre Taarne stenpikket Kældergulv. Det fjerde sydvestl. Taarn adskiller sig fra de øvrige ved ikke at have nogen »Hemmelighed« og ved at hele Kælderetagen har dannet en Brønd el. Vandcisterne med en endnu bevaret Overløbskanal i sydøstl. Hjørne. – Vandet fra Gurre Sø har i sin Tid gaaet ind i Voldgravene, der omgiver s. 101 giver Ringmurene. I det lave Terræn uden for Voldgravene er der mod S. foruden det omtalte Porthus fundet Spor af en Bygning, kaldet »Natstalden«. I Forterrænet mod N. er der helt ude ved Søen fremdraget et Kampestensfundament, maaske fra en ydre Ringmur, samt Spor af forsk. Bygninger, hvoraf en Hestestald, der har været ikke mindre end 60 m lang og 15 1/2 m bred. De mange Fund af Brugsgenstande, Vaaben og Bygningsdetailler, der er kommet for Dagen ved Udgravningerne, opbevares i Nationalmuseet. – Efter at G. 1535 atter var kommet til Kronen, forfaldt det. Paa Fr. II.s Tid skal Slottet være blevet nedrevet, og Stenene er vistnok benyttet til andre Bygninger, baade til Frederiksborg Slot og til privat Brug, senest i 1800tallet, da alle de smaa Huse, Skovrider S. M. Bjørnsen lod opføre i Gurre By, blev bygget af Sten fra Ruinen.

Lidt Ø. for Slotsruinen ligger Grundstenene fra det Skt. Jakobs Kapel, hvortil Paven 1361 skænkede Relikvier. Kapellet har bestaaet af Skib og Kor med lige Afslutning i Ø. Der er inden for Kirkens Mure fundet en Del Begravelser.

Nyrupgård, sammenlagt af to gde. under Kronborg rytterdistrikt, solgtes 1793 af kronen til købmand J. Claesen, hvis enke 1810 solgte den til englænderen. M.R. Wilson. 20/11 1865 sikredes navnet ved bevilling. Nuv. ejer er gross. Thorkild Hansen. – Gurrehus, tæt ved Gurre ruin, blev 1911 solgt af Fr. Tutein for 220.000 kr. til hofjægerm. K. T. Post, der kort efter solgte G. til prins Georg af Grækenland, der lod den 1883 af arkt. Ch. Abrahams opf. hovedbygn. helt ombygge (arkt. Gotfred Tvede).

Ørsholt ejes siden 1934 af afholdsforeningen Det blå Kors og anvendes som afvænningshjem.

Skove: Nyrup Hegn (251 ha) ligger på højt, stærkt bølget og moserigt terræn, rødgranen er her den mest udbredte træart. En strækning af gl. brolægning på »Gl. Kongevej« og en ved samme vej beliggende Milepælehøj er fredet. I skoven vokser den ret sjældne kambregne (Blechnum spicant). Krogenberg Hegn (256 ha). Bøg, rødgran og eg er de fremherskende s. 102 træarter. 4 gl. østr. fyr er bevaret fra gammel tid. Gurre Vang (198 ha) begrænset mod n. af Gurre sø. I skoven er anbragt en sten til markering af søens flodemål. Ovenn. tre skove samt Munkegårds Hegn (21 ha) hører alle til Gurre skovdistrikt. – Sognets største skov er Horserød Hegn (589 ha) under Kronborg skovdistrikt. Det begrænses mod s. af Gurre sø, og en sten angiver denne søs flodemål. Skoven er rig på mosedrag, oftest bevokset med birk, ligesom lyngbund ikke er ukendt. Blandt moserne nævnes Husmandsmose, Rodebækmose, Hvidedyssemose og Store Svends Mose. Af gamle træer bemærkes et tveget kirsebærtræ samt en gl. hestekastanie. Multebærret (Rubus chamaemorus), der er sjældent på øerne, forekommer her. I Gurre sø ligger den skovbevoksede ø Storø.

Formentlig nær Teglstrup Hegn har i slutn. af 1500tallet og senere ligget en fæstegård. Teglstrup (o. 1500 Telstorpp), ladegård til Kronborg; fra 1588 er kongebr. om anlæg af have derved; i en synsforretn. fra 1600 nævnes på gården bl. a. kongens kammer, dronningens kammer og drengekammeret. 1619 bortfæstedes gården atter. – Andre forsv. byer og bebyggelser er Arløgsbørnrud, Arnbjørnkøb, Bovethorp, Enøre, Haldensthorp, Halinsrud, Hemblelt, Lokkerup (har ligget i det nuv. Egebæksvang sogn), Mulnethorp, Ratterup, Ruerne, Tømmerup og Ørløse; de fleste nævnes i Esrum Klosters Brevbog.

Fredede oldtidsminder: I Horserød Hegn 4 ret velbevarede langdysser, de to med 2 kamre, samt 2 mindre høje; ved Lille Esbønderup en langdysse med 2 jættestuer. Ved Nyrupgård et dyssekammer med stor dæksten; ved Reerstrup en mindre høj. Sløjfet: 2 langdysser og 3 høje.

Fredede er ruinen Skt. Jakobs Kapel (1935–36) og landskabet ved Esrum sø (1949).

I T. so. fødtes 1593 biskop Ludvig Hansen Munthe, 1741 maleren Corn. Høyer, 1828 tegneren Knud Gamborg, 1846 kabinetssekretær Soph. Hennings, 1848 broderen komponisten Henr. H., 1849 legatstifteren Laurits Andersen, 1853 telegrafingeniør H. C. Schiern og 1858 admiral Johs. Nyholm. – Provst Peter Emil Bluhme var præst i T. 1892–1905.