Allerslev sogn

(A. kom.) omgives af Jungshoved so., Østersøen, Mern, Ø. Egesborg, Udby, Beldringe og Skibinge so. So.s østl. afgrænsning dannes af Jungshoved nor, der fortsætter sig i et lavt eng- og moseområde, der i istiden udgjorde dele af en tunneldal, og hvorindi stenalderhavet senere trængte. Direkte v. herfor ligger et ret kraftigt, småkuperet landskab med en del skov og en bebyggelse af små landsbyer. Resten af so. har derimod mere jævne former, kun afbrudt af et højereliggende parti ved Ronesbanke (48 m) og v.f. Allerslev af Allerslev Enghave. Længst mod sv. i Stokket ligger den 65 m høje Galgebakke. Moræneleret er den dominerende jordbund, dog er der noget sandet på Ronesbanke. Skovene er foruden en del af Stokket Lillemark skov, Det Øde, Tjørnehoved skov, Rekkende skov og Neble skov. Gennem so. går jernbanen Præstø-Mern (Allerslev stat.) og landevejen Præstø-Mern.

Areal i alt 1950: 2557 ha. Befolkning 7/11 1950: 1074 indb. fordelt på 308 husstande. (1801: 882, 1850: 1174, 1901: 1287, 1930: 1289). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 770 levede af landbrug m.v., 158 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 114 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Allerslev (1326 Alværslefæ, o. 1370 Alwerslef; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1898 som afløser af en gl. rytterskole) m. sognebibl. (opret. 1923; 1400 bd.), missionshus, kro, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.-central (Enghave); Ammendrup (*1349 Amwndhæthorp, 1473 Amendrop; u. 1799) m. ml. og andelsmejeri (Enigheden); Ugledige (*1355 Uglædighæ; u. 1802); s. 322 Tjørnehoved (1339 Thyrnehouet; u. 1795); Rekkende (1547 Recken, 1610 Rekinge; u. 1795) m. skole (opf. 1906) og forskole; Gederød (1319 Getæryth, o. 1370 Gederuth; u. 1799); Kragevig (1610 Kraguig; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Neble (1589 Nebelle; u. 1799); Ronesbanke; Lillemark; Allerslev Enghave. – Gårde: Hovedgd. Oremandsgd. (1610 Ormandtzgaard) (i alt 88,8 tdr. hartk., 980 ha, hvoraf 348 skov; ejdsk. 1429, grv. 842; heraf under hovedgd. 48,9 tdr. hartk., 288 ha; ejdsk. 730, grv. 439); Gl. Oremandsgd. under Oremandsgd. (12,4 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 175, grv. 109); Overdrevsgd. (14 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 200, grv. 119).

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 150. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken har romansk kor og skib af kridtkvadre; koret har dobbelt skråkantsokkel, skibets s.mur en rundbuefrise. I koret to blændede vinduer; skibets s.dør spores, den rundbuede, falsede n.dør er blændet, i dens ø.karm to runeindskrifter (DRun. 272). I senromansk tid fik skibet en v.-forlængelse m. døre i s. og n. I sengotisk tid blev koret overhvælvet og korbuen udvidet, og n.f. koret byggedes et overhvælvet sakristi af munkesten, opr. m. saddeltag og blændingsgavle i ø. og v.; i v. rejstes et tårn af munkesten m. kridtkvaderbælter og trappehus i s. Sen. blev sakristiets ø.gavl nedrevet og sakristi og kor samlet under eet tag m. afvalmet ø.ende. Korets s.mur ombyggedes 1868; et moderne våbenhus af små sten har afløst et ældre. Skibet har fladt, gipset bjælkeloft. – Muret alterbord. Altertavle, malet 1590, af seksdelt renæssancetype, sikkert af »Bårse hrd.s snedker«, m. Danmarks og Mecklenborgs våben. En 1868 anskaffet altertavle, et marmorrelief af Vilh. Bissen: Kristus helbreder den blinde, i samtidig ramme, hænger nu på n.væggen. Alterstager o. 1625. Unggotisk korbuekrucifiks o. 1300. Romansk granitfont af sa. mester som Køng (Mackeprang. D. 100). Prædikestol o. 1610, svarende til Jungshoved, fra Schrøders værksted i Næstved, m. samtidig himmel. Rester af stoleværk fra o. 1650. To gotiske klokker, samtidige og måske af sa. støber (Uldall. 273). Middelald. gravsten, genanvendt o. 1630 og o. 1758, på våbenhusets ø.væg; gravsten o. 1650 over et ægtepar, m. sen. indskr. over Jacob Petersen Holstein og hustru Margretha Lauritzdatter Gas, døde på Oremandsgd. henh. 1698 og 1699, på skibets s.mur. – En † kirkelade nævnes 1689.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 897–905.

På kgd. er begr. forf. Nicolai Jonge, † 1789 (sgpr. her fra 1762) og godsejeren og politikeren Alfred Hage, † 1922.

Oremandsgård. Oplysningen om, at Peder Bekere *1356 skødede »Ormæhowet og Ormæhowedhs fang, som er i Gedhærudh og Pykby« til kongen, er formentlig den ældste foreliggende oplysning om O., hvis historie i middelalderen i øvrigt er ukendt. 1602 omtales en Peder Nielsen i »Ofvermandtsgaard« som birkefoged i Jungshoved birk. Om O. har været krongods uafbrudt siden 1356, lader sig ikke belyse, men 1651 er den det i al fald. I svenskekrigen 1658–60 skal den gl. bygn. være blevet af brændt. Under Fr. IV blev O. lagt under rytterdistriktet. 1761 blev den tillige m. Jungshoved af Fr. V overladt til kmh. Henrik Adam Brockenhuus, sen. til Nysø, hvilket gods O. derefter følger indtil 1795, da den særskilt erhvervedes af Hans Petersen for ca. 50.000 rdl. 1803 overtoges den sa.m. Engelholm af hans søn, kancellisekr. Peter Benedikt Petersen († 1824), hvis arvinger solgte den (hovedgdstakst 21 tdr., bøndergods ca. 210 tdr. hartk.) til Peter Nicolai Arboe til Lundbygd. Efter hans død 1827 ejedes den af enken Anne Cathrine, f. Collett († 1846). Derefter arvedes den af hendes broder, sen. sv.-no. minister i Konstantinopel Peter Collet († 1860). O. købtes derefter for 424.000 rdl. af konsul Peter Anton Alfred Hage († 1872), som efterfulgtes af sin søn kmh. Alfr. Hage († 1922). 1919 overtoges den af dennes søn kammerjunker, sen. hofjægerm. Christoffer Friedenreich H. († 1947), hvis dødsbo nu ejer den. – Godsark. LAS.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 655–60.

Den tidl. hovedbygn. var opf. af Alfred Hage 1869–70 ved arkt. Johs. Schrøder i fr. châteaustil m. talr. karnapper og udbygn. samt et bredt midterparti prydet m. tredobbelt, skifertækket s. 323 spir. Bygn. brændte jan. 1933, hvorefter en ny hovedbygn. i 2 stokv. m. 2 korte sidefløje blev opf., arkt. Mogens Clemmensen.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Sml. I. 655–60.

På Galgebakken i Stokket skov sv.f. Ugledige blev Balle-Lars (ɔ: Lars Nielsen fra Stensby i Kalvehave so.; moderen var f. i Balle smst.) 16/10 1860 henrettet; han havde dræbt en aftægtskone i Ugledige for betaling. (AarbPræstø. 1938. 3–88). På Vid. Selsk. kort anføres her en galge.

Forsv. landsby: 1319 Pikkæbøl, *1356 Pykby.

Skove: Mod n. ligger Lillemark skov (54 ha), der hører under Nysø. Hovedparten af sognets skove – Det Øde (14 ha), Tjørnehoved skov (46 ha), Rekkende skov (58 ha), Neble skov (82 ha) og en mindre del af Kragevig skov – hører imidlertid under Oremandsgård. De står på noget bakket terræn. Bøgen er hovedtræarten, men nåletræ forekommer hyppigt. N.f. Neble skov står en vildtbanesten fra 1762. Til Beldringe-Lekkende hører Stokket, hvoraf dog kun en del (ca. 55 ha) ligger i Allerslev so. I skoven mærkes mod n. Benthes sø, der danner grænse til nabosognet Udby, samt højdepunktet Galgebakke.

Fredede oldtidsminder: Ved Ammendrup den anselige, velbevarede jættestue Rishøj, med et 6 m langt kammer; en anden jættestue uden dæksten ligger sv.f. Rekkende. I øvrigt findes der et stort antal høje: I Lillemark skov 3, under Kragevig 2, hvoraf den ene er ret anselig, på Oremandsgårds mark een og i Oremandsgårds skove 27, de fleste mindre; anselig er dog Bispehøj i Neble skov. – Sløjfet: En langdysse, 2 jættestuer, en ubest. stengrav, 3 stenkredse og 73 høje.

Genforeningssten rejst ved kirken 1920.

Litt.: AarbPræstø. 1924. 101–08; 1927. 62–75.