Alsted sogn

(A.-Fjenneslev kom.) omgives af Ringsted hrd. (Sigersted so.), Præstø amt (Vrangstrup, Tyvelse og Næsby so. i Tybjerg hrd.) samt V. Broby, Slaglille og Fjenneslev so. Det overvejende jævne og storformede landskab kulminerer v.f. Alsted med 71 m og står med en stejl erosionskant ned mod Susåen, der danner skellet til Præstø amt. Mod n. har landet et mere jævnt fald til Tuel å, der danner n.- s. 726 grænsen. De fortrinsvis lerede jorder rummer i v. en del skov, hørende under Sorø Sønderskov og Alsted skov, og i bebyggelsesbilledet indgår landsbyerne side om side med storgårdene. Landevejen Sorø-Næstved skærer so.s vestl. del.

Areal i alt 1950: 1715 ha. Befolkning 7/11 1950: 682 indb. fordelt på 194 husstande. (1801: 552, 1850: 941, 1901: 854, 1930: 775).

I sognet byerne: Alsted (*1100t. Alexstathe, 1344 Alastathæ; u. 1782) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1888, udv. 1924) og telf.central; Alsted Flinterup (*1414 Flintorp; u. 1782); Hylstrup (*1414 Hylstorp; u. 1782) m. Alsted centralskole (opf. 1940, for A. og Fjenneslev so.) m. bibl. (opret. 1938; 1735 bd.) og kom.- kontor, sportsplads; Knudstrup (*1100t. Gøkstorp, o. 1440 Knutstorp; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Brunemark. – Gårde: Knudstrupgd. (22,8 tdr. hartk., 142 ha; ejdsk. 360, grv. 210); Alstedgd. (19 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 300, grv. 179); Fuglagergd. (15,7 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 284, grv. 162); Simonsborg (13,3 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 197, grv. 123); Engelsborg (12,8 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 185, grv. 116); Fjenneslev vandml.

A. so., der sa.m. Kirke Fjenneslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. Sognet udgør 2. udskrivningskr., 56. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken består af apsis, kor og skib, opf. af små faksekalkkvadre i romansk tid, og tre sengotiske tilbygn. af munkesten: tårn i v. (m. yngre trappehus) og to kapellign. bygn. foran skibets forsv. døre. Apsidens ø.vindue, korets n.vindue og de fire vestligste af skibets seks vinduer er helt el. delvis bev.; apsiden har opr. hvælv, og den høje triumfbue er forsynet m. kragbånd; i korgavlen spor efter opr. tagås. Kor og skib har tre krydshvælv og trappegavle fra o. 1400; tilbygn., der er lidt yngre, er hvælvet ved opførelsen og udstyret m. blændingsgavle. – Romanske gulvfliser af midtsjæll. type og rester af sengotisk glasmaleri fra apsisvinduet findes i Nationalmus. Bygn. og inventar rest. 1940 (Carl Schiøtz). – Middelald. kirkegårdsmure i ø. og v., det sidste sted m. jævngammel, rundbuet portal. – I apsis kalkmalerier fra o. 1200 (sml. Vester Broby, s. 724), Kristus i mandorla flankeret af Maria, Johannes, to ærkeengle og evangelist-symbolerne (rest. 1893, 1918. Nørlund-Lind. K. 264).

Altertavle, maleri, Kristus og synderinden, af A. Dorph 1879. Alterkalk o. 1590. Gotiske stager. Gotlandsk bægerbladsfont (Mackeprang. D. 412). Rester af romansk granitfont i præstegårdshaven. Tinfad fra 1600t. (som Stenmagle). Prædikestol o. 1850. Den ældste klokke er støbt af Hartvig Quellichmeyer 1618. – Tre præsteepitafier: 1. Jacob Borcardsen, † 1695, 2. Joh. Severin Franck, † 1739, 3. Jonas Andreas Zimmer, † 1767. Gravsten over præstekonen Anne Persdatter, † 1574, sat af broderen, den kendte forf. og abbed i Sorø, Morten Pedersen (C. A. Jensen. Gr. nr. 387; Hans Malers værksted). – I tårnrummet er opstillet en runesten (se ndf.).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 313–23.

I A. har i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1429 nævnes Johannes Laalæ in Alstethæ. 1483–88 nævnes væbn. Karl Jepsen i A. og 1517 Bent Jensen.

1484 nævnes Mogens Gad i Hylstrup.

Efter Saxo var det ved Alsted (Axelstada), at Hagbarths broder Hake blev slået af de danske i et to dages slag, da han fra Irland var ilet til Danmark for at hævne broderens død (se under Sigersted); ligeledes er det if. Saxo her i sognet, at Magnus den Gode faldt med hesten, hvilket kort efter forårsagede hans død (i kirken er 1915 sat en tavle til minde om denne begivenhed, bekostet af Thor Lange). I Sorø klosters gavebog nævnes Biscopsholm, nu Biskopsholmen. Ved Alsted nu nedlagte ml. står en vildtbanesten.

Skove: Her hovedparten af Alsted skov (i alt 277 ha). Terrænet er bølget og jordbunden leret med god muld. Hovedtræarten er bøg, men enkelte bevoksninger af eg og rødgran s. 727 forefindes, ligesom ask er alm. på de lavere partier. Af moser nævnes: Svinemose, Dyrevandingen, Honningmose og Brydes Mose. I den nordvestl. del en vandreblok »Ligstenen«. En del af Alsted skov kaldes »Trøffelvænget«. Dette står måske i forb. m. oplysninger, der skyldes den kendte forstmand F. F. v. Krogh († 1829), som en overgang var kammerpage hos Fr. V. Han oplyser nemlig, at der i Fr. V.s regeringstid var ansat en trøffeljæger ved Sorø, og at denne ofte leverede trøfler til det kgl. taffel. I sognets vestl. del en mindre del af Sorø Sønderskov, her den med nåletræ bevoksede mose: Eskemose. Alle skovene ejes af Sorø Akademi (1. skovdistr.).

Fredede oldtidsminder: Ø.f. A. den trekamrede langdysse Halkensten, ved Knudstrupgd. den stærkt ødelagte langdysse Ringdysse; i skovene 3 langdysser og 2 høje, der mul. har haft stengrave. – Sløjfet: 2 langdysser, et dyssekammer, en jættestue, 10 ubest. stengrave og 8 høje. – I A. kirke op ad vestmuren står en runesten, hvis indskrift lyder: »Eskil satte disse stene efter Østen og sin broder Flir, Østens søn, Adelmærke (el. Adelmege)« (DRun. nr. 237).

I A. so. fødtes 1806 medailløren og billedhuggeren F. C. Krohn.

Litt.: AarbSorø. 1912. 54–70; 1925. 87–129; 1937. 133; 1939. 10–25; 1950. 131–33.