Asperup sogn

(A.-Rorslev kom.) omgives af Brenderup, Ingslev, Nr. Åby og Rorslev so. samt Båring vig. So.s nordl. del domineres helt af den anselige Båring banke, der når en største højde af 70 m (trig. stat.), og fra hvis kuppelformede top der mange steder er vid udsigt over den nærliggende del af Fyn og over Røjle halvøen til Jylland, fx. fra den 68 m høje Dyrhøj (med luftmeldetjenestens ca. 15 m høje jerntårn). Mens bakken falder nogenlunde jævnt af mod v. og n., står den anderledes stejlt i ø., ned mod Pavebæk, der danner grænse til Brenderup so., og det sa. gælder delvis mod s., hvor jernbanen ø.f. Asperup stat. løber ved foden af en 30 m høj skrænt. I modsætning til den nordl. del er so.s sydl. del en kun svagt bølget moræneflade med god, lermuldet jord ligesom på Båring banke. Kysten mod Båring vig er i ø, en 10–15 m høj klint, men i v. ved Båring strand en lav sandstrand med en del sommerhuse. Både her og ved Båring skov er der badestrand. Mod v. ligger bag strandvoldene den afspærrede Tangmose. Egnen er centrum for frugtavlen i Nordvestfyn, og store dele af so. er præget af de mange frugthaver og plantager, der skaber indtryk af stor frodighed. Særlig gælder dette Båring bankes ø.skråning, men også mange andre steder i so. er frugtavlen en vigtig gren af erhvervslivet. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Asperup stat.), hovedvej 1 og landevejen Middelfart-Bogense.

Areal i alt 1950: 1787 ha. Befolkning 7/11 1950: 1486 indb. fordelt på 433 husstande. (1801: 670, 1850: 1285, 1901: 1526, 1930: 1496).

I sognet byerne: Asperup (1423 Aspedorp; u. 1790) – bymæssig bebyggelse (Asperup-Båring) med 1950 i alt: 697 indb. fordelt på 209 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 278 levede af landbrug m.v., 208 af håndværk og industri, 61 af handel og omsætning, 35 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 69 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., forskole, skole (opf. 1922), kom.kontor (indrettet 1951 i tidl. afholdshotel, her tillige husflids- og køkkenlokaler, beregnet for ungdommen), filial af Vends m.fl. Herreders Landbo- Spare- og Laanekasse, elektricitetsværk, jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Båring (1446 Baringe, Boringe; u. 1790), sammenvokset m. Asperup (se ovf.), m. skole, forsamlingshus m. gymnastiksal, folkebibl. (opret. s. 415 s. 416 1940, 2000 bd.) og biograf, stadion, andelsmejeri (»Lundegd.«, opf. 1884, udv. 1913), andelsfrysehus og savværk; Kærby (*o. 1350 Kerby; u. 1790) m. vandværk; Vedelshave (u. 1790) m. forskole, andelsfrysehus, maskinstat. samt n. herfor kalkbrud. – Saml. af gde og hse: Asperup Mark m. svineavlscenter; Båring Mark m. forskole og fiskerihavn (nu tilsandet); Båring Strand m. K.F.U.K. og M.s feriekoloni og mole; Båringskov m. skydebane, badehotel og afholdshotel; Ravnskov Huse; Brentebjerg; Ægypten. – Gårde: Lindegd.; Ringstedgd. (*1500t. Rinngstedth); Hedegd. (1547 Hede); Risumgd. (*1465 Ryswm); Risumlund (1546 Risomlundt); Løkkegd.; Stadagergd.; Båringgd. (købt af jordlovsudvalget 1952); Kalundgd.; Rankegd.

A. so., der sa.m. Rorslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 216. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Den anselige kirke, der i katolsk tid var indviet til Vor Frue, var oprindelig en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor m. apsis, opf. på en profileret dobbeltsokkel. I n. muren spores to romanske vinduer. I senmiddelalderen blev korrundingen nedrevet og koret udv. mod ø. af munkesten m. anvendelse af granitkvadre fra den nedbrudte ø.gavl. Korudvidelsen, hvori der indbyggedes et ottedelt ribbehvælv, fik skibets bredde, men meget mod sædvane bibeholdtes det gl. kors flankemure, således at korets vestl. del er noget smallere end den østl. Den nye korgavl prydedes m. blændinger og trappegavl. Det store, fladbuede ø.vindue er sen. tilmuret. I n.væggen en dobbelt, spidsbuet gemmeniche. Ligeledes i sengotisk tid overhvælvedes korets v. fag, og korbuen udvidedes. Også skibet fik to fag krydshvælv. Det store v.tårn og våbenhuset i s. er sengotiske tilbygninger, begge opf. af munkesten m. anbringelse af kvadre fra den nedbrudte v.gavl i bælter i muren. Begge har blændingsprydede trappegavle, tårnet endv. smukke murblændinger. Trappehus i s. Tårnets højt hvælvede underrum står i forb. m. skibet ved en bred, falset spidsbue. I nyere tid er der ved skibets n.side anbragt svære stræbepiller. – På kgd. moderne ligkapel. – Det murede, sengotiske alterbord har paneler m. ungrenæssancefyldinger, tre ægte af Knud Snedker fra ca. 1580, resten eftergjort i moderne tid. Altertavlen er et rigt skåret bruskbarokarb. fra o. 1650, af Anders Mortensen (FynskeAarb. II. 1942–46. 192 ff.). I topstykket er indsat et sengotisk korsfæstelsesrelief, formentlig fra den 1589 omtalte altertavle ‘med krucifix og røverne hos’; i midtfeltet et oliemaleri, kopi efter A. Dorphs maleri: Kristus hos Martha og Maria (1874), malet af Jørgen Chr. Schrøder. Malmstøbte alterstager fra ca. 1650. Korpanel m. præstestolsdør fra 1641. Den romanske granitdøbefont har cylindrisk kumme m. akantusranke og på den firkantede fod reliefhugne udyr (Mackeprang. D. 141 f.). Stort dåbsfad af messing, sydty. arb. fra 1500t. m. det sen. indgraverede årst. 1618. Over fonten, der er indsat i muret portalniche i barokstil ved korforlængelsens n.side, er ophængt en helligåndsdue, formentlig fra renæssancefontehimmel. I korbuen præstetavle. Prædikestolen fra 1580 er et sign. arb. af »Knud Snedeker Baarger i Melfaar«, men ved 1600t.s midte helt ændret ved anbringelse af Anders Mortensen’ske relieffer og figurer, således at der af Knud Snedkers værk ikke er meget andet levnet end stolens dør. (FynskeAarb. II. 1942–46. 192–95). Lydhimmel i højrenæssance og rygpanel m. simple 1700t.s malerier. På skibets n.væg prægtig sengotisk krucifiksgruppe af Claus Berg i Odense fra ca. 1510–20. (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 44ff.). Stolestaderne er nye. Orgelpulpituret indeholder dele af et renæssancepulpitur. I koret stor lysekrone fra 1600t. Ved døren jernbeslået fattigblok. Smuk jernbunden egetræsdør fra 1513, af Anders Smed (Aarb. 1943. 1–30). I tårnrummet et 1300tals madonnarelief og en sengotisk figur, forestillende Anna selvtredie. De to klokker er støbt hos Mathias Bennig i Lybæk 1596 og 1598 (KirkehistSaml. II. 1853–56. 107–09). 1589 havde kirken foruden to store klokker også to små messeklokker over koret i »et smukt lidet Spyr« (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 394). Meget slidt gravsten over præsten Laurids Jørgensen, † 1584. På kgd. mindestøtte over otte da. krigere fra 1864, der døde på lazarettet i Båring og begravedes her. Her er også begr. Mads Melbye, † 1879, sgpr. i Asperup-Rorslev fra 1845.

I Asperup har i middelalderen ligget en hovedgd., som tillige m. flere andre gde i so. af biskop i Ribe Henrik Stangeberg 1461 skødedes til hr. Eggert Frille.

Paa Skodshøj havde de Danske under Svenskekrigen en befæstet Stilling. I Båring Skov (»Tokelund«) er fundet Murværk, som efter Sagnet hidrører fra en Røverborg.

Skove: Mod n. ved kysten m. skrænter og enkelte dybe kløfter ligger Båring skov (54 ha), der er opdelt i mange små parceller. Der findes et badehotel. Østligere den lille skov Kohave.

O. 1450 nævnes i Asperup gårdene Ellegard og Hiortholm, i Båring 1461 Westersgard og 1489 i Kærby en bolig kaldet Røtz toffth. På Båring mark har der vistnok ligger en landsby Bolby, hvorom der er vidnesbyrd i marknavnene Boel Bye Riis, – Bech, – Rue, nævnt 1682. Et marknavn 1682 Tharup Kaars på Kærby Søndermark kunne tyde på, at der s.f. Kærby har ligget en landsby Tarup.

Fredede oldtidsminder: En høj nær stranden ø.f. Båring skov. – Sløjfet: En runddysse, en ubest, stengrav, en hellekiste, 8 høje. – Der er i so., navnlig omkr. Båring, adsk. bopladser fra yngre stenalder. Ved Vedelshave er fundet flere affaldsgruber fra keltisk jernalder. Urnegravpladser fra jernalderen kendes fra Jensbjerg, s.f. Asperup og ved Båring skov.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 45; II. 1956. 30.

Mindesten ved Båring skole 1946 for lærer Knud Larsen, f. 1911 i skolen, skudt 1944 i Kbh. som frihedskæmper, begr. i Ryvangen.

I Asperup fødtes 1848 den da.-amer. præst Rasmus Andersen, 1870 storhandelsmanden H. P. Hjerl Hansen, i Båring fødtes 1857 forsøgsleder A. J. Hansen, 1881 botanikeren M. L. Mortensen.

Litt.: Bylove 1580 og 1704 for Kærby, Vider. I. 1904–06. 376–87. Martin Skovbo. Oldefars Testimonium, AarbOdense. III. 1915. 318–28. A. R. Idum. Præsterne i Asperup-Rorslev, sst. XI. 1923. 318–24.