Døllefjelde sogn

(D.-Musse kom.) omgives af Toreby, Bregninge, Musse og Fjelde so. Tværs gennem den ellers jævne moræneflade går der fra s. til n. en markeret lavning med enge, der afvandes til Sakskøbing å. På den ret gode lerede jord ligger mod ø. Langet skov og mod v. Vesterskov og Karlslund. So. gennemskæres af anlægsarbejderne til jernbanen Nykøbing-Rødby Havn, og ved det vestl. so.skel går landevejen Sakskøbing-Nysted.

Areal i alt 1950: 758 ha. Befolkning 7/11 1950: 323 indb. fordelt på 92 husstande. (1801: 260, 1850: 301, 1901: 301, 1930: 335).

I sognet byerne: Døllefjelde (*1362 Døllefelldt, 1401 Dønæfelle; u. 1799) m. kirke, præstegd., skole (opf. ca. 1840), forsamlingshus (opf. 1942), kom.kontor (i skolen), sportsplads, elektr. ml., mejeri, andelskølehus og telf.central; Døllefjelde Langet (*1475 Langitt; u. 1799). – Gårde: Kristiansminde (12,7 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 175, grv. 110).

D. so., der sa.m. Musse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 226. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af et romansk kor, der egl. er skibet i en lille romansk kirke, hvis kor blev nedrevet 1694, gotisk skib og et sen. tilbygget gotisk v.tårn, alt af munkesten i munkeforbandt. Et sakristi på korets n.side skal være nedbrudt 1694 og et våbenhus på skibets n.side 1855. Koret (opr. skib) har tidl. strakt sig lidt længere mod v. Af det romanske kor er nu kun to korte murstykker tilbage som piller på den nuv. ø.gavl samt den tilmurede korbue, der er blevet forhøjet og gjort spidsbuet i gotisk tid. Af spor over buen kan det ses, at koret har haft bræddeloft m. stor hulkel. Koret omtales 1617 som unyttigt, forfaldent og til skade, fordi det fordum har været en afguds kapel, hvilket må tage sigte på, at det havde gjort tjeneste som kapel for Skt. Kjelds kilde s.f. kirken (Schmidt. DH. 125). Den romanske kirke har haft rigt profileret sokkel, det romanske skibs gesims består af et tandsnit under et savskifte. De tilmurede, rundbuede portaler er mangefalsede, s.portalen m. trekvartsøjler, og står i murfremspring. I hver langmur har siddet to romanske vinduer. I korets n.vindue er indsat en 1931 af C. Trock-Madsen udf. kopi af et glasmaleri fra o. 1400, der 1825 indsendtes til Nationalmus. Maleriet viser en ridder i fuld rustning og angiver ham som hr. Henrik Plot, måske af slægten Platen fra Mark Brandenborg. Også det romanske skib har haft bræddeloft. Måske som følge af kirkens betydning som valfartskirke har det i højgotisk tid været nødvendigt at give kirken en udvidelse, der fik form af et nyt skib v.f. det gl. Mul. har traditionen ret, når den udpeger hertug Christoffer Valdemarsøn, o. 1360, som bygherre. Forholdene ved den nye ø.gavl tyder på, at det har været hensigten at nedrive den romanske kirke. Det nye skib er ved støttepiller delt i tre fag, i det midterste på n.siden sidder en stor, spidsbuet dør, der nu er tilmuret, under et lille vindue, i de øvr. fag sidder et stort, spidsbuet spejl, der er tilmuret i n.siden, men på s.siden nu har små, moderne vinduer. I det indre åbner skibet sig mod det gl. skib m. en stor spidsbue, som er delvis dækket af det gl. skibs gotiske krydshvælv. Det nye skib har tre fag samtidige krydshvælv m. profilerede ribber. Det sengotiske, i plan meget skæve v.tårn åbner sig mod skibet m. en spids tårnbue; tårnhvælvet er opr. Tårnet siges at have haft et stort, blytækket spir, sen. fik det glatte trappegavle m. hr. Eggert Chrf. Knuths og fru Søster Lerches initialer og årst. 1694. De nuv. blændingsgavle er fra 1900. – Kalkmalerispor er set på det romanske kors v.væg; på det romanske skibs sdr. overvæg er svage spor af en glorieprydet figur. – Altertavle i højrenæssance fra 1600–10. Tidl. fandtes et maleri af nadveren i storfeltet og lensmand på Nykøbing og Ålholm Lauritz Grubbes og Anne Sparres våben på tavlen; nu er den mørk egetræsmalet m. en gipsfigur efter Thorvaldsens Kristus foran midtfeltet. Alterkalk i renæssance fra o. 1600 m. bæger fra 1829. S.å. blev bægeret fornyet på sygekalken fra o. 1725. Alterstager fra o. 1600. Døbefonten er en romansk monolit af granit hugget i uregelmæssig tøndeform m. rundbuede arkader m. afvekslende lilje og kors og i en enkelt arkade en løve i svagt relief. Dåbsfad af sydty. type fra o. 1575. Korbuekrucifiks fra 1300–50. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1610 m. plumpt udskårne figurer af Kristus og evangelisterne i arkadefagene. Samtidig himmel. Mul. opr. anbragt som lektoriestol.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1042–52.

I Døllefjelde fandtes en mindre, adelig sædegård, hvoraf Torsten Budde 1423 skrev sig. Han havde før 1419 givet svigersønnen den vestre gd. på den søndre gade i D. i medgift m. datteren Elsebe Budde. Sidstn. ægtepars børn, sønnen Hans Brun og døtrene Karen og Maren, samt disses svoger Jep Hugaf tilskødede 1445 Mogens Gøye til Krenkerup al den rettighed, som de arvede efter deres ovenn. morfader. – 1481 skøder Hans Bosen i D. (mul. identisk m. den Hans Bosen, som 1458 boede i Geltofte), der var g.m. Karen Jensdatter (Gøye), sin s. 901 andel i den vesterste og sønderste gård i D. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup. En væbn. Knud Hansen, ovenn. Hans Bosens søn?, nævnes 1502 og 1509 i D.

Vesterby er benævnelsen for 3 gde v.f. D., mens Østerby skal have været navnet på 3 nu forsv., 1786 afbrændte gde ø.f. D.

En gd. Togegård i D. omtales *1495 (Togegaard) og *1506 (Touegaardt).

I D. so. fandtes en gd. Posevrågård (*1465 Paszewrogaardtt, 1616 Posze Vraa gaard), der nævnes gentagne gange 1465–91 og endnu 1616.

Hertug Christoffer († 1363), Valdemar Atterdags søn, gav *1362 Thostrup fang til præsteembedet i Døllefjelde. Antagelig p.gr.af denne gave var præstegdens tilliggende meget stort, 1870 således 21 tdr. hartk. Det meste heraf er siden bortsolgt.

I en gl. provstebog står: »Ude i den vestre Mark ligger Thostrup Fang, saa kaldet af en Gaard, som haver været bygget der og kaldet Tostrup«. Der er på stedet, hvor gden antages at have ligget, fundet enkelte røde mursten og forkullet træ.

Kristiansminde er dannet ved sammenlægning af 2 bøndergde; den solgtes 1902 af C. C. K. Jochumsen til Giebelhausen, der 1905 videresolgte den for 80.000 kr. til sin svigersøn A. Arctander, af hvem propr. Chr. Suhr 1926 købte den. Den nuv. ejer er propr. Gunnar Høegh.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 455 f.

Skove: Mod ø. en del (ca. 50 ha) af Langet skov, der tilhører Ålholm. Småskovene Vesterskov (ca. 8 ha) og Karlslund (Kauslunde, ca. 4 ha) tilhører Døllefjelde menighedsråd. Den sidste er en rest af den opr. egeskov på Lolland. Den er naturfredet.

Litt.: Et Par smaa naturlige Egeskove paa Lolland. Dansk Skovforenings Tidsskr. 1918. 535–42.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

I Døllefjelde so. fødtes 1872 botanikeren Carl Christensen.