Egebjerg sogn

(E. kom.) omgives af Isefjord, Sidinge fjord samt Grevinge, Vig og Nr. Asmindrup so. Overfladen er et uregelmæssigt bakket moræneland, fortrinsvis af leret beskaffenhed, og med et utal af små vand- og mosehuller. Her op over rager i den sydøstl. del en del sandede bakker, dels mere isolerede i Kongsøre skov og dels ordnet i et strøg ml. Frostrup og Hølkerup. I det sidstnævnte område når Oldhøj 54 m (trig. stat.). Til so. hører også den nordøstl. del af den inddæmmede og udtørrede Sidinge fjord (ca. 68 ha). Af skove findes Ulkerup skov, Stokkebjerg skov og Kongsøre skov. Af disse er Kongsøre skov et besøgt udflugts- og badested (»Sandskredet« og »Kildebakker«). Bebyggelsen er karakteristisk ved de mange små landsbyer.

Areal i alt 1950: 2932 ha. Befolkning 7/11 1950: 1520 indb. fordelt på 448 husstande. (1801: 773, 1850: 1189, 1901: 1668, 1930: 1610). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 980 levede af landbrug, 245 af håndværk og industri, 75 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 142 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Egebjerg (*1295 Ekibiærgh; u. 1773 og 1782) med kirke, præstegård (rest. 1923), skole (opf. 1903) med sognebibl., alderdomshjem (under opførelse 1954), forsamlingshus (opf. 1902, rest. 1952), idrætsanlæg (indv. 1949), ml., bankfilial og Egebjerg Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1878; indskud 31/3 1953 1,4 mill. kr.) samt telf.central; Glostrup (*1448 Glostorp; u. 1786); Frostrup (*1448 Frosterup); Abildøre (o. 1370 Abeldeøræ; u. 1789) m. andelsmejeri (Sankerbjerg, flyttet hertil 1935) og andelskølehus; Bråde (o. 1370 Braadæ; u. 1793) m. skole (fra 1735) og telegraf- og posteksp.; Hølkerup (o. 1370 Hylkethorp; u. 1793) m. andelskølehus og mølle; Gelstrup (o. 1370 Gelstorp; u. 1790) m. andelskølehus; Unnerud (1493 Vnnerwgh, 1610 Underugh; u. 1793) m. andelskølehus og maskinstation; Lestrup (*1336 Læsthorp, 1400 Lestorp; u. 1790); Bøsserup (u. 1778) m. skole (opf. 1882). – Saml. af gde og hse: Glostrup Overdrev, en del af Strandhuse m. andelskølehus; Bøsserup Huse; Unnerud Huse; Bråde Overdrev; Grønlandshuse; Englandshuse. – Gårde: Brådegd. (11,5 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 183, grv. 107); Egebjerggd.; Søgd.; skovridergd. Mantzhøj (opkaldt efter Ods hrd.s første skovrider J. H. Mantzius, † 1795); Ulkerup (o. 1370 Vlkurp, Wlkethorp; u. 1782). Ved dæmningen over Sidinge fjord Sidinge kro. I Kongsøre skov torpedostat. Kongsøre (opret. 1938–50).

E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 7. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der ligger meget højt (sømærke for Isefjord), er en romansk kampestensbygn., hvoraf kun skibet er bevaret. Et rundbuet vindue, tilmuret, er synligt fra n.kapellets loft. I sengotisk tid overhvælvedes skibet, inden koret blev erstattet med et langhuskor af kamp og tegl. Sengotiske udvidelser er i øvrigt våbenhus i s., tårn i v. samt sakristi og kapel i n., alle af tegl og med blændingsgavle. Tårnet har i n. en fladbuet dør i spidsbuet spejl, tilmuret ved hvælvets indbygn., og mod v. et stort, tilmuret spidsbuevindue. Trappehuset i s. med trævindeltrappe er nyere. Bygn. er rest. 1925–26 af arkt. Einar Andersen. 1925 fandtes dårligt bevarede rester af efterreformatoriske kalkmalerier, der atter blev overhvidtet. – Alterbord af munkesten dækket af enkelt panel fra o. 1590. Et billede af Skt. Laurentius, vel fra en gotisk altertavle, var 1750 i sakristiet. Prægtig bruskbarok altertavle, 1648, af Lor. Jørgensen m. korsfæstelsen samt Christf. Urnes og Sophie Lindenovs våben. Sengotiske stager. Romansk granitfont, Roskildetype, på ny fod (Mackeprang. D. 405). Sydtysk malmfad o. 1550 m. bebudelsen. Et unggotisk korbuekrucifiks, o. 1300 fra kirken er 1946 opstillet på alteret i Haderslev domkirke. Prædikestol af Lor. Jørgensen, sikkert samtidig m. altertavlen. Stolegavle m. joniske dobbeltpilastre og trekantgavle samt indgangspanel fra 1591–92. Sengotisk degnestol m. jernbeslået låge og våben for biskop Lage Urne (1513–23). Klokker: 1) 1550 af Lauritz Madzen, opr. i Vig; 2) 1601 af Borchard Gellgether m. Arild Huitfeldts våben. – På skibets n.væg kobberdrevet epitaf i Louis XIV over amtsforv., s. 559 birkedommer m.v. Morten Boesen, † 1695. I sakristiet en lille ungrenæssance figur-gravsten m. sekundær indskr. fra 1700t., tidl. i en gård i so., og sten over præsten A. N. Crystalsin, † 1729. På kgd. mindesten for gartner Kjeld Sivertsen, faldet 29/4 1945 i Kbh. Ligkapel 1925 (arkt. Einar Andersen). Begr. på kgd. forstmændene Chr. Wellendorf, † 1859, og F. Beermann, † 1895, og folketingsmand Nikolaj Andresen, † 1857.

Gelstrup var i middelalderen et kronlen, der 1439–82 havde Henrik Daa som lensmand. 1514–18 var Christiern Rantzau lensmand, 1518–23 lå det under Kalundborg. 1523–38 havde Mogens Bille lenet, 1538–42 Lave Brahe, 1542–53 Peder Rud, 1553–55 Ove Bille. 1555 fik Peder Rud det atter, og efter 1559 havde enken Grethe Bryske det. 1566 blev det lagt under Dragsholm.

Egebjerggd. 1336 satte Sivert Sivertsen af Oreby sit gods i E. og Lestrup i pant til Jakob Absalonsen Ulfeld af Veddinge, hvis sønnesøn Jens Axelsen 1395 solgte sin ret til Egebjerg og Lestrup til Jens Falk til Vallø. Denne oplod 1400 sin ret til dronning Margrete, som samtidig købte Niels Sivertsens part i sa. gods. Dronningen skænkede Egebjerg og Lestrup til Esrum kl. 1444 boede Claus Meinstrup i E. Johan Friis til Hesselager mageskiftede 1540 E. til kronen mod Hagestedgd. E. var herefter en tid kgl. len; lensmænd var 1540–44 Lave Brahe, 1544–55 Ove Bille, 1555–? Niels Parsberg. 1566 blev godset lagt under Dragsholm og gd. givet til Henrick Clausen, herredsfoged i Ods hrd., som fæstegd. Den var sen. bolig for forvalteren over det odsherredske gods Niels Bang († 1760). Bl. hans børn var den kendte læge Frederik Ludvig Bang (f. her 1747), generalprokurør Oluf (Ole) Lundt Bang (f. her 1731), Cathrine Marie Bang, N. F. S. Grundtvigs moder (f. her 1748; mindesten med relief af Niels Skovgaard i E. have) og Susanna Christina Bang, Henrik Steffens’ moder (f. her 1751) (Odsherred. 1932. 25–29). Sen. har gd. haft adskillige ejere, bl.a. generalkrigskommissær Schack v. Lüttichau († 1819), ejedes 1866–78 af C. C. Jørgensen og 1878–1921 af hans søn O. N. Jørgensen; tilliggendet formindskedes væsentlig ved frasalg 1921. – På E. er endv. født officeren Mathias v. Lüttichau 1795.

Voldstedet af hovedgården Gelstrupgård i en udtørret sø ved Gelstrup er nu næsten udslettet. Der skal tidl. være opbrudt fundamenter, deribl. grundsten til et større firkantet tårn af kamp og munkesten. – Voldstedet Herregårdspladsen i Stokkebjerg skov består af en i n.-s. udstrakt, nærmest oval banke (ca. 300 × 100 m), hvorom en grav endnu tydeligt spores, særlig mod n. og v., hvor banken har ret stejle sider. S.f. den vej, som skærer voldstedet i 2 dele, fortsætter graven i en grøft, mens den mod ø., navnlig n.f. vejen er delvis jævnet. Vestligt på banken findes kældermurene af en rektangulær bygn. (12,5 × 5,75 m). Murværket er opf. i uregelmæssige kampestensskifter. Nø. herfor findes store kampesten, som synes at være bev. på deres opr. plads som fundamenter. Mod n., på den anden side af graven, findes talr. kampesten, som måske har forbindelse med voldstedet. Længere ude i sa. retning spores en sænkning, mul. en ydre grav.

Skove: Mod nv. i so. ligger Ulkerup skov (272 ha) med et ret jævnt bølget terræn, der mod s. hæver sig til ca. 49 m og imod v. når 44 m i Horsebjerg. Jordbundsforholdene er stærkt vekslende og skifter fra svagt lerblandet sand til stift ler. Bøg og eg er rigt repræsenteret i skoven. På de lavere partier forekommer hyppigt ask. Flere bøge er fredet, heraf en »vrang«, endvidere er en ædelgran og en eg fredet. Ved indkørslen til skovridergården Mantzhøj findes 2 vildtbanestene fra 1778 (en gave fra Holbæk amtsråd). Stokkebjerg skov (76 ha) s. 560 grænser med hele ø.siden ud til Isefjord. Terrænet er bølget og hæver sig mod v. i en bakke, Ålebjerg (42 m). Jordbunden er udmærket skovjord, og bøgen når her en så fortræffelig udvikling som kun få steder i landet. I havstokken ligger en meget stor sten, Lommestenen (Schmidt. DK. 144f.). Sydligere helt ude ved kysten ligger Kongsøre skov (249 ha). Terrænet er bølget, i den nordl. del med ret høje skrænter mod Isefjord, i den sydl. del derimod med mere jævn overgang til strandbredden. Der forekommer flere mindre moser, hvoraf nævnes Rævemose, Uglebjergmose, Guldslettemose og Tranebjergmose. Af høje nævnes Kongsørehøj og Prinsehøj. Jordbunden er overvejende af særdeles god beskaffenhed og bærer smukke bevoksninger af såvel bøg som eg, kun sydligst på hævet havbund er jordbunden magert strandsand, der dog til dels er dækket af muld. Der findes 3 fredede ege, heraf en ved Prinsehøj. De her omtalte skove hører alle til Odsherred statsskovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Ualmindelig rig på oldtidsmindesmærker er Kongsøre skov, hvor der findes 2 runddysser, 2 langdysser, en jættestue og 43 høje; af disse er flere anselige, således langdyssen Kong Øres Grav, begge runddysserne, der alle har dæksten over kamrene, og flere af højene. I øvrigt findes i so. 3 langdysser, hvoraf 2 ligger tæt sammen ved kysten s.f. Abildøre, et dyssekammer og 8 høje, hvoribl. de anselige Sakshøj og Skallebjerg, begge nær Kongsøre skov. – Sløjfet el. ødelagt: 4 dyssekamre, 2 jættestuer, 6 ubest. stengrave og 63 høje.

Egebjerg præstegård er bygget 1776 (Odsherred. 1930. 19–20).

På Egebjerg mølles stuehus mindetavle over folketingsmand Nikolaj Andresen, † 1857. – Den kendte grundtvigianer C. O. Spleis var sgpr. i Egebjerg 1888–1902.

I Egebjerg sogn fødtes 1581 prof. Peder Nielsen Gelstrup, 1854 forsøgsleder Frederik Hansen.