Fårdrup sogn

(Skørpinge-F. kom.) omgives af Skørpinge, Flakkebjerg, Eggeslevmagle samt Slagelse hrd. (Hemmeshøj, Lundforlund og Gerlev so.). So.s midterste del er en jævn og ikke særlig højtliggende flade, der sænker sig dels i sydl. retning mod den af Bjerge å gennemflydte brede smeltevandsdal, og dels i vestl. retning mod Lindeså. Denne har ligesom Harrested å formet sig en dal med stejle sider, antagelig under medvirken af kildevæld i dalsiderne. Kildevæld har også været årsag til dannelsen af de store aflejringer af kilde- og søkalk, der ligger i engene ved Bjerge å, ca. 1–3 m under overfladen. Andre steder i ådalen findes sandjorder, mens moræneler ellers dækker overfladen i det skovløse so.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 895 ha. Befolkning 7/11 1950: 376 indb. fordelt på 110 husstande (1801: 248, 1850: 477, 1901: 501, 1930: 454).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Fårdrup (*1100t. Farethorp, o. 1370 Faræthorp; u. 1789) m. kirke, skole m. sognebogsaml. (opret. 1905; 1135 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1936) og vandværk; Snekkerup (*1231 Snækkethorp; u. 1794) m. Sparekassen for Skørpinge-Faardrup Sogne (opret. 1870; indskud 31/3 1954 1,3 mill. kr., reserver 0,08 mill. kr.), vandværk og telf.centr. – Snekkerubpgd.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

F. so., der sa.m. Skørpinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skørpinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 332. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en romansk bygn. af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre; kun skibets langmure er bev. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) i 1400t. opførtes et overhvælvet n.kapel m. kamtakket blændingsgavl, 2) skibet forlængedes mod v. og fik to fag stjernehvælv, 3) i beg. af 1500t. blev det romanske kor nedbrudt og et nyt, overhvælvet opført af kamp og tegl, jævnbredt m. skibet, 4) snart efter tilbyggedes et tøndehvælvet sakristi i hj. ml. kor og kapel, m. blændingsprydet halvgavl i ø., og 5) et tårn i v., hvis opr. fritrappe på n.siden snart efter erstattedes af et trappehus. 1867 opførtes et våbenhus i s. Samtl. tilbygn. er af tegl. – Altertavlen er midtskabet af en sengotisk fløjaltertavle fra o. 1475, m. korsfæstelsesrelief; fløjene fjernedes 1874–75. Muret † sidealter i n.kapellet m. udsk. † sidealtertavle og smst. en middelald. † jernlysekrone. Gotiske alterstager, svarende til Slagelse Skt. Mikkels Kirkes. Romansk granitfont fra sa. værksted som Ågerup (Holbæk a., Mackeprang. D. 83). Bruskbarok prædikestol o. 1630–40 m. dydehermer og figurer af Kristus, Johannes Døberen og tre evangelister; samtidig himmel m. våben og initialer for Antvorskov-lensmanden Wenzel Rotkirch. s. 870 Jernbundet pengeblok vist fra 1600t. To klokker: 1) 1837 (I. C. og H. Gamst), 2) 1846 (H. Gamst og H. C. Lund).

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 818–24.

I Fårdrup har der i middelalderen mul. ligget en hovedgd. 1355–67 nævnes hr. Ingvar Nielsen (Neb) af Faræthorpæ. 1388 nævnes væbn. Johannes dictus Daareswen i Forderop og 1392 Margrethe, hans enke. I løbet af 1400t. kom det meste af byen til Antvorskov kloster.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Efter klemmebrev af 1555 skulle Fårdrup være anneks til Skælskør, og der skulle holdes en kapellan til F. kirke. 1622 blev so. anneks til Skørpinge.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 2 langdysser, 3 jættestuer, 9 ubest. dysser og 7 høje; en af jættestuerne var dobbelt, en anden indeholdt et stort antal flintredskaber, navnlig økser og mejsler. De fleste mindesmærker lå i so.s sydl. del. – S.f. F. er sammen fundet 2 massive økser og et mærkeligt køllehoved af bronze, alt rigt dekoreret, stammende fra bronzealderens begyndelse.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: C. Rise Hansen og Axel Steensberg. Jordfordeling og udskiftning. 1951.