Føvling sogn

(F. kom.) omgives af Folding, Brørup (hvori det har to små enklaver) og Holsted so., Gørding hrd. (Gørding og Jernved so.), Ribe hrd. (Kalvslund so.) og Haderslev amt (Lintrup so. i Frøs hrd.). S.grænsen dannes af Kongeå, ø.grænsen på et stykke af dennes tilløb Kannebæk. Største delen af so. ligger på den store bakkeø, der strækker sig fra Vejen til Sneum å; det er et ret højtliggende s. 979 (Senhøj 77 m o.h.), svagt bølget, overvejende sandet terræn, mod n. dog m. en del ler. Det falder m. en ret brat erosionsskrænt (de smukke, delvis fredede Åtte bakker) mod hedesletten langs Kongeåen, dannet af en af istidens store smeltevandsfloder; navnlig mod v., omkr. Tobøl, er denne hedeslette af betydelig bredde. Der er ingen hede i so. og heller ikke skov af betydning. Gennem so. går længst mod n. banen Kolding-Esbjerg; i øvrigt går landevejene Grindsted-Ribe og Foldingbro-Bobøl gennem so.

Areal i alt 1960: 5583 ha. Befolkning 26/9 1960: 1965 indb. fordelt på 594 husstande (1801: 667, 1850: 1250, 1901: 1972, 1930: 2272, 1955: 2107). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1291 levede af landbr. m.v., 224 af håndv. og industri, 68 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 227 af formue, rente, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Føvling (1330–48 Fyghlingh; u. 1803) m. kirke, præstebol. (opf. 1917, arkt. N. Christof Hansen), skole (opf. 1963, arkt. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1934; 2200 bd. samt en børnebogsaml. m. 1300 bd.), forsamlingshus, sammenbygget m. afholdshjem (opf. 1948), kom.kontor (sammenbygget m. den nye skole), sportsplads og posteksp.; Tobøl (1479 Tobyll; u. 1794 og 1799) m. skole (opf. 1918), forsamlingshus (opf. 1884), sportsplads, lokalforening m. motormølleri og andelsmejeri (Nørrelund, opret. 1885, omb. 1910); Bobøl (1448 Bobyl; u. 1770 og 1790erne) m. telf.central; Stenderup (1448 Stendorp; u. 1794) m. filialkirke, skole (opf. 1951, arkt. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1953; 1150 bd.), forsamlingshus (opf. 1910), café og sportsplads; Bækbølling (*1504 Beckebøling; u. 1788) m. andelsmejeri (opf. 1884, omb. 1915); Åtte (1397 Oadit, 1425 Aghet, 1445 Ahedh, 1493 Aaeth; u. 1794); en del af Holsted stationsby, resten i Holsted so. – bymæssig bebyggelse; den i Føvling so. liggende del havde 1960: 168 indb. fordelt på 70 husstande (1955: 187); fordelingen efter erhverv i den i Føvling so. beliggende del var 1960 flg.: 9 levede af landbr. m.v., 64 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed, 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (Tislund skole; opf. 1929). – Saml. af gde og hse: Tved; Lundtofte; Knude; Fællesmark; Gørdingbjerg; Sønderager; Astofte (1580 Astoft); Holleskov (1606 Hollerskouff); Tobøl Østerby; Åbølling (1543 Obeling; u. 1803); Ågesbøl (1579 Ogisbøl, 1584 Agisbøl); en del af Tislund (u. ml. 1781 og 1789), resten i Brørup so. – Gårde: Nielsbygd. (1392 Nyghelsby, 1448 Nielsby), delvis udstykket af jordlovsudvalget 1946; Lervadgd. (*1461 Leerwad); St. Gravlund (1664 Grafflund); Tranekær; Sorrildgd. (1661 Saarrell, 1688 Sorrild bye); Flintholm; Søndergd.; Raskenborg; Lykkeskær (*1500 Lybkekiere, 1584 Lyckeskier); Enggd. (*1500 Eng gordt).

F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so., bortset fra at Føvling so. hører under 72. skattekr. (Ribe) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 26. og 27. lægd og har sessionssted i Holsted.

Den anselige, højtliggende kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt lavt, senmiddelald. tårn (m. trappetårn) mod v. De romanske bygningsdele, der alle har blytag, er af granitkvadre på dobbeltsokkel; i det indre er tuf anvendt til dør- og vinduesstik. Kirkens n.-side s. 980 står bogstavelig talt som oprindelig, idet alle vinduer, 4 i skibet og ét i koret, samt de to døre, skibets og den rundbuede præstedør vestligst på koret er bev. I s. er kun skibets portal og det vestligste af de opr. vinduer bev.; de øvr. sløjfedes først 1876, da de store, rundbuede vinduer blev sat ind. Apsis har tre opr., rundbuede vinduer. Skibets portal, m. rundbuede tympana, har søjler m. terningkapitæler, smykket m. perlesnore; i ét af kapitælerne en dyrefigur. Baserne har hjørneknopper, enkelte er formet som menneskehoveder. Tårnet, der fra første færd skal have været højere, er af granit og munkesten m. rødt tegltag (»Føvling kirke med den røde lue«). På tårnets v.side et mandshoved af granit. I det indre har den opr. korbue profilerede kragbånd. I den sen. middelalder fik skibet 4 hvælvinger, koret én; den sidstn. måtte 1875 ligesom apsidens halvkuppelhvælv erstattes m. en træhvælving. Tårnrummet, der opr. var hvælvet, men nu har bjælkeloft, blev 1868 gjort til forhal m. portal i vest. 1964 afdækkedes kalkmalerier fra o. 1500 på skibets hvælv; to våbenskjolde, et cirkelmønster og fire sammenstillede fuglehoveder står fremme, resten blev atter overkalket. Kirken er 1965 under restaurering (arkt. Sv. Aa. Aakjær og Rolf Graae), og formodentlig vil den gl. altertavle fra 1753 efter istandsættelse atter komme i brug. I midterfeltet et nadverbillede. Den romanske granitfont hviler på en fod, dannet som et ligearmet kors. I skibet senmiddelald. krucifiks. Prædikestolen fra 1753 med malede evangelister i felterne er ligesom altertavlen skænket af kancelliråd S. Claudius til Sønderskov. Smuk, gotisk degnestol af eg m. jernbeslag østligst i skibets n.side. Orgelpulpitur (fra 1907) i skibets v.ende m. orgel fra 1965 (Frobenius). I koret mindetavler over præsterne Joh. Terpager, † 1703, og Bendix Didriksen, † 1738. I skibet epitafier over Terman Madsen til Nielsbygård og hustru og over sønnen Chr. Termansen samt hans søster mad. Agatha Wass, † 1779. – I våbenhuset står en runeligsten, der 1851 lå på kgd. ud for korets s.side (if. et brev fra 1642 lå den »først på en adelsmands grav og er siden lagt på en bondes grav«) og sen. stod ved korets n.side; indskriften, hvorunder et kors, lyder: »P(ræpositus?) Æsbern (h)ic Langsum cubat in Christo requiescens«, ɔ: Her ligger (provst?) Esbern Langsom hvilende i Kristus (Jydske Granitkirker. 4 og T. 16–19. DRun. 48–50).

Filialkirken i Stenderup, højt beliggende m. vid udsigt, er opf. 1902 (arkt. Andreas Bentsen). Den lille kirke, der består af kor og skib m. kamtakkede gavle (koret orienteret mod v.), er af røde mursten og har skifertag. Over ø.gavlen klokkespir. Kor og skib har bjælkeloft. Forhal og præsteværelse i ø. Altertavle m. maleri af H. Agersnap (Kristus og disciplene på vej til Emaus). Pulpitur m. orgel fra 1945 (Frobenius). 1960 gennemgik kirkens indre en istandsættelse ved maleren Ernst Trier.

Nielsbygård har været en hovedgård, der 1392 og 1426 tilhørte Niels Lagesen (Rudbek), derefter hans søn Peder Nielsen, hvis søster Botilde var g. m. den ufri Jakob Nielsen, der 1448 tilskødede Ribe kapitel N. hovedgård, Sønderskov m.m., som var tilfaldet ham og hans hustru efter afdøde Peder og Johannes Nielsen, og som Peder Nielsen tidl. havde tilskødet kapitlet. 1531 og 1550 nævnes væbner Peder Harbo af N., 1586 Peder Galskyt, der mul. er identisk m. Peder Harbo, som nævnes 1588 og 1627. Hans søn Hans Harbo († 1660) købte 1656 sin broder Niels Harbos part i gården, men 1661 tilhørte den atter Niels Harbo og 1662 Hans Harbos ufri svigersøn Mikkel Pedersen, herredsfoged i Malt, der 1673 fik kgl. bevilling til at beholde den (1664: 16 tdr. hartk. m. ml., 1688: 10 tdr. hartk.) uden opbud. Han solgte den (18 tdr. hartk.) 1696 m. lidt gods til Peder Jensen og Laur. Pedersen, købmænd i Haderslev og forp. på Sønderskov, som 1697 skødede den m. gods (12 og 6 tdr. hartk.) til forp. Mads Termansen († 1731). Hans arvinger skødede 1734 N. hovedgård m. gods (12 og 201 tdr. hartk.) til sønnen Terman Madsen († 1757), hvis søn Chr. Termansen ejede den til sin død 1778, hvorefter den tilfaldt hans søstre Agathe og Maren Termansdatter, der s.å. skødede den m. gods (12 og 223 tdr. hartk.) og en tiende for 28.000 rdl. til Agathes søn Peter Wass i Kbh. († 1814). Han frasolgte det meste af godset og solgte 1793 gården (13 tdr. hartk., hvoraf 1 ufri) m. gods (14) for 17.500 rdl. til Nis Andersen († 1801), efter hvem den ved auktion 1802 købtes for 17.110 rdl. af Jonas Poder (tidl. til Låge), der 1803 fik tilladelse til at udstykke den i 21 parceller og 1811 solgte hpcl. (9 tdr. hartk.) m.m. for 13.000 rdl. til kbmd. Rasmus Rahr, Ribe († 1855). Han skødede den 1813 for 6666 rbdl. sølv til Niels Madsen († 1816), hvis enke Johanne Hansdatter 1817 bragte den til sin anden mand Herman Madsen, som 1867 overdrog den til sønnen Jørgen Madsen, hvis søn Herman Madsen overtog den 1906. 1946 solgtes den af P. J. Madsen til Jordlovsudvalget, der solgte hpcl. (5 1/2 tdr. hartk.) til P. Øllgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. W. Harbou. Optegnelser om Slægten Harbou eller Hardebou, PersonalhistT. 2. Rk. II. 1887. 210–11. DLandbr. VIII. 1936. 438–39.

Hovedbygningen ligger smukt, vistnok på et gl. voldsted, hvor en bæk falder ud i Kongeåen, og s. 981 udgør m. ladegården en nobel, grundmuret, hvidkalket helhed. En i vestre staldlænge indsat gl. inskriptionsplade minder om Mads Termansen, der ejede gården 1697–1731 og fik den kompletteret 1723; han skal have opført nye, teglhængte bindingsværksbygninger. Den nuv. hovedbygn. er en udstrakt, hvidkalket, grundmuret, énetages længe m. halvt afvalmede gavle og på gårdfaçaden to risalitter m. frontoner og pilasterprydede indgange samt en bindingsværkskarnap. Den er opf. 1859.

Den trefløjede ladegård, der er tækket m. pandeplader, er delvis fra 1777; den store agerumslade står i egebindingsværk på n.siden.

Ågesbøl nævnes 1609 som en sædegård i Folding so. Den tilhørte da Børge Rosenkrantz (til Sønderskov), men blev sen. af Thomas Juel bortfæstet til bønder.

I præsteindberetn. 1638 nævnes en hellig kilde, Ingeborgskær (Schmidt.DH. 155).

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten ved Bækbølling og 22 høje, hvoraf flere er ret anselige: Bavnehøj lige v.f. kirken, Senhøj ø.f. Føvling, nær skel mod Folding, en høj nær Kongeå sø.f. Tobøl og Storhøj v.f. Tobøl, hvor der ligger en gruppe på 3 høje, foruden 6 sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse (nø.f. Stenderup) og 78 høje. I en mindre høj ved Åtte fandtes en enkeltgrav m. et sværd af flint: Håndgreb, ægge og od af flint, medens resten af sværdet har været af træ. – Fra Bækbølling stammer to skafthulsøkser og fra Åtte en yngre bronzealders urne, prydet m. en række fuglefigurer; en jernalders urnegravplads kendes fra Bækbølling.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1907. 79–83.

F. havde indtil 22/11 1895 Holsted til anneks, og i kommunal henseende bestod forbindelsen til 11/4 1907.

Litt.: J. Andersen. Fattige Tider, AarbRibe. 1923–27. 36–51. Se i øvrigt Holsted so.