Fraugde sogn

(F. kom.) omgives af Bjerge hrd. (Marslev so.), Davinde, Sdr. Nærå, Allerup og Højby so. samt Odense kbst. og Åsum so. En større og to mindre enklaver ligger på Odense kbst.s jorder. So.s sydl. del, Birkum-delen, er en ret højtliggende (over 40 m) og nogenlunde jævn morænelersflade, stedvis dog noget stenet i overfladen. Denne del af so. er resultatet af et sent fremstød af istidens gletsjere fra sø., ved hvis afsmeltning der samtidig opstod en lille, sandet hedeslette, hvor nu Over Holluf, Fraugde, Radby og Kærby mose ligger. Smeltevandet havde afløb til Odense fjord gennem Vejrup å, der danner so.s nø.grænse. So.s nordl. og vestl. dele, der ikke dækkedes af smeltevandssandet, er en ret jævn, leret moræneflade af stor frugtbarhed. Skove findes ved Fraugdegd., Hollufgd. (Glisholm og Kogang) og Tornbjerg gde, og de største moser er Birkum mose og den opdyrkede Kærby mose. Lindved å løber gennem den vestl. del af so. Helt i n. går jernbanen Nyborg-Fredericia og hovedvej 1, og gennem so. løber landevejen Odense-Ørbæk.

Areal i alt 1950: 2809 ha. Befolkning 7/11 1950: 1932 indb. fordelt på 482 husstande. (1801: 905, 1850: 1426, 1901: 1708, 1930: 1840). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 953 levede af landbrug m.v., 624 af håndværk og industri, 99 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv og 142 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fraugde (*1239 Eccl. Frauticæ, 1319 Frawyth, 1370 Fraude; u. 1795) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1940) m. bibl. (opret. 1941, 2000 bd.), forsamlingshus, kom.kontor (opret. 1946), vandværk (anl. 1947) og plovfabrik m. arbejderboliger (se ndf.); Fraugde Kærby (*1397 Kæreby; u. 1795) m. skole, elektricitetsværk, gartneri, maskinfabr. og maskinstation; Over Holluf (o. 1510 Offuer Holloff; u. 1790) m. skole, bryggeri og svineavlscentret Nytoftegd.; Neder Holluf (*1397 Haløf, 1500 Nedre Holløf; u. 1790) m. maskinstation; Tving (1512 Twing; u. 1793); Birkum (1398 Birkum; u. 1793) m. skole, forsamlingshus (opf. 1905) og ostefabr. (opf. 1952). – Saml. af gde og hse: Birkum Kohave; Nørrebjerg; Radby; Trællebjerg; Langager; Kildehuse; Tornbjerg Gde (o. 1510 Torberg, Tornebergh); Kallerup i enklave (*1410 Kalæthorp; u. 1790). – Gårde: s. 239 Hovedgd. Hollufgd. (o. 1510 Holloff gardt; 50,4 tdr. hartk., 266 ha, hvoraf 23 skov; ejdsk. 790, grv. 513); hovedgd. Fraugdegd. m. vandml. (*1397 Fraudegardh; 37,3 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 545, grv. 313); Landkildegd. (o. 1510 Langkill, 1664 Landkild; 20,3 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 314, grv. 212); Stævnegd. (12,8 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 170, grv. 117); Birkumgd.; Kærbygd. (o. 1510 Kæreby gardt; 14,7 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 208, grv. 133); Gl. Kallerupgd. (13,1 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 193, grv. 166); L. Kærbygd.; St. Tornbjerggd.

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so. So. udgør 3. udskrivningskr., 112. og 113. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, der er indviet til Skt. Laurentius (10/11 1314 skænkede bisp Peder af Odense Knudsbrødrene patronatet til »Skt. Laurentii i Frawith«), omtales første gang 1239 (da den fik aflad af Gregor IX). Den anselige, korsformede bygn.s ældste del, apsis, kor og skib, er udvendig af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel (karnis over skråkant), indvendig forneden af kvadre og rå kamp, foroven af munkesten i uregelmæssigt munkeskifte. Den runde triumfbue har profilerede kragbånd; skibets to døre spores. I løbet af middelalderen ændredes bygn. stærkt; apsis og kor blev overhvælvet o. 1300–50, og samtidig ommuredes vistnok både korets og skibets taggavle. Fra o. 1400 er skibets v.forlængelse og hvælv, mens sdr. korsarm, våbenhuset (nu materialrum) mod dens v.mur, ndr. korsarm og det brede tårn (nu våbenhus) i den nævnte rækkefølge må henføres til tiden 1450–1525; alle tilbygninger med undtagelse af våbenhuset er hvælvede, og de er opf. af munkesten blandet m. genanvendt kvadermateriale; tårnet er forneden, indvendig i polsk skifte, og korsarmskapellerne er bæltemurede, dels m. kvadre, dels m. røde og gule munkesten. Kapellerne, der ligger ud for s. 240 skibets østligste fag, har store, spidsbuede vinduer i gavlene, det sdr. tillige et blændet østvindue, det ndr. et tilsvarende v.vindue og en nyere dør. Kapeller og tårn har højblændinger over bånd, våbenhusets halvtagsgavl rude- og skjoldblændinger, og samtl. gavle har nu kamtakker, men omkr. 1870 havde n.kapel, tårn og skib vælske gavle. Kirken står i blank mur m. blytag og store blyvinduer i jernrammer. En højtsiddende åbning i skibets s.mur på overgangen til v.forlængelsen gav adgang til skibets loft inden tårnets opførelse. – På kgd.s n.side nyere gotiserende ligkapel. – 1935 afdækkedes fem kalkmalede indvielseskors.

Altertavle (på nyere fyrretræsbord) i renæssance, o. 1600, m. frie søjler. I stor- og topfelt malerier sign. Rud. P[etersen] 1931: Kristus kalder børn og fattige til sit bord, og englen ved graven (tidl. Kristus bryder brødet, efter Carlo Dolci, og bønnen i Gethsemane, nu i n.kapellet). Sengotiske alterstager på løver. Fornem smedejernsalterskranke, sign. HR 1954 (udf. af Hans Rasmussen, Hudevad), skænket af Aggie baronesse Bille-Brahe. Romansk granitdøbefont m. fire fremspringende mandshoveder på den glatte kumme og fod m. hjørneknopper (Mackeprang. D. 110); nyere dåbsfade. Korbuekrucifiks o. 1525 i Claus Bergsk stil, hvidmalet. Prædikestol i renæssance, slutn. af 1500t., m. arkader i storfelter, akantus i frisefelter; samtidig, enkel himmel, egetræsmalet over opr. evangelistbilleder. Stolestaderne har bev. deres smukke renæssancegavle, de østligste rigest m. adelsvåben og (mod s.) HCDF HCDM 1637, (mod n.) FIPBF FIPBM 1637. Smuk renæssancelysekrone m. Moses som topfigur, og to yngre kopier. Middelald. vægskab i koret, m. jerngitterlåge. Jernbundet, gotisk pengeblok. Senbarokt orgelpulpitur m. arkader. Gipsrelief af Hans Tausen i rokokoramme. Klokker: 1) Støbt af Borchardt Quellichmeier 1590, 2) 1827.

I n.kapellet (opr. indr. til begravelse for slægten Marsvin) og skilt fra skibet ved et smedejernsgitter, der er taget fra Kingos nedenn. kapel (opr. våben og navnetræk fjernede), står to sandstenssarkofager, hvori hviler Kirstine Elisabeth Birgitte Kaas, † 1796, og hendes ægtefælle admiral Fr. Chr. Kaas til Fraugdegård, † 1803. På væggen et stort farvestafferet sandstensepitaf 1620 over Peder Marsvin til Hollufgård, † 1614, og hustru Mette Brahe, † 1622; desuden kisteplader over Henning Pogwisch til Hollufgård, amtmand etc., † 1664, og hustru Karen Marsvin, † 1649, over Helwig Bilde, † 1674, Edel Brockenhuus, Knud Urne Siversen til Julskov, † 1662 m.fl. De tiloversblevne kister i krypten er nedgravet på kgd. Endv. står her to gravsten (opr. i skibet), den største over Hans Persen, Kærbygård, † 1607, og hustru.

I s.kapellet (om gitter se ovf.) står, siden 1891, biskop Thomas Kingos og hans hustru Birgitte Balslevs kister, tidl. i krypten nedenunder sa.m. andre pårørende. I kapellet desuden et af Thomas Quellinus 1702 af marmor og sandsten udført mindesmærke (V. Thorlacius-Ussing. Quellinus 84 ff.) rejst af Kingo for svigerfaderen dr. med. assessor Christopher B. (kiste i krypt) og hustru m. lang lat. indskr. og m. portrætmedaillon af Kingo og hustru. Istandsat 1891 af W. Fjeldskov. – På kgd. er begr. plovfabrikant A. Jakobsen, † 1923, landmanden S. F. Schroll, † 1937, samt forf. Morten Korch, † 1954, og hustru.

Hollufgård er opret. som hovedgd. af rigskansler Jørgen Marsvin († 1524) af sammenkøbte bøndergde. Han fulgtes af sønnen Peder Marsvin († 1528), der udvidede gden og efterlod den til sønnen, sen. rigsråd Jørgen Marsvin til Dybæk († 1581), som opf. den hovedbygn., hvoraf væsentlige dele endnu er bevaret. Af hans talr. børn, hvoribl. var Ellen Marsvin, Chr. IV.s svigermoder, arvede den 3-årige Peder Marsvin († 1614) H., som efter hans død ejedes i fællesskab af hans børn, sen. af datteren Karen Marsvin († 1649), der 1635 ved ægteskab bragte den til landsdommer på Lolland-Falster Erik Pors til Øllingsø († 1636) og dernæst ved nyt ægteskab 1638 til landsdommer i Fyn, sen. rigsråd Henning Pogwisch († 1664). Han var 2. gang g.m. Helvig Bille († 1674), som tillige med de øvr. arvinger fragik arv og gæld, hvorpå kronen 1665 for et tilgodehavende gjorde udlæg i fallitboet og bl.a. overtog halvdelen af H. (25 1/2 td. hartk.) for 50 rdl. pr. td. hartk. Den anden halvdel var 1664 erhvervet af broderen, generalkrigskommissær Otto Pogwisch til Lerbæk († 1684), som 1667 for tilgodehavender hos kronen fik sig udlagt bl.a. dennes halvpart af H., dog m. forbeholdt reluitionsret. Allr. 1668 skødede han hele H. til biskop i Fyn Niels Hansen Bang († 1676), som 1675 skødede den (36 tdr. hartk.) til datteren Maren Bang og hendes mand amtsskriver, sen. borgm. i Odense Jens Erichsen Westengaard († 1689). Maren Bang bragte 1691 ved nyt ægteskab H. til krigs- og landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup († 1709), som døde stærkt forgældet, hvorfor enken et par år sen. måtte sælge H. til kommerceråd Jens Ibsen Trøstrup til Ørritslevgård († 1713), hvis enke, Margr. Elisabeth Rosenvinge († 1756) ved s. 241 nyt ægteskab 1714 bragte H. til kgl. kammertjener, sen. amtmand og justitsråd Iver Andersen († 1726), der 1719 af kongen fik gavebrev på ovenn. reluitionsret til det halve af H. Han fulgtes af datteren Friderica Sophia († 1770), som 1739 ægtede Niels Bang Himmelstrup († 1754), en søn af ovenn. O. P. H., og 2. gang 1757 stiftsbefalingsmand over Viborg stift, kammerjunker Caspar Hermann v. Heinen († 1767). Ved hans død arvedes H. af sønnen kmh. Albrecht Christoffer v. Heinen († 1814), der 1803 fik bevilling til at sælge bøndergodset uden at miste hovedgdens sædegdsfrihed. Sønnen, sen. klasselotteriinsp., kammerjunker Caspar Herman v. Heinen († 1834) måtte 1821 sælge H. til propr. Hans Langkilde († 1836), som fulgtes af enken, Anna Margrethe, f. Rasmussen († 1848). H. ejedes derpå af sønnen Chr. Conrad Langkilde († ugift 1874), som 1872 afstod den til Fyens Disconto Kasse, der 1873 solgte H. til kmh. Fr. Carl Vilh. Niels Adolph Krabbe baron Juel-Brockdorff til Hindemae m.m. († 1876), hvis søn kmh. Carl Fr. Sophus Vilh. baron Juel-Brockdorff († 1900) 1877 overtog den ved arveudlægsskøde. Hans enke, Julie Sophie Thora Anna Caroline baronesse Reedtz-Thott solgte 1911 H. til Thorv. og Peter Vilh. Madelung, der 1916 solgte gden for 700.000 kr. til dir. William Hansen, der 1917 solgte den til frøgross. Chr. Dæhnfeldt († 1920), som benyttede den til fremavl af frø og stamsæd. Efter hans død solgte boet H. for 873.000 kr. til forp. Aage Hastrup, der 1925 solgte den til gross. M. L. Jørgensen († 1933), hvis enke overdrog den til den nuv. ejer datteren Edith Smith, sen. gift Andersen, derefter Hansen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 415–22. DLandbr. III. 1930. 477–79.

Hovedbygn., der har været omgivet af (nu for største delen tilkastede) grave, er bygget af ovenn. Jørgen Marsvin. På en bygningssten over hovedindgangen læses: »Det Hus er bygget Anno 1577. Jøren Marsvin«. Det enlængede hus i to stokværk, uden kælder, har på gårdfaçaden mod n. i alt tre tårne, det ottekantede trappetårn m. sandstensportal i renæssancestil i husets midtakse samt i hjørnerne to firkantede karnaptårne, alle m. karnissvungne tårnhætter. Over vinduerne er der sandstensfrontoner. Den sdr. langside, kendt fra ældre billeder, er nu ganske ændret; her var opr. to runde hængetårne i hjørnerne samt to smalle, tårnlignende s. 242 udbygninger m. »hemmeligheder«. Gavlene mod ø. og v., der opr. havde renæssanceforsiringer, står nu helt glatte uden kamme. Den indre rumfordeling er usædvanlig velbevaret. Tårnet har beholdt sin gl. vindeltrappe af egetømmer; stueetagen, der er overhvælvet, har korridor langs gårdsiden mod n., større gennemgående gavlstuer mod ø. og v. og et par mindre rum mod s.; i andet stokv., hvor rumfordelingen er ændret, var der vistnok opr. en stor sal. Ved en ombygning o. 1830 fjernede man renæssancegavlene og karnapperne ved s.siden; samtidig opførtes en 13-fags nybygning i et stokv. m. kælder ved nø.hjørnet. Hovedbygn., der hidtil havde stået kalket, rensedes ved en istandsættelse 1920 (arkt. C. Dæhnfeldt) og står nu i blank mur; samtidig opførtes nye avlsbygninger. Haven blev o. 1760 af ovenn. stiftamtmand v. Heinen omlagt i fr. stil; fra den tid er bev. den ejendommelige sneglebakke m. hvælvet kælder.

Fraugdegård nævnes første gang 1397, da den beboedes af Niels Jacobsen, som næppe var adelig. 1501(?) tog Johan Bjørnsen til Nielstrup († 1534) på Åsum hrd.sting »laughævd på F.gd. m. tilliggelser«. 1544 ejedes F. af rigskansler Johan Friis til Hesselager († 1570), som 1548 fik låsebrev på den. Da han døde ugift, arvedes F. af broderen Henrik Friis til Ørbæklunde († 1571), hvis datter Dorthe Friis († 1618) 1575 ved ægteskab bragte F. til Oluf Daa til Ravnstrup († 1600), som 1580 fik den opret, til hovedgd. og opf. den endnu bev. hovedbygn. Efter ham ejede enken F. til sin død, hvorefter den overtoges af sønnen, sen. rigsadmiral Claus Daa († 1641). Også dennes søster Hilleborg Daa († 1654) nævnes til F. Efter Claus Daa ejedes gden af sønnen, hofjunker Christian Daa († 1673) og datteren Dorte Daa († 1675), der 1646 havde ægtet statholder i Norge Gregers Krabbe til Torstedlund m.m. († 1655). Under svenskekrigene tog en sv. oberst Taube 1658 for en tid F. i besiddelse. 1668 gjorde Dorte Daa efter højesteretsdom for 5.508 rdl. udlæg i broderens part af F., og 1671 skødede hun hele hovedgden (26 1/2 td. hartk.) m. tilliggende 17 bøndergde til den fynske læge, kancelliass., dr. med. Christoffer Pedersen Balslev († 1693), der 1674 af fru Anne Margrete Gødtzen fik skøde på F. kirke. Han anvendte nærmest F. som lystgd. og fulgtes af sønnen dr. med. Peder Balslev, der 1697 solgte F. til salmedigteren, biskop Thomas Kingo († 1703), som 1694 havde ægtet hans søster Birgitte Balslev († 1744). Hun bragte ved nyt ægteskab 1706 F. til kapt., kommerçeråd, sen. justitsråd Chr. Carl Bircherod († 1730). Da ægteskabet var barnløst, oprettede Birgitte Balslev 30/9 1738 testamente, hvorefter F. ved hendes død skulle tilfalde en halvsøsters datter Elisabeth Becker († 1749) og dennes mand, borgm. i Odense, kammerråd, sen. kommerceråd Chr. Ulrik Bless († 1751), af hvis arvinger foged på Lundsgård, sen. kancelliråd Thomas Vidkier († 1765) 1751 for 29.010 rdl. fik auktionsskøde på F. m. F. kirke (i alt ca. 410 tdr. hartk.). Hans enke, Anna Rebekka, f. Pflueg († 1808) bragte 1779 ved nyt ægteskab F. til amtmand, kmh., sen. gehejmekonferensråd Povl Rosenørn Gersdorff til Vosnæsgård († 1810), som 1783 skødede F. til kontreadmiral, sen. admiral, kmh. Fr. Chr. Kaas († 1804), der efter at have bortsolgt det meste af bøndergodset 1797 skødede F. til kmh. Albrecht Christoffer v. Heinen til Hollufgård († 1814), som tillige ejede Blangstedgård (se s. 114) og St. Hesbjerg (se s. 202). Hans søn, sen. klasselotteriinsp., kammerjunker Caspar Herman v. Heinen († 1834) måtte under landbrugskrisen afhænde godserne, og F. købtes 1822 ved auktion af ritmester Andreas (Ali) Michael Sehested († 1850), efter hvis død F. (33 tdr. hartk.) ved auktion solgtes for 112.000 rdl. til propr. Holger Chr. Petersen til Dalumgård († 1860). Han solgte 1853 F. til forp. Verner Theodor Borchsenius († 1872), hvis enke, Ellen Borchsenius, f. Petersen († 1883) 1879 solgte F. for 290.500 kr. til hofjægerm. Preben baron Bille-Brahe († 1906) hvis enke, Frederikke Julie Elisabeth, f. Cederfeld de Simonsen († 1949) beholdt skøde på F. til 1918, da den solgtes til sønnen, landbrugskand., hofjægerm. Oluf baron Bille-Brahe († 1952), som havde bestyret gden fra 1911. 1929 købte han tillige Risinge (Svendborg a). Hans enke, Agnes (Aggie) Marie Mathilde Almira, f. Hansen overdrog 1952 F. til sønnen, løjtn. Jørgen Chr. baron Bille-Brahe. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 423–31. Agnes Bille-Brahe. Glimt fra fortid og nutid på Fraugdegård, i Ernst Fr. Hansen. Herregårdsliv. 1954. 7–53.

Hovedbygn. er opf. af Oluf Daa o. 1588. Den er formet som et 32 m langt og 20 m dybt dobbelthus m. to selvstændige tage, hvis rygge forløber n.-s.; der er kælder og to stokv., opf. af bindingsværk. Opr. havde hvert tag sine selvstændige gavle mod n. og s., altså fire i alt. Typen kendes fra Egeskov (Svendborg a., Sunds hrd., Kværndrup so.) og det ældste Frederiksborg (III. 212f). Huset ligger på et anseligt voldsted, der også er anlagt af Oluf Daa. Ndr. mur rejste sig opr. direkte fra voldgraven; men både her og andetsteds er der sket store ændringer i tidens løb. De største ændringer udførtes 1769, da Thomas Vidkiers enke s. 243 Anna Rebekka ombyggede gårdfaçaden mod v. i grundmur m. en trefags frontispice over hovedindgangen i gårdens akse. Samtidig blev bindingsværksgavlene nedtaget og erstattet m. valmtage, og huset blev hvidkalket. I det ydre og indre står bygn. nu væsentligt som dengang. Dog lod Preben Bille-Brahe 1882 nogle bindingsværkslænger mod sv. nedrive og hovedbygn. fritlægge; dennes mure rensedes for hvidtekalk, og bindingsværket blev delvis omsat, taget blev tækket m. skifter, men er nu atter teglhængt. De gl. avlsbygninger, der brændte 1889, nybyggedes n.f. gården og er sen. omdannet og udvidet, i 1920erne og sidst 1938.

Kærbygård var i middelalderen en hovedgd., hvortil 1397 skrev sig hr. Niels Nielsen (Krafse) († ml. 1404–12).

Skove: Der findes lidt skov, således til Hollufgård Glisholm og Kogang, i alt 23 ha, hvoraf bøg 17, andet løvtræ 5 og nåletræ 1 ha. Til Fraugdegård hører 17 ha, hvoraf bøg 10, andet løvtræ 6 og nåletræ 1. Landkildegd. har 6 ha skov.

Gårdene Landkilde og Tornbjerg har været større gårde, der henhørte til de sv. herrers gods (se Frøbjerg, Båg hrd.) og har også sen. været beboet af folk uden for den egl. bondestand. Landkilde ejedes på svenskekrigens tid af sgpr. i Fraugde.

På en af Fraugdegårds marker findes en hellig kilde, Skt. Laurids kilde el. Holekilde, der nu er indhegnet og forsynet med en overbygn. af træ, og som har været besøgt indtil beg. af 1800t. Mul. har der været tale om to kilder, hvoraf den ene da nu er forsv. (Schmidt. DH. 127. Aarb.Odense. 1916. 453).

I Birkum findes et bystævne, bestående af ca. 20 sten, der nu er stillede i en rundkreds om et træ; på en af stenene står årst. 1880 (da stævnet blev omstillet). Det er 1921 istandsat og omgivet af et lille anlæg. – I Kærby er der ligeledes et bystævne, der fra 1849 bestod af 11 firsidet tilhugne sten (10 stod i en firkant og 1 i midten), hvorpå bymændenes navnetræk; 1903 blev det rest.; alle 11 sten stilledes i rundkreds med en flagstang i midten, og på stenenes indside huggedes 1903 de dav. bymænds navnetræk. (Se Hver 8. Dag 23/10 1904).

Ved Kærbygård er Spor af Gaardens gl. Voldsted, som har været omgivet af Grave.

En bebyggelse Holmenshaffue i Fraugde nævnes 1664. I Over Holluf omtales 1572 Ellegaard.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men på Fraugdegd.s mark har der været en formentlig stengrav, under Neder Holluf een og under Birkum 3 høje. – Ved Fraugdegd. er undersøgt en større gravplads fra ældre og yngre rom. jernalder med en halv snes skeletgrave og ca. 60 urnegrave; flere af gravene indeholdt våben.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 56.

Plovfabrikken i Fraugde oprettedes 1878 i Over Holluf af smed Anders Jakobsen († 1923) og flyttedes 1886 til Fraugde. Ved ejerens energi og kyndighed udviklede den sig til en af efter da. forhold betydelig virksomhed. 1937 blev den A/S.

Fattiggården i Birkum blev solgt 1937; kom. er fra s.å. medindehaver af alderdomshjemmet i Nr. Lyndelse.

Genforeningssten på bystævnet i Birkum, rejst 1923. – Mindelund for forf. Morten Korch (buste) ved gadekæret i Over Holluf 1956.

I Fraugde so. fødtes 1816 landmanden Jens Hansen, 1868 politikeren statsrevisor L. D. Rasmussen, 1876 forf. Morten Korch.

Litt.: H. E. Berstrand. Fra Fraugde Sogn. 1925.