(Grinderslev-G. kom.) omgives af Hvalpsund med Astrup vig samt Lyby, Jebjerg og Grinderslev so. Til so. hører en lille enklave i Lyby so. Ind i den jævnt bølgede, lerede moræneoverflade, der i Akselhøj når 37 m, strækker der sig et par smalle kløftformede dale (Grøndal). Ud til fjorden begrænses bakkelandet af smukke, lyng- og skovbevoksede skrænter, neden for hvilke Grønning strand og Lyby strand er kendte bade- og udflugtssteder. Her ligger også det langt udragende Grønningøre. Gennem so. går landevejen Skive-Branden.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 1087 ha. Befolkning 26/9 1960: 357 indb. fordelt på 96 husstande (1801: 203, 1850: 279, 388, 1930: 407, 1955: 383).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. Grønning kirke (1466 Grøning); byerne: Vester Grønning (*1403 Vester Grønning; u. 1782) m. afdelingsbibl. (i gl. skole), cementstøberi og mørtelværk; Øster Grønning (1452 Øster Grønynghe; u. 1786) m. forsamlingshus (opf. 1907). – Gårde: Grønninggd. (1610 Grøniggrdt); Teglgd.; Grønris (1610 Grønrisz); Tordal (1524 Twornndall) (udstykket); Filshave (*1483–85 Filszhafue).
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
G. so., der sa. m. Grinderslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 281. lægd og har sessionssted i Skive.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, på en s.vendt brink, består af skib og kor med apsis samt tårn mod v. og våbenhus mod s. Apsis, kor og skib er fra romansk tid, opf. af granitkvadre på sokkel med skråkant. Af de opr. vinduer er på n.siden bev. ét i skibet og ét i koret (tilmurede) samt apsisvinduet. N.døren er tilmuret. S.siden er omsat, men bev. er s.døren, hvis portal har to par søjler (én af søjlerne forsv.) og tympanon med en stor løvefigur i ganske fladt relief (Mackeprang. JG. 108 f., 237 ff.). Det anselige våbenhus og v.tårnet er sengotiske tilføjelser, våbenhuset af munkesten, tårnet, med ommurede blændingsgavle mod n. og s. samt trappehus på n.siden, af udflyttede kvadre og munkesten. Korbuen er udvidet. Apsis, der er skilt fra koret ved en mur med to stukportaler, har halvkuppelhvælv. Kor og skib har bjælkeloft. En spidsbue forbinder skibet med det hvælvede tårnrum, hvis nv.hjørne er skråt afskåret ved en påmuring, hvori en stor rundbuet niche. Kirken står med blanke kvadre og hvidtet teglstensmurværk. Koret er tækket med bly, de øvr. tage med tegl. – En stukniche med vase og Jehovanavn fra o. 1800 i skillevæggen mod apsis tjener som alterprydelse. Alterstagerne, hvoraf den ene mul. er forbyttet med en af Lyby kirkes stager, er som disse givet af Johan Parsberg 1724 og 1725. Alterkalk fra 1752 med Mads Hastrup til Eskær og hustru Dorthe Lassens initialer. Romansk døbefont med granitkumme og sandstensfod, hvis mærkelige skulpturer, fire stærkt fremtrædende dyrehoveder og tre små figurer, er hugget af den gotlandske stenmester Hegvald o. 1150 (Mackeprang. D. 369). Dåbsfad af vanlig Nürnberg-type fra o. 1575. Enkel, snedkret prædikestol i renæssancestil, if. en indskr. opsat af Chresten Davidsen 1605, men antagelig noget omdannet; stol og lydhimmel er egetræsmalet som de yderst simple kirkebænke. Orgel fra 1914 (M. Sørensen, Horsens). Klokke fra 1758, givet af Mads Hastrup til Eskær og støbt af Caspar König s. 163 i Viborg. – I koret et epitafium af sort og hvidt marmor over frøken Pollene von Gersdorff, † på Astrup 1789, samt en mindetavle af marmor over forvalter på Astrup Jens Maygaard, † 1743, opsat af gehejmeråd Cl. Reventlow til Astrup.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: Sallinglands Kirker. II. 17. Pl. 30–33.
Filshave ejedes o. 1484 og 1488 af Niels Eskildsen Høeg (Banner) († 1512). 1492 dømtes hans far Eskild Nielsen Høeg (Banner) og hans medarvinger for 2. gang til at afstå F., 2 gde i Grønning og 7 bol i Ø. Grønning til hr. Predbjørn Podebusk, men også i de flg. år skrives Niels Eskildsen til gden; 1506 dømtes han imidlertid for 3. gang til at afstå sine rettigheder i F. til fætteren hr. Niels Høeg (Banner) til Eskær, men på forsk. vis undslog han sig for at efterkomme dommen. Hans enke Kirsten Jensdatter Viffert skrives 1512 til F.; datteren Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner) ægtede den ufri Mads Jensen, hvis efterslægt tog navnet Skade og henregnedes til adelen. 1517 tildømtes F. på ny Niels Høeg (Banner); først 1521 blev gden rømmet, men endnu 1524 nævnes fru Kirsten i F. 1546 fik Niels Høegs arvinger dom for, at de skulle beholde F., og 1557 fik Johanne Rotfeld til Eskær af kongen tildømt gden. 1663 var den en bondegd. (7 tdr. hartk.), der tilhørte Regitze Parsberg, 1770 lå den under Astrup; den udflyttedes 1787 og solgtes (5 1/2 tdr. hartk.) af Axel Lasson til fæsteren Jens Christensen Foged († 1815), hvis slægt stadig ejer den.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Grønninggård beboedes 1521 af Nis Jensen, ovenn. Mads Jensens frænde. Denhørte vel under Filshave og kom med denne til hr. Niels Høeg (Banner) til Eskær. Hans datterdatter Kirsten Nielsdatter Rotfeld († 1576) overlod den til sin søsterdatter Kirsten Bjørnsdatter Kaas (Sparre-K.). Sen. kom den vist atter under Eskær og ejedes i 1680erne af Helle Gyldenstierne, enke efter Niels Parsberg.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Ustrupgård skødede Niels Eskildsen Høeg (Banner) til Filshave 1513 til bispen i Viborg; snart efter lå den under Stubberkloster og kom derpå under Astrup, hvorfra den (6 tdr. hartk.) solgtes ca. 1808. Nedbrudt 1875.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Ved gden Filshave har der tidl. ligget en hgd. af sa. navn (*1483–85 Filszhafue), se ovf. Ustrupgd. (1524 Vstropgardt) nedreves 1875, se ovf. Vosbækmølle (1539 Vosbeck Møllested) lå ved Vosbæks udløb i fjorden.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Det gamle Filshaves Voldsted udpeges ved »Haw’ Skov« stik Ø.f. den nuv. Gd. (AarbSkive. 1914. 95 og 101). Det er imidlertid ikke nu muligt at erkende et Voldsted her.
Ved Vosbækkens Udløb i Fjorden ses lige Ø.f. Vejen Rester af Dæmningen fra den Mølle, som Niels Juel til Astrup 1539 fik Kongens Tilladelse til at bygge dér paa Kongens Grund.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Skove: Hist og her især langs kysten mindre beplantninger, der tilh. forsk. gde.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 7 høje, deribl. den anselige Akselhøj ved Ø. Grønning og en større høj i haven til Grønris. – Sløjfet el. ødelagt: 41 høje, der næsten alle har ligget østl. i so.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Jeppe Aakjær. Omkring Astrup Vig, AarbSkive. 1914. 93–135.