Havdrup sogn

(H.-Solrød kom.) omgives af Solrød, Jersie, Kirke Skensved so., Ramsø hrd. (Ørsted so.) samt Snoldelev so. De jævne til svagt bølgede jorder udgør en del af den store østsjæll. moræneflade, der benævnes Heden el. Hedeboegnen. En mindre mose ligger mod n., mens Ulvemose ved stationsbyen er afdrænet, og byen har bredt sig her ud over. Omkr. Havdrup stat.by store gartnerier, men der er ingen skov. Gennem so. går jernbanen Roskilde-Køge (Havdrup stat.) og landevejen ml. de sa. to byer.

Areal i alt 1955: 717 ha. Befolkning 1/10 1955: 1226 indb. fordelt på 401 husstande (1801: 152, 1850: 338, 1901: 687, 1930: 1051).

I sognet byen: Havdrup (Gl. Havdrup) (*1265 Havertorp, 1346 Hawærthorp; u. 1787 og 1798) m. kirke, præstegd. (opf. 1856, rest. 1958), hovedskole m. forskole v.f. byen (opf. 1903, udv. 1920), alderdomshjem (opf. 1956, 25 pl.), anlæg; Havdrup stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1955: 945 indb. fordelt på 317 husstande; befolkningens erhvervsfordeling var 1950 flg.: 153 levede af landbrug m.v., 469 af håndværk og industri, 97 af handel, 64 af transportvirksomhed, 38 af administration, liberale erhverv olgn., 140 af aldersrente, formue, pension olgn., og 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, forsamlingshuset »Folkets Hus«, missionshus (1894), apotek, hotel, idrætsplads m. sportshal, F.D. F.s bygning Borgen m. bibl. (opret. 1927, 3600 bd.), filialer af Kjøge Bank og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, andelsfryseboks, fællesmejeri (udv. 1953), bryggeri, Havdrup og Omegns Andelsbageri, skotøjsfabr., stige- og hjulbørfabr., trævarefabr. med fabrikation af plasticbåde, persiennefabr., karosserifabr. Jernbanestat., posteksp., telf.central. – Saml. af gde og hse: Lille Havdrup. – Gårde: Havdrupgård; Ørnesæde; Klokkesminde; Hyldeager.

H. so., der sa.m. Solrød so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 398. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk kor (med indvendig apsisniche) og skib samt to sengotiske tilføjelser, tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af kridtkvadre, og den var opr. planlagt og påbegyndt med alm. apsis (iagttaget 1951 af P. Borre i forb. med inventarets restaurering). I koret, som nu har flad ø.mur med en indvendig, 128 cm bred alterniche, ses indvendig et tilmuret rundbuet n.vindue, og midt i hver af skibets langmure spores tilsvarende vinduer, mens n.døren er forsvundet og den i s. helt ommuret. I slutn. af 1300t. fik koret et krydshvælv, og korbuen udvidedes. Noget sen., vist i 1400t. indbyggedes i skibet to fag krydshvælv, og nogenlunde samtidig opførtes af munkesten våbenhuset, der har bevaret sin enkle blændingsgavl m. tre spidsbuede højblændinger. Tårnet fra o. 1500 er bæltemuret af kridt og munkesten, og dets krydshvælvede underrum åbner sig ved en spidsbue mod skibet. Det har trappe i n.muren, og taggavlene har vandret afdækkede, falsede højblændinger, mod ø. forsynet med små kors foroven vekslende med spidsbuede. En gulvflise fra 1300t. med roset og liljer nu i Nationalmuseet. Alle nu åbne vinduer er nygotiske. – Altertavlen fra 1861 er et maleri »Lader de små børn komme til mig«, sign. F. C. Lund, 1860. Alterkalken har s. 1187 knop fra 1400t., fod fra 1698 og nyere bæger. Sygekalk 1714. Sengotiske malmstager med skarpe skaftringe. Støbejernsfont fra 1880erne. Prædikestol fra 1820 m. tilføjelser i renæssance fra 1940 og himmel fra 1666. Stoleværk 1826 med tilføjelser som prædikestolens. Klokker: 1) 1817, J. G. Ritzmann, 2) 1864, Gamst og Lunds Eftf. – I kirkegårdens n.mur 5. maj-tavle.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1076–81.

På kgd. er begr. lektor i grønlandsk H. F. Jørgensen, † 1904, sgpr. her 1881–1902.

I Havdrup stat.by, hvor i sin tid Ulvemosen (1277 Wluæmosæ) lå, er 1915 rejst en sten til minde om, at bønderne her 26/6 1534 hyldede grev Christoffer af Oldenborg på kong Chr. II.s vegne. 1958 blev stenen omgivet af en række mindre sten og et lille anlæg.

Der vides kun at have været ét oldtidsmindesmærke, den for længst sløjfede Bavnehøj ved so.s ø.grænse.

Genforeningssten ved vejkrydset Roskilde-Køge og Havdrup-Hastrup rejst 1920.

I middelalderen synes Havdrup, Solrød, Jersie og K. Skensved sogne hvert at have været et eget kirkesogn. Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Havdrup og K. Skensved kirker skulle nedbrydes og menighederne søge Jersie kirke, hvortil Solrød henlagdes som anneks. Ordningen kom dog ikke i stand således, idet Jersie og Solrød vel sammenlagdes, men Havdrup og K. Skensved kirker blev stående og gjordes til ét pastorat; 1812 bestemtes, at Solrød skulle være anneks til Havdrup, K. Skensved til Jersie, og denne bestemmelse gennemførtes 1816.

I Havdrup so. fødtes 1852 numismatikeren L. E. Bruun.

Litt.: Havdrup-Solrød sognebog. 1949.