Herringe sogn

(H. kom.) omgives af Gudme hrd. (Ringe so.), Sunds hrd. (Kværndrup) samt Krarup og Espe so. Den jævne overflade har de fleste steder en god, lermuldet bund, men sandjorder findes dog omkr. Rudme og n.f. Herringe. So.s højeste punkt (69 m) ligger ved Herringe kirke. Ved s.grænsen løber Hågerup å. I so. ligger Fjællebro Storskov, Tornehave, Sønderskov og Espe Skovsgårds skov samt flere mindre. Helt mod ø. løber jernbanen Odense-Svendborg (Rudme stat.), mod n. banen Nyborg-Fåborg, mens landevejen Svendborg-Assens berører so. i sv.

Areal i alt 1950: 1091 ha. Befolkning 7/11 1950: 506 indb. fordelt på 134 husstande. (1801: 272, 1850: 400, 1901: 466, 1930: 517). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 305 levede af landbrug m.v., 100 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 38 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herringe (*1348 Hæringhæ, Heringæ; u. 1799) m. kirke, præstegård (nyopf. efter brand 1936), skole (opf. 1898, udv. 1950–53, arkt. Folke Olsen) m. sognebibl. (opret. 1912, 1600 bd.) og stadion; Rudme (1460 Rwdwm; u. 1796), delvis i Ringe so., m. andelskasse, andelsmejeri (opret. 1889), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; v. herfor friskole (opf. 1858) m. øvelseshus (opf. 1885) og elektricitetsværk (opf. 1910). – Saml. af gde og hse: Pennsylvanien. – Gårde: hovedgd. Fjællebro under Egeskov (1465 Fiælbro; 47,4 tdr. hartk., 206 ha; ejdsk. 674, grv. 424); Sundsgård under Egeskov (21,6 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 291, grv. 161).

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gestelev so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 12. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib og en ø.forlængelse fra 1849–50; et våbenhus i s. og tårnet i v. (m. lidt yngre trappehus i n.) er sengotiske. Den romanske del er af rå kamp m. skråkantsokkel og hjørnekvadre af granit. Langhuset har tre 8-delte hvælv, af hvilke de to vestre er sengotiske. Det stærkt forhøjede våbenhus er forneden af kamp, foroven af små teglsten, det hvælvede tårn er af kamp og munkesten; tårnets blændingsgavle m. kamtakker i ø.-v. er fra 1890. Kirken er hvidtet og teglhængt m. retkantede trævinduer. – Et gravkapel på kirkens s.side blev nedrevet 1849–50 (sml. Pont.Atlas. VI. 738). – Moderne gotiserende ligkapel på kirkegårdens nordøstl. del.

Altertavlen er et maleri, den gode hyrde, kopi ved Hans Rasmussen 1946 efter N. Skovgaards billede i Rigshospitalets kirke. Det tidl. alterbillede, Kristus, af C. A. Zehngraff 1850, er i tårnrummet. If. Jacob Madsen var der (1589) en »gamble Skarns Taffle« med jomfru Maria og to billeder i armen. Alterstager m. Munks og Vifferts våben på fastloddede skjolde. Romansk granitfont af mester Hvicmanne (jf. Åstrup) m. bølgeranke og glat fod. Sydty. dåbsfad, o. 1550, m. bebudelsen; på randen Rosenkrantz’ og Brahes våben m. initialerne H R K og S B samt 1642. Krucifiks o. 1700. Rigt skåret prædikestol, sikkert fra 1676, på fire fag, noget omdannet, m. relieffer: bebudelsen, hyrdernes tilbedelse etc. og maskehermer på hjørnerne. Ny bærestolpe og opgang. Fra den forsv. himmel hidrører en træskive m. årst. 1676, våben og navne for Cort Heinrich Mercker og Magdalena Rohde, på s.væggen. Pengeblok fra 1700t. Smukt orgel 1941. En indskr. på en forsv. dør meddelte, at Ebbe Munk til Fjællebro havde ladet den gøre 1608. Klokker 1870 og 1897. – Gravsten over »Ebbe Munch til Felebro«, † 1560, og hustruer, Marin Clausdatter [Bonde] og Kirsten Tønnesdatter [Viffert]; figursten m. seks anevåben (CAJensen. Gr. nr. 537), i koret. Frands Nielsen L., forp. på Fjællebro, † 1674, og hustru. Ole Faxøe, forp. smst., † 1791, og hustru; de to sidste i våbenhuset. På kgd. ligger begr. Fr. Chr. greve Holck-Winterfe dt, † 1825 (empire-gravsten m. vase), oberstløjtn. Flemming Fr. Kai greve Holck-Winterfeldt til Fjællebro, † 1826, og hustru Judith, f. Dewint, † 1813 (marmorbog). Ved kirkens ombygning nedgravedes på kgd. ligene af otte voksne og tre børn fra et gravkapel på s.siden, der da blev nedrevet.

Fjællebro tilhørte 1465 velb. mand Oluf Bonde til Opager, som ca. tre år før havde erhvervet gden mod andet gods; han var af den Bonde-slægt, der førte en hjelm m. to vesselhorn i sit våben (Thiset AS H III 1–4); hans enke fru Kirsten Skinkel skrev sig 1489, da hun sad enke efter nyt ægteskab m. Jep Bild til Ravnholt, ligeledes til F. 1480 havde hendes broder Otte Skinkel til Egeskov og Skovgårde (Båg hrd.) († tidligst 1519) og hendes fader Johan Skinkel († senest 1489) taget lovhævd på F., antagelig på hendes vegne; hun fik 1489 kgl. stadfæstelsesbrev derpå. 1493–1530 skrev hendes søn (af 1. ægteskab) Claus Olsen (Bonde) sig i F.; hans søn Mads Clausen (Bonde), som skal være henrettet på torvet i Odense 1563, arvede lod i F.; men hans søster Maren Clausdatter (Bonde) bragte sin del af gden til sin ægtefælle Ebbe Ebbesen Munk († 1560) af Fjællebro-Munk’ernes slægt, der førte en bjørnelab i våbenet (Thiset AS C IV 33); han samlede utvivlsomt hele ejendommen; enken (af 2. ægteskab) Kirsten Tønnesdatter Viffert døde 1563. Hans søn Ebbe Ebbesen Munk arvede F., hvor han 1622 lod foretage byggearbejder (se ndf.), men døde barnløs s.å. Enken Sidsel Styggesdatter Høeg blev boende på F.; rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm m.v. købte dog 1633 halvparten af gden og efter fru Sidsels død 1648 det resterende. Efter hans død 1661 arvede sønnen Preben Brahe F., som han dog snart efter solgte til den kbhske købmand, stadshauptmand Cort Heinrich Mercker (1669 skøde på halvdelen af F. m. den underliggende gd. Skovsgård (Espe so., s.d.) og en del af bøndergodset, hvoraf den øvr. del blev i den tidl. ejers besiddelse). Da Mercker døde 1671, beholdt enken Magdalena Rohde († 1708) F., som hun ved nyt ægteskab 1678 bragte til lægen, prof. Thomas Bartholin, der dog døde allr. 1680. Enken solgte så 1683 F. (1688: 38,39 tdr. hartk. m. 185,1 tdr. land under plov) til vicelandsdommer over Lolland-Falster Peder Luxdorph, som 1679 havde fået våbenbrev og 1685 blev landsdommer i Fyn og Langeland. Efter hans død 1702 på F. beholdt enken Anna Margrethe Helverskov († 1713) gden, indtil den (m. i alt næsten 512 tdr. hartk.) 1710 på auktion blev erhvervet af generalmajor (fra 1736 rigsgreve) Philip Ditlev Trampe († 1750); han skødede 1739 gd. og gods (607 tdr. hartk.) til sen. konferensråd Fr. Chr. Ludv. v. Pentz, der 1766 tilkøbte Nybøllegård (Hillerslev so.) og som ivrig frimurer indrettede en loge på F., hvor han døde 1770. Da hans hustru Anna Margrethe v. Holsten var død kort forinden s.å., blev F. m. Skovsgård og Nybøllegård solgt ved auktion og skødedes 1772 til sønnen sen. stiftamtmand, gehejmekonferensråd Ditlev v. Pentz († 1821) for 116.000 rdl.; han solgte dog allr. n.å. de nævnte 3 gde til kmh. Fr. Siegfried baron Rantzau, Krengerup, for 102.000 rdl.; denne bortsolgte 1798 F. m.m. til Chr. Heinrich August fyrst Hardenberg Reventlow til stamhuset Krenkerup (sen. grevskabet Hardenberg Reventlow, se IV, 884), der allr. 1801 mageskiftede F. bort til kmh., major Fr. greve Holck-Winterfeldt, sål. at sidstn. desuden modtog op imod 100,000 rdl. Baroniets bortsalg skete efter kgl. bev. af 6/2 1801, og på den betingelse, at det substitueredes med F. og Skovsgård samt en fideikommiskapital på 97.000 rdl.; de friherrelige privilegier overførtes til F., dog kun m. skattefrihed for ca. 50 tdr. hartk. P.gr.af vanskelige økonomiske forhold fik greven efter ansøgning 1805 tilladelse til at sælge gd. og gods mod at oprette et pengefideikommis på 110.000 rdl. Derefter bortsolgtes største s. 757 delen af bøndergodset i de flg. år; men ikke hovedgden el. dens marker, som ejeren if. kgl. bev. af 28/8 1818 fik opret. til et stamhus. Han døde barnløs 1825 på F., og stamhuset gik derefter over til hans broder oberstløjtn. Flemming Fr. Cai greve Holck-Winterfeldt, der dog døde allr. n.å. på F., hvorefter det tilfaldt dennes søn sen. kmh., hofjægerm. Gustav Chr. greve Holck-Winterfeldt. Efter hans død 1885 tiltrådte hofjægerm., sen. kmh. Gustav Chr. Flemming greve Holck-Winterfeldt besiddelsen; han foretrak dog andre af sine godser og fik 1900 kgl. bev. til at ophæve stamhuset, der da bestod af 121 1/2 tdr. hartk., hvoraf fri jord 81 tdr., indtaget til skov 14 tdr., bøndergods 25 1/2 tdr., i fideikommiskapitaler ca. 197.600 kr., hvoraf bankaktier 2000 kr.; han solgte da F. for 660.000 kr. til Julius Ludv. greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Ved F.s bortsalg henlagdes nettoudbyttet til den fortsat bestående fideikommiskapital, der derefter udgjorde ca. 530.000 kr. Den nye ejer af F. boede på Egeskov til sin død 1912, da enken overtog F., som 1913–27 beboedes af sønnen kmh., hofjægermester Fr. Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille til stamhuset Egeskov. Ved moderens død 1927 arvede han F., men tog da bolig på Egeskov, hvorimod hans søn sen. hofjægerm., overjagtkonsulent Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille som skovrider for Egeskov og Fjællebro skovdistrikter nu tog ophold på F., som han efter faderens død 1946 blev ejer af. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 115–23. DLandbr. III. 1930. 255–58. F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 108–13.

Hovedbygn., der ligger på et firkantet voldsted, har mod s., ø. og v. brede vandgrave; mod n. løber søen helt ind til den lille holm. Det er uvist, om gården har ligget på sa. sted som de af Ebbe Munk og sen. dennes enke i beg. af 1600t. opførte, nuv. bygninger. Over indkørselsporten i s.façaden sidder en indskrifttavle, der oplyser, at Ebbe Munk og hustru 1622 har foretaget byggearbejder på gården. Opr. havde anlægget fire fløje omkr. en borggård, men under Fr. Siegfried baron Rantzau, der i slutn. af 1700t. foretog en del ombygninger, blev fløjen mod ø. revet ned, således at de tre fløje i dag åbner sig ud mod parken. Ældst er n.fløjen, opr. en enkeltfløj kun forbundet m. v.fløjen m. en kort mur; sen. er der på n.siden af denne mur anbragt en mindre tilbygning, som giver forb. ml. s. 758 rummene. N.fløjen, der tidl. havde hvælvede kældre, er opf. på et fundament af kløvede kampesten og er ligesom fløjene mod s. og v. opf. i to stokv. af munkesten i krydsforbandt. Den vestl. fløj har bev. sin hvælvede kælder og hviler ligeledes på fundamenter af kløvede kampesten. Ved rest. 1919 under ledelse af arkt. Godtfred Tvede fjernedes n.fløjens renæssancegavle, der var genopsat i 1860erne, og bygn. fik ligesom s.- og v.fløjen afvalmet tag. Generalmajor Trampe, der ejede gården i beg. af 1700t., gjorde den mere beboelig, men udviskede det præg, Ebbe Munk og hans hustru havde givet den. N.fløjens trappetårn forsvandt (dens sandstensportal bærer indskr. og årst. 1726), s.- og v.fløjen, der er sammenbyggede m. gennemgående tag, ombyggedes ligeledes. I den østl. del af s.fløjen m. indgang fra indkørselsporten ligger et rum, der før var kapel og blev benyttet til gudstjeneste (fra 1712). 1890–92 afløstes Ebbe Munks ladegård af en ny. Den smukke, brede indkørsel og store park m. de høje træer og vidtstrakte plæner danner en værdig ramme om den gl. gård.

Skove: Størst er Fjællebro Storskov (92 ha), der overvejende står på bølget terræn m. størst højde 71 m. Bøg er hovedtræarten. Spredt findes enkelte 2-300 årige ege og bøge. V. herfor Sønderskov (12 ha) og mod s. Tornehave (16 ha). Alle under Egeskov-Fjællebro skovdistrikt. Spredt i so. enkelte mindre skove, således mod v. langs grænsen til Espe so. en skov, hvoraf den nordl. del hører til Skovsgård (Espe so.), mens den sydl. del er præsteembedets.

En forsv. landsby Bjerte (1465 Biærtæ), der i 1600t. havde tre gårde, en mølle og et hus, lå s.f. Fjællebro. Den omtales 1690 som nedbrudt »for nogle Aar siden«. En af gårdene hed Pilegård (1472 Pilegaa[r]d). En gård i Rudme kaldtes Ravnholt (1471 Raffnholt). Ved Fjællebro har ligget husene Fjælsborg, sen. Humlehuset, og Kirkeledhuset.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i so., men ved Mosegård er fundet en ældre jernalders gravplads m. brandgrave.

I H. By lige S.f. Kirken ligger en smuk gl. Smedie foran hvilken to fredede Lindetræer.

En indskr. over den gl., nu nedbrudte, præstegårds port, der fortalte, at gården var opbygget af Marcus Monrad, sgpr. her 1693–1711, er forsvunden.

Det 1619 af Ebbe Munk til Fjællebro oprettede hospital i Herringe (se KirkehistSaml. 5 R. III. 1905–07. 287) er nedbrudt og erstattet af et legat.

P. C. Steenvinkel var sgpr. i Herringe-Gestelev 1773–78 (se M. P. Rudum i SvendbAmt 1920. 56–110).

Rudme friskole oprettedes 1858, og dens første lærer var (til 1864) Morten Eskesen, der under sit ophold her begyndte sin virksomhed med optegnelse af folkeviser efter mundtlig tradition. (M. P. Rudum. R. friskole gennem 50 år, i SvendbAmt. 1912. 3–106. Morten Eskesen. Minder og Udsigter. 1881. Sa. Holtebødkeren. 1883. A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 43–44).

If. præsteindberetn. 1623 fandtes på Bjerte mark en hellig kilde, kaldet Røde Kilde. (Schmidt. DH. 129).

Herringe var indtil 1668 anneks til Ringe, men blev derefter eget pastorat, hvortil Gestelev blev anneks 1846 (se KirkehistSaml. 4. R. II. 1891–93. 481–92).

På Fjællebro fødtes 1551 Ebbe Munk, 1744 stiftamtmand Ditlev v. Pentz.