Hillested sogn

(H. kom.) omgives af Musse hrd. (Maribo landso. og Maribo kbst.) samt Bursø, Holeby, Sædinge, Nebbelunde, Skørringe og Østofte so. Ved sø.grænsen en enklave af Nebbelunde. Den jævne til svagt bølgede moræneflade, der kulminerer ø.f. Hillested med 17 m, afvandes til Rødby fjord og er af temmelig god bonitet. En del skov. So. passeres af jernbanen Maribo-Rødby Havn, landevejene Maribo-Rødby og Maribo-Ø. Skørringe-(Nakskov) og den under anlæg værende »fugleflugtslinie« (Storstrømmen-Rødby Havn).

Areal i alt 1950: 1553 ha. Befolkning 7/11 1950: 816 indb. fordelt på 231 husstande. (1801: 482, 1850: 713, 1901: 821, 1930: 846). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 400 levede af landbrug m.v., 248 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 62 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hillested (*o. 1200 Hildistada; u. 1805) m. kirke, præstebol. (opf. 1929–30), skole (opf. 1932, arkt. C. V. Christensen), forsamlingshus (opf. 1907), vandværk (anl. 1938) og telf.central; Rå (*1426 Roe, 1501 Rohde; u. 1805) m. missionshus (opf. 1891); Håred (1362 Hareth; u. 1805) – bymæssig bebyggelse (forstad til Maribo) m. 1950 i alt: 64 indb. fordelt på 23 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 30 levede af håndværk og industri, 12 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 10 af aldersrente, formue, pension olgn. – Saml. af gde og hse: Ågabet; Binnitse Mark. – Gårde: Binnitse (1462 Bynetzæ; 35,5 tdr. hartk., 164 ha, hvoraf 22 skov; ejdsk. 465, grv. 326); Rågård; Klemmenshave; Birkholm.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Skørringe so. eet pastorat, har tingsted i Maribo og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 235. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Andreas) er en lang, smal munkestensbygning bestående af romansk kor, m. apsis, og skib, senromansk v.forlængelse samt sengotisk v.tårn m. skifertækket pyramidespir. Soklen er overalt fornyet. Koret mangler gesims, mens apsis og skib har buefrise og v.forlængelsen tandsnit og savskifter. Skibets rundbuede døre i portalfremspring (det sdr. borthugget) er begge tilmurede. Apsis har et antagelig lidt udvidet vindue ml. to bredere, der begge er tilmurede. I kor, skib og v.forlængelse er de opr. høje, smalle vinduer tilmurede el. blændede, undt. det vestligste par, som er i brug i ændret form. Tårnet har i v. en nyere portal, og det fladloftede tårnrum tjener som forhal. Et †våbenhus på skibets s.side er nedrevet i 1800t. I gotisk tid er der i koret indbygget een og i skibet tre krydshvælvinger. Udvendig står kirken i blank mur m. hvidtede enkeltheder. – Alterbordet er muret af munkesten, s. 838 forsiden dækkes af et panel fra o. 1580. Altertavle i ungrenæssance fra 1580erne. I det smalle storfelt, hvorover en hvælvet baldakin, er nu anbragt en Kristusfigur af gips (efter Thorvaldsen). Tidliggotisk døbefont af gotlandsk kalksten, kummen omgives af spidse »bægerblade«. Det ottekantede nederl. dåbsfad fra o. 1650 er skænket til kirken 1688. En kopi af fadet er udf. 1894. Et smukt, men stærkt medtaget korbuekrucifiks fra o. 1300 er nu i Stiftsmuseet; smst. opbev. dele af en degnestol fra o. 1575. Prædikestol fra o. 1580 m. fantasifulde udskæringer i lighed m. altertavlens. Den ene klokke, fra 1400t., er skriftløs, den anden er omstøbt 1857.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 834–47.

På kgd. er begr. politikeren F. W. Larsen Badse, † 1937 (født i Rå 1874).

Binnitse er en gl. herregård, der tidligst omtales 1456. 1462 skrev Henning Hansen sig i B., og det siges n.å., at han aldrig havde haft enemærke til B. gård. 1486 omtales en Peder Hansen i B.; men han var da utvivlsomt død. 1481–92 nævnes Niels Baad (af Fyn), 1480–90 Jens Baad (af Fyn) i B. (måske er de to sa. person). 1501 måtte Karl Baad og hans søskende overlade Otte Eriksen Pors og hans hustru Margrethe Henningsdatter (Baad af Fyn) 2 pund korn i B. gd. m. hus og jord. 1503 skøder borgeren Jep Hansen i Nakskov en søsterdel, som hans hustru havde arvet i B., til kong Hans. 1519 omtales Hans Baad (af Fyn) i B. Sen. ejedes gden af Jens Baad (af Fyn) († 1585), der 1561 skødede den til Maribo kloster, hvorunder den da blev en fæstegd. – I 1670erne var B. fæstet bort til Anne Marie Grubbe († 1717), en søster til den bekendte Marie G.; hun havde været g.m. Stygge Høg til Gjorslev, landsdommer på Lolland og Falster 1660–65, men blev 1673 skilt fra ham, der opholdt sig i udlandet, for 1675 at ægte Jørgen Arenfeldt til Rugård. 1688 havde B. 13,17 tdr. hartk. m. 56,9 tdr. land dyrket areal. 1689 skødede kongen gden til amtmand Jørgen Ernst v. Reichou, som dog 1695 solgte den til Eggert Christopher Knuth. Ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse 1714 lagdes den derunder. – Ved midten af 1800t. gjordes B. til en avlsgd. m. 34 tdr. hartk. 1872 solgtes gden til J. B. Meincke, der 1877 videresolgte den til justitsråd A. v. d. Aa Berthelsen for 185.000 kr.; han solgte 1907 B. til godsejer Axel Nielsen til Wredeslund († 1933) for 275.000 kr. Efter hans enkes død 1938 overgik gden til sønnen Holger Tidemand Nielsen († 1949), ejedes derefter af dennes søn Jørn Erik Nielsen († 1955) og nu af sidstnævntes søster fru Jette Kier.

1379 skrev Kaarre Pedersen sig af Hillested.

Den teglhængte hovedbygn. er grundmuret, i een etage m. kvist og et lille tårn mod v.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 297–99. DLandbr. IV. 1932. 371 f.

1437 nævnes Grymmers kilde, der formentlig har ligget her i sognet.

1664 nævnes gården Rauffnsholt og 1682 Holdtegd., Kieldegd., Laallegd. og Pallegd. i so.

Skove: Enkelte mindre, således langs ø.grænsen to under gården Binnitse, nemlig Østervænge og Vimmelsmose i alt 22 ha, der fordeles til 9 ha bøg, 4 ha eg, 1 ha andet løvtræ og 8 ha nåletræ. Nordl. tre skove, der hører under Knuthenborg, nemlig Langehave (14 ha), Hillested Nørrehave (56 ha) og Fælleshaver (7 ha). Terrænet er fladt, og jordbunden er stift ler. Træ-.bevoksningen består for største delen af ganske smuk bøg, men også god egeskov forekommer.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og vides heller ikke at have været sådanne. – Ved H. er fundet gravpladser m. brandgrave fra keltisk og ældre romersk jernalder, ved Rå en gravplads m. jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder.

I H. so. fødtes 1844 forf. Emanuel Henningsen, 1852 politikeren K. M. Klausen.

H. var eget pastorat til 1695, da det, if. reskript af 1688, blev anneks til Maribo. 1928 blev det eget pastorat med Skørringe som anneks.

Litt.: Bylov 1739 trykt Vider. III. 1913–20. 449–55.