Hvejsel sogn

(H. kom.) omgives af Langskov og Vindelev so., Tørrild hrd. (Kollerup og Jelling so.), Givskud og Ø. Nykirke so. samt Skanderborg a. (Tørring so. i Vrads hrd.). Den sydøstl. del er et ujævnt kuperet bakkeland m. overvejende gode, lermuldede jorder og med en gl. landsbybebyggelse. Højeste punkt ligger omkr. Ildved og når 107 m. Dette terræn har sin oprindelse i det østjy. isfremstød og står i modsætning til resten af so.s mere rolige landskabsformer, hvor overfladen dog også, bortset fra mosestrøg, er af leret beskaffenhed. Det betydeligste vandløb er Alsted Mølleå, der i en dyb fure baner sig vej mod n., hvor den til slut løber ud i Gudenåen. Ved denne ligger Mindstrup skov, og mod v. den delvis beplantede Bjerlev hede. I Alsted Mølleås dalfure løber en landevej fra Grejsdalen til Vonge.

Areal i alt 1960: 3048 ha. Befolkning 26/9 1960: 1352 indb. fordelt på 400 husstande (1801: 628, 1850: 1410, 1901: 1318, 1930: 1428, 1955: 1406). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 875 levede af landbr. m.v., 184 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 55 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 134 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hvejsel (o. 1330 Hwyxil; u. før 1805) m. kirke, præstebol. (opf. 1919), skole (opf. 1916, arkt. Frits Jensen), bibl. (i skolen; opret. 1916; 2300 bd.) og Spare- og Laanekassen for Hvejsel Sogn (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene 3,0 mill. kr., reserverne 213.000 kr.); Bjerlev (*1466 Bierløff, 1487 Biærløff; u. 1786); Ildved (første halvdel af 1400t. Ylwith; u. 1785) m. filialkirke og skole (omb. og udv. 1962) m. filialbibl.; Sandvad (*1466 Sandwad; u. 1789) m. alderdomshjem (indr. 1924 i gl. fattiggård; ca. 20 pl.; et nyt ventes indv. 1964, arkt. M. Wium) og afholdshotel; Ådal m. forsamlingshus (opf. 1889), andelsmejeri (opret. 1887) og sportsplads. – Saml. af gde og hse: Tremhuse (1638 Thrimhus); Knude (1556 Knude; u. 1786); Fousing (1567 Fogsing; u. 1785); Mindstrup Mark m. forskole m. filialbibl.; Bjerlev Mark; Ildved Mark; Hallundstoft; Bjerlev Rode. – Gårde: Mindstrup (*1466 Mindstrup, 1475 Mynstrup; 13,5 tdr. hartk., 155 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 630, grv. 234); Hvejselgd.; Højgd.; Lille Mindstrup; Mindstruplund; Ildvedgd.; Sandvadgd.; Kristianshåb.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornstrup so., bortset fra at so. hører under amts-ejendomsskyldkredsens 3. vurderingskr. (Nørvang hrd.s) og under a.s 4. folketingsopstillingskr., Give. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 105. og 106. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede, blytækte kirke (viet Skt. Anna) består af romansk kor og skib m. sengotisk s. 1050 tårn i v. samt s.kapel fra midten af 1500t. Den romanske bygn., kor og skib, er opført af frådsten og enkelte granitkvadre uden synl. sokkel. Af opr. enkeltheder ses kun sporene af et rundbuevindue på korets n.side og mul. den helt overpudsede, runde korbue. Koret fik i sengotisk tid et otteribbet krydshvælv på skjoldbuer, mens skibet har bev. sit bjælkeloft. Det sengotiske tårn har i underrummet et opr. krydshvælv indbygget i murene, og rummet har åbnet sig mod skibet ved en spidsbue, der nu er udmuret m. en dør. Det har gavle mod ø.-v. m. enkle blændingsdekorationer, og overdelen er en del ommuret 1872, da tårnet blev gjort lavere. Det efter alt at dømme sengotiske † våbenhus ved skibets s.side blev fjernet 1910, da indgangen forlagdes til tårnrummet. S.kapellet, der står i forb. m. skibet ved en rund arkade, har opr. otteribbet hvælv uden skjoldbuer. Det er opført af mellemstore mursten og har afvalmet tag over en trappefrise på ø.siden. Korets ø.gavl synes en del omb. i 1700t., da tagene på kor og skib fik opskalk. – 1878 afdækkedes på korets n.væg rester af romanske kalkmalerier fra o. 1200, fragmenter af en apostelrække og et rytterkampbill., som atter tildækkedes (Nørlund-Lind.K. nr. 68). – Altertavlen er et maleri, Kristi opstandelse, af Chr. Dalsgaard, 1875. En renæssancetavle fra 1595 m. fire joniske søjler og naive 1800t.s malerier, Jomfru Maria og Gethsemane, blev istandsat 1951 efter at have henligget på loftet. Små, sengotiske, blødt profilerede malmstager. Godt, sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont, glat kumme på trapezformet fod. Fad 1932, et ældre nederl., drevet messingfad, o. 1625, har druefrise langs randen. Lille prædikestol i ungrenæssance 1582, et lidt naivt, men omhyggeligt arb. af sa. hånd som prædikestolen i Vindelev (s. 1048); den bærer Fr. II.s initialer og Palle Fastis og hustrus navne og våben. I tårnrummet stoleværk 1601 samt rester af stoleværk i renæssance, 1634, m. navnet Niels Nielsen, kirkeværge. Klokke 1601. – I skibets mur helt overkalket gravsten over Christen Splid til Mindstrup, † 1561, og hustru, Ide Lange, † 1578; to figurer, kriger og enke (CAJensen.Gr. nr. 692); den lå if. Pont.Atlas tidl. i koret over en hvælvet kælder.

Filialkirken i Ildved er opf. 1908 (indv. 20/9 1908) af røde mursten i nyromansk stil og består af kor og skib m. skifertag og et lille kobbertækt spir (bygm. A. Bentsen under tilsyn af arkt. A. Hansen, Vestbirk). Der er indvendig flade lofter, og indgangen er i v.siden. – Altertavlen er et maleri, den fortabte søn, af Kai Gøtzsche. Granitfont. I præsteværelset ved n.siden af indgangen hænger et maleri, Kristi fødsel, af Axel Helsted, 1905.

Mindstrup tilhørte 1503 og 1532 Palle Splid (Fasti), derpå dennes sønner Christen Splid (Fasti) († 1561) og Jørgen Splid (Fasti) (levede endnu 1577) og sidstn.s søn Palle Splid (Fasti), der døde 1628 som slægtens sidste mand. Hans datter Christence Splid (Fasti) († 1637) solgte som enke efter Jørgen Below til Hastrup († 1628) M. til rigskansler Christen Thomesen Sehested til Stovgd. († 1657), som ejede den (27 tdr. hartk.) 1638; hans svigersøn kansler Peder Reedtz skødede den 1665 m. en del gods til Jochum Frederik Pentz til Palsgd., der 1666 skødede den m. 2 bol og 1 ml. til Iver Krabbe (af Damsgd.), hvis sønner Christen Krabbe til Urup og Jacob Krabbe til Strandbjerggd. 1686–87 skødede M. (31 tdr. hartk.) til herredsfoged Jørgen Knudsen († 1704), hvis enke derpå ejede den. 1720 skødede Niels Rasmussen Aale M. (19 tdr. hartk.) til oberst Ole Rudolph Krabbe (af Damsgd.) († 1753); på auktion efter ham s.å. købtes M. (19, gods 5 tdr. hartk.) for 3072 rdl. af Hans Marcussen til Rask, der 1759 skødede den (20 og 25 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til justitsråd Emanuel Thygesen, som straks kompletterede den og s.å. af M. og Mattrup oprettede et stamhus, af hvilket M. atter udskiltes efter kgl. bevilling af 1798. Justitsråd Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup havde s.å. fået kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdens frihed og skødede straks M. (19 tdr. hartk.) uden gods til forpagteren Mour. Schmidt († 1817), som 1803 frasolgte nogle parceller, hvorpå gden 1807 mistede skattefriheden alligevel; 1815 skødedes M. (13 tdr. hartk.) til P. Andr. Lorentzen († 1816), og på auktion efter ham købtes den 1818 for 15.200 rbdl. sedler af Peter Herschend til Herschendsgave († 1823), hvis dødsbo 1827 skødede den til prok. N. E. Schmidt til Donneruplund, der straks solgte den (12 tdr. hartk.) til løjtn. P. A. Dahl († 1832). Hans enke Karen Utke ægtede 1833 Joh. G. Schwartz til Kølholt († 1886), der 1837 solgte M. (1850: 14 tdr. hartk.) til Caspar Friederich Michelsen († 1869), hvis arvinger 1870 afhændede den for 63.500 rdl. til exam. jur. C. F. Seidelin; 1898 kom den til sønnen Aage Seidelin († 1947) og derpå til hans søn af sa. navn.

Litt.: DLandbr. V. 128–30.

Hovedbygningen ligger på et anseligt voldsted, hvis vandfyldte grave endnu er bev. i v. og ø. Den nuv. hovedbygn. er et ganske enkelt, langt, enetages hus på kampestenssyld, vistnok opf. s. 1051 1760 af justitsråd Emanuel Thygesen til Mattrup, men o. 1810 omsat i grundmur. 1959 opførtes en bred, gennemgående kvist, og huset, der opr. havde været stråtækt, fik nu tag af eternit.

Hvejselgård (2 1/2 tdr. hartk.) solgte Vilh. Fr. Fahrenhorst 1777 ved auktion til amtsforv. Frederik Christian Lang († 1799), sen. til Lille Refstrup. Han solgte den 1796 til Chr. Aug. Petersen, der 1802 skødede den (4 tdr. hartk.) til Chr. Asmussen. På auktion 1809 købtes den (6 1/2 tdr. hartk.) af generalmajor Peter v. Paulsen til Lillerup, som s.å. skødede den til C. C. Zander. 1811 kom den til Lars Lundsgaard, som 1812 solgte den (8 tdr. hartk.) til H. Ingerslev, men 1816 købte den (9 1/2 tdr. hartk.) tilbage og s.å. skødede den (6 1/2 tdr. hartk.) til Terkel Andersen. Ved tvangsauktion kom den 1818 for 1570 rbdl. sølv til Anders Christensen, der 1832 skødede den til A. C. Holbech. 1835 fik Peter Christian Waidtløv skøde på H. (6 1/2 tdr. hartk.), men solgte den 1837 til Anders Christensen Kyed til Skovgd. i Kollerup so., der forøgede tilliggendet til 14 1/2 tdr. hartk. og 1848 skødede gden til Vilhelm Jansen. 1850 tilhørte den (15 tdr. hartk.) I. C. Abrahamsen, som 1859 solgte den til Johannes Peter Heinrich Reinberg; han solgte den 1860 for 38.000 rdl. til August Hermann Samuel Holst. 1896 kom den for 75.000 kr. til grev Julius Gustav Knuth († 1897), hvis bror grev Helge Ernest Knuth 1901 solgte den for 68.000 kr. til Jørgen Jørgensen († 1944), der lod nye bygn. opføre; den overtoges af H. Jacobsen og S. Jørgensen, der 1963 solgte den til forp. C. E. Pedersen, Kollerup.

Litt.: DLandbr. V. 126–27.

Hvejsel Lundgård (1664 Lundgaard). 1696 skødede Godske v. d. Brincken til Haraldskær halvdelen af H. L. til herredsfoged Otte Knudsen, hvis enke Elisabeth Frederiksdatter 1700 skødede den (8 tdr. hartk.) til Laurids K. Morslet, som straks skødede den til præsten i Ålsø, Jakob Buch. Fra Ditlev Brockdorff til Hvolgd. kom den til Claus Jessen til Donneruplund, som 1713 skødede den til herredsfoged Niels Lottrup. 1718 kom den til Holger Bredal til Hammergd., 1722 til hans søn J. J. Bredal, 1723 til borgm. Hans Marcussen til Rask, 1729 til P. J. Buch, 1736 til hans søn H. P. Buch, 1737 til kapt. Baltzer Gebh. Linde til Skovgd. i Kollerup so., s. 1052 derpå til præsten i Hvejsel, H. P. Arensberg, hvis enke Anne Hebo 1749 skødede den til Chr. Pedersen til Donneruplund; fra ham kom den 1763 til H. U. Nees og 1764 ved auktion for 1150 rdl. til Anders Bagger til Hastrup; 1768 solgte Ole Mørch den ved auktion til kapt. Cl. Rodenborg, som 1775 solgte den m. tiender, bøndergods og kirkejord (8, 39, 25 og 4 tdr. hartk.) for 11.180 rdl. til Vilh. Fr. Fahrenhorst til Ingvorstrup, som 1776 afhændede den for kun 800 rdl. til herredsfoged H. Bagger; 1787 blev den (4 1/2 tdr. hartk.) af J. Fr. Rømer solgt til Knud Jørgensen.

En genforeningssten er 1922 rejst i Sandvad over for afholdshotellet.

En mindesten m. portrætmedaljon over lærer A. Pedersen er rejst i et anlæg ved H. kirke.

I H. var der 1868–72 en folkehøjskole, opret. af K. K. Utoft, som efter nedlæggelsen overtog Uldum højskole.

En gd. Hallund (1558 Hallundtzgaard, 1638 Hallund) lå sø.f. kirken. 1688 kaldes et areal Hallund.

Ved gravning i en mose i Knude fandtes 1887 en lerpotte m. forsk. sølvsager og 80 dalere, de fleste ty., yngste mønt 1655 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 124).

Skove: Til Mindstrup hører 14 ha skov og 7 ha plantage. Endv. Bjerlev Interessentskabs plantage, anl. 1912, samt andre mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En gruppe på 4 høje på Bjerlev hede. – Sløjfet el. ødelagt: 33 høje. I en høj ved Bjerlev er fundet en grav fra ældre bronzealder m. sværd, spydspids og 2 guldringe. s. 1053 – Gudenåkultur-bopladser kendes fra Bjerlev hede og Sandvad, affaldsgruber fra keltisk jernalder fra Hvejsel og Ildved.

I H. so. fødtes 1842 seminarieforst. Martin Kristensen og højesteretssagføreren Frederik Zahle, 1861 forf. Bertel Elmgaard, 1883 politikeren og journalisten P. V. Elmholt.

Litt.: K. M. Hove. Landbrugsforhold i første Halvdel af 19. Aarh., AarbVejle. 1936. 102–18. Sa. En rig Præst og en fattig Skoleholder, smst. 1939. 61–82. Sa. Hvejsel So. 1949.