Junget sogn

(J.-Torum kom.) omgives af Limfjorden (Risgårde Bredning) samt Thise, Grinderslev, Torum og Selde so. Mens den vestl. del af so. er ret lavtliggende og med flade strækninger med lidt mose (Gåsemose) og eng, er den østl. del, ud mod Risgårde Bredning, mere højtliggende og kuperet, og fra Urhøje (53 m) er der vid udsigt over det nordl. Salling til Fur. Undergrunden af moler stikker fl. st. helt frem til overfladen, og det brydes ved Urhøje. De gamle stenalderskrænter nær herved samt stranden neden for dem fra Jungetgd. til Jungetøre er meget besøgte udflugts- og badesteder. Jorderne er gode og frugtbare, bortset fra de pletter, hvor moleret stikker frem. Mod s. er de dog noget mere sandede, og her ligger en plantage ved Brokholm, men ellers er so. næsten skovløst.

Areal i alt 1960: 1300 ha. Befolkning 26/9 1960: 566 indb. fordelt på 168 husstande (1801: 252, 1850: 281, 1901: 531, 1930: 616, 1955: 643).

I so. byerne: Junget (*udat. senest 1472 Jvnghet, 1532 Iungett; u. før 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1894, omb. 1942; m. afdelingsbibl.) og forsamlingshus (opf. 1944); Grættrup (1497 Grætrop; u. 1792) m. skole og forsamlingshus; Skove (1510–25 Skoffue; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Engager; Brokholm (*1471 Brockholm). – Gårde: hovedgd. Jungetgd. (1497 Jwnget gord), udstykket; Skammergd. (1501 Skamminggard). Ved Urhøje molergrav.

J. so., der sa. m. Torum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 285. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af skib og kor ud i ét, tårn mod v. og våbenhus mod s. Af den opr. romanske kvaderstensbygn. (med skråkantsokkel) er kun bev. skibet, hvis s.portal er smykket med to søjler (Mackeprang. JG. 104). En søjlebase i våbenhuset (før i præstegd.) har været henført til den forsv. kirke i Grættrup, men kan måske lige så vel have tilhørt Junget kirkes tilmurede og s. 166 stærkt forstyrrede n.dør. I senmiddelalderen er det romanske kor nedrevet og skibet forlænget mod ø.; de gamle kvadre fra koret er genanvendt og suppleret med munkesten, mul. også med kvadre fra kirken i Grættrup. Det fladloftede indres langhuskarakter er dog ændret, efter at der 1932 – på et vilkårligt sted – er opf. en ny »triumfmur«. Fra senmiddelalderen er også det slanke, af kvadre og munkesten opf. tårn, der har gavle mod n. og s. Det hvælvede tårnrum har mod skibet en rundbuet åbning med profilerede kragsten, som kan hidrøre fra den opr. korbue. Våbenhuset, af røde mursten, er fra 1871. Den teglhængte kirke står delvis i blank mur, tårnets og ø.forlængelsens overmure er hvidtede. – Altertavlen er et maleri fra 1922, kopi af Chr. Dalsgaard: En af de kloge Jomfruer, udf. af Gorm Hansen og indsat i en ny, simpel ramme. Rester af en renæssancealtertavle er henlagt på loftet. Alterkalk fra 1595; på disken er graveret årst. 1636 samt Hans Billes og Kirsten Lunges våben. Alterstager fra 1587 med Albert Skeels og Anne Kaas’ våben. Romansk granitdøbefont med glat kumme (Mackeprang. D. 187). Dåbsfadet, af Nürnbergtype, har to sæt våben, foruden givernes, Steen Bille og Mette Sehesteds, fra 1682, et ældre sæt, omfattende Jakob Seefeld til Visborg og Sophie Billes fædrene og mødrene våben. Prædikestol fra 1595, opstillet af Albert Skeel og Anne Kaas »deres sal. søn Bjørn S. til ihukommelse«. Parrets våben (jf. alterstagerne) findes også indsat i de øverste, ellers nyere stolegavle. En enkelt stolegavl i ungrenæssancestil er nu indsat i et vægpanel. Series pastorum på fire tavler, den ældste fra o. 1700. Et pulpitur i v.enden er nedtaget 1932. I tårnrummet et nyt orgel (1960) på fire stemmer (Jydsk Orgelbyggeri). Kirkeskib, en tremastet skonnert, fra 1933. Ø.f. kirken et stort familiegravsted tilh. slægten Qvistgaard på Jungetgård. Et ligkapel er opf. på kgd. 1961.

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 13. Pl. 19–23.

Jungetgård tilhørte vist Albert Andersen Skeel til Hegnet († ca. 1500), der o. 1470 måtte afstå en gd. i J. til Peder Mogensen Glob (Due) til Toftum. 1513 ejedes den af Lars Albertsen Skeel og kom 1538 ved arv til hans bror Anders Skeel til Hegnet, der før sin død 1558 overdrog den til sønnen landsdommer Herman Skeel († 1555). Dennes søn Albert Skeel henrettedes 1609 for krænkelse af tingfreden; efter en del arvestridigheder fik vist alle hans tre døtre Karen, Kirsten og Ingeborg del i J. Karen Skeel var g. m. Bendix Rantzau, som betegnedes som uvederhæftig og af kongen fik forbud mod at afhænde noget af hustruens gods. Efter hendes død måtte han 1610 aflægge regnskab for alle hendes ejendele og vel afstå J. Kirsten Skeel blev 1621 g. m. Peder Bille til Lindved, der 1624 betegnede J. som sin. Ingeborg Skeel var g. 2. m. Palle Rodsteen til Lundsgd., der 1624 betegnedes som »en af de sidste lodsejere i J.«. Han havde da gjort indførsel i gden hos ovenn. Peder Bille. Sen. tilhørte J. Mogens Kaas (Sparre-K.) til Tidemandsholm, der 1634 solgte den (1638: 48 tdr. hartk., gods 530) til Hans Bille († 1672). Sønnen Steen Billes enke Mette Sehested overdrog den kort før 1726 til sin søn konferensråd, stiftamtmand Jørgen Bille († 1736), hvis svigersøn grev Schack Vittinghof Holck til Vrå 1750 solgte den (40, 72 og 309 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. til kommerceråd Laurids Hviid († 1778). Denne solgte 1766 J. til hofjunker Holger Sehested, som 1768 ved auktion solgte den for 32.000 rdl. til borgmester Johannes Bornemann i Viborg († 1780), hvis bo 1781 ved auktion solgte den (40, 72 og 255 tdr. hartk.) for 28.140 rdl. til Anders Mortensen Qvistgaard († 1806), hvis enke Mette Lauridsdatter Ring beholdt den til sin død 1837, hvorefter den kom til hendes børn Morten († 1863), Laurentse († 1864) og Pernille Marie Qvistgaard († 1876). På auktion i deres dødsbo købtes den 1880 for 134.000 kr. af deres svoger, partikulier A. Gjedde, som 1894 solgte den (30 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til forpagter A. Olesen, der 1907 afhændede den til Elis Bay, men 1909 købte et konsortium den for 150.000 kr. til udstykning. Hovedparcellen, 22 ha, købtes af J.P. Pedersen, som 1947 overdrog den til sønnen R. Pedersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSIHerreg. IV. 1945. 29–32. JySaml. 4. Rk. VI. 25–26, 70 m.fl.

Hovedbygningen (fredet i kl. A), der ligger på fladt terræn nær Limfjorden på et firkantet voldsted med adgang fra n., delvis omgivet af grave, er en sengotisk vinkelbygn., der er opf. fra 1548 af Herman Skeel. Det opr. anlæg, der er bygget af munkesten på kampestenssokkel, bestod af to fløje mod s. og ø. og en spærremur mod v. med spor efter en vægtergang. Også mod n. har der sikkert skullet være en spærremur med port. Bedst bev. er s.fløjen i ét højt stokv. over en fladloftet kælder. Den har kamtakgavle mod v. og ø., v.gavlen bedst bev. med vandrette rundstave og fladrundbuede loftsglugger. Kun ydermurene har været opf. i fuld mur med nu forsv. karnapper, mens der ind mod gden har været bindingsværksmur med højstolper og s. 167 tagknægte, nu kun delvis bev. Med anvendelse af spærremuren mod v. er der sen., vist i 1700t. bygget en v.fløj.

Litt.: V. Lorenzen. Herregaardsarkitektur. 252.

Brokholmgårdene (i alt 14 tdr. hartk.) lå i 1700t. under Eskærs hovedgdstakst. – Hans Bille fik 1646 ved mageskifte Junget præstegd. for Gammel Jungetgård m.m.

I Grættrup, der har været et eget so. under Harre hrd., har stået en kirke, som Chr. III 22/7 1552 befalede nedbrudt, hvorefter so.folket skulle søge Junget kirke, der fik dens sten, tømmer, klokker o.a. Endnu i 2. halvdel af 1700t. var der rester af den, og kgd. med dige lå udyrket indtil langt op i 1800t. En overdel af en døbefont, der findes på Jungetgård, kan være fra kirken ligesom den under Junget kirke omtalte søjlebase.

Litt.: Pont.Atlas. IV. 743. Jeppe Aakjær. Paa Grættrup gamle Kirkebakke, AarbSkive. 1926. 56–70.

I Junget lå huset Tranholm (1683 Trand Holmb, Traneholm).

Skove: N. i so. ligger Jungetgård plantage, 36 ha, anl. 1895 på ret tarvelig jord (afføgne sande). Den ejedes af ingeniør Johs. Næser, Århus. På en skrænt langs stranden strækker Jungetgård krat sig. Det består af tjørn, hassel olgn. og omfatter udsigtspunkterne Dalen og Højen. Stedet er et yndet udflugtssted. Her findes kom.s sportsplads. S. i so. ligger en til Brokholm hørende 15 ha stor plantage.

På Skammergd.s mark ved en bæk lå et nu forsv. gl. befæstningsanlæg, Skansen, der var retvinklet, med grave og volde. – Lige s.f. Hegelund var der i heden firkantede indhegninger, mul. oldtidsagre.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, deribl. de to smukke Urhøje på en høj bakke ved Bundgård og to ret store høje ved Skove, de sidste af den 7 høje store gruppe Skovhøjene. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje. – I Gåsemose ved Grættrup er fundet to store uslebne flintøkser; en stor mængde ravperler fra sa. mose er gået tabt.