Kippinge sogn

(K.-Brarup-Stadager kom.) omgives af Vålse, Nr. Vedby, Nr. Kirkeby og Brarup so. samt Guldborg sund. Det rolige terræn kulminerer i en lav ryg, som strækker sig sø.-nv. og ved Bakkegård sv.f. Ø. Kippinge når til 21 m. Den nordøstl. del af so. er yderst jævn og lavtliggende og går uden tydelige grænser over i Vålse inddæmning, hvoraf 133 ha hører til so., og det lange, smalle Kippinge vad (15 ha til so.). Mod n. i so. ligger V. Kippinge mader og V. Kippinge mose. De jævnt gode jorder er de fleste steder lermuldede. Gennem det skovløse so. går landevejene mellem Storstrømsbroen og Guldborg og mellem Ø. Kippinge og Nr. Alslev.

Areal i alt 1950: 1080 ha. Befolkning 7/11 1950: 662 indb. fordelt på 189 husstande. (1801: 355, 1850: 560, 1901: 575, 1930: 630). 1/4 1947 indlemmedes Stadager so., der hidtil sa.m. Nørre s. 944 Kirkeby so. havde udgjort een kom., i Kippinge-Brarup kom., der herefter benævnes Kippinge-Brarup-Stadager kom.

I sognet Kippinge kirke (*o. 1250 Kyppingi, 1380 parrocia Kippingæ) og byerne: Vester Kippinge (*1426 Westre Kippinge; u. 1796) m. præstebol., skole (opf. 1888 ved kirken), vandrehjem (opf. 1942) og Kippinge-Brarup-Stadager sognebibl. (opret. 1946, 2200 bd., fordelt ml. Kippinge, Alstrup, Lundby og Sundby skoler) samt maskinfabrik.; Øster Kippinge (*1338 Østræ Kiippinge; u. o. 1794) m. forsamlingshus (opf. 1906), kom.kontor, sportsplads, ml., andelsmejeri (Fremtidshåb, opf. 1929), andelskølehus (anl. 1951), vandværk (anl. 1938) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Grøftestykkerne. – Gårde: Kildegd.; Aggersgd.

K. so., der sa.m. Brarup so. og Stadager so. udgør een sognekom. og sa.m. Brarup so. eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 191. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (mul. viet jomfru Maria) er en anselig munkestensbygn. bestående af unggotisk langhus, gotisk våbenhus i s. og tårn i v., hvortil slutter sig et sengotisk v.kapel. Langhuset har skråkantsokkel; koret, der er af skibets bredde og dannes af fem sider af en ottekant, har samtidige støttepiller og har haft fem smalle, spidsbuede vinduer. Af de spidsbuede døre, der sidder i fremspring, er præstedøren østl. i skibets s.mur samt n.døren tilmuret, s.døren udvidet. Skibets v.gavl, af tegl og kridt, har store, spidsbuede blændinger m. siksakmuret bund. Koret dækkes af et opr., seksdelt hvælv. Tårnet, hvis underetage har jordgulv og aldrig har stået i forb. m. skibet, blev 1701 forhøjet ca. 2,5 m og fik et højt, smukt barokspir m. lanterne, helt fornyet 1911 (arkt. H. C. Glahn). Kort før reformationen byggedes op mod dets v.mur et hvælvet kapel, sikkert benyttet i forb. m. helligkilden (se ndf.) v.f. kgd., af munkesten m. kridtbælter, rigt dek., kamtakket blændingsgavl og murede bænke langs væggene. I sen. tid er våbenhuset ombygget; 1858 fornyedes skibets bræddehvælving. Langhuset er hængt m. munketegl, spiret spåntækt. – I koret kalkmalerier fra o. 1300–50, afdækket og rest. 1904 og 1909; i hvælvet den tronende Kristus, Mikael, bebudelsen samt Adams og Evas hist., på væggene apostle; de blev delvis opmalet i beg. af 1500t., da også skibet fik malerier (ikke bev.). Skibets gl. bræddehvælv havde malerier fra 1679, scener fra Jesu liv samt dommedag. – Kirken er usædvanlig rig på gl. inventar, hvis opr., brogede farver blev fremdraget og rest. 1928. Muret alterbord bag renæssancepanel m. malede stofmønstre. Rig, bruskbarok altertavle skåret af Jørgen Ringnis 1633, m. søjler og evangelistfigurer; staffering og malerier: korsfæstelsen og opstandelsen, er udført 1636 af dronn. Sophies hofmaler Anthonius Clement. Sengotisk, trefløjet †altertavle fra slutn. af 1400t. m. Marias himmelkroning i midtskabet og apostle i fløjene; to figurer herfra er opsat på v.væggen. Smuk, højgotisk alterkalk o. 1375 i Nationalmus. Svære alterstager o. 1550 m. bomærkeskjolde og navnene Peter snider og Peter von der lpic. Døbefont af træ skåret af Jørgen Ringnis o. 1635, m. relieffer af Jesu barndomshist. på den ottekantede kumme, der bæres af fire evangelistfigurer; samtidig dåbshimmel formet som en ottekantet lanterne, m. hermer og dydefigurer. Et brudstykke af en middelald., gotlandsk kalkstensfont står i v.kapellet (Mackeprang. D. 383); sydty. dåbsfad o. 1575. To gotiske krucifikser, det ene o. 1350, på skibets n.væg, det andet o. 1400, på dets s.væg. Bruskbarokt korgitter o. 1650 m. panel og snoede søjler, stafferet 1680 af Hans Lauridsen i Næstved; på begge sider af panelet malerier m. motiver fra Højsangen og Salmerne m. de tilsvarende, versificerede skriftsteder. Bruskbarok prædikestol skåret af Jørgen Ringnis 1631, m. samtidig opgang og himmel, alt stafferet af Anthonius Clement. Enkelte stolestader er fra o. 1630, de øvr. nyere. Bruskbarok skriftestol fra o. 1650, m. relieffer og dydehermer, malet 1680 af Hans Lauridsen. Ungrenæssance degnestol 1585, stafferet 1680. Sengotisk skab o. 1500 i Nationalmus. Renæssancepulpitur o. 1630 fra sa. værksted som de gl. stolestader, i arkaderne malet Kristus og 10 apostle. Lysekroner fra 1696, 1706, 1707 og 1700t. To klokker, den ene senmiddelald. (Uldall. 134. 136 f.), den anden støbt 1699 af Jacob Jeremisen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1216–43.

På kgd., s.f. kirken, tre monumenter over sgpr. Jens Conradi Halse, † 1829 og datter Edle Christine, † 1822, sgpr. A. P. Meden, † 1831, og sgpr. Jens Eriksen Wraae, † 1838. Kgd. hegnes i ø., v. og s. af middelald. mure af tegl og kridt i bælter; i v.muren en lille, kamtakket, tilmuret portal, over hvis fladbuede, falsede døråbning sidder tre kridtkvadre m. minuskelindskr. og årst. 1524.

Kirken er en af Danmarks berømteste valfartskirker, idet den i den katolske tid udmærkede sig ved »det hellige sakrament«, nemlig nogle flydende dråber af Kristi blod, ligesom Wilsnach og Sternberg i Brandenborg og sen. Helligtrekongers kapel i Roskilde. Stedet besøgtes overordentlig meget ikke alene af danske, men også af fremmede, om hvilket man har et vidnesbyrd i de mange udenlandske mønter, som skænkedes til kirken og til den dermed i nøje forening stående helligkilde. Særlig i tiden hen imod reformationen indkom der rige gaver i kirkeblokken og på alteret, og skatten blev ofte angrebet af kongerne under form af lån. 1516 underrettede Chr. II lensmanden på Nykøbing slot om, at en guldsmed, der havde forfærdiget en monstrans til Skt. Andreæ kapel på Vordingborg slot, skulle betales af Kippinge kirkes midler, mod at denne beholdt monstransen i pant, indtil den kunne blive indløst; 1518 udstedte han en tilståelse for, at han til eget og rigets behov havde modtaget de penge (i da. mønt omtr. 1500 mark), »som det hellige sakrament i Kippinge tilhørende ere«, med løfte om at tilbagebetale dem, og s.å. udstedte kongens sekretær, Hans Wenk, fra Engelborg en tilståelse for på kongens vegne at have modtaget en ny sum; 1523 gjorde kongen atter et betydeligt »lån«. Også andre brugte Kippinge som lånekasse; således fik 1530 fru Barbara Eriksdatter (Blaa) til Berritsgård 200 mark, m. forpligtelse til årl. at afbetale 20 mark. Troen på helligdommen holdt sig en rum tid efter reformationen, ihvorvel Peder Palladius 1554 siger, at »afgudsdyrkelsen i Kippinge nu var afskaffet«. Og da denne tro tabte sig, blev en gl. altertavle m. Marias kroning genstand for de valfartendes opmærksomhed, indtil pilgrimsfarterne helt koncentrerede sig om den lige v.f. kirken beliggende kilde, Skt. Sørens, der blev en af de mest besøgte hellige kilder i Danmark. Endog fornemme folk gjorde kilderejsen hertil, s. 946 hvorved kirken og de fattige blev rigelig betænkte. 1629 besøgtes således kirken af Kirstine Munk, og Chr. IV beskyldte hende for, at hun der var faldet på sine knæ og havde gjort reverens for alteret, lagt nogle stykker guld i alterbogen og i blokken osv., for at Gud skulle opfylde hendes bøn om, at kongen snart måtte dø (Chr. IV.s Breve, udg. af Bricka og Fridericia. II. 312); 21/7 1692 besøgtes kirken af Chr. V m. dronn., kronprinsen og følge. Arent Berntsen omtaler den 1656 og fortæller, at den besøgtes meget af krøblinge, som henlagde deres krykker i våbenhuset, efter at de var blevet helbredte. Kildens ry holdt sig langt op i 1700t.; 1743 angaves der at indkomme ca. 500 rdl. årl. i kirken; if. et kgl. reskr. af 29/7 1768 ses besøget endnu at have været ret betydeligt; men efter den tid aftog det, og dermed indtægterne, mere og mere, og kildens stadige vedligeholdelse er vistnok ophørt før 1790; 1822 indberetter provst O. Grundtvig i Torkilstrup, at kilden det år er blevet oprenset, efter at den havde ligget øde i den sidste snes år. Da Chr. VIII besøgte kirken 1842, lovede han, at kilden skulle blive istandsat, men det skete ikke. Bag ved alteret har man vist et hul, hvor kilden skulle have været, men i virkeligheden er den som nævnt v.f. kirken. Der er i de sidste år forgæves gravet efter levninger.

Litt.: Mogens Knudsen Hosum. De Templi Kippingensis in Falstria origine osv. 1707. H. F. Rørdam. Valfarterne til K., i KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1893–95. 433–86 og IV. 1895–97. 629. AarbLollF. 1931. 77–82. Schmidt. DH. 126.

Jens Bjørn i Kippinge pantsatte 1401 sin halve hovedgd. til Jens Trugilsen.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes kun een by, Kyppingy, der har 14 bol og 448 ørtug skyldjord, hvoraf kongen ejer 12 ørtug og Woghæn lige så meget; resten af so.s jord ejes sntagelig af selvejerbønder. Delingen i to byer, Ø. og V. Kippinge, har fundet sted før 1338, da Ø. Kippinge nævnes. Navnet på en mark tæt s.f. kirken, 1682 og 1785 Gamble Bye Toft, antyder sikkert den opr. bys beliggenhed.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje på V. Kippinge mark; af den ene er der endnu rester tilbage.

Befrielsessten rejst 1948 i Ø. Kippinge.

I V. Kippinge fødtes 1745 juristen og legatstifteren J. H. Schou.

Litt.: Byskrå trykt i Vider. I. 1904–06. 255–73. F. P. Blidstrup. Hvorledes Ungdommen red Sommer i By i Kippinge for 200 Aar siden, AarbLollF. 1924. 39–41.