Knebel sogn

(K.-Rolsø kom.) omgives af Agri, Vistoft og Tved so., Knebel vig og Rolsø so. En enklave i Vistoft so. Den østl. del af so. er en del af Mols Bjerge og har disses særlige karaktertræk m. enkeltbakker på over 100 m og derimellem dybe, slugtformede tørdale (Tinghule) og dødishuller. Bakkerne, der for en stor del er beplantede, rejser sig s.fra stejlt over de lave enge omkr. Skellerup å. Landbrugsjorderne hører til de bedre i hrd., men er dog ret sandede. Ud mod Knebel vig veksler klintkyst m. stenet strandeng.

Areal i alt 1961: 762 ha. Befolkning 26/9 1960: 497 indb. fordelt på 171 husstande (1801: 220, 1850: 280, 1901: 327, 1930: 544, 1955: 532).

I so. byerne: Knebel (*1425 Knudbyllj, 1446 Knudbul; u. 1786) og Knebel Bro (der næsten er sammenbygget) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 257 indb. fordelt på 84 husstande – m. kirke, præstegd., skole (en ny centralskole, Molsskolen, bliver opf. her), forskole (opf. 1914), bibl. (opret. 1880; 2150 bd.), missionshus s. 1011 (opf. 1921, arkt. Ginnerup), Hotel Mols Bjerge, filialer af Andelsbanken, Århus Privatbank og Landmandsbanken, politistat., Falcks Redningskorps, maskinsnedkeri og savværk, posteksp., telf.central og anløbsbro; Skellerup (1446 Scielrup; u. 1793). – Gårde: Lyngegd. (1487 Lyunghæ); Aldershvile; Skellerupgd. (1446 Scielrupgard); Hvingelsborg (1610 Huingelberigh, 1664 Huingelsborig).

K. so., der sa. m. Rolsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 336. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk, v.forlængelse og våbenhus (m. styrtrumsloft) fra gotisk tid samt over forlængelsen et lille, yngre tårn (1738). De romanske dele og forlængelsen er af rå og kløvet kamp; korets egetagværk og dele af skibets nok opr. N.døren er ødelagt, den plankeafdækkede s.dør i brug, men forhugget udvendig. V.gavlen har kamtakker. Apsiden har mod sædvane loft af brædder, det forlængede skib gråmalet bjælkeloft, mens koret dækkes af en gotisk krydshvælving, ved hvis indbygning korbuen blev udv. og forsynet m. spidst stik. Våbenhuset, af munkesten i munkeskifte, har spidsbuet dør, flankeret af retkantede glugger og kronet af initialerne CGARØ og årst. 1550, der mul. gælder den udstrakte skalmuring. På halvdelen af vestre tagflade »munke- og nonnetagsten«. Hele kirken er i 1700t. forsynet m. profilgesims og opskalkede tegltage; samtidig blev korets tag trukket ud over apsis. Fra rest. 1956 f. (arkt. Axel Skov) stammer de blyindfattede, rundbuede vinduer og gulvene af grå-gule fliser og gule mursten. – Ø. portal m. 3 renæssancepiller. En del mønter, der fremkom ved rest., den ældste fra o. 1400, er i Nationalmus. Ligkapel i n., fra 1890erne. På korbuens underside afdækkedes 1956 en yngre, medtaget indskr. – Inventar. Istandsat 1956-57. Nyt alterbord af stående, rektangulære granitkvadre m. lavt egetræsretabel, foran hvilket kors af eg. Det tidl. alterbord, ganske som i Bregnet og Skarresø (Ø. Lisbjerg hrd.), på våbenhusloftet. Den forrige altertavle, nyere maleri af Kristi bøn i Gethsemane, i klodset ramme, ophængt vestl. i skibet. Alterkalk, udf. i Stettin for Dal-regimentet; taget fra svenskerne ved Kristiansstad s. 1012 og 1676 tillige m. disken købt af generalmajor And. Sandberg, som if. indskr. på diskens underside først forærede sættet til sit regiment (Aarb. 1888. 121). Alterstager o. 1575, af sengotisk form. Ny, halvrund alterskranke af eg. Romansk granitfont (ophugget), m. glat, buet kumme på enkel firkantfod. Dåbsfad, o. 1618, af messing, m. syndefaldet, våben og initialer HS IS for Hans Skade til Rolsøgård og Ingeborg Sparre samt årst. 1618. Dåbskande som i Egens. Prædikestol omtr. som i Rolsø 1664 m. sen. apostelmalerier; den m. stolen samtidige himmel på loftet. Nye stole. Degnestol m. reliefskåret 1634, af fyr, m. retkantfyldinger og arkade i dørfløjen. En anden degnestol m. pult og renæssanceprofilerede retkantfyldinger på loftet. Ny orgelfaçade (tremmefyldinger og trekantgavl) m. orgel fra 1900t.s første del, leveret af A. C. Zachariasen, Århus. Kirkeskib, »Håbet«, Knebel, tremastet fuldrigger ca. 1930. Den ene lysekrone skænket 1924 af lærer Søren Nielsen, Strands. To ældre ligbårer, af stigeform, på loftet. Klokke støbt 1675 af Arent Kleiman. Gravminder. Epitafier. 1) 1661. Albert Jensen præst, † 1670, og to hustruer. Maleri på træ af de tre i rigt udsk. ramme; indskr. nu borte, 2) Hans Hendrichsen Holst, † 1772, præst, og hustru Birgitte Johanne Vonsen, hans stedsøn, Hans Nielsen Trellund, hans moder Cathrine Meyer og hans sidste hustrus søster.

Aldershvile tilhørte længe slægten Schade, men gik 1926 over til V. Buchtrup.

Hovedbygn. er opf. 1864 af Poul Poulsen (indskriftstavle); den er grundmuret og teglhængt og står i gule sten, m. gennemgående gavlkvist i midtaksen og svungne gavle.

Hethe Nielsen og Christine Christiernsdatter stadfæstede o. 1390 det skøde, som Christiern Nielsen af Vasekær gav hr. Jakob Olsen Lunge på Skeldorp og Skeldorp Fang.

I Tinghulen i Mols Bjerge, hvor K., Agri og Vistoft so. støder sammen, holdtes mul. tidl. Mols herredsting, og v.f. K. findes Galgebakken. Ca. 1688 flyttedes tinget til Ulstrup, da hrd. sammenlagdes m. Djurs Sønder hrd.; 1756 flyttedes det til Ebeltoft.

Knebel vig er næsten overalt 13 m dyb og omtales i Pont.Atlas som en rar og sikker havn, »der kan tage de største Orlogsskibe og næppe har sin Lige i Danmark« (N. Nielsen. Omkring Knebel Vig, AarbRanders. 1926. 138–42).

En hellig kilde, Skt. Hans kilde, har været i en stejlskrænt sø.f. skibsbroen (Schmidt.DH. 144).

I so. lå tidl. gdene Kirkerup (1664 Kirckerup) og Nedergård (1664 Neergaard, 1692 Nedergaard).

Skove: En del af Mols Bjerge, der ligger i so., er nu tilplantet, således tilh. en del, 24 ha, hvoraf ca. 20 ha tilplantet, A/S Vistoft so.s plantningsselskab. Andre plantager, som fx. Vesterskoven, 12 ha, tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 3 runddysser, en delvis ødelagt langdysse, et dyssekammer (polygonalt, m. stor dæksten, ved Skellerup) og 7 høje. En af runddysserne er den lidt nø.f. Knebel liggende Poskær Stenhus, vel landets mest imponerende runddysse, fredet allr. 1860; den har et femsidet kammer m. en vældig dæksten, to gangsten og en tæt kreds af 23 ualm. store, indtil 2 m høje randsten (afbildn. s. 561). Dernæst 7 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dyssekamre, en jættestue, 4 ubest. stengrave, og 4 høje.

K. og Rolsø var anneks til Tved indtil 1551, da den dav. præst Christen Rasmussen flyttede til Rolsø, hvorfra han betjente K. so.; siden er K. blevet hovedso.

I K. so. fødtes 1816 præsten og sprogforskeren L. Varming.

Litt.: Sofie Johansen. Erindringer om Forhold i K. omkr. 1860, AarbRanders. 1940. 88–97.