Kollerup sogn

(Fjerritslev kom.) omgives af Hjortdal so., Hjørring amt (Skræm so. i Ø. Han hrd.), Kettrup, Gøttrup og Klim so. samt Skagerrak (Jammerbugten). Den østl. del af so. er et storbakket morænelandskab med adskillige fremtrædende højdepunkter som Sønderbjerg (72 m) og Nordbjerg (83 m) i Hingelbjerge. Den vestl. del er delvis overfløjet af tykke lag af flyvesand, der er blæst op fra den hævede havbund og på sin vej næsten helt har udvisket den tidl. kystklint fra stenalderen. Denne forløber i en bue fra nø. til sv., markeret s. 512 dels ved stejle klinter og dels ved strandvolde, der skiller istidslandskabet fra det v.f. liggende uendeligt flade sletteland af hævet stenalderhavbund. Slettens ensformighed brydes af store parabelformede klitter (Nørremile, Søndermile, Bredevands bakker), der dog for længst er standsede, og hvis særpræg til dels er skjult af plantninger. Kollerup strand el. Grønnestrand benyttes meget til badning, foruden at der her tages store mængder af ral fra stranden. Kun mod s. har den hævede havbund nogen værdi som landbrugsjord, men selv i bakkelandet er jorderne de fleste steder mest sandede og af ringe kvalitet. Den største skov er Kollerup Klitplantage. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev-Åbybro (Fjerritslev stat.), hovedvej A 11 samt landevejen ml. Fjerritslev og Aggersund.

Areal i alt 1955: 4227 ha. Befolkning 1/10 1955: 2619 indb. fordelt på 791 husstande (1801: 461, 1850: 636, 1901: 1288, 1930: 2090). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 586 levede af landbrug m.v., 871 af håndværk og industri, 383 af handel og omsætning, 187 af transportvirksomhed, 184 af administration og liberale erhverv og 306 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Kollerup (1455 Koldrvp; u. 1822–23) m. kirke, skole (udbyg. 1939), forsamlingshus og maskinstat.; stationsbyen Fjerritslev (1552 Fierittzløff; u. 1822–23) – bymæssig bebyggelse m. 1955 i alt: 1935 indb. fordelt på 633 husstande (1930: 1502 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 117 levede af landbrug m.v., 778 af håndværk og industri, 361 af handel og omsætning, 166 af transportvirksomhed, 171 af administration og liberale erhverv og 286 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1939; sgpr. boede tidl. i Kollerup), skole (opf. 1887, udv. 1939), kom. realskole (indtil 1956 privat), tekn. skole (opf. 1934), administrationsbygning (opf. 1952) indeholdende bibl. (opret. 1960; 5000 bd.), missionshus (opf. 1935), alderdomshjemmet Solgården (opf. 1951), amtssygehus (opf. 1921–22, 21 pl.) m. epidemiafd., Ø. og V. Han hrd.s tinghus (opf. 1909) m. dommerkontor og politistat., apotek (opret. 1898), lystanlæg (indv. 1930), sportshal (Hanherredhallen), vandrehjem (i tekn. skole), dyrskueplads, Falcks redningsstat., biograf, Fjerritslev Kro, Grand Hotel, konditori, Fjerritslev Bank (opret. 1898; 31/12 1959 aktiekap. 675.000 kr., reserver 1,9 mill. kr., indskud 20,8 mill. kr., udlån 20,9 mill. kr.), Han Herreders Sparekasse (opret. 1858; 31/3 1960 indskud 20,1 mill. kr., reserver 3,1 mill. kr.); i Fjerritslev udkommer Fjerritslev Avis (opret. 1899); af industrier kan nævnes andelsmejeriet Dalhøj (opret. 1888, ombyg. 1925), andelsslagteri (opf. 1932), bogtrykkeri, betonvarefabr., jernstøberi og maskinfabr., bryggeri og chenillefabr.; der er jernbanestat., postkontor, rutebilstat. og telf.central; Brøndum (1401 Brwnnæm; u. 1822–23); Borup (1450 Borup; u. 1822–23); Andrup (1462 Amdrvp; u. 1822–23). – Saml. af gde og hse: V. Hingelbjerg (1455 Hingilberg; u. 1822–23); S. Hingelbjerg (u. 1822–23); Aldrup (* 1462 Altrop, 1479 Aldrop); Nr. og Sdr. Dromshave (* 1508 Droms waadtt, 1626 Drumbshafve, 1688 Nøre-, Synder Droms Hage); Grønnestrand m. grusgrave og stensorteringsanlæg samt badepensionat. – Gårde: Vestergd.; Østergd.; Graven (1664 Graffuen); Årup (1542 Aarup Gaard); Bjergegd. (1678 Bieregaard); Pedersbæk (1552 Persbeck); Gøttrup jernbanehpl.

K. so., der udgør Fjerritslev sognekom. og sa. m. Hjortdal so. ét pastorat, hører under Thisted amtsrkr., under 80. retskr. (Fjerritslev) og har tingsted i Fjerritslev, under 53. politikr. (Thisted), Thisted amtstuedistrikt, m. amtstue i Thisted, s. 513 under 51. lægekr. (Thisted), 59. skattekr. (Thisted), 19. skyldkr. (Thisted amtsrkr.) og amtets 1. folketingsopstillingskreds (Thisted). So. udgør 5. udskrivningskr., 544. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken består af romansk skib, sengotisk langhuskor, tårn i v. og våbenhus i s. samt kapel ved skibets n.side fra 1591. Det romanske skib, af hvilket kun flankemurene er bev., er opf. af granitkvadre på en svagt hulet skråkantsokkel, overvejende over forsænket hulstav. Begge døre er bev., om end i ændret skikkelse: s.døren vandret overdækket, n.døren, som er tilmuret, med rundbuestik, rekonstrueret af gule mursten ved sidste istandsættelse. Af vinduerne er kun bev. et rundbuet vindue med monolitoverligger i skibets n.mur med en 1952 fremdraget træramme. Fire andre monolitoverliggere er indmuret i kapellets n.mur, sammenstillet til to runde nicher, mens to sålbænksten sidder over dets n.dør. I et par udflyttede kvadre i ø.muren er der indhuggede linjer, som danner forsk., ikke ganske tydelige figurer, samt et skaktavlet felt. Fra den nedrevne † korbue stammer sandsynligvis et par svagt profilerede kvadre i n.- muren. I sengotisk tid, o. 1500 er det romanske † kor fortrængt af et langhuskor af genanvendt kvadermateriale og gule munkesten. Det falsede rundbuevindue mod s. er mul. opr. Ved sa. tid forhøjedes skibets mure, og der indsattes i hele bygn. fem fag noget uregelmæssige otteribbede krydshvælv og en noget kantet, spids korbue. Gavltrekanten i ø. er ommuret 1653 og 1681. Tårnet er ligeledes sengotisk af sa. materialer, udflyttede kvadre og gule munkesten. Dets krydshvælvede underrum, som nu er materialrum, har spids tårnbue og falset rundbuevindue mod s. De glatte kamtakgavle er fra 1600t. Også det to stokv. høje våbenhus mod s. er sengotisk med kamtakgavl fra 1600t. Det i otte hvælv delte kapel ved skibets n.side er forbundet med dette ved en stor fladrundbue. Dets nordl. del blev 1952 afskilret til fyrrum og præsteværelse, da hele bygn. undergik en gennemgribende istandsættelse. – Det romanske alterbord hviler på en firkantet pille med affasede kanter, og i den skråkantede plade er der en helgengrav. Det dækkedes tidl. af panelværk fra o. 1600. Altertavlen fra 1883 er et enkelt s. 514 snedkerarbejde med maleri fra 1898 »Den fortabte søn« og fløje med skriftsprog fra 1952. Kalk og disk fra 1701 af Lydolph Ridderhusen. Renæssancestager o. 1575–1600. Alterskranke 1719. Romansk granitfont med kraftig mundingsprofil og arkadeprydet pyramidestubfod (Mackeprang. D. 179, 181). Tinfad 1689 med barok-gravering. Prædikestol 1599, landlig efterligning af Ålborg-type med naive relieffer og samtidig himmel. Herskabsstole 1590 med våben og navne: Henr. Gyldenstierne og Mette Rud. Af et meget smukt monstransskab med drueklaser og fiskeblære-ornamentik samt rige smedejernsbeslag er selve skabet bev., nu på Nyborg slot. Klokker: 1) o. 1450–75 af PLP med »Ave Maria…« (en ældre ofte omtalt læsning med bl.a. »Maria til Nibe..« er fejlagtig); 2) 1620, Rudolph Borchardt. En dørfløj af brede egeplanker, fremdraget 1952, er indsat i n.dørens tilmuring. – Gravsten: 1) romansk, med fladrelief af Georgs-kors; 2) romansk, med ubest. figur; 3) fragment af romansk gravkors; 4) Povel Tamsen Bieregaard, † 1603; 5) Knud Jensen, † 1603; 6) Johan Mortensen, † 1605; 7) Marten Block, † 1610, og hustru Lisb. Pedersdatter; 8) sgpr. Jens Jenssøn Bloch, † 1725; 9) Else Thøgersd. Vium, † 17..; 10) herredsskriver Manderup Lund, † 1766; 11) herredsskriver Chr. Heinswig, † 1780; 12) sgpr. Iosias Holst, † 1788; 13) landvæsenskomm. Ove Nic. Møller, † 1801.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 97–109.

Filialkirken i Fjerritslev er opf. 1907 (indv. 22/12) ved arkt. K. Varming i nærmest senromansk teglstensstil. Den består af kor og skib med korsfløje samt tårn mod v., alt med blændingsgavle. I det indre er skibet tøndehvælvet. Altertavlen er et maleri af J. Wilhjelm (Kristi korsgang), og sandstensfonten er udf. af A. Bundgaard. Kirken kostede 30.000 kr., hvoraf staten tilskød 18.500. Hovedrest. 1957. På kgd. ligkapel opf. 1912.

1455 og 1473 nævnes væbneren Esge Bonde af Borup. 1462 betegnes han som bonde, skønt han hørte til adelsslægten Bonde af Thy, adlet 1430.

1455 nævnes Jap Skyttæ af Hingilberg, 1462 væbneren Bord Jensen i Amdrup (ɔ: Andrup) og 1470 og 1504 Ylfar Eskesen af Brøndum. Sidstn. år solgte han til prioren i Vrejlev kloster den del i Størup og Clettrup (i Skallerup so., Vennebjerg hrd., Hjørring a.), som han havde arvet efter sin hustru Dorte Pallesdatter og sine børn.

I so. har ligget et hus Bunken (1664 Bunchen).

Om et Skt. Jørgens Kapel i Kollerup (snarere dog i Kettrup so.; formodentlig har det stået i forb. med Skt. Jørgens Kilde i Kettrup so.) sluttedes 19/9 1474 det forlig ml. Børglumbispen s. 515 og Mourids Nielsen Gyldenstierne til Ågård, at der skulle ansættes en præst til at oppebære folks almisse og gave (se DMag. 3. rk. III. 1851. 268f. HistTidsskr. 7. rk. II. 1899–1900. 507).

Sognet har lidt meget af sandflugt i 1600t. (se bl.a. JySaml. 2. rk. II. 1889–90. 258–60).

Fjerritslev er nu den betydeligste by i Hanherrederne og har på mange måder antaget købstadspræg. I matriklen 1688 havde F. ejerlav 20 gårde og 14 huse med jord, ved beg. af 1800t. lå her en alm. landsby; ved anlægget af landevejen i 1830erne blev Kollerup kro flyttet hertil; 1850 oprettedes postekspedition, og byen blev knudepunkt for diligenceruterne Thisted- Ålborg og Fjerritslev-Aggersund. 1897 åbnedes Ålborg-F. banen og 1904 banen til Thisted, og dette medførte et stærkt opsving for byen. (B. Thorlacius Ussing. F., i Jydske Byer og deres Mænd. VI. 1917. Fjerritslev Grandebrev 1716, AarbThisted. 1939. 224–30. C. Klitgaard. Fra Hanherrederne. sst. 1956. 9–22).

På Grønnestrand er rejst en mindestøtte til erindring om Fr. VI.s besøg 1824. Genforeningssten 1921 ved Fjerritslev kirke. Befrielsessten i lystanlægget i Fjerritslev.

Skove: Omtrent midt i so. ligger Kollerup Klitplantage (ca. 460 ha) på kuperet terræn på kridtunderlag. Overgrunden er dækket af et sandlag. Plantagen, der tilhører staten, drives sa. m. Svinkløv Klitplantage, jf. omtalen af denne under Hjortdal so. s. 519).

Fredede oldtidsminder: Allr. Pont.Atlas nævner, at der »ved gamle Borup i Klitten og andetsteds i Sognet findes nogle hedenske Gravhøje, Stendysser og Offersteder«. So. er også meget rigt på oldtidsmindesmærker, af hvilke et stort antal er fredede: Nv.f. kirken et sekssidet dyssekammer med dæksten, ved Brøndum en langdysse og en jættestue, hvoraf kun nogle dæksten ses, i klitterne ved Andrupgård en noget forstyrret jættestue, hvori er fundet en flintøkse, pilespidser, ravperler og lerkarskår; dernæst 52 høje, hvoraf flere er anselige: Bavnehøj nø.f. Kollerup, Hvilshøj (1638 Huilshøy) ved Borup, Hvashøj ved Kollerup og 4 høje i Hingelbjerge. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to jættestuer, et ubest. stenkammer, to langhøje og 85 høje.

Flere steder i Kollerup plantage er der konstateret stenalderbopladser, hovedsagelig fra dolktid; i en mose er fundet 11 segle fra ældre bronzealder. På Hingelbjerge har der været 10 småhøje med jordfæstegrave fra vikingetid, flere med våben.

Litt.: Acta Arch. VII. 1936. 82–84.

Kollerup havde opr. Skræm so. i Ø. Han hrd. som anneks, fik 1823 tillige Hjortdal, der fra 1885 er eneste anneks.

I Brøndum fødtes 1777 brændevinsbrænderen Christen Brøndum, 1790 hans halvbroder og fagfælle Anders Brøndum.

Litt.: Joh. Skjoldborg. Kollerup og Skræm Sognes Tilstand og Beskaffenhed for 200 Aar siden, JySaml. 2. Rk. II. 1889–90. 257–68. Byskrå for Kollerup 1742, Vider. II. 1908–10. 40–51. AarbThisted. 1914. 36–41; 1920. 119–21; 1937. 65–71; 1939. 65–67.