Lindknud sogn

(L. kom.), hrd.s største, omgives af Holsted, Brørup og Læborg so., Anst hrd. (Bække so.), Slavs hrd. (Vorbasse og Hejnsvig so.), Skast hrd. (V. Starup og Fåborg so.) og Gørding hrd. (Åstrup so.). N.grænsen dannes af Ansager og Holme åer, v.grænsen delvis af Holme å; gennem so. løber Asserbøl bæk. Største delen af so. ligger på et ret højtliggende (Stenbjerg 103 m, Vittrup Bavn 101 m o.h.), svagt bølget, sandet terræn; sine steder, således i Klelund plantage, er jorden dækket af flyvesand. Mod n. langs Holme å findes et bælte af lagdelt sand, som v.på, omkr. Hovborg og Baldersbæk, breder sig til hedesletter; dette er dannet af en smeltevandsflod, der fra isranden i nærheden af det sted, hvor Vejlefjord-tunneldalen endte, strømmede mod v. i lavningen ml. Hejnsvig og Lindknud bakkeøer og fyldte denne m. sand. Der er endnu lidt hede i so., således n. og v.f. Hovborg, men det meste er opdyrket, og desuden er der store plantager (Baldersbæk, Klelund og Hovborg plantager). Gennem so. går landevejen Grindsted-Holsted-Ribe.

Areal i alt 1960: 8137 ha. Befolkning 26/9 1960: 1837 indb. fordelt på 521 husstande (1801: 287, 1850: 584, 1901: 1122, 1930: 1649, 1955: 1928). Indbyggerantallene for Lindknud omfatter den del af L. so., der udgør L. kom.; den øvr. del af Lindknud so. – 1960: 89 indb. fordelt på 29 husstande – hører under Hejnsvig kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen i Lindknud so. (kom.) sig i flg. grupper: 1095 levede af landbr. m.v., 266 af håndv. og industri, 68 af handel og omsætning i øvrigt, 86 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 210 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lindknud (1330–48 Lindeknut; u. 1793) m. Debel (o. 1525 Dybel; u. 1794 og 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 416 indb. fordelt på 139 husstande (1955: 361); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 145 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 42 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning s. 966 om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opf. 1964, arkt. Chr. Jensen), bibl. (i alderdomshjemmet; opret. 1870; 7150 bd.), missionshus (opf. 1922), kom.-kontor (opf. 1954), alderdomshjem (opf. 1957, arkt. F. Dahl Nielsen, 16 pl.), lystanlægget »Hedebakkerne«, stadion, markedsplads, kro, restaurationen Den gl. Skolegård (opret. 1949), Lindknud Andelskasse, ml. (el. drift), andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1912), to grusgrave og telf.central; Hovborg (*1451 Hoborg, o. 1525 Hoffbor; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 206 indb. fordelt på 73 husstande (1955: 243); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 16 levede af landbr. m.v., 72 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 38 af transportvirksomhed, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (opf. 1942, arkt. F. Dahl Nielsen) m. afdelingsbibl., lystanlæg, kro (opf. 1790), dambrug, andelsmejeri (opret. 1906, omb. 1912, arkt. Jørgensen; nedrevet og nyopf. 1931), savværk, minkfarm og telf.central; Okslund (o. 1525 Oslwndt, 1578 Ovslund) m. skole (opf. 1942, arkt. F. Dahl Nielsen); Vittrup (1392 Wytdorpe; u. 1793) m. skole (opf. 1942, sa. arkt.). – Saml. af gde og hse: Asserbøl (1532 Asszerbølle marck); Hyldelund (1578 Høllelund, 1606 Hyldelund); Klelund (o. 1525 Kleynlwndt, 1606 Klelund; u. ml. 1781 og 1789) m. skole; Gilbjerg (1580 Gilbierre); s. 967 Risbøl (i Hejnsvig kom.); Nr. Vittrup. – Gårde: Asserbølgd., optagelseshjem, tilhørende Dansk Forsorgsselskab (7,0 tdr. hartk., 182 ha; ejdv. 475, grv. 126); Moesgd. (i Hejnsvig kom.); Hedegd.; Tørsiggd.; Østerbygd. m. dambrug; Brunbjerggd.; Okslundgd.; St. Damgd.; Møllegd.; Gilbjerggd.; Debelgd.; Brunbjerg; Kongensvase; Mosevang; Kidholm (1664 Kiholm); Skovgd.; Ulvhøj; Pedersminde; Vittrupgd.; Tvedsborg; Tingbjerg; Råbjerggd. Plantageejendommene: Klelund (4,3 tdr. hartk., 1639 ha; ejdv. 476, grv. 144); Baldersbæk (4,5 tdr. hartk., 691 ha; ejdv. 668, grv. 167); Hovborg plantage (1,5 tdr. hartk., 458 ha; ejdv. 376, grv. 94).

L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 99. retskr. (Holsted) og har tingsted i Holsted, under 66. politikr. (Ribe), 62. lægekr. (Ribe), 26. amtstuedistr. m. amtstue i Ribe, 75. skattekr. (Anst m. fl. hrdr.s), amtsskyldkr.s 6. vurderingskr. (Malt hrd.s) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Bække). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 21. a og b lægd og har sessionssted i Holsted.

Den lille kirkes opr., romanske del udgøres af kor og skib af granitkvadre (koret og en del af skibet) og rå marksten på en karnisprofileret sokkel. Kor og skib har blytag. Det usædvanlig lave, teglhængte tårn mod v., der dog fra første færd har været højere, og våbenhuset foran skibets opr. s.dør er middelald. tilføjelser af tegl. Korets opr. n.- og ø.vindue samt skibets n.dør er bev. i tilmuret stand. Kor og skib har bjælkeloft; tårummet, der ved en rundbuet arkade er sat i forbindelse med skibet, har nu bjælkeloft, men har opr. været hvælvet; fragmenter af hvælvribbe ses over loftet i nv.hjørnet. Den ommurede korbue har nu profilerede kragbånd. I korets s.væg en gemmeniche. – På granitalterbordet, der formentlig er middelald., en altertavle fra o. 1625 med tre sen. indsatte nyere malerier (Den gode hyrde, Jesus og den samaritanske kvinde, Korsfæstelsen), fastklæbet på ældre malerier malet på træ (bl.a. Lovens tavler og Kristus på korset). Den smukke, romanske granitfont har bl.a. fire siddende menneskefigurer (Mackeprang.D. 345). Dåbsfad af kobber med tre sammenstillede fisk. På skibets n.væg senmiddelald. krucifiks. Prædikestolen fra 1600t. har opgang gennem korbuemuren. Nyere stolegavle af fyr, formentlig kopierende de gl. fra 1500t.s sidste halvdel, af hvilke dele indgår i de to øverste gavle. Alterstager af messing, begge m. indskr.: Frue Mari Margarite from / Fordi H: Lucas bad derom / miggav till Lindknud Kirke boer / Gud hende glæde i Engle Ckoer: 1710. Orgel fra 1954 (W. Hemmersam) i tårnrummet. Præsterækketavle fra 1951. Den senmiddelald., indskriftløse klokke er nu ophængt i en klokkestabel af beton på kgd. n.f. kirken. Tre senmiddelald. figurer af træ opbevares i museet på Koldinghus. Kirken hovedistandsat 1927 (arkt. Aage Bugge).

Kirkegården, der hegnes af gl. kampestensdiger, er i ny tid udv. mod v.

På kgd. er bl.a. begr. forstmanden Christian Dalgas, † 1939.

Filialkirken i Hovborg er opf. 1895 (indv. 26/1 1896; arkt. Wiinholt) i røde mursten og m. detaljer i romansk stil. Det er en centralkirke i form af et græsk kors m. tårn over skæringspunktet; i det indre har tårnet fladt, kassetteret loft, korsarmene tøndehvælvinger. Portal i v. m. søjler af kalksten. Over indgangen pulpitur og orgel fra 1909. Altertavlen er en kopi af Blochs Kristus i Gethsemane (af Olga Schmidt). Ved en hovedistandsættelse 1964–65 (arkt. Rich. Aas) blev tårnet skåret en smule ned, samtidig med at dets øvre del ommuredes og fik nye, smalle vinduer. Det opr., lave pyramidetag blev udskiftet m. et 9 m højt pyramidespir, ligesom alle skifertagene blev erstattet m. kobber. Interiøret blev nymalet af Erik Hansen, og der indrettedes et vindfang under pulpituret. Glasmosaikker (ved Poul Høm) påtænkes indsat i tårnvinduerne.

Litt.: Ribe Stifts Aarb. I. 1965. 6.

Asserbøl har været en adelig sædegård, der tilhørte Jens Juel til Hesselmed († 1552 el. 53), hvis enke Vibeke Lunge boede her 1580. 1607 ejedes den af sønnen Vincents Juels enke Elsebe Svave til Gjorslev († 1612) og kaldtes da endnu en sædegård, men 1609 var den beboet af bønder. Sen. har den tilhørt Manderup Abildgaard (1664: 10 tdr. hartk.).

Hyldelund oprettedes til adelig sædegård af Erik Juel til Hundsbæk († 1657). Fra hans opbudsbo s. 968 udlagdes den (6 tdr. hartk.) for 60 rdl. pr. td. hartk. til Manderup Due til Krastrup († 1660) og kom til dennes søn Jørgen Skeel Due til Sønderskov. Til 1680 var den fri for skatter, men 1687 eftergav kongen de fra 1680 resterende skatter og resolverede, at den herefter skulle anses som bondegård.

Klelund plantage ejedes fra 1874 af lensgreve F. C. Moltke, Bregentved, der ofrede meget på beplantningen. 1918 solgtes den til et kbhsk konsortium, der benyttede den til jagtejendom og 1919 opførte et lille jagtslot. 1925 solgtes plantagen af Revisions- og Diskontobanken i likvidation til stamhusbesidder Jørgen Sehested, Broholm, som 1937 for 200.000 kr. solgte den til grev L. N. Moltke-Huitfeldt.

Den meget herskabelige hovedbygning ligger smukt i plantagens sydl. udkant højt over Nørrebæk. Det er en grundmuret, men helt træbeklædt, toetages bygn., m. fint opskalket valmtag og bestående af en hovedfløj m. tværfløj på n.siden og lavere forlængelse i ø. Det kraftfuldt udformede bygningsanlæg er opf. 1919–20 af arkt. Alb. Oppenheim og Viggo Jacobsen på den gl. skovridergårds plads og gennemgik 1964 en omfattende modernisering.

Plantageejendommen Baldersbæk samledes og beplantedes 1891 af gross. Holger Petersen og tilhører nu Holger Petersens Fond.

Hovedbygningen har en landskabeligt meget smuk beliggenhed på en højde over Holme å i udkanten af plantagen. Den grundmurede, hvidkalkede, herskabelige villa er i én etage over høj kælder, prydet m. liséner og har højt mansardtag m. blå, gaserede tegl. Ejendommen er samlet og bygn. opf. 1904–05 af gross. Holger Petersen ved arkt. Vald. Ingemann. Langs indkørslen er opstillet en række fragmenter af den originale sandstensudsmykning på Børsen i Kbh. (hermepilastre m.v.), der udskiftedes og fornyedes 1902–06.

Neden for hovedbygningen lod gross.Holger Petersen 1912 i Holme å i det gl. skel ml. Slavs, Skast og Malt hrdr. rejse et herredsmærke til minde om hedens beplantning. Den ca. 3 m høje granitstele (skelpunkt-stenen) er udf. af billedhugger Anders Bundgaard og bærer, foruden indskr. og herredernes våben, portrætmasker af E. M. Dalgas, kromand Johan Kristoffer Sørensen, Hovborg, og skovrider J. C. Sørensen, Høllund Søgård, der var ledende i so.s beplantning. I parken er endv. opstillet en ligeledes af Bundgaard udf. portrætstatue af Holger Petersen.

Ved L. skole er der 1948 rejst en mindesten m. bronzemedaljon over gdr. Niels Thøgersen.

Ved gravning ved et gl. dige i Okslund fandtes 1867 127 mønter, hvoraf 16 da. fra Chr. IV (12) og Fr. III (4), resten især ty. og nederl., de yngste fra 1655.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 144 nr. 3.

Ved pløjning på en mark i Klelund fandtes 1899 en lerpotte m. 33 speciedalere, ty. og nederl., den yngste fra 1674.

I el. ved Klelund lå tidl. gdene Kalebøllegd. (1688 Calebøllegrd) og Palsbjerg (1688 Palsbierre).

De i O. Nielsens Efterretn. om Malt H. 1870. 149 omtalte Volde i Klelund ved Hærvejen er formodentlig naturlige Flyvesandsforekomster (AarbRibe. 1936. 46–54).

Skove: En del plantager. Hovborg plantage og Risbøl Moesgård plantage, i alt 458 ha (bevokset 413 ha), er anl. henh. 1866 og 1919. Ejd., der tilh. A/S Hovborg Plantage, er anl. på hede, indsande og i krat. Hovborg krat er vistnok levning af en gl. skov under Donslund. Det var kromand J. K. Sørensen († 1880), der allr. 1857 påbegyndte tilplantningen af Hovborg hede. Til minde om ham er der i plantagen 1905 rejst en mindesten (natursten m. indskrift). En anden mindesten er sa. sted rejst for kromandens svigersøn, sognefoged Peter Nielsen († 1912), der ligeledes har virket for plantningssagen. Hovborg plantage er i øvrigt den første fredskovsplantage, som blev anl. under ledelse af det 1866 oprettede danske Hedeselskab. Klelund plantage, 1639 ha, hvoraf bevokset 994 ha (bøg 9 ha, eg 21 ha, andet løvtræ 3 ha, nåletræ 961 ha). Plantagen er anl. ca. 1875 på til dels meget mager hede, flyvesand samt lidt agermark. Den tilhører greve L. N. Moltke Huitfeldt. Dele af plantagen ligger i Åstrup so. (384 ha), Holsted so. (34 ha), Fåborg so. (12 ha) og Starup so. (132 ha). En del (105 ha) af Stilde plantage, jf. Brørup so. s. 973, og en del (67 ha) af Baldersbæk plantage, jf. Hejnsvig so. s. 927, ligger endv. i Lindknud so. Galtlund plantage, 65 ha, hvoraf bevokset 45 ha, anl. 1912, tilh. fabr. Chr. Jacobsen, s. 969 Seest, pr. Kolding. Endelig findes der et stort antal mindre plantager, der i reglen hører under egnens gde.

Litt.: Mindefesten den 19de Juli i Houborg Plantage, Hedeselskabets Tidsskrift. 1905. 222–30. J. C. Sørensen. Nogle Meddelelser om Plantningssagen i Vorbasse og omliggende Sogne, smst. 1930. 101–04.

Fredede oldtidsminder: En runddysse, 5 langdysser og 31 høje. Vi træffer således her et ret stort antal store stengrave, som sa. m. tilsvarende mindesmærker i Bække og Vorbasse so. danner en anselig bygd. Runddyssen, Tinghøj, ligger i Klelund plantage; dens kammer har dæksten; ikke langt derfra ligger en anselig langdysse, 74 m lang m. kammer m. dæksten og 78 randsten. S.f. Klelund by ligger en 117 m lang langdysse m. 62 randsten og et kammer m. dæksten. Andre langdysser ligger ved Okslund, Gilbjerg og Vittrup. Af højene er et par ganske anselige: En v.f. Hyldelund og Præsthøj s.f. Lindknud, hvor der har været en stor højgruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser og 165 høje, de fleste enkeltgravshøje fra stenalderen.

L. so. var anneks til Brørup, indtil det ved reskr. af 29/11 1895 blev et eget præstekald; i kommunal henseende blev de skilt 1909. En del af Vorbasse so. (Baldersbæk, Risbøl, Moesgd.) henlagdes 1895 i gejstlig henseende under so., medens de 1913 i kommunal henseende kom under Hejnsvig.

Litt.: J. Nissen. Om Fattigvæsenet i Brørup og Lindknud Sogne i det 18. Aarh., AarbRibe. 1905. 153–64. Niels Thøgersen. Fra L. So., smst. 1928–31. 594–602. Sa. Fra L. So., udgivet af Aug. F. Schmidt. 1936. Peter Riemann. L. Fortid og Nutid 1953. Vald. Andersen. Hekse i L. so. 1620, AarbRibe. 1960. 126–34. J. Chr. Frederiksen. Den gl. Drivervej, smst. 1923–27. 403–18.