Norup sogn

(N. kom.) grænser i n. og ø. til Kattegat og Odense fjord og omgives i øvrigt af Skeby, Otterup og Hjadstrup so. samt Skam hrd. (Bederslev s. 314 og Krogsbølle so.). Til so. hører småholmene Leammer (6 ha), Trindelen (0,7 ha) og Ægholm (1 ha) i Odense fjord. Helt i v. hæver sig den ret anselige bakke Jeppeshøje (23 m, trig.stat.) bevokset med nåletræ og birkeskov, men ellers er terrænet lavtliggende og jævnt. Bl.a. rummer det flere inddæmmede og tørlagte arealer, først og fremmest Fjordmarken el. Egense fjord (tørlagt 1818 på initiativ af kancelliråd Elias Møller, Østrupgd.). I nv. fortsætter den i Vestermose. Næsten halvdelen af Fjordmarken (ca. 300 ha) hører til so. Inden for Hofmansgave inddigedes 1756 Møllestrand (83 ha), og inden for Erikshåb 1841 den s.k. Vigen, der fortsætter i mosen Gravemade. Denne er ligesom Øksemose i nv. en tidl. havbugt. Kysten mod Kattegat (Hasmark strand) er en ligekyst, beskyttet med dige og høfder (forstærket 1953/54), og her ligger en stor mængde sommerhuse, idet Hasmark strand er odenseanernes mest besøgte badestrand. Ø. herfor begynder den næsten 6 km lange, fredede Enebærodde, der skiller Odense fjord fra Kattegat. Odden er opbygget af strandvolde, på den snævreste del, Drejet, kun en enkelt, men på den bredere del, Hals, finder man indtil 12 af disse bag ved hinanden, varierende i højde fra 1,3 m til 2,3 m. For at skabe beskyttelse er der plantet lidt skov af bjergfyr og østr. fyr, men ellers ligger det meste af Enebærodde hen som hede med buske af ene og tornblad. På spidsen af odden ligger Enebærodde fyr, og herudenfor danner det 400 m brede Gabet indløb til fjorden. Mod v. omkr. Norup og Jeppeshøje er jorderne grusede, mens bunden på de mere lavtliggende, jævne jorder veksler ml. sand (ved Egense og på flere af de nu landfaste småsøer) og ler (Egensemark). På sidstn. sted ligger et par mergelbrud. Gennem den vestl. del af so. går landevejen Otterup-Bogense.

Areal i alt 1950: 2371 ha. Befolkning 7/11 1950: 1101 indb. fordelt på 319 husstande. (1801: 617, 1850: 843, 1901: 1078, 1930: 1158). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 684 levede af landbrug m.v., 206 af håndværk og industri, 44 af handel og omsætning, 32 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 102 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Norup (*1391 Nordorp, 1440 Northerop; u. 1784), m. kirke, præstegd. (opf. 1635, bindingsværk, stråtag), skole (opf. 1893) m. lånebogsaml. (opret. 1861, 3000 bd.), forskole (opf. 1915), forsamlingssal, andelsfrysehus (opf. 1951) og møbelfabr.; Hasmark (1447 Harsmarck, bestående af Østerballe, Vesterballe og Sønderballe el. Sønderby; u. 1784) m. filialkirke, skole (opf. 1898), forskole (opf. 1900), forsamlingssal, andelsmejeri (opret. 1889), andelsfrysehus (opf. 1949), maskinstation og andelselektricitetsværk (opf. 1913); Egense (1501 Eghens; u. 1797) m. forsamlingshus (opf. 1897). – Saml. af gde og hse: Skelsbæk Huse; Sønderby; Vestermarken; Egensemark m. andelsfrysehus (opf. 1951), mergelleje og grusgrav; Hasmark Strand (den østl. del Hals Huse) m. 2 feriehjem (»Drengekolonien« og »Pigekolonien«, foreningen »Opad«, børn fra Odense) og to hoteller (»Kattegat«, »Strandhotellet«). – Gårde: hovedgd. Hofmansgave (i alt 61,5 tdr. hartk., 626 ha, hvoraf 56 skov, ejdsk. 612, grv. 473, heraf under hovedgd. 55,9 tdr. hartk., 526 ha; ejdsk. 475, grv. 392); pumpemølle (opf. 1954) ø. herfor; Martinegd. – Enebærodde fyr (opf. 1869, hvidt tårn, 14 m, hvidt, rødt og grønt lys m. gruppeformørkelser, synsvidde 14 sømil).

N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under 41. retskr. (Bogense kbst. og Skovby hrd. med Lunde-Skam hrdr. s. 315 og grevskabet Roepstorffs birk), 30. politikr. (Bogense), Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Nordfyns lægekr. (Bogense), 34. skattekr. (Bogense) 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) og amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 135. lægd og har sessionssted i Otterup.

Kirkens skib og kor er romanske, af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Midt på hver af skibets flankemure ses et tilmuret romansk vindue. Allr. i senmiddelalderen er kvadermurene i vid udstrækning omsatte, hvilket dog er sket m. større skånsomhed end i nabokirken Otterup. Vistnok ved sa. lejlighed er v.tårnet opf. af munkesten på granitsokkel m. blændingsprydede kamtakkede gavle og trappehus i s. Tårnrummet, der har opr. krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en bred, spidsbuet arkade, meget lig gjordbuen ml. skibets to sengotiske hvælvingfag. Koret har fladt, gipset loft. I senmiddelalderen er også korbuen udvidet, og ved s.døren er opf. et smukt lille våbenhus, der har rigt udformet blændingsgavl med trappekamme. Ved dets opførelse er s.døren udvidet, og i soklen er anbragt krumhugne granitkvadre, utvivlsomt fra den romanske dørs buestik. Også koret fik blændingsprydet trappegavl, der dog sen. er ommuret. Ved kirkens n.side har stået et gravkapel fra 1756. I nyere tid er der ved kirkens mure anbragt støttepiller. En omfattende rest. er beg. 1956. – På kgd. moderne ligkapel. – Muret alterbord, formentlig senmiddelald. Altertavlen, der sa.m. prædikestolen er nystafferet 1955–56 (Ernst og Holmer Trier), er et højrenæssancearbejde fra ca. 1600, m. Fr. Quitzows og Pernille Ruds våben. I storfeltet fremdroges 1956 under et simpelt nadverbillede fra 1817 det opr. tavlemaleri, et interessant og værdifuldt opstandelsesbillede; i baldakinbuen fire fine evangelistbilleder fra 1700t. og i topstykket to små naive malerier, korsfæstelsen og gravlæggelsen. Malmstøbte sengotiske alterstager. Den senromanske døbefont er af gotlandsk silurkalk. Dåbsfadet, af sydty. type, er fra slutn. af 1500t. Prædikestolen er fra sa. tid som altertavlen og har i storfelterne sa. våbenskjold som denne. På skibets n.væg et grovt skåret sengotisk triumfkrucifiks. Stolestaderne har ensartede renæssancegavle; på en s. 316 del af dem er skåret stoleejernes navne, mændenes på sdr., kvindernes på ndr. side. De øverste stole er lukkede. På væggen ved mandsstolene en gl. knagerække. Nyt orgelpulpitur i tårnrummet. Over indgangsdøren en fin, gl. præstetavle samt mindetavle fra Hofmansgaves 100-års jubilæum 1884. I alterbordet er indsat tre små ligsten, en over præsten Niels Rasmussen Kraft, † 1659, en over Andr. Braabye, † 1800, samt en sten med initialer og årst. 1690. – Klokken, der er ophængt i en glug i tårnets ø.gavl, er støbt af Mattias Benning i Lybæk 1597. På kgd. stort familiegravsted for Hofmansgaves tidl. ejere, bl.a. N. Hofman (Bang), † 1855, og etatsråd N. E. Hofman Bang, † 1886. Andetsteds på kirkegården er begr. konferentsråd N. de Hofman, † 1785, og hustru A. C. Wellejus, † 1799, endv. Thomas Rørdam, † 1894 (sgpr. her 1873–79).

Filialkirken i Hasmark er en murstensbygn., bestående af langhus m. korrunding samt tårn i v., opf. 1892 efter tegning af arkt. E. Schwanenflügel. Kirken har bjælkeloft. Ligkapel på kgd. – Døbefontens kumme, af gotlandsk kalksten, stammer fra den 1555 nedlagte Egense kirke. På kgd. gravsted for slægten Hofman-Bang til Hofmansgave. Endv. er her begr. fysikeren, prof. Martin Knudsen, † 1949, der er f. i Hasmark.

Hofmansgave (tidl. Bøttigersholm, Roseneje, Qvitzowsholm) er opstået af 2 middelald. hovedgde: Knyle og Hasmark. Knyle nævnes 1483–90 som tilhørende Anders Drage. At væbn. Steen Ottosen (Huitfeldt) 1503 henføres hertil, skyldes utvivlsomt en forveksling m. Kile i Skovby hrd. Af K. oprettede Fr. Henningsen Qvitzow († senest 1622) Qvitzowsholm, som han 1588 forsynede m. en ny hovedbygn. Hasmark tilhørte 1447 væbn. Eyler, 1472 Henneke Malman, 1590 landsdommer i Fyn Morten Brok († 1591), hvis enke, fru Anne Jørgensdatter Skovgaard († tidligst 1607) 1591 solgte den til Fr. Qvitzow. Hasmark havde herefter fælles ejere m. Qvitzowsholm, men vedblev at bestå som en selvstændig gd., der dreves ved en foged. Som sådan nævnes 1637 Hans Clausen. 1631 beboedes gden af fru Lisbet Rosenkrantz († tidligst 1657), Hans Pogwischs enke. Efter Fr. Qvitzows død ejedes gdene af enken, fru Anne Eriksdatter Lykke († senest 1646) og derpå af sønnen, sen. oberst Henning Qvitzow († 1672), som 1656 skødede Hasmark hovedgd. m. bønder i H. by til sin fæstemø jomfru Birgitte Eskildsdatter Gøye, som han sen. ægtede. Som enke skødede hun 1677 de to gde samt øen Hals til svogeren Erik Qvitzow († 1678 som slægtens sidste mand). 1683 skødede hans svigersøn Chr. v. Pappenheim († o. 1705) gdene til sin fætter, landsdommer i Fyn Jens Rosenkrantz († 1695), der kaldte Q. for Roseneje. Hans enke, Beate Nielsdatter Sehested († 1696) ejede dem derpå og fulgtes af sønnen Jørgen Rosenkrantz († 1754), der formentlig lagde Hasmark ind under R. 1718 måtte han ved auktion afhænde denne, som købtes for 16.500 rdl. da. kr. af russisk resident i Hamborg Johan Friderich Bøttiger, der kaldte den Bøttigersholm og overlod den til datteren Constance. 1742 udlagdes den til kancelliråd Chr. Nøragger, der 1745 solgte den til Søren Lund til Damsbo. Efter dennes død solgtes B. for 27.400 rdl. ved auktion til Michel Lange til Krumstrup, hvis enke Karen Haurum 1759 skødede den til sin ældste søn Chr. Lange, der allr. 1760 skødede den til broderen, ritm., sen. major Johan Didrich Lange († 1822). Han solgte B. 1771 (skøde 1772) for 46.500 rdl. til broderen, overkrigskommissær Niels Krag Lange til Ørritslevgård († 1781). 1780 fik panthaverne konferensrådinde Schrødersee og fru Stiernholm indførsel på B., som de s.å. lod sælge ved auktion (skøde 1781) til oberstløjtn. Johan Fr. v. Bardenfleth til Harritslevgård († 1811), der 1783 skødede B. for 63.350 rdl. til konferensråd Niels de Hofman († 1785). Han fik den 24/2 1784 opret. til et stamhus (hovedgdstakst ca. 54, bøndergods ca. 343, Norup kirke m. jus patronatus og kirketiende 41 tdr. hartk.) under navnet Hofmansgave for sin søsterdattersøn Niels Bang, der forpligtedes til at antage de Hofman’ers navn og våben. 1801 overtog han selv bestyrelsen af H. og kaldte sig Niels Hofman, sen. Hofman (Bang). Han var botaniker og en dygtig landøkonom og gennemførte store forbedringer på H. Ved hans død 1855 overgik stamhuset til sønnen, sen. etatsråd Niels Erik Hofman (Bang) († 1886), der ligesom faderen var en kendt landøkonom. Allr. fra 1841 havde han H. i forpagtning, og 1843 grundlagde han et landvæsensinstitut her. Han fulgtes af sønnen, cand. polit., sen. hofjægerm. Niels Erik Hofman-Bang († 1929), under hvem stamhuset 1927 overgik til fri ejendom, uden at der blev afgivet jord til udstykning. Efter hans enke, Charlotte, f. Müllers død 1934 fik den ældste søn, cand. polit., sen. hofjægerm. Niels Oluf Hofman-Bang († 1951) af sine søskende skøde på H., som nu ejes af søstrene Inge, Ellen og Ebba Hofman-Bang. Ved deres død skal godset overgå til staten som planteforædlingsinstitut og dyre- og plantereservat. – Godsarkiv LAF.

Litt.: N. O. Hofman-Bang i DSlHerreg. II. 1943. 509–16. DLandbr. III. 1930. 709–12. Inge Hofman-Bang. Livet paa H., i Ernst Fr. Hansen. Herregaardsliv. 1953. 54–87.

Hovedbygn. beliggende på »Knyleøen«, der blev gjort landfast 1756, er opf. kort efter at konferensråd Niels de Hofman havde overtaget gden 1783. Den er opf. omtr. på det sted, hvor Fr. Quitzows bygn. lå, af hvilke de fleste var i så dårlig stand, at de måtte erstattes med nye. Hovedbygn. består af en n.-s.gående midtfløj i eet stokv. m. høj kælder og to sidefløje ligeledes i eet stokv., men uden kælder og derfor lavere end midtfløjen. Bygn. er smuk m. lyskalkede mure og røde halvafvalmede tegltage. Midtfløjen el. hovedhuset er sen. forlænget m. en bygn. mod n. Avlsgården mod v. er meget malerisk m. den tilsyneladende tilfældige gruppering af bindingsværksbygninger m. store stråtage. Mod ø. er der en smuk udsigt over det flade engdrag, og mod s. ligger den smukke, gl. have, der har mange sjældne træer og planter, hvoraf nogle har nået en størrelse, der ikke er alm. i vort klima, bl.a. et stort ekspl. af den i Danmark ret sjældne Gingko.

Skove: Nogen skov til Hofmansgave, nemlig i alt 56 ha, hvoraf løvtræ 16 og nåletræ 40. Arealet omfatter bl.a. den lille skov Charlottenlund samt plantageanlæggene på halvøen Hals.

Egense var i middelalderen eget kirkesogn, men ved klemmebrevet af 1555 befaledes kirkens nedbrydning, og so. henlagdes til Norup. Præsten boede dog til 1635 i Egense. Over en af dørene i laden til den tidl. præstegård stod KKO 1594 (præsten Knud Knudsen Odense, † 1634); denne gård brændte 1908 og udflyttedes. Kirken, der synes at have haft tårn, lå i byens sydøstl. udkant, hvor tomten stundom aftegner sig i den dyrkede mark ved afgrødernes stilling. 1931 blev en stor del af fundamenterne optaget og slået til skærver. Om kirkens font se under Hasmark kirke.

Om hovedgården Knyle (1483 Knylle, 1490 Knylæ) se ovf. Knyl(l)emarken ligger nv.f. Hofmansgave.

Genforeningssten i Norup by 1920. Befrielsessten i Egense 1946. Ved Erikshåb mindesmærke for hofjægerm. N. O. Hofman-Bang († 1951).

Ml. Egense og Hasmark ligger Grydestenen, en stor erratisk blok, nu spaltet i fem sten, de to største hver 2,5 m høje og o. 3,5 m lange (Schmidt. DK. 198).

Fredede oldtidsminder: S.f. N. højgruppen Jeppeshøje, 4 høje, hvoraf de 3 indeholder jættestuer. – Sløjfet: To andre høje i gruppen Jeppeshøje. Under N. 4 stengrave; under Egense. 2 stengrave og 3 høje, hvoribl. Kongshøj og Storehøj; under Hasmark 11 stengrave, hvoribl. en runddysse og en langdysse, og 9 høje, hvoribl. Ballehøj, der indeholdt en ældre bronzealders egekistegrav m. dolk og fibula; en anden indeholdt bælteplade, halskrave m.m.; under Hofmansgave 11 høje. – På s.siden af Romsø (sv. f. Hofmansgave) ligger en lille køkkenmødding. Ved Hasmark findes en boplads fra yngre bronzealder. Ved Norup findes en boplads m. hustomt fra ældre rom. jernalder, og en større urnegravplads fra sa. tid kendes fra Hasmark. Ved Jeppeshøje er fundet en gravplads fra germansk jernalder. Fra Eliasminde stammer et smukt, forgyldt, trefliget vikingetidsspænde.

Litt.: Aarb. 1919, 52–59, Acta Archaeol. XXI. 1951. 234–53. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 12.

I Norup so. fødtes 1616 Erik Quitzow, 1700 Werner baron Rosenkrantz, 1702 broderen Holger baron Rosenkrantz, 1803 etatsråd N. E. Hofman Bang, 1861 violinisten Holger Møller.

Litt.: FynskHj. VIII. 1935. 168–71; 1936. 124 f. Holger Rasmussen. Fiskeriet i Norup Sø o. 1770, Fynske Minder. 1954. Fyens Stiftstidende 10. Juni 1956 (om Enebærodde).