Risskov sogn

(Vejlby-R. kom.) omgives af Århusbugten, Århus kbst., Vejlby so. samt Randers a. (Egå so. i Ø. Lisbjerg hrd.), hvorfra det skilles ved Egås nedre løb. Største delen af so. er et af forstadsbebyggelse opfyldt, hævet marint forland fra stenalderen. Kun længst i s. strækker so. sig også op på morænens skråninger. Et strandvoldsparti ved Egås munding, Åkrog, er et yndet udflugtssted. Gennem so. går jernbanen Århus-Grenå (Risskov stat.) og ved skellet til Vejlby hovedvej A 15 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 365 ha. Befolkning 26/9 1960: 5893 indb. fordelt på 1766 husstande (1955: 5328).

I so. byen: Risskov m. Vejlby Fed, villaforstad til Århus, m. kirke, skole (opf. 1926–29), politistation, Statens Taleinstitut, Røde Kors hjem f. miljøskadede, privat plejehjem, biograf, badehotel, sommerhotellet Åkrogen, idrætsanlæg ved Bellevuestranden, filialer af Aarhus Privatbank, Handelsbanken i Århus og Aarhus og Omegns Bank, tømmerhandel (Poul Hansen), Kirsch boligmontering, jernbanestat. (kun til gods) og posteksp.

Statshospitalet ved Århus er opf. i årene 1849–51 og er tegnet af arkt. M. G. B. Bindesbøll. »Jydske Asyl«, som det dengang kaldtes, var beregnet til 30 helbredelige patienter, men allr. i 1856 vedtoges en udv., som blev tilendebragt i 1861 (arkt. F. Meldahl) og medførte en forøgelse af sengetallet til 400. Sen. tilbygninger (1887–88) muliggjorde indretning af særl. vagtafdelinger m. i alt 68 pladser. Siden 1888 er der af nybygninger opf. vaskeri, maskinhus og enkelte funktionærboliger. I årene 1934–41 var hospitalet genstand for en gennemgribende modernisering (arkt. Einar Andersen). Fra 1945 er undervisningen i psykiatri ved Århus Universitet foregået på hospitalet.

Hospitalet omfatter flg. afsnit:

Kvinde- og mandshospitalet med 698 sengepladser. Der modtages patienter fra Århus, Skanderborg, Randers og Ålborg amter samt Samsø af Holbæk a. Hospitalets ambulante virksomhed omfatter psykiatriske konsultationer, dels på hospitalet dels på Århus kommunehospital. Endv. er der etableret konsultationer i Silkeborg, Grenå, Randers og Horsens.

Behandlingen af alkohollidende og de retspsykiatriske opgaver varetages af en klinik, der såvel personale- som lokalemæssigt udgør en enhed, og som siden 1961 har haft lok. på statshospitalet. Retspsykiatrisk klinik har som virksomhedsområde: 1) Største delen af de hospitalsmæssige mentalobservationer for Fyn og Jylland og samtl. mentalobservationer fra politikredsene: Århus kbst, Hasle hrd., Hads-Ning hrdr. og Odder. 2) Psykiatrisk behandling og tilsyn m. pers., der er dømt hertil el. har vilkår herom i forb. m. anden retslig foranstaltning.

I efteråret 1961 oprettedes ved hospitalet en klinik for ambulant neurosebehandling. Den vil foreløbig få plads i et beskedent antal rum i psykiatrisk børnehospitals kælderetage. På længere sigt vil klinikken formentlig undergå udvidelser, når det påbegyndte nybyggeri er fuldført.

På hospitalets centrallaboratorium foretages undersøgelser af patienternes blod, urin, stofskifte m.m. Under sa. overlæge og til dels i sa. lok. har hospitalet et neurokemisk institut, i hvilket der udføres eksperimentelt prægede videnskabelige s. 199 undersøgelser. Laboratoriet lider stærkt under pladsmangel, der vil blive afhjulpet ved det pågyndte nybyggeri.

Hjernepatologisk institut, der åbnedes i 1949, foretager hjerneundersøgelser i tilknytning til statshospitalets sektioner. Instituttet havde først til huse i 3 små lok. i hospitalets hovedbygn., men flyttede i 1950 over i en rummelig villa (»Rislund«) i hospitalets nærhed, og disponerer der over 9 lokaler. Også for hjernepatologisk instituts vedk. er der planlagt betydelige lokaleudvidelser.

Forskningsafdelingen er en videreførelse af et psykiatriskdemografisk forskningsprojekt, som blev startet ved private midler (Ford Foundation) i 1957 af prof. Strømgren. Der er tilvejebragt velegnede kontorer og lok., og i løbet af 1961 blev der opret. en række forskningsstillinger ved hospitalet. Arbejdet omfatter først og fremmest en løbende registrering og statistisk undersøgelse af psykiske lidelser i befolkningen i dele af hospitalets modtageområde; desuden foretages arvebiologiske, psykologiske og andre kliniske undersøgelser.

I 1948 åbnedes de børnepsykiatriske konsultationer ved statshospitalet i Risskov. I efteråret 1956 påbegyndtes bygningen af et psykiatrisk børnehospital, og den første bygn. blev taget i brug i febr. 1958. Hele børnehospitalet indviedes i aug. s.å. (arkt. Poul Clausen og civiling. Jørgen Koch). Børnehospitalets indlæggelsesområde er hele Jylland og Fyn. Det rummer 3 sengeafdelinger, en dagobservationsafdeling og et ambulatorium.

I administrativ henseende udgør hospitalet en enhed. Der forefindes centralkøkken, centralvaskeri, maskin- og kedelcentral, snedkerværksted og gartneri.

Det ledende personale ved hospitalet består af den ledende overlæge, 7 overlæger og en inspektør.

Til hospitalet er der knyttet 3 plejehjem m. psykiatrisk tilsyn fra hospitalet: Råmosegård plejehjem, Tirstrup so. (se VII. 981), Dalstrup plejehjem, Villersø so. (VII. 918) og Plejehjemmet, Fabersvej, Randers (VII. 593). Endv. er der fra hospitalet og de tilknyttede plejehjem anbragt ca. 200 patienter i familiepleje. Dette antal har tidl. været langt større, men er år for år blevet mindre, og familieplejeinstitutionen vil formentlig helt ophøre, når pladssituationen bliver sådan, at patienterne kan anbringes på hospitalet el. plejehjemmene.

Hospitalets ældre kompleks består af et midtparti, der omslutter en aflangfirkantet gård, hvis østl. fløj er hovedbygn., i to stokv. m. kælder og et ottekantet tårn med kuppel midt på façaden, samt fremspringende partier med kamgavle, der også findes på sidefløjene; det er opført af gule mursten med skifter af røde sten. En stor udvidelse ved nybyggeri er påbegyndt 1962.

Hospitalet har egen kgd., hvor bl.a. hviler dets første overlæge H. Selmer († 1879) (granitsten m. portrætmedaljon) og overlæge Fr. Hallager († 1921).

Litt.: Fr. Hallager. Jydske Asyl 1852–1902. 1902. Det danske sygehusvæsen. 1962. 994 ff.

R. so., der sa. m. Vejlby so. udgør én sognekom., er et selvstændigt pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, Å. stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vejlby so. So. udgør sa. m. Vejlby so. 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde, 274. lægd og har sessionssted i Århus.

Hele Vejlby-Risskov kom. er bymæssigt bebygget og forstad til Århus kbst.

Risskov so. udskiltes 1/12 1940 i kirkelig henseende fra Vejlby so.

Risskov kirke, indviet 2. dec. 1934, er indrettet i en tidl. villa, opf. 1922 af arkt. W. Puck som bolig for fabrikant Fritz Clausen. Tanken om at lægge en kirke i det hurtigt voksende forstadssogn var fremme allr. 1919, men blev først realiseret 15 år sen., da arvingerne efter den nævnte villas ejer skænkede huset og en større sum til den kommende kirke (mindetavle ved hovedindgangen). Villaen blev da ombygget af arkt. Aksel Skov, med krypt i den tidl. kælder, kirkerum i villaens store hovedrum, hvor flere skillerum og lofter blev taget ned, og menighedsrum m.m. i første stokværk. Den opr. hovedindgang ved ø.-siden blev tilmuret; her blev alteret placeret, og som alterdekoration tjener et stort glasmosaikvindue, Korsfæstelsen, udf. af Kræsten Iversen, som også sen. i 1938 udførte glasmosaiker til de to flankerende mindre vinduer (indtoget i Jerusalem og opstandelsen). Hovedindgangen blev forlagt til v.siden i et våbenhus. Rummet er hvidkalket, træværket er af mørk eg, alter og font af italiensk granit. På v.væggen i 1. sals højde et orgel (Zachariasen). Efter at den egentlige kirke var fuldført, ombyggedes villaens sydøstre hjørnetårn, der tidl. var rundt, til et sekskantet kirketårn m. sadeltag og store glamhuller, fuldført 3. juni 1935; heri to klokker (de Smithske jernstøberier, Ålborg). Ved kirken er anlagt en kgd., der toges i brug 1938.

En genforeningssten, udf. af billedhugger Gerh. Mogensen, er 1920 rejst ved et vejkryds på Statshospitalets grund.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en ret anselig høj Rishøj lige n.f. skoven, hvor nu Villa Rishøj ligger.

Litt.: Regnar Knudsen. Vejlby-R. gennem Tiderne. 1955. Aug. F. Schmidt. Riis Skov. 1947.