Sanderum sogn

(S. kom.) omgives af Dalum, Stenløse, Bellinge, Brændekilde, Brylle, Ubberud og Pårup so. samt Odense kbst. Jernbanen mellem Odense og Holmstrup skiller so. i to vidt forsk. dele. Mod sø. ligger et ret jævnt, åbent land med frugtbar, leret bund, der langsomt skråner ned mod Odense å og dens dalgang af smeltevandssand. Bebyggelsen i denne del er landsbybebyggelse samt ved grænsen til Odense villakvarterer. Nv.f. jernbanen ligger derimod et ujævnt bakkeland, længst mod ø. af småbakket karakter, men i v. bestående af kuplede høje (94 m i Hesbjerg Storskov). Samtidig er egnen rig på småskove, moser og vandhuller, og jordbundsmæssigt er den lige så afvekslende. På et underlag af moræneler ligger småbakker med sand og grus samt enkelte større fladbakker med lagdelt ler (Bøllehøj), der udnyttes af teglværker. Bebyggelsen er mest spredte gårde og huse. So.s største skove er Hesbjerg Storskov, Grynborg skov, Vosemose skov og Øghaven. Ved Holmstrup store planteskolearealer. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Holmstrup stat.) og i sø. landevejene fra Odense til henh. Fåborg og Assens.

Areal i alt 1950: 2889 ha. Befolkning 7/11 1950: 2684 indb. fordelt på 716 husstande. (1801: 840, 1850: 1338, 1901: 1541, 1930: 1986).

1/6 1896 er et areal af Sanderum so. indlemmet i Odense kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 968 levede af landbrug m.v., 974 af håndværk og industri, 270 af handel og omsætning, 146 af transportvirksomhed, 103 af administration og liberale erhverv og 208 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sanderum (*1272 Sanderum, 1393 Sandrum; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole, forskole, forsamlingshus (opf. 1904) og ml.; Højme (1385 Hoghem, 1438 Høyome; u. 1797) m. skole, forskole, forsamlingshus (opf. 1902), bryggeri og maskinfabr.; Elmelund (o. 1510 Elmelund); Ravnebjerg (o. 1510 Raffneberg) m. filialkirke, skole m. bibl. (opret. 1941, 1000 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1905), maskinfabrik og (sv. herfor) teglværk; Holmstrup, stationsby (en del i Brændekilde so., se s. 212) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 188 indb., fordelt på 62 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950: 16 levede af landbrug, 67 af håndværk og industri, 49 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. mejeri, planteskole, maskin- og steatitfabrik, vandværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Dyrup (1497 Dyroppe; u. 1794) – bymæssig bebyggelse (forstad til Odense) med 1950 i alt: 427 indb., fordelt på 126 husstande–; Fåborgvej – bymæssig bebyggelse (forstad til Odense) med 1950 i alt: 269 indb., fordelt på 80 husstande –; Sanderum Tørvehave – bymæssig bebyggelse (forstad til Odense) med 1950 i alt: 359 indb., fordelt på 92 husstande; erhvervsfordelingen i de tre forstadsbebyggelser tilsammen s. 210 var 1950: 82 levede af landbrug m.v., 634 af håndværk og industri, 135 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 66 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv –, s. herfor Fyns Væddeløbsbane; Ruerne (o. 1510 Rwene); Enghave; Lettebæk Huse m. ml. (vandml. i Bellinge so.) og fodermelsfabrik; Stormarken m. ml.; Grisehuse (delvis i Dalum so.). – Gårde: Elsesminde (29,6 tdr. hartk., 132 ha; ejdsk. 490, grv. 290), 1919 købt af Odense kom.; Holmegd.; Vosemose (1610 Voszmosze); St. og L. Nydam; St. og L. Bøllemose (1610 Bøllemosze); St. og L. Grynborg (1688 Kragmose- el. Grynborggaard); Knudstrup (1610 Knudstrup); Lykkesminde; Højmegd.; Dyrupgd.; Ny Dyrupgd.; Fædresminde; Hesbjerg Storskov m. Øghaven, skovejendom, tidl. under Hesbjerg (2,8 tdr. hartk., 169 ha; ejdsk. 199, grv. 103).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 150. lægd og har sessionssted i Odense. S. hører sa. m. Odense kbst. m.m. under 61. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 27. politikreds.

Den anselige kirke var if. en nu forsv. indskr. på et stolestade i koret indviet Skt. Michael. Den består af tårn mod v. med våbenhus mod s., skib m. 2 korsarme, smallere kor samt halvrund apsis. Kernen er skib, kor og apsis, de 2 sidste dele opf. af tilhugne granitkvadre på en 3 skifter høj, ualmindelig rigt og kraftig profileret sokkel, mens skibet er af rå og kløvet kamp uden sokkel. I apsis sidder et opr. romansk vindue, hvis karmsten er prydet m. Skt. Michael og dragen og vinrankeslyng (nu delvis ødelagt af et i nyere tid indsat jernvindue). På korets n.side ses et tilmuret romansk vindue, ligesom rester af skibets s.portal endnu ses, mens den tilsvarende n.portal næppe mere kan skelnes. I den sen. middelalder undergik kirken store ændringer. Skib og kor overhvælvedes (1 fag i koret, 3 i skibet); ved den lejlighed blev øverste del af skibets v.gavl, der ses i mellemste tårnrum, nymuret i tegl. m. kamtakker, men uden blændinger. Sen. blev tårnet opført; skibets gl. syddør blev da tilmuret og flyttet til tårnets s.side, hvor en sengotisk, rundbuet døråbning i spidsbuet spejl stadig er i funktion. I tårnets n.mur ses et tilmuret vindue (el. højtsiddende dør?), spidsbuet udad, fladbuet indad. Det massive, ret lave tårn fik mod ø. og v. rigt blændingsprydede og kamtakkede gavle. Samtidig m. tårnet opførtes et våbenhus. Endelig fik kirken, ligeledes i sengotisk tid, to korsarme, n. og s. for skibets østligste hvælvingsfag, rimeligvis opr. bestemt til kapeller og næppe opf. helt samtidigt. Ndr. korsarm fik ottedelt hvælv, sdr. korsarm stjernehvælv; de kamtakkede gavle fik blændingsmønstre, særlig ejendommelig er ndr. korsarms halvcirkelformede blænding. – Apsis er afskilret fra koret ved indskudt mur (omtalt i denne skikkelse i Jacob Madsens visitatsbog). Skib, korsarme og apsis er tækket med bly, resten m. vingetegl. – I apsis og på korets n.væg er fremdraget en række romanske kalkmalerier fra o. 1250 (rest. af Kornerup 1895). Apsishvælvet har en fremstilling af Kristus i mandorla, omg. af evangelistsymboler; forneden en frise af siddende apostle. Korvæggen har dobbelte billedrækker; øverst ses vistnok Ruth og Boas, forneden Josva og Kaleb m. vindrueklasse, hjemkomne fra spejderfærden til Kanaan. I koret desuden sengotiske kalkmalerier: dommedag i korhvælvet, Kristoforus og Skt. Jørgen i korbuen (Nørlund og Lind. Danmarks romanske kalkmalerier. 1944. 274 f. Magnus Petersen. Kalkm. 63).

Muret alterbord; relikviekapsel herfra i Stiftsmus. Sengotisk, firfløjet altertavle, o. 1515, fra Claus Bergs værksted i Odense (V. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 30f., 40f.) m. relieffer i midtskabet af korsfæstelsen og fire scener af lidelseshistorien; i fløjene 16 figurer, de 15 (apostlene, Kristus, Maria og en helgeninde) fra en ældre tavle fra slutn. af 1400t.; fløjene har smukke malerier af lidelseshistorien, Maria og Michael, rest. 1941. Alterstager o. 1550–1600. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont m. trekløverbuer (Mackeprang.D. 388). Prædikestol 1631 m. arkader, dobbelte hjørnesøjler og malerier af Kristus og evangelisterne. To klokker, den ene støbt 1492 af Peter Hansen i Flensborg (Uldall. 227 f.), den anden fra 1635. s. 211 Gravsten: 1) o. 1550, m. Walckendorff- og Friisvåben, ved ndr. kirkegårdslåge. 2) Figursten købt fra Odense Gråbrødre kirke, over Christoffer Bang, vicarius i Odense, † 1599, og hustru (CAJensen. Gr. nr. 726 A).

Ravnebjerg filialkirke er opf. 1902 (indv. 21/12) i romansk stil efter tegning af arkt. J. Vilh. Petersen og består af kor, tøndehvælvet skib og tårn med spir mod ø. Opførelsessum 23.000 kr. I korbuens nicher billedskærerarbejder (dåb og nadver) af Nina Høegh. Alterbillede af J. C. Schlichtkrull (motiv Joh. 21,15). Kirkegård.

Skove: I v. en del skov, således Hesbjerg Storskov (108 ha) og Øghaven (45 ha), der tilsammen udgør en selvstændig skovejendom. Terrænet er fladt til stærkt kuperet. Øghaven ligger på et plateau med stærkt fald mod v. og s. Jordbunden er gennemgående velegnet til skovdrift, selv om stift ler forekommer i Øghaven. Træartsfordelingen: bøg 94 ha, eg og andet løvtræ 9 ha og nåletræ 45 ha. Andre skove: Vosemose skov (19 ha, hvoraf bøg 11, eg 1, andet løvtræ 2 og nåletræ 5 ha) til Vosemosegård, Grynborg skov (13 ha, hvoraf bøg 6, eg 1 og nåletræ 6 ha), der 1863 tilkøbtes Dalumgård (i Dalum so.) og St. Bøllemose (el. Kohave 17 ha, hvoraf bøg 9, andet løvtræ 2 og nåletræ 6) samt flere spredte småskove.

En forsv. landsby Østerlev (1471 Østerløff) har ligget ø.f. Sanderum. 1579 nævnes Østerløfgaard, 1664 Østerløeff Jord. Om endnu en forsv. landsby Torpe sø.f. Sanderum vidner marknavnene Taarpe Maal, Toropp Agre 1682. – Et hus Gedhuss nævnes i so. o. 1610. 1662 omtales husene Vittenberg, Nørrenberig og Schaufvenborg, det sidste i Højme. Ravnebjerg birk oprettedes 1719 for ryttergodset på Fyn med tingsted ved Ravnebjerg by. 1769 forandredes det til R. hrd., som 1804 forenedes med Odense hrd. Tingstedet var allr. 1783 forlagt til Odense.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Odense å nær Dyrupgde. er konstateret en boplads fra ældre stenalder.

Sanderum var anneks til Dalum til 1869; i kommunal henseende udskiltes det fra Dalum 1909.

I Sanderum so. fødtes 1791 litteraturhistorikeren N. M. Petersen, for hvem der 1875 er rejst en mindesten (bautasten med vers af C. Ploug).