Skørping sogn

(S. kom.) omgives af Gerding og Fræer so., Hindsted hrd. (St. Arden og Rold so.), Hornum hrd. (Gravlev og Buderup so.) samt Fleskum hrd. (Volsted so.). Det højtliggende og ret bakkede terræn har mod ø. en ujævnt kuperet overflade som følge af en isrand, der smeltede af på dette sted. Ved sa. lejlighed opstod de mange erosionskløfter, der gennemfurer bakkelandet ned mod Gravlevdalen. Medvirkende hertil har dog også været de mange kildevæld, der springer frem i bunden af disse. Et sådant typisk erosionslandskab er de smukke Rebild bakker, hvis store attraktion ikke mindst skyldes de store niveauforskelle ml. plateauets top (Sønderkol 102 m, Kejserbakke, Brunbakke) og dalbunden, som kun ligger få meter over havfladen. På siden af skrænten findes to tydelige terrasseflader, som er mærker efter isdæmmede floder. I stenalderen gik havet op i Gravlevdalen og jævnede dens bund ud, og endnu sen. fandtes der en sø, som nu er udtørret. Ved foden af skrænterne ligger de for deres fauna kendte kilder Blåkilde og Ravnkilde. Forbindelsen fra Gravlevdalen til plateautoppen ved Rebild nationalpark sker gennem den s.k. hulvej, Hørdalen. Andre erosionslandskaber findes ved Bækkedal s. 1109 og n.f. Skindbjerg, hvor Lindenborg å bøjer mod ø. Her findes den meget vandrige kilde Blåhøl. Mod s. ligger St. Økssø (36 ha), typen på en næringsfattig, brunfarvet sø. Den har kun afløb gennem en gravet rende. Meget store dele af so. er skovdækket, og det er Nordjyllands mest benyttede udflugtssted. Gennem so. går den jyske længdebane (Skørping stat. og Mosskov trinbræt) og en landevej fra Skørping mod nø.

Areal i alt 1955: 3951 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 2154 indb. fordelt på 642 husstande (1801: 435, 1850: 570, 1901: 1283, 1930: 1941). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 700 levede af landbrug m.v., 625 af industri og håndværk, 177 af handel og omsætning, 184 af transportvirksomhed, 161 af administration og liberale erhverv og 222 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 64 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gammel Skørping (* 1422 Skierping, Skiørping, 1461 Skyrpingh; u. 1797) m. kirke og forskole; Skørping stationsby – bymæssig bebyggelse med 1955: 1289 indb. fordelt på 424 husstande (1930: 1151); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 123 levede af landbrug m.v., 521 af håndværk og industri, 145 af handel og omsætning, 156 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 52 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. distriktskirken Skørping Nykirke, præstegd. (opf. 1928), Skørping borger- og realskole (opf. 1937, arkt. Charles Jensen, udv. 1955, arkt. Ansgar Skyum; skolen er købstadsordnet m. realafdeling for Skørping-Fræer skoleforbund og realafdeling for St. Brøndum-Siem-Torup og Gerding-Blenstrup kommuner), Skørping kom.s administrationsbygn. m. folkebibl. (opret. 1942; 4500 bd.) og kom.kontor, missionshus (Karmel, opf. 1894), politistat., sanatorium (se ndf.), apotek (opf. 1907), De gamles Hjem (opf. 1959), stadion, markedspl., biograf, Skørping Hotel, Skørping Turisthotel, filialer af Aalborg Diskontobank (tidl. Skørping Bank, opret. 1906; bygn. opf. 1928, arkt. E. Glahn) og Andelsbanken, andelsmejeri (indtil 1900 fællesmejeri, bygn. opf. 1951), savværk, imprægneringsanstalt, maskinfabr., cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Skindbjerg (1477 Skindberg; u. 1790) m. William S. Knudsens børnehjem; Rebild (1472 Ræbild; u. 1791) m. restauranter (Rebildhus og Rold Storkro), museum, vandrehjem og campingpl. – Saml. af gde og hse: Skindbjerglund; Ottruphuse (1477 Wbbedrop) m. ml. (ude af drift); Rebildtved m. skovfogedbol.; Rebild Skovhse (*o. 1490 Rebildt schoff) m. skovfogedbol. (Tøttruphus); Hellumtved; Skørpingholme; Skørpinglund; Mosskov m. bolig (Mosskovgd.) for skovrideren ved Buderupholm statsskovdistrikt, sommerrestaurant og jernbanehpl.; Hollandshus, skovfogedbol. og mindesten for Niels Erik Vangsted, der faldt i kamp med tyskerne 18/8 1943. – Gårde: Teglgd. (1579 Thegelgaard) (9,1 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 62 skov; ejdv. 256, grv. 108); Sverriggd.; Legensgd. (*1463? Legims mare, *1468 Legensmarck).

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Fræer so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 393. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib med udvidelser fra sengotisk tid: tårn i v., våbenhus i n. og kapel mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren er bev. i brug. Dens overligger er prydet med en arkadefrise ligesom i Gerding. Også s.dørens korsprydede tympanon er bev. Af de opr. vinduer ses ét på korets n.side, og en monolit-overligger s. 1110 er indmuret i s.kapellet. Indvendig er korbuen bev. med profilerede kragsten, og skibet har bjælkeloft, mens koret i sengotisk tid har fået et krydshvælv. Fra sengotisk tid er også tårnets underdel af genanvendte kvadre og munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig ved en spidsbue mod skibet. Overdelen af tårnet er bygget eller stærkt ombygget 1760, og pyramidespiret er fornyet 1928. Det store, krydshvælvede s.kapel er ved en spids arkade forbundet med skibet, og dets kalkmalede indvielseskors viser, at det må være opf. endnu i katolsk tid. Et fundament for et alter, der afdækkedes i kapellet 1951, kan næppe med rimelighed sættes i forb. m. det Helligkorsalter, dronning Margrete 1392 skænkede gods til for af holdelse af en ugentlig fredagsprædiken. Det sengotiske våbenhus har kamtakgavl med fladbuede blændinger og den fladbuede dør sidder i et spejl, foroven afsluttet af tvillingspidsbue. Bygn. er hovedistandsat 1928–29 (E. Packness) og 1952–53 (A. Skyum). – 1951 afdækkedes der sengotiske kalkmalerier på skibets s.væg – scener af lidelseshistorien i to arkaderækker – restaureret af E. Lind ligesom førnævnte indvielseskors i kapellet. – Altertavle o. 1600 med baldakin-overdel og nyere maleri, Korsfæstelsen, af A. Hou. Sengotiske malmstager på små løvefigurer. Romansk granitfont, glat kumme med rundstav ved mundingen og pyramidestubfod (Mackeprang. D. 196). Prædikestol fra beg. af 1600t. med moderne staffering. Lysekrone 1727, givet af Eva og Lauritz Schyom. Kirkeskib: moderne model af fregatten Jylland. Klokke 1757, støbt af Pieter Seest, Amsterdam, for Pieter Lange van Bergen. – Epitaf over sgpr. Gisbert Tonnisen Balchenberg, † 1648, med familieportræt. I tårnrummet skifertavle over Søren Madsen Wolf, † 1721. To gravkældre for slægterne Skyum og Edsen, længe tilmuret, åbnedes 1951 og indrettedes til varmekælder. Ligene nedsattes på kgd. (markeret af sten). På kgd. inden for diget, der slår et knæk for at give plads, er en hellig kilde, Helligkorskilden, som efter kaldsbogen skulle være opdaget af præsten Erik Mortensen Kjær († 1699). Ved oprensning er der imidlertid i kilden fundet mønter fra middelalderen, bl.a. Rostockerpenninge fra o. 1460–70, så den må være af langt ældre dato. Kilden genåbnedes 1924 på initiativ af Ålborg amts hist. samfund.

Litt.: Henrik Møller. Den »hellige« Kilde i Skørping, HimmerlKjær. XVI. 1927. 217–18. Schmidt. DH. 136.

Filialkirken i Skørping, Skørping Nykirke, er opf. 1913–14 (indv. 29/3 1914) efter tegn. af Charles Jensen i traditionel landsbykirkestil med kamtakgavle og hvælvet indre. Altermaleriet, Kristus og synderinden af Rud. Petersen, er skænket af dir. Christensen, cementfabrikken Norden, og orgelet 1923 af bankdir. A. Wraae. I diget omkring kgd. er indsat 20 store sten, der stammer fra et gl. kgd.-dige ved det nedlagte Tulsted kapel.

Teglgård, forhen Tersted (*1549 Terstedt). Efter reformationen boede Hellum herredsfogeder i lang tid på T., der tilhørte kronen, som 1663 mageskiftede den til rentemester Mogens Friis (af Vadskærgd.), der straks afhændede den (5 tdr. hartk.) m.m. til fhv. ridefoged på Ålborghus Mogens Jensen, hvis enke Karen Christensdatter († 1682) ejede den efter ham. Hendes sønnesøn Jørgen Lauridsen solgte 1693 T. (11 tdr. hartk., skovsk. 3, mølle og noget gods) til Hans Lange til Asmildkloster, der 1700 overdrog den til Søren Madsen Wulf, der 1720 måtte betale kongen 221 rdl. for reluitionsretten. I hans tid brændte gden 1704. Efter hans død 1721 kom T. til sønnen Søren Sørensen Wulf, som 1728 solgte den for 1000 sletdaler til sin svoger Niels Jensen Mørchs 3 børn, men 1742 blev T. (med gods i alt 37 tdr. hartk.) på auktion efter Niels Mørch († 1741) købt for 2305 rdl. af hans enke Vibeke Himmerig, som 1743 ægtede Anders Jokumsen Bregenholm († 1750), hvis bror Søren Jokumsen Bregenholm 1753 udkøbte sine medarvinger af T., men efter hans død s.å. ægtede hans enke Mariane Lemmich endnu s.å. Hans Aalum († 1762), hvorefter hun 1763 solgte T. til kancelliråd Niels Bjørn af Buderupholm. De to gde havde derefter fælles ejer til 1910, da Fr. Dahl solgte T. til P. Buksted, sen. til Klarupgd. Efter en del ejerskifter kom den 1918 til Chr. Knudsen, 1928 til dennes søn N. L. Knudsen. 1944 købtes den af den nuv. ejer A. H. Fenger.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 715–17. D. H. Wulff. Egholm Slot og Teglgd. JySaml. VII. 1878–79. 179–94.

Slottet Egholm (* 1372 Egholm, Yegholm, 1391 Ekholm castrum) solgte Hartvig Pogwisch 1372 til hr. Peder Iversen Lykke (Møllehjul-L.), hvis søn, hr. Iver Lykke 1374 solgte det til Valdemar Atterdag. 1391 gav dronning Margrete E. til Vor Frue kloster i Ålborg; bygningerne skulle nedrives og materialet anvendes til istandsættelse af klosteret, der forpligtedes til daglig at lade læse messer for giverinden og hendes forældre.

I so. nævnes tidl. Koversmølle (* 1511 Kogers mølle, 1664 Kouvers Mølle) ved Rebild.

Af Kovers mølle v.f. Rebild bakker ses dæmning og delvis mølledam. Nø.f. Ottrup Huse, ved s. 1111 afløbet fra den nu tørlagte Møgeldam, ses dæmning af en mølle, som antagelig har hørt til den tidl. landsby Ottrup (Obdrup), nu Ottrups Huse.

Skove: En stor del af so. er dækket af Buderupholm skovdistrikt, der tilhører staten, og som indgår i det betydelige Roldskovkompleks. Arealet er på i alt 2210 ha, hvoraf bøg 274, eg 123, andet løvtræ 19, nåletræ 1039, værnskov m.m. 200 og ubevokset 555 ha. Distriktet er sammensat af en hel række skove eller skovdele, således Nørreskov, Bjergeskov, Vedstedskov, Skørpinglund, Skindbjerglund, Bregneskov, Sønderskov, Hedekrog, Mosskov, Tvillingskov, Hesselholt (i St. Arden so.), Fællesskov, Vælderskov, Mørkeskov, Kyøskov samt Ørnebjerg, Rebild bakker og Ravnkilde bakker. Distriktets terræn er bølget eller bakket. Jordbunden er mere eller mindre lerblandet sand og indeholder ofte kalk. Fattig muld i bøgeskoven og ofte mor i granbevoksningerne. Bøgen befinder sig som regel mindre vel og står med en meget ringe tilvækst, bliver ofte lavstammet, kroget og beklædt med mos på stammen, hvorimod rødgranen vokser udmærket de fleste steder, men ofte beskadiges af den betydelige kronvildtbestand, der står i disse skove, idet dyrene skræller barken af den nederste del af stammen. En særlig kroget og forvredet bøgebevoksning er Troldeskoven. Inden for distriktets grænser ligger Store Økssø (33 ha), Mossø (ca. 4 ha) og Lille Økssø (ca. 1 ha). Totalt fredet er de meget naturskønne Rebild bakker med Ravnkilde bakker mod v., i alt ca. 200 ha, ligesom ca. 10 ha i Skindbjerglund (gl. naturlig egeskov).

Den dansk-amerikanske nationalpark i Rebild bakker er 1910 erhvervet for midler, indsamlet af ca. 200 dansk-amerikanere. Parken er overdraget den da. stat på betingelse af, at den bestandig skal henligge i naturtilstand. Den omgives af et lyngklædt jorddige. Parken indviedes ved et dansk-amerikansk stævne 5/8 1912, og her holdes årlig 4/7 en stor dansk-amerikansk folkefest. Rebildkomiteen ejer gården Hyldgårdsminde, hvor komiteen og dens gæster kan holde til. 4/7 1924 afsløredes Cimbrerstenen til minde om kimbrernes tog år 120 e.kr., en 2 m høj porfyrsten, forsynet med udhuggede reliefbilleder af billedhuggeren A. Bundgaard. Ved skovridergården Mosskovgård findes en jamboretteplads og ikke langt herfra »Forstrådens Gran«. I Nørreskov mærkes kildevældet Lille Blåkilde på skrænten mod Lindenborg å. Flere s. 1112 botaniske sjældenheder forekommer, således som det eneste sted i Danmark fruesko (Cypripédilum calcéolus).

I Skørping so. findes endv. Teglgården skov, 65 ha, hvoraf bøg 10, andet løvtræ 5 og nåletræ 50 ha. Bøgeskoven forekommer hovedsagelig som lange bælter ml. dyrket jord. Skoven tilhører propr. Aug. Fenger, Teglgården. Skørpingholme, 20 ha, hvoraf bøg 3, eg 4, andet løvtræ 2 og nåletræ 7 ha, tilhører skovejer A. Andersen, Skørping.

Litt.: K. Wiinsted. Buderupholm Bjergeskov, Flora og Fauna. 24. 1922. 65–68. Poul Lorenzen. Statens Nyerhvervelser paa Roldskov-Egnen, Dansk Naturfredningsforenings Aarsskrift. 1928–29. 141–42. Poul Lorenzen. Rold og Rebild, Danmark. Hæfte 14. 1941. 488–493, 501. Erik Struckmann. De store Nørrejyske Fredninger, Danmark. Hæfte 23. 1941. 806–07. Poul Lorenzen. Rold Skov og Rebild Bakker, Turistforeningens Aarbog. 1943. 89–104. Ved Ræbild Bakker, Ill. Tidende 53. årg. 1911–12. 564 f. Sigvart Werner. Rebild og Rold. 1928. E. Svendsen. The Rebbild National Park, Hedeselsk. Tidsskr. 1912. 279 f. Arnold Rasmussen. Ræbild Bakker paa Vrangsiden. 1933. Peter Riismøller. Rebild. Motiver og mål for udvandring og hjemfærd. 1952. Rud. Sørensen. Gamle Vejspor i Rold Skov, HimmerlKjær. XXXVII. 1945. 208–38.

Skørping sanatorium er opf. 1905 af Nationalf. til Tuberkulosens Bekæmpelse ved arkt. B. og V. Ingemann og består af en lang to stokv. høj hovedfløj med spir, lette stræbepiller ved foden og en række småkviste. Opr. var det kun for kvinder, men tager nu patienter – indtil 111 – af begge køn.

I Rebild findes Hjemstavns- og Spillemandsmuseet, et bindingsværkshus, opf. 1951 med tilbygn. 1954–60.

I Rebild nationalpark findes Blokhusmuseet, The Lincoln Log Cabin Museum, oprettet 1934; i et blokhus af form som pionerernes opbevares en del sager, der har tilknytning til de danske udvandrere.

Det fredlyste Egholm voldsted ligger tæt ved Lindenborg å i et engdrag, som på borgens tid stod under vand. N.f. det faste land hæver den afrundede borgbanke sig til 7 m højde, dens tværmål er 25 m. Nær midten ses fundamenter af et svært, muret tårn, af hvilket en betydelig rest skjuler sig under murgrus og jord. I 1700t. stod ruinen af tilhugget kamp og munkesten i betydelig højde. Langs s.siden, ind mod land, ses rester af en kronvold og spidsgrav, og denne angrebsside værnes desuden af en vold, som rejser sig i engen s. og tildels ø.f. borgbanken og skilles fra land ved en indtil 10 m bred, nu tilgroet grav. Mod v. og n. fortsættes denne vold ud i engen, hvori den er sunket ned, så kun 1/2 m er synlig over engfladen, den er opbygget af masser af tømmer, uafbarkede stammer, ler og gødning. Mod v. ud mod åen løber en vase, indrammet med pælerækker, mens en 15 m lang og 3 m høj dæmning ud fra borgbanken mod v. vistnok er udkørt fyld fra P. Haubergs forsøgsgravning omkr. 1890. En kort dæmning over den østre grav er snarest lagt under nedrivningen 1391. En lille aflang banke 50 m nø.f. borgbanken er måske en rest af ydervolden, mens en 30 × 30 m stor banke, 3 m høj, 20 m n.f. borgbanken har båret bygninger, fra hvis tomter kvadre er ført bort i nyere tid, bl.a. til Buderupholm. Overalt i engen v. og n.f. borgbanken står svære pæle nedrammet, og mange er i tidens løb trukket op. Egholm er Himmerlands betydeligste verdslige mindesmærke fra middelalderen (JySaml. VII. 179 ff. Kl. Gjerding. Hellum Hrd. 142 ff. HimmerlKjær. II. 520f.).

I Skørping præstegårds eng, 200 m s.f. Egholm slotsruin, ligger et cirkelrundt voldsted dækket af tørvelag, som ved dyrkning synker og røber voldstedets form ved systemer af volde og grave. Anlægget er regelmæssigt, borgpladsen er 17 m bred, ydre vold 5 m bred, og uden for denne igen en smal grav. Disse befæstninger omgiver borgpladsen mod tre sider, mens v.siden var beskyttet af åløb og sump. Palisader og tildannet tømmer fremkommer ved dyrkning.

Fredede oldtidsminder: Sognet er ualmindelig rigt på oldstidsmindesmærker, og takket være at en stor del af det er dækket af statsskov, er de fleste af dem bevaret: To dyssekamre, i Bjergeskov og Skørpinglund, en hellekiste ved Rebild og to i Sønderskov, 10 langhøje og 161 høje; anselige er Fruerhøj ved Skindbjerg, en høj på Skørping præstegårdsjord og Sortehøj og Limovnen ved Rebild. Navnlig Nørreskov, Skørpinglund og Mosskov er rige på høje, og der er også mange n.f. Rebild. – Sløjfet el. ødelagt: Ved sanatoriet en dysse, hvori fandtes en stridsøkse, et lerkar og 2 ravperler; dernæst 49 høje. – I en mose ved Rebild Skovhuse er fundet en kvindelig træfigur, der antagelig stammer fra jernalderen.

Litt.: P. Riismøller i Kuml 1952. 119–32.

I Skørping so. fødtes 1811 politikeren L. N. Bregendahl, 1857 ingeniøren Albert de Linde, 1892 nationaløkonomen Holger Koed.