Tryggelev sogn

(T.-Fodslette kom.) omgives af Langelandsbæltet, Magleby so., Østersøen (Vejsnæs bugt) samt Humble og Fodslette so. På det lidt bakkede underlag af fed, leret moræne ligger et større antal af de for Langeland karakteristiske kuplede grusbakker, fx. Skovlebjerg (45,7 m, trig. stat.), Rønnebjerg (41, 7 m), Limsbjerg (33,5 m) samt Pavebjerg (33,6 m). De mere jævne partier som n.f. Nørreballe og ml. Tryggelev og Østerskov består af stenfrit ler fra isafsmeltningstiden. Mod v. har so. andel i det 1883 inddigede og tørlagte Nørballe nor (30 ha), der afvandes kunstigt til Tryggelev nor og videre gennem en sluse i de foran dette opkastede strandvolde. De største skove er Tolsbjerg skov, Kildemarken, Hedevænge og Præsteskov. Gennem so. går jernbanen (Tryggelev stat.) og landevejen ml. Rudkøbing og Bagenkop.

Areal i alt 1950: 1174 ha. Befolkning 7/11 1950: 736 indb. fordelt på 219 husstande. (1801: 428, 1850: 768, 1901: 714, 1930: 751).

I sognet byerne: Tryggelev (*1231 Thruggeleue; u. 1789) m. kirke, præstegård, forskole, skole m. sognebogsaml. (opret. 1925; 2100 bd.), andelsmejeri (siden 1901, opret. 1890 som fællesmejeri), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Nørreballe (u. 1789) m. trinbræt; Kinderballe (1328 Kinnæfæmting, 1478 Kynbale; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Østerskov (1577 Østerschoufs Huse) m. skole og forsamlingshus; Ormstrup (*1412 Ormstrup); Præstemarken; Slåvænget. – Gårde: hovedgd. Lykkesholm, under Tranekær (*1459 Lyckesholm; 10 tdr. hartk., 61 ha); Nørreballegd.; Kinderballegd. (se ndf.); Rolighed.

T. so., der sa.m. Fodslette so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 89. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, består af romansk kor og skib, sengotiske tilbygninger: sakristi mod n. og våbenhus mod s. samt v.tårn, der indeholder gotisk murværk, men i det væsentlige er fuldført 1646 og en del ommuret 1830. I den romanske bygn. er koret opf. af granitkvadre, mens skibet er af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. Af opr. enkeltheder spores n.døren og et tilmuret vindue. Bl. de sengotiske tilføjelser, alle af røde munkesten, synes våbenhuset i s. ældst m. foroven noget ombygget blændingsgavl, der har syv næsten ens høje spidsbueblændinger under to sen. latinske kors. Det hvælvede sakristi ved korets n.side har tre fladbueblændinger under et helt omløbende kamtakbånd. Det uanselige tårns nederste dele er ligesom tre af skibets vinduer og korets enkle blændingsgavl fra reformationstiden, men i øvrigt er det fra 1600t., fuldført 1646 af Chr. Rantzau. I glamhullernes sålbænke ligger der flade tagpander. I det indre har kor og skib pudsede træhvælvinger, indsat 1872 i st.f. det tidl. bjælkeloft. Jernvinduerne er fra sa. tid. – Altertavlen er et maleri fra 1858, Kristus og kvinden ved brønden, sign. F. [C.] L[und]. Sengotiske malmstager. Alterkrucifiks af sølv, givet 1895 af familien til en ty. marineløjtn., druknet ved Langeland og begr. her, indtil liget 1894 førtes til Tyskland. På alteret Chr. IV.s bibel. Romansk granitfont, sydfynsk type, glatkummet (Mackeprang. D. 114). Prædikestol 1872. Klokke 1717, Conrad Klemann, Lybæk. – Epitafier: 1) 1673, sgpr. Erik Christensen Humble, † 1674, hustru og datter, m. portrætter og dødsengel; 2) 1697, provst Axel Pedersen Weile, † 1709, m. to hustruer og fjorten børn. I korgulvet romansk gravsten af granit. I kgd.s s.side en sengotisk kirkelade af kamp.

På kgd. er begr. politikeren Asger Karstensen, † 1945.

I landsbyen Tryggelev må der have ligget een, mul. 2 væbnergde i senmiddelalderen. 1460–76 nævnes væbn. Niels Mogensen i T., 1478 hans søn Mogens Nielsen; begge hørte til den langelandske adelsslægt, der førte et ben i sit våben (Thiset AS A XVIII 9). Yderligere s. 971 nævnes 1457–76 væbn. Hans Kortsen i T. (m. en bjørn i våbenet: Thiset AS C I 3). Sidstn. arvede efter sin hustrus fader væbn. Peder Modescal (Mødeskal) til Skovsgård († senest 1459) det nærliggende Lykkesholm m. tilh. gods (herunder en ved gden liggende mølle), som han 1478–79 skrev sig til. Hans søn Mikkel Kortsen må have arvet L., som siden hans søn igen Hans Mikkelsen Kortsen († før 1555) 1536 ejede. Sidstn.s søn Hans Hansen Kortsen († tidligst 1577) skrev sig til L. Hans brødre Mikkel Hansen Kortsen og Jep Hansen Kortsen, begge i Tryggelev, skødede senest 1555 deres arvelod i L. til Frands Brockenhuus til Brangstrup († 1569), som 1553–60 var lensmand på Tranekær, men som dog ret snart igen afhændede sine dele af L. til Mads Olsen Kortsen og medarvinger. Ved de vidtdrevne arvedelinger opstod der 1547–58 en række retslige stridigheder. Jens Hvas til Fodslette havde en årrække L., som dog fradømtes ham 1553 og atter 1558, idet medlemmer af slægten Kortsen (herunder ovenn. Mads Olsen Kortsen) beviste, at de havde erhvervet de 23 dele af de 24, hvori gden efterhånden var blevet opdelt. I 1600t.s begyndelse ejedes L. vistnok af landsdommer Rudbek Pors til Skovsgård og Øllingsøgård († 1609), der var g.m. Kirsten Eriksdatter Norby (af Uggerslev) til Vestergård († 1655); deres datter Karen Rudbeksdatter Pors, da enke efter Bendt Petersen v. Deden til Møllegård og Skovsbo († senest 1641), ejede indtil 1647 L., som hun d.å. solgte til søsteren Anne Rudbeksdatter Pors, der 1648 blev g.m. Mogens Eriksen Kaas (Sparre-K.) († 1655) og endnu i matriklen 1664 opføres som ejer af L. hovedgd. Deres søn Otte Kaas arvede L., som han 1689 søgte om tilladelse til at lægge under Holmegård som bøndergods; han købte 1704 Nedergård og Nygård. Efter hans død 1716 overtog sønnen sen. oberstløjtn. Hans Ditlev Kaas L. og Holmegård; han døde 1748 og efterlod sig som arvinger to døtre, Sophie Dorothea Kaas (g.m. ritmester Rudolf v. Offenberg) og Hilleborg Sophie Kaas (g.m. oberstløjtn. Carl Fr. Steensen til Steensgård). 1749 erhvervede Fr. greve Ahlefeldt på Tranekær den halve del af L. og Holmegård, 1755 – efter 6 års processer ml. ovenn. arvinger – for 41.000 rdl. den anden halvdel af de to godser. 1765 henlagde greven L. m. andre godser under det nyopret. stamhus Ahlefeldt (se nærmere under Broløkke). Under dette har L. derefter hørt indtil stamhusets overgang til fri ejendom 1928, da der i h.t. lensloven n.å. afgaves 53,1 ha jord, som udstykkedes i 6 selvstændige brug og 2 tillægsparceller, og yderligere 1929 72 ha, der udstykkedes i 7 selvstændige brug og 8 tillægsparceller. s. 972 Hovedparcellen overgik til stamhusets hidtidige besidder Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig († 1947). Den nuv. ejer er kmh., hofjægerm. Kai Benedicht lensgreve Ahlefeldt-Laurvig.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 367 f. Kolderup-Rosenvinge. Gamle danske Domme. 1. Saml. 1842. 201 f.; 2. Saml. 1844. 221–24. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 39 f.

Tryggelevgård blev opret. o. 1700 til mejerigd. under grevskabet Langeland af gden Knepholm, der tidligst nævnes 1587, hertil lagdes o. 1717 Ormstrupgård, der skal være dannet af 2 gde i landsbyen Ormstrup (se ndf.) samt endnu 2 gde. – T. blev udstykket i forb. m. grevskabet Langelands overgang til fri ejendom 1928, idet der af dens areal (199 ha) 1931 afgaves 178,6 ha til staten i h.t. lensloven; det udstykkedes i 26 selvstændige brug og 4 tillægsparceller.

Litt.: V. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 383. DLandbr. III. 1930. 326, 369.

Ovenn. Ormstrup, der nævnes tidligst 1412 og endnu omtales 1633, må være nedlagt før 1660, idet den ikke omtales i matriklerne af 1664 og 1688. – Ved udstykningen af Tryggelevgård (se ovf.) genoptoges navnet Ormstrup som betegnelse for den nyopret. bebyggelse af husmandsbrug.

Skove: Største delen af skovarealet hører under grevskabet Langeland, således Tambo skov (5 ha), Kildemarken (15 ha), Tolsbjerg skov (Lykkesholm skov, i alt 63 ha, hvoraf ca. 40 i Tryggelev so.) og Hedevænge (9 ha). Herudover flere småskove i so., således 5 ha til præsteembedet.

I so. nævnes forhen Pavelundsgård (1690 Paulun, Pont.Atlas. Pavelunds-Gaard). Tryggelevgård hed tidl. Knepholm (1587 Knepholm), Kinderballegård tidl. Bosgård (1462 Boesgardh).

Fredede oldtidsminder: På Tryggelevgd.s mark findes en langdysse, to sten af et i øvrigt sløjfet dyssekammer og to jættestuer, hvoraf den ene er velbev., fritstående, m. kammer af 12 bæresten og 3 dæksten. I Tolsbjerg skov en jættestue, 5 bæresten af en anden og to stenkredse. Ved Tryggelev nor 3 store høje. – Sløjfet: En langdysse, 7 andre dysser og ubest. stengrave og 6 høje, hvoraf de to var store og lå i forlængelse af de 3 bevarede ved Tryggelev nor. – I Rørløkke mose er fundet flere lerkar fra yngre stenalder samt to bronzelurer af en ret primitiv type.

Litt.: H. C. Broholm, W. P. Larsen og G. Skjerne. The Lures of the Bronze Age. 1949. 23–24.

N.f. Lykkesholm ligger en naturlig af Lavninger omgivet Banke, som formodes at være et Voldsted. Der skal her være fundet Munkesten, nu ses enkelte store Kampesten. Randen af Banken er bevokset med gl. Bøgetræer. I Ø.siden ud mod Vejen har der været gravet Grus. Et højt Kampestensdige danner nu Hegn her. I Lavningen tæt ved Banken er der fundet en gl. stenlagt Vej.

Over en Mose i Tolsbjerg Skov kan følges et Stykke af en stenlagt Vej.

Tryggelev var if. Pont.Atlas. delt i 4 parter (Nørre, Øster, Sønder og Kinder Balle).

Litt.: J. F. Fenger. Tryggelev-Bogen, KirkehistSaml. II. 1953–56. 452–72.