Valsølille sogn

(Jystrup-V. kom.) omgives af Kbh.s amt (Kirke Hvalsø og Særløse so. i Volborg hrd.), Jystrup, Vigersted og Haraldsted so. samt Holbæk amt (Kirke Eskilstrup og Soderup so. i Merløse hrd.) I so. en enklave af Jystrup so. Mod s. findes en af jævne kupler besat højtliggende flade, der sænker sig i østl. retning mod den 94 ha store Valsølille sø, hvori en skovklædt ø. I v. ligger den afdrænede og opdyrkede mose Jungen. Mod n. bliver terrænet mere skovrigt, og der optræder moser og søer, som Gårdsø (65 m o.h.), Kongedam (79 m o.h.) og de tørlagte Hundevad og Glostrup søer. Op over det omgivende land rejser sig en del stejlkantede, fladtoppede bakkeknuder, der rummer flere af Sjællands højeste punkter, fx. Højbjerg (118 m), Lindebjerg (103 m) og Galgebakke (107 m). Om Gyldenløveshøj se Jystrup so. Sandede jorder forekommer fx. v.f. Valsølillegd., men i øvrigt er jorderne for en stor del lerede og mange steder vandlidende, især mod n. I det skovrige so. ligger Vesterskov, St. og L. Høed skov, en del af Mortenstrup skov og de udstrakte Højbjerg skove med underafdelingerne Kildeskov, Klejnsmedskov, Svalmstrup Fredskov, Avnstrup skov, Fåretykke, Folehave, Hoppeold Fredskov m.fl. Gennem so. går den nedlagte midtsjællandske bane.

Areal i alt 1950: 2171 ha. Befolkning 7/11 1950: 620 indb. fordelt på 164 husstande. (1801: 451, 1850: 713, 1901: 705, 1930: 676).

I sognet byerne: Valsølille (1331 Walsyo, 1429 Walsyølille; u 1800) m. kirke, for- og hovedskole (opf. 1829); Høed (*1259 Høtwid; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Hoppeold; Svineold; Avnstrup (1256 Ansthorp); Svalmstrup (1256 Svalmsthorp; u. 1795); Klaringen; Krogen; Keldeskov Huse; Bendtskov Huse; Kalveskov Huse. – Gårde: Hovedgd. Skjoldenæsholm (1365 Schioldenes), tidl. fideikommisgods, hvorunder i alt hører 212 tdr. hartk., 2531 ha, hvoraf 1466 skov; ejdsk. 3332, grv. 2018, deraf hovedgd. 40 tdr. hartk., 363 ha; ejdsk. 605, grv. 334; Valsølillegd. (under Skjoldenæsholm, 50,6 tdr. hartk., 330 ha; ejdsk. 643, grv. 439); Laurentiuslund (under Skjoldenæsholm); Højbjerggd. (1429 Høghebierg). – Nebs Møllegd. (1496 Nebsmølle), hjem for psykisk vanskelige børn. På grænsen til Kirke Eskilstrup so. et missionshus (Siloam). Traktørstedet Kuskehuset ved Skjoldenæsholm.

V. so., der sa.m. Jystrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 70. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken er en romansk bygn., apsis, kor og skib, af frådsten, kridtsten og små kampesten. Apsis har over skråkantsokkel smalle lisener, der bærer dobbelte rundbuer, i midtfaget forstyrret af nyere, nu tilmuret fladbuevindue. Begge de rundbuede døre er kendelige, i s. udvidet, i n. tilmuret. Af skibets seks vinduer ses de to vestl. i s. begge tilmuret. Apsis har opr. halvkuppelhvælv, mens den ret smalle korbue synes noget omdannet med moderne rundbuenicher i vangerne. Af opr. tagværk ses tømmerhuller i korets ø.gavl. I sengotisk tid har koret fået krydshvælv, og ved sa. tid er der i s. opf. et våbenhus med brede spidsbueblændinger og små cirkelblændinger. V.tårnet er ligeledes sengotisk med hvælvet tårnrum, men dets øvre dele er stærkt ombygget o. 1600 og o. 1750. I mellemstokværkets s.mur fladbuet dør med fritrappe af træ. Skibet har fladt loft fra 1700t. med stor hulkel. Bygn. er rest. o. 1880. – 1932 fremdroges i apsishvælvet spor af romanske kalkmalerier, der ikke kunne bevares. – I alterbordet rester af opr. frådstensalter. Altertavlen er fra første halvd. af 1700t. med korintiske pilastre og våben for F. A. greve Danneskiold-Laurvig († 1754) og Ulrikke Eleonore Reventlow. I storfeltet maleri: Kristi dåb sign. P. Raadsig 1863. Alterstager o. 1625–50. På alteret Chr. IV.s bibel med sølvbeslag fra 1637, bl.a. våben for Iver Vind og Helvig Skinkel. Bibelen er if. vers af sgpr. Johs. Zuschlag på forsatsblad skænket 1763 af enkegrevinde Anna J. Danneskiold-Laurvig, »en bibel-elskerinde«. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang.D. 405). Glat dåbsfad o. 1650–1700. Prædikestol i ungrenæssance 1579 med portalfelter, hvori intarsia. Skibets dørfløj har stor kasselås fra 1656 af Niels Poulsen, smed i Tåstrup. Klokker: 1) 1639; 2) 1649, af Claus van Dam. – Gravsten: 1) Lars Christensøn, † 1672; 2) Margr. E(r)tmandsdatter, † 1715; 3) Anton Ulrik Hedins, † 1734 (lille trapezformet granitsten); 4) Chr. Lorens Lütken og Ulrich Anthon Conrad Lütken, † 1737. På kgd., der hegnes af delvis gl. kampestensdiger, monument over højesteretsadvok. Chr. Klingberg, † 1821; her endv. begr. maleren Peter Raadsig, † 1882, og botanikeren C. Ferdinandsen, † 1944. Mod s. en særlig kgd. for familien Neergaard til Skjoldenæsholm. En kirkelade nævnes 1656.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 476–83.

Skjoldenæsholm, der ligger meget smukt omgivet af skov og sø, er et meget gl. herresæde. Endnu ses på et næs i Valsølille sø et par km s.f. den nuv. hovedbygn. det gl. voldsted (se ndf.). Gdens opr. navn var Skjoldenæs. 1668 træffes første gang Skjoldenæsholm. S. har vistnok i den ældste tid været en kongeborg og er formentlig af Christoffer II blevet pantsat til grev Johan af Holsten. I 1340erne er den så blevet tilbageerobret af Valdemar Atterdag. I en gl. krønike (SRD. VI. 254) dateres denne begivenhed til 1346, medens Huitfeld nævner den under 1348. Sen. er S. mul. kommet i privat eje. 1364 og 1377 nævnes væbn. Peder Nielsen (Jernskæg) til S. Hans datter Anne († efter 1432) ægtede først hr. Oluf Lunge († o. 1386) og siden hr. Mikkel Rud († o. 1401), der vist begge har ejet S. Den sidstes søn hr. Jørgen Rud († 1429) mageskiftede den 1429 til Erik af Pommern mod Vedbygd. i Løve hrd. S. var herefter et hovedlen (Ringsted og Ramsø herreder) indtil 1567. Fra 1445 var det tillige med Roskildegd. og Haraldsborg livgeding for dronn. Dorothea († 1494). Fra Chr. I.s tid er udstedt talr. kongebreve fra S. Af lensmændene kendes Jes Madsen (Ulfeld), der nævnes 1430, landsdommer i Sjælland Peder Jensen 1434 og 1436, Christoffer Jensen (Sparre) 1471, Jens Pedersen (Jernskæg) 1473, Herluf Skave († efter 1505) 1477 og 1481, hr. Predbjørn Podebusk († 1541) 1494 og 1496, Hans Bille († 1535) 1504–22, Jørgen Skriver 1522–23, Henrik Gøye († 1533) 1523, 1523–31 påny Hans Bille, 1535–39 Chr. III.s marsk i hertugdømmerne Melchior Rantzau († 1539), 1540–50 Mouritz Olsen Krognos († 1550), der 1544 fik S. gjort til pantelen for sin og sin hustrus livstid. Han fulgtes da også 1550–61 af enken, Eline Gøye († 1563), efter hvem svigerinden Anne Rosenkrantz († 1589) overtog lenet 1561. 1567 blev S. som et led i Peder Oxes store lensreform nedlagt som særskilt len og lagt under Roskildegd., hvis lensmand Bjørn Andersen fik ordre af Fr. II til at nedrive husene på S. Stenene blev siden ført til Fr.borg. 1617 lagdes S. under Ringsted kloster. Under krongodssalgene efter svenskekrigene blev S. 1662 udlagt til rentemester Henrik Müller († 1692), der opf. en ny hovedbygn. i bindingsværk, hvoraf endnu en rest er bev. Ved hans opbud 1682 kom gden atter til kronen, hvorefter Chr. V 1683 ved mageskifte mod gods i Holsten samt Gyldenlund (sen. Charlottenlund) i Kbh. amt overdrog den (91 tdr. hartk., hvortil lagdes 3 gde, så den blev 131 tdr. hartk.) til sin halvbroder, statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve († 1704), der har givet navn til den på S.s område liggende Gyldenløveshøj. Fra ham gik den ved datteren, Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvigs († 1699) ægteskab 1696 med Chr. V.s uægte søn, greven af Samsø, Christian Gyldenløve († 1703) over til denne. Fra ham gik den i arv til datteren Frederikke Louise Danneskiold-Samsøe († 1744), der ved sit ægteskab 1720 bragte den til hertug Christian August af Augustenborg († 1754), som imidlertid allr. s.å. solgte den (ca. 71 tdr. hartk. samt bøndergods og kirketiende 690 tdr. hartk.) til sin hustrus morbroder, Ulrik Frederik Gyldenløves søn, Ferdinand Anton greve Danneskiold-Laurvig († 1754). Efter ham fulgte sønnen Frederik Ludvig greve Danneskiold-Laurvig († 1762), som døde barnløs og efterlod S. til enken Anna Joachimina, f. Ahlefeldt († 1795), der nedbrød Henrik Müllers hovedbygn. og 1766 opf. den nuv. hovedbygn. Hun er till. kendt for sine bestræbelser for at forbedre bøndernes stilling, navnlig ved den s.k. »disposition« 1780. 1794 solgte hun S. for 128.000 rdl. courant til ejeren af Svendstrup, etatsrådinde Anne Marie Bruun de Neergaard, f. Møller († 1802), som 1796 solgte den for ca. 134.000 rdl. c. til sønnen, kapt., sen. major og kmhr. Johan Andreas Bruun de Neergaard († 1846), der efter moderens død også arvede Svenstrup og af landsbyen Allindemagle fik oprettet Allindemaglegd. (s. d.). Siden er S. forblevet i den Neergaardske slægts eje. 1844 blev den opret. til et fideikommisgods, som 1846 overgik til sønnen, jægerm. Andreas Theodor Bruun de Neergaard († 1891) og derefter til dennes søn Poul Johan Carl Bruun de Neergaard († 1932). 1902 kom S. imidlertid under administration, indtil sønnen, kmjkr., sen. hofjægerm. Henri Bruun de Neergaard († 1935) overtog den 1914. Efter hans død fulgte sønnen, den nuv. ejer Eiler Bruun de Neergaard. 1926 overgik S. med Allindemaglegd. og afbyggergden Valsølillegd. (s.d.) i h. t. lensafløsningsloven til fri ejendom, hvorved Allindemaglegd. ved afgivelse af udstykningsjord næsten halveredes. Den frasolgtes 1941.

Litt.: Jacob Olufsøn Abild. Schioldenesholms korte Beskriffvelse. 1683. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. I. 1944. 589–96. J. Naumann, Ejerskikkelser fra Skjoldenæsholm, i AarbSorø. 1941. 45–77. J. V. Christensen, Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist., 2. Udg. 1930. 125–40. C. Molbech. Ungdomsvandringer i mit Fødeland. 1811. 339–61.

Hovedbygn., der opførtes efter barokkens grundplan, grupperet om midtpartiets brede trappe, som er ført gennem alle etagerne, byggedes 1766 for grevinde Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig i to etager, over kælder. Den har stærkt fremspringende midtrisalit, tre fag bredt og et fag dybt med frontispice. Midt for denne er der en portal med doriske s. 769 søjler, som bærer den rigt profilerede trekantgavl. De to lavere sidefløje, som er to stokv. høje uden kælder, er sammenbyggede med hovedfløjen ved et lille mellemled. Den vestre fløj rummer endnu rester af den af Henrik Müller opf. tidl. hovedbygn., men den ombyggedes fuldstændigt 1803, samtidig med at den tilsvarende ø.fløj opførtes. I det indre findes en del tapeter, vægmalerier og dekorerede dørfyldinger fra grevinde Danneskiolds tid.

Den tidl. gårds betydelige og velbevarede voldsted, Slottet, ligger helt overgroet med træer på et lille næs ved søens n.bred. Det består af to ovale, næsten lige store banker, indbyrdes skilt ved en grav og omgivet af fælles grav og vold. I jorden skjuler sig sikkert fundamenter til bygninger, som i overfladen har efterladt sig mange munkesten. Borgen påkalder sig særlig interesse ved at stå i direkte forb. m. den s.k. »Kong Valdemars Vej«, som fra Valborupskovene i n. strækker sig i lige linie hen over Skjoldenæsholms marker ned mod voldstedet. Denne vej, der er et af de betydeligste monumenter over et imponerende middelald. vejsystem, ligger endnu markant i landskabet fra den forlader skoven til et godt stykke ud over åsen ø.f. Skjoldenæsholm. På det sidste stykke ned mod voldstedet er det sløjfet, men spores endnu tydeligt i jorden. Vejen har været omhyggeligt brolagt og markeres yderligere på det bevarede stykke ved stabler af sten langs siderne, formodentlig slæbt ud fra de omgivne marker. I øvrigt har den her omtalte del af »Valdemarsvejen« stået i forb. med en middelalderlig hovedfærdselsåre over Valsølille og Haraldsted.

I nærheden af Høed er der 1950 fundet en middelald. teglovn.

Litt.: J. T. Lundbye i AarbKbh.Amt. 1924, 78–82.

Valsølille var if. 1688-matr. en landsby på 12 gde m. i alt ca. 52 tdr. hartk. I middelalderen har her ligget en hovedgd., hvortil 1456–58 nævnes væbn. Laurens Eriksen. Mul. kan også henføres hertil Laurids Jensen (Blaa) til Orebygd. († 1408), som 1394 tilskødede Hennike Olsen (Bjørn) al sin hustrus ret til gods i Bregentved og Valsø, som hendes fader hr. Erik Sjællandsfar havde fået i pant. Ligeledes kan mul. hertil henføres Peder Skave og hans søn Jacob Pedersen (Skave), der nævnes 1417. I 1500t. skal en hovedgd. i Valsølille have tilhørt Anne Meinstrup († 1535) og sen. Erik Ottesen Rosenkrantz til Arreskov († 1575) (se A. Heise. Familien Rosenkrantz’ Hist. II. 1882. 213). Det kan dog næppe udelukkes, at der er sket en sammenblanding af Valsølille og Valsømagle (s.d.). 1683 kom byen (m. 11 gde og 8 hse) fra kronen til Ulrik Frederik Gyldenløve tillige m. Skjoldenæsholm, hvorunder den siden er forblevet. – Den nuv. Valsølillegd. er opret. o. 1800 af major J. A. Bruun de Neergaard († 1846) som en avlsgd. under Skjoldenæsholm, af hvis jorder der henlagdes 394 tdr. land hertil. 1802 fik Neergaard tilladelse til at forøge gden med 180 tdr. land bondejord af V. by mod at oprette hse m. jord for fæsterne i Olden (Hoppeold og Svineold).

Litt.: J. Naumann. Ejerskikkelser fra Skjoldenæsholm, i AarbSorø. 1941. 64 f.

Skove: V. og n.f. Skjoldenæsholm grupperer sig en del skove, Højbjerg skove (499 ha), hvoraf nævnes partierne Avnstrup skov, Kedelskov, Klejnsmedskov, Fåretykke, Dyrehaven, Folehave og Hoppeold Fredskov, sydligere Vesterskov (ca. 90 ha) og sydligst L. Høed skov (31 ha) og St. Høed skov (68 ha) samt endelig, i Valsølille sø, Øen (19 ha). Når undtages Øen, ligger alle disse skove på bakket terræn med en undergrund af sandet ler. Bevoksningerne består for en overvejende del af ældre bøg. Træarten har gennemgående rank vækst og udvikler sig forholdsvis godt. I Dyrehaven, umiddelbart ved herresædet, findes smukke gl. 2–300-årige bøge. Alle de omtalte skove hører til Skjoldenæsholm. Derimod ejes den lille Svalmstrup skov (18 ha), ø.f. Avnstrup skov, af Kbh.s Universitet. Den ligger på jævn god skovjord.

På en rund banke i Dyrehaven ved Skjoldenæsholm rejste arbejdere og funktionærer på godset 1936 en mindesten for hofjægerm. H. Bruun de Neergaard († 1935) med indskriften »Godsejeren – Arbejdsgiveren – Vennen«.

Kølsmølle nævnes allr. 1429 (Kiiols Mølle) og findes endnu i matriklen 1664, men er sen. nedlagt (om denne o.a. forsv. vandmøller i so., bl.a. Nebs mølle, se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 148 ff.).

Forsv. gd.: *1345 Østergd.

Fredede oldtidsminder: Nordligst, i Vittenbergvænge, en forstyrret langdysse med 2 kamre; i Store Høed skov en høj. – Sløjfet: På en mark s.f. Høed har østligst ligget en høj, vestligst en gruppe på 10 høje. – S.f. Højbjerggd. er sammen fundet 5 store, slebne, tyndnakkede flintøkser.

I Valsølille sogn fødtes 1800 historikeren Christen Olsen, 1870 landmanden Hans Madsen og 1879 botanikeren C. Ferdinandsen.

Litt.: Jf. Jystrup so. – J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. Udg. 1930. 105–46. AarbSorø. 1941. 45–47.