Vejen sogn

(V. kom.) omgives af Læborg og Malt so., Haderslev a. (Skodborg so. i Frøs hrd.) og Anst hrd. (Anst og Gesten so.). S.grænsen dannes af Kongeå, ø.grænsen af Vejen å. Ved n.grænsen ligger den store Vejen mose, hvorfra Holsted å udspringer. So.s vestl. og nordl. del dannes af et ganske frugtbart bakkeøterræn, s. 994 mere leret end sådant plejer at være, antagelig fordi den sidste istid synes at have sendt en istunge herhenover (se under Brørup so.). Der findes dog også her ufrugtbart smeltevandssand, afsat af istidens floder, således i den lavning, hvori selve Vejen by ligger, idet en smeltevandsflod, kommende oppe fra Randbølegnen, er søgt denne vej ned til Kongeådalen, hvor der også på begge sider af den nuv. å findes et bælte med smeltevandssand. Skov findes næsten ikke i so., hvoraf en stor del optages af den store handels- og industriby Vejen. Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg (Vejen stat.), hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) og landevejen Asbo-Vejen-Haderslev.

Areal i alt 1960: 2371 ha. Befolkning 26/9 1960: 5362 indb. fordelt på 1791 husstande (1801: 296, 1850: 667, 1901: 2108, 1930: 3957, 1955: 5056). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 573 levede af landbr. m.v., 2472 af håndv. og industri, 644 af handel og omsætning i øvrigt, 364 af transportvirksomhed, 356 af administration og liberale erhverv, 150 af anden erhvervsvirksomhed og 760 af formue, rente, understøttelse olgn.; 43 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Vejen (*1280 Wægnæ, 1330–48 Weghn; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 4582 indb. fordelt på 1576 husstande (1930: 3111, 1955:4255); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 109 levede af landbr. m.v., 2309 af håndv. og industri, 620 af handel og omsætning i øvrigt, 333 af transportvirksomhed, 328 af administration og liberale erhverv, 147 af anden erhvervsvirksomhed og 703 af formue, rente, understøttelse olgn.; 33 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., to kommunale skoler, begge m. realafd.: Bakkelyskolen (opf. 1891, udv. flere gange) og Østerbyskolen (opf. 1964, arkt. P. Hougaard Nielsen og C. J. Nørgaard Pedersen); den tidl. Byskole er fra 1964 hjælpeskole for Vejen og omegns kommuner; Bloksborg Hjemskole (opret. af F.L.Smidth & Co., 24 pl. for unge piger); handelsskole, bibl. (opret. 1916; 22.750 bd.; bygn. opf. 1939, arkt. F. Dahl Nielsen), museum, missionshus (opf. 1895), kom.kontor, politistat., redningskorpsstat, (opret. 1850), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. Arnum Petersen; 52 pl.), børnehjemmet Breidablik (25 pl.), lystanlæg (anl. 1906) m. friluftsscene, friluftssvømmebad, sportsplads, Hansens Hotel (m. teatersal), kro (ved hovedvej 1), apotek, Banken for Vejen og Omegn (opret. 1903; 31/12 1963 var aktiekapitalen 1,2 mill. kr., reserverne 1,9 mill. kr., indskuddene i banken var 17, 1 mill. kr., udlånene 18,4 mill. kr.; jubilæumsskr. ved P. Hauge og B. Paldrup 1953), Vejen Sparekasse (opret. 1867; 31/3 1963 var indskuddene 22,1 mill. kr., reserverne 2,0 mill. kr.; bygn. i to etager af røde sten, opf. 1909, arkt. N. E. Grue; jubilæumsskr. ved S. Alkærsig 1927), filialer af Kolding Folkebank og Andelsbanken, udgivelsessted for Folkebladet, dagblad for Vejen, Brørup, Holsted og omegn, lokalredaktion af Jysk Aktuelt, elektricitetsværk (anl. 1903, overtaget af kom. 1913, omb. 1922), vandværk (anl. 1924), andelsmejeri (opret. 1891, omb. 1925, arkt. Clemmensen), centrallager s. 995 for F.D.B. (opf. 1962, udv. 1965); en del industrielle virksomheder: A/S Margarinefabr. Alfa (anl. 1897 af Johs. Lauridsen, 125 ans.), A/S Phønix (tagpap og vejmaterialer, opret. 1907, ca. 900 ans., inklusive udenbys filialer), jernstøberi, barnevognsfabr., 2 bogtrykkerier, plasticfabr., flere møbel- og møbelpolsterfabr.; jernbanestat., rutebilstat. (opf. 1954), postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vestermark; Østermark; Søndermark (1472 Søndermark); Vejen Skov; Karensmark; Vejen Knude; Skodborg Bjergegde; Skodborghus (*1368 Castrum Skodbwrgh, 1417 Schodborch) m. kro. – Gårde: Grønvang (8,1 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 566, grv. 281); Bavngd. (tidl. landhusholdningsskole, opret. 1906); Lille Skovgd.; Dorteasminde; Kærsdalgd.; Vandamgd., udstykket; Taborggd.; Mejlund (1512 Meylundz Hussted); Gejlgd.; Havstedgd.; St. og L. Dalgd.; Oksenvadgd.; Lundgd. m. forsøgsstat.; Vorupgd.; Skallevadgd. (1664 Schalleuad Kror, 1688 Schalleuadhuus); Hajkærgd.; Sandskærgd.; V. og Ø. Skibelundgd. Store Vandmølle (1392 Gammel Weghen mølenstede), dambrug.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Læborg so. ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 23. a og b lægd og har sessionssted i Holsted.

Vejen

by (4582 indb. i 1960) ligger ved hovedvej A 1 (Kbh.-Esbjerg) og ved hovedjernbanen ml. Fredericia og Esbjerg. Byen ligger under 55°28’ n.br. og 9°8’ ø.l. for Grw. (3° 26’ v.l. for Kbh.). Fra Vejen til Kolding er der 25 km ad landevejen og 24 km ad jernbanen, til Esbjerg 47 km ad landevejen og 44 km ad s. 996 jernbanen, til Varde 49 km ad landevejen og 62 km ad jernbanen, til Ribe 33 km ad landevejen og 44 km ad jernbanen, og til Haderslev 37 km ad landevejen og 50 km ad jernbanen. Vejen by ligger dels på en smal hedeslette, der gennemstrømmes af Vejen å, dels på bakkeø-terræn fra den næstsidste istid.

I ådalen i byens nordl. udkant ligger terrænet 32 m o.h., mens det ved vandtårnet i bakkeø-området i byens vestl. udkant når 61 m, og ved gden Grønvang lige sv.f. byen 54 m. Terrænet er dog stort set ret jævnt i byområdet. Takket være et s. 997 kortvarigt fremstød af isen i sidste istid er jorden omkr. Vejen ret frugtbar, og byens omegn er tæt befolket.

V. er en typisk dobbeltby, opvokset omkr. 2 bykerner. Den nordligste og ældste ligger i det nuv. byområdes nordligste del, ved hovedlandevejen og omkr. kirken, mens den nyere bykerne er vokset op i tilknytning til banegården, ca. 1 1/2 km sydligere ved den 1874 åbnede jernbane ml. Lunderskov og Esbjerg. Endnu kort efter 1900 var der tydeligt tale om 2 adskilte bydannelser, og først for et halvt årh. siden voksede de sammen til én by.

Hovedgaden i Vejen er Nørregade, som fra jernbanen i s. fører i næsten nordl. retning. Ved sin n.ende deler den sig i Frederik VII.s Gade, der går mod ønø., og Skolegade, der fører mod nv. De går begge til Borgergade, der er den gl. landevej ml. Kolding og Varde-Ribe, nu hovedvejen til Esbjerg. Fra Nørregade fører Jernbanegade mod sv. til byens banegård, og fra sa. sted i Nørregade går Skovvejen mod v. og Østergade mod ø. Det herved skabte centrum i vejnettet kan opfattes som byens centrum. S.f. jernbanen fortsætter Nørregade i Søndergade. Fra denne fører Askovvej mod v.; den fortsætter i landevejen til den godt 2 km vestligere liggende landsby Askov. Ø.f. byen ligger et anlæg, og s.f. jernbanelinien findes sportspladser. Bebyggelsen er i hovedgaderne overvejende sammenhængende husrækker i 1–3 etager, men består i øvrigt overvejende af enfamilieshuse. I den nordl. del af byen findes endnu enkelte gårde, der viser denne bydels opr. landsbykarakter. Omkr. jernbanen ligger de vigtigste industrier.

Vejens vækst, der i de sidste årtier har gjort den til en af de største da. byer uden status som kbst., skyldes dels dens beliggenhed i det købstadsløse område ml. Kolding og Varde-Esbjerg-Ribe, dels den relativt frugtbare jord i oplandet, der giver den en tætboende og velstillet oplandsbefolkning, og dels dens industrielle udvikling. Af de 1806 pers. i byen, der 1960 betegnes som erhvervsaktive, beskæftiger industri og håndværk 985, altså over halvdelen. Byens vigtigste industri er margarinefabrikken Alfa. Den har desuden mange møbelfabrikker, flere maskinfabrikker, og endv. jernstøberi, cementvareindustri, vognfabr., anden trævareindustri og tagpapfremstilling m.m. Som helhed må byens industri betegnes som udpræget mangesidig. Som handelsby er V. ligeledes betydelig. Dens lokalhandelsopland strækker sig mod s. til Kongeåen, mod ø. næsten til Lunderskov, mod n. næsten til Vorbasse, men mod v. kun halvvejs til Brørup. For typiske udvalgsvarer (møbler m.m.) vil vel en del af dette oplands befolkning foretrække at handle i Kolding, med den store bys større udvalg. V. er endelig et vigtigt centrum for den økon. virksomhed. Det kan nævnes, at byen har husholdningsskole, og at den 2 1/2 km fra byen liggende Askov højskole også præger byen til en vis grad. Selv om V. hverken har en central beliggenhed i hovedvejnettet el. i jernbanenettet, må den alligevel betegnes som trafikalt godt beliggende ved hovedvej og en af landets vigtigste baner.

Kirken er opf. 1896 (indv. 20/12; arkt. Vilhelm Ahlmann) som afløser for den middelald. kirke (se ndf.), der lå lidt vestligere, og hvis kirkegård i udvidet stand endnu er i brug. Bygn., bestående af rektangulært, tresidet afsluttet skib med korte korsfløje i n. og s. samt tårn med firsidet spir mod v., er opført med detaljer i romansk stil af røde mursten på en skråkantsokkel af granit (bl.a. materialer fra den gl. kirke). 1921 istandsattes kirken ved arkt. Peters og på bekostning af nationalbankdir. J. Lauridsens enke († 1927), der tidl. havde skænket kirken det store orgel i ndr. korsarm. Et trappetårn på tårnets s.side blev revet ned, og ved at forlænge skibet så langt mod v., at tårnet nu kun springer en anelse frem for skibet, skaffedes her plads s. 998 til nogle birum. S.døren i skibets v.forlængelse omfattes af dele af en dørindfatning af granitkvadre, hidrørende fra den gl. kirkes præstedør: en tympanon med en dyreskikkelse omgivet af bladranker samt to karmsten hver med en mandsfigur. Ligeledes er vindueskvadrene fra den gl. kirkes kors ø.vindue anv. til et vindue i tårnets v.mur over døren (i sålbænkstenen en søjlebasis(?)), mens korets n.vindue, der er omgivet af tovfletning og har et hoved med ansigtet vendende nedad udhugget på overliggerens underside, har fundet anvendelse til et vindue sydligst i skibets v.gavl. (Om de usædvanlige vindueskvadre se F. Uldall i Aarb. 1894. 276–77). Indgang i v., hvor tårnrummet danner forhal. Kirken har gråmalet bjælkeloft. – Altertavlen (kopi af Fra Bartolomeos Nedtagelsen af korset) er malet 1897 af C. Holsøe. Fra den gl. kirke hidrører en altertavle m. årst. 1606, ophængt i sdr. korsarm, alterstagerne af messing (m. oberst Schwanewedes og hustru Kristence Dyres våben), den romanske granitfont, den noget ombyggede prædikestol fra 1632 m. statuetter af evangelisterne, de i de øvre stolegavle indfældede gl. stoledele, bl.a. m. Abildgaards og Juelernes våben, en tavle fra en skriftestol, præsterækketavlen, omfattende præster efter reformationen, en malmlysekrone samt mindetavler over to af Eggert Abildgaards børn († 1588 og 93), to af H. Gundorphs børn († 1774 og 75), soldaten Lukas Jensen, faldet 1864, præsten Jak. Bendsen, † 1719, og hustru samt møller Simon Madsen, † 1742. Epitaf med Abildgaards og Juels våben, årst. 1593 samt gravskrift over EggertAbildgaard til Skodborghus og fru Mette Juel er ophængt i forhallen.

Hvor den gl. kirke stod, er indrettet et lille anlæg med en del kvadermateriale fra kirken. I en sten er hugget kirkens grundplan. Den bestod af romansk kor og skib af granitkvadre på en stærkt hulet sokkel samt to senmiddelald. tilføjelser, tårn mod v. og våbenhus foran skibets n.dør. Skibet havde søjleportal i s.; dens tympanon findes i ovennævnte anlæg. Korets s.dør og to af dets vinduer er som nævnt ovenfor overført til den nye kirke. Kor og skib havde bjælkeloft, tårnet var hvælvet.

Litt.: Jydske Granitkirker. 11 f., T. 49–52. Ludv. Schrøder. Den gl. og den nye Vejen kirke, Højskolebladet 1897 sp. 129.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Hans Sveistrup, † 1893, forf. J. Jacobsen, † 1901, industrimanden, politikeren og nationalbankdirektøren Johannes Lauridsen, † 1920, billedhuggeren N. Hansen Jacobsen, † 1941, højskolemanden og lokalhistorikeren Søren Alkærsig, † 1943.

Skodborghus ved Kongeåen, der allr. i 1000t. kaldes Skodborg å, var i middelalderen et kgl. slot, der benyttedes som rasteplads på rejser til Ribe og som jagtslot. Det nævnes første gang 1368, da det blev belejret af grev Gerts sønner, og igen 1377, da det synes at have haft lensmand fælles m. Ribe og Varde. Af lensmænd nævnes i øvrigt hr. Henning Rønnow, Erik Pedersen (Rosenkrantz) 1417, Erik Sture 1480 og Asser Brok 1501–24. 1517 havde Hans Breide fået ventebrev på lenet, men fra 1525–32 var det pantsat til Sivert v. d. Wisch. 1573 blev det lagt under Koldinghus, og 1580 mageskiftede kronen S. m. 18 gde og bol, samt kronens rettighed i 28 jordegne gde til fru Kirstine Ulfeld († 1589), fra hvem gden kom til hendes søn af 1. ægteskab Eggert Abildgaard († 1622) og fra ham til sønnen Manderup Abildgaard († o. 1657), der også erhvervede Estrup og havde bortforpagtet S. til Johan Styck. Hans søn Eggert Abildgaard (sen. til Lynderupgd.) skødede 1662 S. (12 tdr. hartk.) m. 5 gde og 6 selvejergde m.m. til fru Margrethe Reedtz til Rydhave († 1697), Malte Sehesteds enke, hvis søn Frederik Sehested († 1726) nævnes til S. 1693–95. 1695 skødede hendes svigersønner Gregers Høeg til Vang († 1695) og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg († 1711) S. for 3900 rdl. til Claus Sehested til Estrup, der straks videresolgte den til Ditlev Brockdorff til Hvolgd., som s.å. solgte den m. gods (14 og 92 tdr. hartk.) til Chr. Claudi til Estrup, hvorefter den var forenet m. Estrup til 1772, da Fr. Lautrup skødede den m. tiender (14 og 20 tdr. hartk.) for 5150 rdl. til HansGundorph (sen. til Sønderskov). Han solgte den 1784 m. sa. tiender for 5000 rdl. til toldkontrollør Michel Møller († 1798), der udparcellerede gden. På auktion efter ham 1799 købtes hpcl. (4 tdr. hartk.) for 5000 rdl. af forp. P. Petersen († 1811), hvis enke Anne Elisabeth 1812 solgte den til Hans Chr. Thomsen († 1836), som 1814 flyttede gden til dens nuv. plads ved landevejen. Hans søn Jesper Thomsen døde 1855, dennes enke Ane f. Hansen 1866, og m. deres datter Juliane Sophie kom den 1868 til hendes mand Jørgen Clausen Pedersen († 1896). Enken beholdt den til 1912, hvorefter den 1923 af gross. P. Lauridsen solgtes til Niels Kollerup, der 1924 solgte den til P.Jensen. Efter at bygningerne var nedbrændt 1929, solgte han den til Statens Jordlovsudvalg, der oprettede 6 ejendomme på arealet. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 275–84. DLandbr. VIII. 1936. 468–69. Kr. la Cour Pedersen. Historiske Efterretninger om S., Sønderjydsk Maanedsskrift. 1942. 73–104.

Borgen er anlagt ved den vigtige vejforb. ml. Nørre- og Sønderjylland over Kongeåen, og det nu ved vejanlæg 1862 gennemgravede og sløjfede, næppe længere skelnelige voldsted ligger i den side eng umiddelbart ved åen, der tidl. skal have gået n. om borgbanken, ml. denne og ladegården, men som nu slynger sig sønden om. Den i middelalderen vigtige grænsefæstning tjente i 1500t. kongen som bedested ml. Kolding og Ribe, og som et hyppigt besøgt jagtslot; 1542 fik egnens bønder kgl. brev om at køre materialer og være behjælpelige ved opførelsen af et stort bindingsværkshus her. Vi savner i øvrigt næsten ganske viden om borgens bygn.; en synsforretning 1696 beskriver et yderst brøstfældigt anlæg: på borggården nævnes den store stenstue m. kornloft og fruerstue, gavl og mure revnede fra øverst til nederst, skorstenen nedfalden, tag og loft forrådnet; Vesterhuset; Sønderhuset, der var næsten øde, skorstenen nedfalden, en del af gavlen udfalden, og døre og vinduer manglede; endv. Lillehuset og bryggerhuset østen i borggården, samt en port. Til vindebroens reparation behøvedes to tylvter fjæle. Ladegården var i lige så miserabel stand; den bestod af lade og stald i v. (31 fag), øksenhus m. port i n. (29 fag), og fåresti i ø. (14 fag). Bygningerne var af bindingsværk, til dels af el og birk.

Endnu 1798 lå borggård og ladegård på hver sin voldbanke, forbundet ved en brolagt vej; den trefløjede hovedbygn. var af grundmur m. hvælvede kældre. 1814 flyttede Hans Chr. Thomsen gården op til landevejen, hvor nu kroen ligger. Ved den nævnte vejomlægning 1862 sløjfede det gl. voldsed, og m. anv. af munkesten fra ruinerne opførtes 1866 på den tidl. borgbanke en lille toldbygning. 1895–96 blev banken ryddet og store mængder bygningsmaterialer kørtes som fyld ud i engen. 1927 raseredes de sidste rester, idet borgens grundsten blev opbrudt og slået til skærver, uden at der gjordes iagttagelser el. fund af videre antikvarisk værdi. En mindesten (billedhugger N. Hansen Jacobsen) er 1932 rejst ved landevejen.

Vandamgård skødede Jens Andersen 1853 (4 1/2 tdr. hartk.) til sin søn Anders Jensen († 1895). 1888 solgtes den (11 tdr. hartk.) af Vejen Sparekasse for 89.000 kr. til landstingsmand Lars Rasmussen († 1907), hvis enke 1911 afhændede den for 114.000 kr. til kreaturhdlr. Chr. Straarup, af hvem den 1915 solgtes for 115.000 kr. til Ribe Amts Udstykningsforening, der udstykkede den i 5 husmandsbrug.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 467–68.

Grønvang udflyttedes 1840 fra Vejen. Sen. nationalbankdir. Johs. Lauridsen, født her 1847, overtog 1877 gden efter sin fader Johs. Lauridsen og blev grundlægger af Vejen stationsby, idet mange industrielle foretagender og en del handelsvirksomheder er opstået ved hans initiativ. Efter hans død 1920 beholdt enken G. til sin død 1927, hvorefter sønnen dir. O. Vang Lauridsen († 1956) 1933 overtog den fra de øvr. arvinger; nu ejes den af dennes søn, dir. J. Vang Lauridsen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 463–64.

Ved salget af Estrup 1831 sammenlagde L. Fr. Lautrup en skovfogedgd. og en gd. i Vejen so. til gden Dortheasminde, hvor han døde 1838. Hans enke Cathrine Fog ægtede 1840 avlskarlen, sen. sognefoged Stefan Iversen, som 1868 overlod D. til sønnen Ludvig E. Iversen. Han måtte 1878 lade den gå til tvangsauktion, hvor den købtes af læge Bo Bojesen.

Hovedbygningen er vistnok opført af L. Fr. Lautrup i 1830rne, efter at han havde solgt Estrup. Det meget herskabeligt udformede, grundmurede anlæg består af en på en høj, tjæret kampestenssokkel opført énetages hovedfløj m. gennemgående, toetages risalit m. lav trekantsfronton, og to ved lave mellembygninger hermed sammenbyggede staldlænger (den østre fornyet 1963), der går skråt ud i planen. Hovedfløjen, der har svungen stentrappe og gl., feltede døre, står mod gården rødkalket m. hvide pilastre og portal. Langs bygningerne er brede, brolagte fortove.

Vejen prægedes tidl. af den i Malt og Anst hrdr. ca. 1840–74 virksomme bygmester Peder Holden Hansens landbygninger, der er karakteristiske ved deres sikre proportionering og fint og personligt anvendte dekorative elementer. »Gården«, billedhuggeren N. Hansen Jacobsens fødested (fredet i kl. B), der var et ualmindelig fornemt vidnesbyrd om den høje bygningskultur o. 1850, blev nedrevet 1955 efter opførelsen af alderdomshjemmet, på hvis grund det lå, efter at alle forsøg på at redde den havde været forgæves; bev. blev derimod det fine, lille aftægtshus, en stråtækt rødstensbygn. m. lav trekantsfronton og rustikfuget dørparti. Også en s. 1001 anden af Holden Hansens landbygninger, et grundmuret, hvidkalket hus ved hovedvejen lige ø.f. den tidl. præstegård, er fredet.

Den tidl. præstegård (fredet i kl. B) udgør et fint, trefløjet, grundmuret, hvidkalket anlæg, m. fritliggende, toetages hovedfløj, enkelt udformet med bred cordongesims og pilastre på havesiden om de tre midterste fag og på hjørnerne. Det høje tag har halvt afvalmede gavle. Præstegården, der er opf. 1852 af P. Holden Hansen, blev, efter at den ny præstegård var taget i brug, 1955 solgt til fru Ulla Juul Christensen, Rollesmølle.

Vejen Museum er opf. 1924 (arkt. N. E. Grue) og består af en større midterhal m. billedhuggerarbejder og en sidesal m. malerier. Til museet, der er opført af Kunstforeningen for Vejen og Omegn m. tilskud fra kom., har billedhuggeren N. Hansen Jacobsen, der er f. i V., skænket alle sine større skulpturer, dels i original, dels i kopi. 1938 blev museet udv. mod s. m. en kuppelsal, som flyttedes hertil fra Skibelund krat, hvor den var opf. 1913 som atelier for N. Hansen Jacobsen. Foran museet findes en plads m. springvand, hvori en kopi af N. Hansen Jacobsens »Trolden, der vejrer menneskekød« (N. Th. Mortensen. Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. 1945). Nærved er en af de gl. grænsesten rejst som genforeningsmonument.

På en indhegnet plads i V. by ligger en mægtig kampesten m. inskription, indv. 15/11 1880 til minde om Fr. VII.

En mindesten m. bronzebuste (N. Hansen Jacobsen) for nationalbankdir. Johs. Lauridsen er rejst på pladsen foran banegården, afsl. 6/9 1928.

I Vejenskov er der rejst en mindesten for to frihedskæmpere, skudt af tyskerne ved Skodborghus 1945.

En hellig kilde, Skt. Algers kilde, nævnt i præsteindberetn. 1638, har ligget på Lundgd.s mark i den østl. del af so. Den besøgtes til midten af 1800t. (Schmidt.DH. 155).

Ved tørveskær i Vejen mose (matr. nr. 28c) fandtes 1892 13 jy. brakteater fra Knud Magnussen (1154–57).

Litt.: Hauberg. Danmarks Myntvæsen 1146–1241. 1906. 20 nr. 6. Aarb. 1931. 248.

Der har i so. ligget en landsby Vorup (1683 Worup Marck) og mul. en landsby Elstrup (1683 Elstrup Damagre; kan være fejl for Estrup i Malt so.).

Litt.: S. Alkærsig i AarbRibe. 1933. 332.

Skove: Kun enkelte mindre skove, således 5 ha til Lille Skovgård og 5 ha til Grønvang. Ø.f. Vejen ligger kom.s off. anlæg.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf den ene ligger i Vejen by, ved landevejen, de to v.f. Skodborghus, hvor der har været en større højgruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 83 høje, næsten alle i so.s sydl. del, hvor der langs Kongeåen har ligget en højrække, der fortsætter ind i Malt so. Langs Vejen å ø.f. byen har ligget en række på 7 høje. – Mindre bopladser fra gudenåkulturen er fundet langs Kongeåen.

I V. so. fødtes prof. Ivar Stub († 1611), 1784 top.forf. Nicolai Severin Sterm, 1824 politikeren og gårdejeren N.J. Termansen, 1847 industrimanden, politikeren og nationalbankdirektøren Johannes Lauridsen, 1856 forf. J. Jacobsen, 1861 billedhuggeren N. Hansen Jacobsen.

Litt.: J. Richter. Af Vejen-Læborg Pastorats ældre Præstehist., AarbRibe. 1909. 118–35. Sa. Af V. So.s Fortid, Kolding Landboforening 1862–1912. 1912. Bendix Madsen. V. By og Omegn, i Jyske Byer og deres Mænd. I. 1916. Søren Alkærsig. V. So. i Malt Hrd. I–III. 1936–44. C. J. P. O. Sestoft. Om Postvæsenet i V. So., AarbRibe. 1940–43. 441–51.