(Ferslev-V. kom.) omgives af Kbh.amt (Voldborg hrd.), Isefjord og Ferslev so. I det temmelig kuperede terræn er der flere fremtrædende skrænter, dels mod Isefjord og Vellerup vig ved s.grænsen og dels mod Vejle ås dal, der i stenalderen var en 3 km lang fortsættelse af vigen. Højeste punkt er Skjoldbjerg (45 m). En smal dal mod n., indeholdende Kirkemose, kan følges langt ud over so.s grænser. De højtliggende jorder mod ø. er gennemgående sandede, de lavere mod v. derimod lerede. Skovløst, bortset fra en enkelt lille plantage.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 316 ha. Befolkning 7/11 1950: 131 indb. fordelt på 39 husstande. (1801: 153, 1850: 167, 1901: 162, 1930: 154).
I sognet byen Vellerup (* 1196 Wethlæthorp) med kirke og savværk. Saml. af gde og hse: Hemmingslodder.
V. so., der sa. m. Ferslev so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 94. lægd.
Kirken er en lille, senromansk kampestensbygn. m. hjørner af granitkvadre og vinduer af kridt blandet m. enkelte frådsten. Bygn. består af kor og skib samt v.forlængelse af kamp, våbenhus i s. af kamp og tegl (begge gotiske) og et fremmedartet, romaniserende tårn i n. fra 1862 med kegleformet spir af mursten (arkt. H. Sibbern); af opr. vinduer er korets nordre åbent, mens dets østre og skibets tre (der har været eet i n. og to i s.) er tilmurede; den høje korbue har skråkantede kragbånd; dørene er i brug, men udvidede i lysningen. I sengotisk tid og inden kirken forlængedes mod v. blev kor og skib overhvælvet. Alle kirkens gavle samt s. og v.sidens romaniserende vinduer er fra 1862. Et ligkapel er opført 1930.
Elna Møller arkitekt
Altertavle i bruskbarok, omtr. jævngammel med prædikestolen; i storfeltet et sen. maleri, Kristus på korset, Alterstager 1691, m. graveret H. O. Krabbe og F. B. Skeel samt deres våben. Romansk døbefont af granit på cementfod; glat dåbsfad af messing, o. 1700. Romansk korbuekrucifiks, 1150–1200, en smuk repræsentant for fr. senromansk stil (DanmBill. 53f.). Barok prædikestol 1640, m. Christoffer Krafses (til Egholm) og Dorthe Banners våben; hjørnehermer (dyder) og markante evangelistrelieffer i felterne. Den ældste klokke er sengotisk uden skrift (AarbFrborg. 1934. 108).
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
I V. by lige v.f. kirken skal hovedgd. Vellerupgård have ligget; den siges at være nedbrudt i sidste halvdel af 1600t. Tomten med svage spor af grave omkring lader sig endnu påvise i haverne bag husene n.f. gadekæret.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Bo Herlufsen (Grubbe, af Særslev-slægten) nævnes 1402–08 i V. Sen. levede her væbn. Jon Iis, der nævnes 1443–60 og hvis søn Bo Jonsen Iis, sagtens dattersøn af Bo Herlufsen, 1480–86 boede i V. I 1600t. ejedes Vellerupgd. af Christoffer Krafse til Egholm († senest 1620) og af hans enke Dorthe Andersdatter Banner († efter 1657); hun forpagtede V. bort til Else Thott, enke efter Hans Lindenov († o. 1621). Christoffer Krafses datter Hilleborg Krafse bragte gd. til sin ægtefælle Frantz Pogwisch til Ravnholt (Vindinge hrd.)(† 1653), der 1653 skødede den til Oluf Rosenkrantz til Egholm. V. havde i den flg. tid ejere fælles med Egholm. 1687 fik Otto Skeel til Vallø kgl. tilladelse til at lægge V. (1682: 19,6 tdr. hartk.), der lå i jordfællesskab m. landsbyen, ind under Egholm, der manglede bønder til at udføre avlingshoveriet.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: En jættestue og 2 ret anselige høje, Kirkehøj og Sandhøj, på højdedraget, der strækker sig op mod Vejleby. – Sløjfet: 3 dysser el. ubest. stengrave, 13 høje og en bautasten.
bestående af øen Orø med omliggende småholme, hører siden 1933 administrativt under Holbæk amt, se under dette.