Voldum sogn

(V.-Rud kom., omgives af Sønderhald hrd. (Års) lev, Hørning, Mygind, Lime-Krogsbæk og Skader so.) samt Halling, Rud og Ølst so. Ved n.grænsen løber Alling å mod ø. i en tunneldal, fra hvis brede, flade bund m. skov og eng ofte skovklædte skrænter fører op til et bølget moræneplateau m. ganske gode jorder. Skrænterne gennembrydes af flere smukke sidekløfter, hvori løber Skader å og (ved skellet til Mygind) Rosenholm å. Den største skov er Mygind skov (hvori Jomfruhøj når 51 m), der ligesom herregden Clausholms park er besøgt af mange mennesker.

Areal i alt 1961: 1973 ha. Befolkning 26/9 1960: 685 indb. fordelt på 207 husstande (1801: 474, 1850: 511, 1901: 591, 1930: 713, 1955: 649).

I so. byerne: Voldum (*1428 Wollum, 1507 Wollom; 1791 og 1794) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 261 indb. (84 husstande) – m. kirke, præstegd., centralskole (for Voldum-Rud kom., opf. 1956, arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers), gl. skole indr. til lærerbol., Voldum-Rud kom.bibl. (i centralskolen, afløste Voldum so.bogsamling og Rud bibl. 1957, der begge 1927 var fremgået af Det Huitfeldske Sogne- og Skolebibl. for Voldum og Rud Sogne, skabt for midler skænket af geheimeconferensråd M. V. Huitfeldt 3/6 1800; 1850 bd.), pensionistbol. (4 lejl., Den Oppen-Schildenske Stiftelse), café, Voldum-Rud Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1961 var indskuddene 931.000 kr., reserverne 66.000 kr.), rutebilstat., brevsamlingssted, telf.central, mindesten for »bonde og tingmand« Jens Christensen, Voldum (rejst 1927), og befrielsessten på pl. foran Voldum kirke; Hvalløs (*1472 Hualløss; u. 1788); Rigtrup (*1463 Richtrup; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Hvalløs Vie; Voldum Enge. – Gårde: hovedgd. Clausholm (*1360 Clausholm, 1426 Claxholm; i alt 121,2 tdr. hartk., 1442 ha, hvoraf 747 skov; ejdv. 4124, grv. 1990, heraf under hgd. 55,6 tdr. hartk., 294 ha; ejdv. 1361, grv. 663) m. café; hovedgd. Schildenseje, under Clausholm (30,0 tdr. hartk., 173 ha; ejdv. 653, grv. 365); Ørnsbjerggd. (13,0 tdr. hartk., 83 ha, deraf 1 skov; ejdv. 310, grv. 176); Mellemml. (ikke i drift som ml.). Fiskedamme (I/S Clausholm Fiskeri) ved Dyrehaven, Clausholm have og den tidl. Clausholm ml.

V. so., der sa. m. Rud so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so., bortset fra folketingsopstillingskredsen, hvor Voldum hører under a.s 4. kr. (Hornslet). So. udgør 4. udskrivningskr., 374. lægd og har sessionssted i Randers.

Den anselige kirke består af kor og skib ud i ét (indvendig længde o. 33 m, bredde 8 m), tårn mod v. og våbenhus mod s. Kirken er hovedsagelig opf. 1606 (årst. i murankre på ø.gavlen) af Peder Brahe og hustru samt deres svigersøn Otte Marsvin, efter at den gl. kirke var revnet en søndag under gudstjenesten og derpå faldet ned om natten (Pont.Atlas. IV. 421). Byggematerialet er store, røde munkesten, overvejende i krydsskifte m. kamtakket korgavl og m. fyld af frådsten fra den gl. kirke i den nye bygn.s kassemure. Rester af denne ældre kirke er det sengotiske våbenhus, opf. af røde munkesten i munkeskifte m. kamtakket blændingsgavl og opr. bestemt til to stokv.; nu er øvre stokv.s gulv fjernet, og østre del af våbenhuset er afskildret som materialrum. Ældre murbestanddele fra slutn. af middelalderen findes tillige i den vestl. del af skibet, som er det hvælvede underrum af et tidl. tårn. Kirken har nu i alt seks hvælv, ét fag i det nys nævnte tårn, de fem andre fra nybygn. 1606. Det nuv. tårn, som formentlig er noget yngre, er opf. af store mursten i krydsskifte og har pyramidetag; underrummet, der har grathvælv, og hvortil der kun er adgang fra kirken, står nu tomt, men har tidl. været anvendt som gravkapel (if. Pont.Atlas. IV. 422 stod der dengang fire kister, bl.a. m. lig af nedenn. Otte Marsvin og hustru samt deres søn Jørgen Marsvin). Ved korets ø.gavl er i beg. af 1600t. opf. en lang tilbygn. m. kamtakket blændingsgavl, opr. en kirkelade, sen. benyttet til det af storkansler Conrad Reventlows enke Sophie Amalie Hahn stiftede Clausholms Hospital for seks fattige (afbildet i Arch. XIV. 406), 1914 rest. og indr. til ligkapel. – Kirkens indre har rigt udsk. barokinventar samt adsk. monumentale ligsten m. figurer. Altertavlen, m. en udsk. fremstilling af nadveren i midten, er et elevarb. fra Peder Jensen Koldings værksted og er skænket 1678 af oberst Hans Friis; dens sidevinger fortsætter m. rigt udsk. bruskbarok ud til to sideportaler (formentlig til ældre præste- og degnestole). Ny knæfaldsskranke 1959 (arkt. Rolf Graae). Prædikestolen fra beg. af 1600t. bæres af en Mosesfigur og har i hjørnerne fremstillinger af Frelseren, Matthæus, Markus og Lukas, mens de firkantede felter i relief har: 1) Markus, 2) opstandelsen og 3) Johannes Evangelist. Fra 1600t. er desuden den rigt udskårne døbefont af træ (m. dåbsfad, som bærer Herluf Trolles og Birgitte Gøyes navnetræk og årst. 1570), den anselige herskabsstol øverst i skibets n.side, degnestolen lige overfor, samt gavlene i skibets stoleværk, og endelig længst mod v. i kirkens ældste tårnrum et gitterværk, der nu afgrænser s. 811 et gravrum, men som opr. har fungeret som korgitter. Den mindste klokke, uden indskr., er fra senmiddelalderen (Uldall. 133). – I korvæggen er 1899 opsat to ligsten (før i gulvet), 1) over rigshovm. Mogens Gøye, † 1544, m. to hustruer, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak og Margrethe Clausdatter Sture, udf. 1560, og 2) over hans søn Axel Gøye, † 1537, m. hans udhuggede billede, udf. 1543 (CAJensen. Gr. II. 207. 409). Desuden findes i våbenhuset en ligsten over en anden søn, Eskil Gøye til Gunderslevholm, † 1560, m. hustru Sidsel Bryske, † 1573, samt over Otte Gyldenstierne, † 1551, og hustru Helvig Gøye, alle m. portrætfigurer (CAJensen. Gr. II. 410. 560). Fra Sidsel Bryskes kiste stammer et smukt, forgyldt krucifiks, nu på alteret, m. tilhørende indskriftplade, nu ophængt i koret. I skibets s.mur er indsat en figursten over Maren Christen Otsønsdatter, † 1618, og hendes to mænd, sgpr. Hans Jensen Brun, † 1592, og sgpr. Laurids Pedersøn, † 1618. I det ældre tårnrum, adskilt fra skibet ved det ovenn. tidl. korgitter, står trereliefprydede marmorkister, udf. af Wiedewelt, for Math. Vilh. Huitfeldt, † 1803, hans hustru f. Raben, samt deres datter Birthe, grevinde Moltke, † 1788. I kirken er endv. begr. handelsmanden M. W. Sass, † 1792.

Litt.: H. Berner Schilden Holsten. Voldum Kirke, i AarbRanders. 1922. 5–31.

På kgd. er bl.a. begr. gdr. og politikeren J. Christensen, † 1856.

Clausholm tilhørte vist Lage Ovesen (Panter), der 1368 var en af hovedmændene i det jy. oprør; 1393 tilhørte den hans datter Ide Lagesdatter (Panter), g. m. Jens Jensen (Broke af Estrup) (dræbt 1404), der skrives til den 1388. Gden kom til sønnen Lage Jensen (Brok) († 1435), i hvis tid den brændte 2 gange, dennes søn hr. Axel Lagesen (Brok) († 1498) og hans dattersøn Laurids Albrechtsen (Bydelsbak), død 1500 som slægtens sidste mand. Dennes svigersøn rigshofmester Mogens Gøye († 1544) opførte et nyt stenhus på C., som sen. deltes ml. børnene Albrecht Gøye († 1558) og Ellen Gøye, g. m. Mourids Olsen Krognos; af godset tilfaldt der hende 83 gde og bol og 3 møller. Efter hendes død 1563 ejedes C. af sønnen Oluf Mouridsen Krognos († 1573), der var slægtens sidste mand, Christoffer Mogensen Gøye († 1584) og Margrethe Albrechtsdatter Gøye († 1594), g.m. Peder Brahe († 1610). Disses svigersøn Otte Marsvin til Dybæk ejede C. til sin død 1647, og hans svigersøn oberst Hans Friis (af Haraldskær) s. 812 († 1697) forsvarede efter eget sigende C. tappert mod svenskerne 1658. Hans frue Helvig Marsvin døde 1678, datteren Christiane Barbara Friis 1679. Sidstn. var g. m. generalløjtn. Johan Rantzau til Bramminge († 1708), der 1684 gjorde indførsel i C. (166, 32 og 151 tdr. hartk.) for 40.440 rdl. som svigerfaderen var ham skyldig, men for hvilken sum han allr. 1683 havde overdraget gd. og gods til storkansler grev Conrad Reventlow († 1708), som 1686 af højesteret fik tildømt C. (95 tdr. hartk.) m. 5 kirker og 1028 tdr. hartk. gods. Hans enke Sophie Amalie Hahn († 1722) solgte 1718 C. (151 tdr. hartk., hvoraf 13 skov- og 4 mølleskyld, tiender 88, gods 931) til Fr. IV, der 1712 havde bortført datteren Anna Sophie Reventlow, den sen. dronning, fra C.; efter kongens død 1730 forvistes hun til C., hvor hun døde 1743. 1744 købtes C. (191 tdr. hartk., hvoraf 43 var Voldum so.s konge- og kirketiende, der var hovedgdstakst) med tiender (88) og gods (934) for 61.000 rdl. af justitsråd Christian v. d. Maase († 1753), og hans enke Magdalene Susanne Numsen († 1758) solgte 1757 C. (195, 88 og 949 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. til gehejmeråd Matthias Vilhelm Huitfeldt († 1803), der 1800 solgte C. (195, 88 og 1126 tdr. hartk.) for 250.000 rdl. til sin svigersøn, gehejmekonferensråd Hans Heinrich Friccius v. Schilden, der 1805 antog navnet v. Schilden-Huitfeldt og døde barnløs 1816 efter at have opret. et holstensk og et jy. fideikommis af sine ejendomme. Det jy. oprettedes 4/8 1810 og bestod af C., Schildenseje, en parcel af C., opret. til hovedgd. 1809, og Sophie-Amaliegård i Todbjerg so., en af Conrad Reventlow sammenlagt gd. af to gde. Det tilhørte først enken Frederikke Juliane Huitfeldt († 1819), derpå broderdatteren Rosalie v. Schilden, g. m. Carl August Rudolph v. Oppen, der 1833 optoges i den da. adelsstand og fra 1834 førte navnet v. Oppen-Schilden († 1872). Efter at besidderinden af det holstenske fideikommis var død 1859, tilfaldt det Rosalie v. Oppen-Schilden, mens det jy. overgik til baronesse Sophie Magdalene Berner-Schilden-Holsten til baroniet Holstenhus († 1906) og derpå til hendes søn lensbaron Adam Christopher Berner-Schilden-Holsten († 1927). If. kgl. resol. af 7/9 1922 sattes fideikommisgodset under administration og overgik 21/12 1925 til fri ejendom. C. arvedes af lensbaron Hans Berner-Schilden-Holsten, der 1955 overdrog godset til sin yngste søn, civiling. Henrik Berner. – Godsarkiv i NLA.

Før den nuv. hovedbygn. rejstes i 1690erne, havde holmene i den brede Allingå-dal allr. haft en kompliceret bygningshistorie. På en opr. selvstændig del af borgholmen, umiddelbart ø.f. den nuv. bygn., er der ved gravninger 1950 påtruffet en tidlig middelald., ca. 85 cm bred frådstensmur på kampestensokkel, samt rester af et muret hus m. jordgravede stolper og kampestenfundamentet til en »stab«-konstrueret bygn. Brandspor og fund af armbrøstbolte sandsynliggør, at dette anlæg er gået til grunde i forb. m. Valdemar Atterdags kampe m. den jy. adel 1359. De flg. 100 års bygningshistorie kender vi intet til. 1471 bevidnes, at Clausholm er brændt, og nogle år sen. lader Axel Lagesen (Brok) gden »opmure af grund«. Han bygger på holmen v.f. den ældste borgholm, på den nuv. hovedbygn.s plads, et trefløjet, i ø. åbent grundmuret anlæg, hvoraf n. fløjens fundamenter 1910 er undersøgt af C. M. Smidt. Mogens Gøye lukker gden ved i ø. at opføre et højt stenhus og n. derfor et porttårn. Ved arvedelingen ml. hans børn tilfalder den ny fløj Eline, medens Albrecht får de tre gl. bygninger, hvilket snart skal give årsag til strid, da han i s. rejser et nyt højt stenhus, der får tagdryp ned på Elines. På denne tid begynder tilkastningen af graven ml. de to holme. På den tidl. østre holm har staldgården sin plads, medens avlsbygningerne lægges ø. og s.f. graven. Inden 1684 (sandsynligvis under Hans Friis) er den uregelmæssigt byggede borggd. søgt reguleret og akseret forbundet m. staldgd. og avlsgd., der får deres endelige placering uden for gravene n. og s.f. hovedbygn. Ø.f. denne, på selve borgholmen, forefindes allr. da en have. Dette stærkt forbyggede og brøstfældige anlæg, der dog endnu 1658 lod sig holde mod svenskerne, erstatter Conrad Reventlow i årene fra 1693 m. sin pompøse residens, der i kraft af sit storstilede anlæg og den kunstnerisk højt værdifulde gennemførelse er det betydeligste (og bedst bev.) private arkitekturmonument fra den ældre enevælde. Under ledelse af den af baron Frederik Krag på Stensballegd. benyttede bygm. Ernst Brandenburg rejstes slottet bag de brede middelald. grave på næsten sa. st. som Axel Lagesens C., som et trefløjet to-etages anlæg af stor dybde, lukket i n. af en sen. nedbrudt mur m. gitterport. Bygn. skulle stå i rød mur over en sokkel af granitkvadre uden nogen arkitektonisk dek. Opr. til begge sider, nu kun mod n., kronedes hovedfløjen af vældige hævede frontoner over fem fag. Efter at opførelsen var påbegyndt, lod Reventlow tegningerne forelægge for Nicodemus Tessin d. y. Det har sikkert været bygherrens ønske, at Nordens største arkt. skulle pynte på bygn., men Tessin vægrede sig ved at udsmykke det meget enkle og simpelt udformede hus m. andet end en tilsvarende enkel hovedportal. Medens sidefløjenes portaler, der enklere udf. og kun m. adgang ad ensidige fritrapper gentager hovedportalens idé, er bev., har hovedportal og -trappe været underkastet adsk. forandringer. Prægedes bygn.s ydre af den største strenghed, udfoldedes i det indre stor og glimrende pragt. C.s plan var strengt symmetrisk og næsten ens i de to etager over høje, hvælvede kældre. To særskilte appartementer gennemførtes i hver etage, hvis symmetri kun brødes af slotskirkens placering på salsetagen i v.fløjens ndr. ende. Et sammenhængende system af korridorer langs gd.siderne gav adgang til næsten alle rum; i hver ende af midterfløjens brede korridor var de ret snævre trapper anbragt. I husets midte, dog ikke gennemgående, lå i stueetagen spisesalen, på salsetagen kongesalen, der hvælvede sig op i frontonerne. Langs havefaçaden gennemførtes i hver etage en elegant udsmykket rumsuite. Den arkitektoniske udsmykning af de enkelte rum gennemarbejdedes under medvirken af kunstnere som Peter Coelemans og Carlo Tagliati til større rigdom, end vor hjemlige herregårdsarkitektur hidtil havde kendt. P.gr.af s.murens svigtende fundering viste det sig imidlertid o. 1743 nødvendigt at nedtage kongesalens prægtige, hvælvede stukloft, der fra begge sider tilførtes ovenlys gennem »oeil-de-boeufs« under frontonerne. Herved mistede Clausholm sit fornemste rum. Allr. fem år forinden havde det været nødvendigt at nedbryde s.sidens fronton. Alligevel er der fra opførelsestiden bev. en lang række rigt sirede rum m. stuklofter og stukdek. over døre og om kaminpladser; prægtigst er spisesalen m. bygherrens og hans hustrus kronede monogrammer i stuk. Fra sa. tid stammer også to plafondmalerier m. allegoriske fremstillinger af Fortuna (utvivlsomt af Benoît le Coffre, der har arbejdet for Reventlow) og Flora (mul. opr. i kongesalen). Under Fr. IV udformedes storkanslerens bol. til kgl. residens. Efter kongens direkte anvisning tilbyggede J. D. Planitz efter J. C. Ernsts tegn. i s. to smalle fløje, hvorved de kgl. herskabers appartementer fik de nødvendige kabinetter og antechambres; samtidig forbedredes cirkulationen i slottet ved udv. af de ældre trapper og indbygning af løntrapper. Vestre fløj fik sin egen trappe op til dronn.s appartement. Til de ny rum på salsetagen udf. C. E. Brenno en serie prægtige stuklofter i lettere og mindre svulstige former end den ældre dek., men i øvrigt tilpassedes gesimser og panelværk. Træværket dekoreredes af Berendt Nohr i Berains manér m. båndværk og figurlige fremstillinger i brogede farver. Også husets ydre maledes – mure hvide, sokkel og vinduer blå m. malede indfatninger, der illuderede som sandsten. I sin enketid lod dronn. Anna Sophie foretage s. 815 en række suppleringer og ændringer i den indre udsmykning, til dels som en følge af slottets ny funktion som permanent sæde for dronn.s hofstat. Kaminer erstattedes m. kakkelovne, og en række rum nyindrettedes m. malede dek. (rigsvåben og monogrammer) samt dækkedes m. kineserier, til dels i guldlak. Særlig omsorg viede den gudfrygtige enke slotskirken, hvis inventar fra storkanslerens tid siredes m. marmorering, stolestaderne ydermere m. påskrift, der angav, hvem pladsen måtte benyttes af. Til sig selv indrettede dronn. en lukket stol i et rum, der stødte op til kirken. Orglet, indbygget i bagvæggens pulpitur, har ikke bev. sit værk intakt, men ellers blev kirken 1930–31 rest. ved arkt. Mogens Clemmensen, hvorved bl.a. det orig. loft rekonstrueredes. Altersølv m.v. er skænket af dronn. Kirkeskib fra 1738, skænket af en sømand, som dronn. hjalp ud af Bremerholm. – Siden det kgl. herskabs tid er der kun sket få og uvæsentlige forandringer i Clausholms arkitektoniske fremtræden; således ændredes allr. i 1700t. hovedindgangens tosidige fri-trappeanlæg til en enkeltløbet trappe m. svungne vanger. Portalen fornyedes o. 1860, men er 1918–19 rekonstrueret frit og ikke heldigt af arkt. Aa. Langeland-Mathiesen. Samtidig fjernedes Conrad Reventlows indskriftstavle, medens storkanslerens portrætbuste (antagelig af P. Coelemans) fortsat knejser i sin guirlandekransede niche over porten. I lensbaron H. Berner Schilden Holstens ejertid (1925–55) og sen. er det store hus blevet underkastet en forstående konservering og tillempet til moderne brug, men har stort set ikke siden 1885 været permanent beboet. Storkanslerens slot, tænkt og gennemført som en af vore få virkelig stort anlagte landresidenser, er bev. som et enestående monument over enevældens aristokratiske kultur. Det store, strenge hus kan virke dystert og knugende i sin vejrbidte vælde, men syner dog forunderligt nært og levende i sin histories nuancerede rigdom.

Op ad højden s.f. slottet anlagde Conrad Reventlow m. glimrende udnyttelse af terrænet under Tessins bistand en fransk have som et vidtløftigt terrasseanlæg m. stærkt perspektivisk betoning. Parken, der allr. 1689 var under arbejde, udformedes m. kaskader, springvand og bassiner, hvilket dog p.gr.af vanskeligheder m. vandforsyningen aldrig rigtigt kom til at fungere. Allr. Anna Sophie erstattede kaskaderne m. trapper og bemalede statuer; samtidig udvidede s. 816 hun parken mod v., og forbandt den ved en lang allé m. Dyrehaven. Gehejmeråd Huitfeldt skabte nv.f. slottet en romantisk have m. alleer og rotunder og har i en af disse rejst et højt sandstensmonument i Wiedewelts manér til minde om datteren grevinde Birthe Moltke, der her dræbtes ved et styrt m. sin hest. S.f. hovedbygn. er der henh. 1890 og 1918 af godsets beboere og funktionærer rejst mindestøtter for lensbaronerne Gustav Alexander og Adam Christopher Berner Schilden Holsten.

Staldgården fornyedes 1685 af Conrad Reventlow på sin gl. plads n.f. voldgraven. Avlsgården på højden s.f. slottet ombyggedes af Fr. IV fra bindingsværk til grundmur; ø.fløjens n.gavl bærer Conrad Reventlows initialer og årst. 1686, s.gavlen det kgl. herskabs og årst. 1737. Den store lade bærer ligeledes initialer og årst. 1731. Efter brand 1921 genopførtes bygningerne m. anv. af de gl. gavle.

Litt.: H. Berner Schilden Holsten. C.-Minder, AarbRanders. 1910. 42–54. Alexander Rasmussen. Klavsholms Bønder ved Midten af 1700erne, JySaml. 1911. 246–98. K. Carøe. Den hemmelige Barnefødsel paa K., Personalhist-T. 7. Rk. II. 1917. 187–227. H. Berner Schilden Holsten. Dronning Anna Sophie paa C., AarbRanders. 1911. 5–103. H. Berner Schilden Holsten i DHerreg. 1920. III. 21–36. Sa. i DSlHerreg. IV. 234–50. Ragnar Josephson. Tessin i Danmark. 1924. Vilh. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarhundrede. 1921. Sa. Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. I–II. 1928–35. Dronning Anna Sophie. Festskrift til Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten. 1951. Harald Langberg. Clausholms Bygningshistorie, i Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten’s Slægtebog. III. 2. bd. 1958. DStørreGde. I. 303–5. – Om parken: Vilh. Lorenzen og H. Berner Schilden Holsten i Danske Herregaardshaver. 8. 1934.

Clausholm birk, også kaldet Voldum birk. Chr. I udstedte 25/10 1472 brev til Axel Lagesen Brok på »frit birketing og birkeret« på Clausholm, Kragballe, Rigtrup, Voldum, Hvalløs, Myldrup mark og Gammel Lademark. 12/8 1653 fik Hans Friis ret til at udvide Clausholm birk m. Elkærgård i Øster-Lisbjerg hrd., 9 gde i Møgelby, 3 i Tustrup, 3 i Skader, 3 i Årslev samt enestegårdene Ejstrup og Estrup. I birket var der på denne tid så få bønder, at retten ikke kunne administreres, som den burde. 19/11 1725 blev birket lagt under Dronningborg birk, men blev på ny udskilt herfra 10/4 1731, og 10/7 1731 blev det bestemt, at alt gods, som hørte til Clausholm, skulle ligge under birket. Dette blev ophævet 19/10 1819.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 298f.

Svendsbro mølle var 1416 bl. det gods, Jens Nielsen Løvenbalk skænkede til et alter i Århus domkirke som bod for drabet på Jens Jensen (Brok) til Clausholm; den lå da i Lime so. 1477 blev den skødet til Clausholms ejer. Fra slutn. af 1600t. kaldes den Mellemmølle; den lå da til Hørning hospital, men skødedes o. 1740 til fæsteren. Siden 1953 har Mellemml. været ejet af Sigurd Jensen.

Litt.: DStørreGde. I. 307. S. Hansen. M. ml. i Voldum so., AarbRanders. 1907. 81–114.

I slutn. af 1800t. nedlagdes Revensmølle (1552 Rebbing Mølle, 1664 Rebens Mølle), men navnet er endnu bev. som husnavn. Mellemmølle hed tidl. Svendsbro mølle (*1416 Swenstorp bromøllne, *1497 Sanctj Siluestrj og Tome alters mølle, som kaldis Suensbromølle), der mul. har ligget ved en bebyggelse Svendstorp. Endv. nævnes gdene Kragballe (1552 Kragballe) og Brendegård (1552 Brenndegaard), den sidstn. i Rigtrup, samt Flinthuset (1683 Flindthuuszet) ml. Clausholm og Voldum.

Ml. Clausholm og Voldum skal der have stået et kapel; nogle marker der kaldtes endnu på Pont.Atlas’ tid Kapelsagrene.

En hellig kilde, endnu besøgt i 1800t., findes ved foden af Kildebakke nær åen n.f. Hvalløs. (Schmidt.DH. 143).

I Hvalløs blev 1920 plantet et genforeningstræ.

Skove: En del skov, der hører under Clausholm. Mygind skov (1688 Mygind Enge), 166 ha, ligger på delvis stærkt kalkholdig jord, der yder gode vækstbetingelser for bøgen. Endv. Fælledlodderne, 4 ha, Lunden, 20 ha, og Åskoven, 3 ha. Clausholm skovdistrikt omfatter foruden de nævnte skove Sophie-Amaliegård skov i Hornslet so. (jf. s. 1046) og Estrup Birke m.v. i Skader og Søby so. Distriktets samlede areal er 747 ha, hvoraf bøg 270 ha, eg 54 ha, andet løvtræ 75 ha og nåletræ 248 ha. 100 ha er ubevokset. Mygind skov takseredes 1683 til 180 svins olden. En anden skov var sat til 7 svins olden. I matriklen 1664 siges skovene under Clausholm at være takseret til 500 svins olden.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 3 ligger i Clausholm skov; den ene kaldes Jomfruhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 37 høje, hvoraf 10 lå på Clausholms marker og 15 på Rigtrups. – s. 817 Betydelige gravpladser m. lerkargrave fra ældre romersk jernalder er undersøgt ved Schildenseje og Rigtrup.

I Voldum so. fødtes 1788 grd. og politikeren J. Christensen, 1824 godsejeren Rudolph v. Oppen-Schilden.

Litt.: Alexander Rasmussen. To Synsforretninger fra V., AarbRanders. 1918. 30–47.