(Å.-Hørning kom.) omgives af Essenbæk og Hørning so. samt Galten hrd. (Voldum og Ølst so.). Alling ås brede tunneldal skiller so. fra Galten hrd., mens et tilsvarende dalstrøg, hvori Hovbæk løber, danner skel til Essenbæk. Herimellem ligger der en bølget moræneoverflade, der mod s. er stærkt præget af senglacial erosion. Højeste punkt er Billemandsbjerg (51 m). Jorderne er sandmuldede, men ganske gode, og der er kun lidt skræntskov.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 716 ha. Befolkning 26/9 1960: 283 indb. fordelt på 79 husstande (1801: 222, 1850: 306, 1901: 310, 1930: 312, 1955: 300).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Årslev (*1371 Aarsløff, 1406 Arsleff; u. 1782 og 1794) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1887), savskæreri, telf.central og brevsamlingssted. – Saml. af gde og hse: Årslev Hede. – Gårde: Årslevholm (tidl. Årslev Mølle (1579 Aarsløf Mølle); 19,1 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 525, grv. 188); Ejstrupgd. (*1528 Eystrup; 17,2 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 585, grv. 216); Elisaholt; Charlottehøj; Birkehus; Isagergd.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
Å. so., der sa. m. Hørning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Virring so. So. udgør 4. udskrivningskr., 323. lægd og har sessionssted i Randers.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken (i katolsk tid præbende til Århus domkapitel) er indv. til Skt. Karen og består af kor og skib, hvorover en tagrytter, samt våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på skråkantsokkel (s.siden omsat). Korets ø.vindue og n.døren, hvorover et tympanon m. relief af den korsfæstede (Mackeprang.JG. 147. Aarb. 1896. 281) er bev. i tilmuret stand. Korbuen er den opr. Kor og skib har fladt bræddeloft. 1868 blev kirken delvis omb. (arkt. V. Puck, Århus). Skibet forlængedes ca. 4 m mod v., et lille tømret spir afløstes af en høj klokkekam, og våbenhuset, der i sin kerne mul. er sengotisk, omdannedes. Ved en rest. 1950 er en ny tagrytter rejst over v.gavlen i st. f. den brøstfældige klokkekam, ligesom den 1868 påførte cementpuds er afhugget. Den nu partielt hvidkalkede kirke er tækket m. tegl. – Altertavle i renæssancestil fra o. 1600, i midtfeltet et maleri (Kristus i Gethsemane), kopi efter Carl Bloch. Alterstager med årst. 1656 og jomfru Anne Langes fædr. og mødr. våben. Udsk. barok døbefont af træ, kummen bæres af evangelistfig. En romansk granitfont, m. dobbeltløver, står nu i præstegdens have; et større brudstykke af en anden granitfont har henligget på kgd., men synes nu forsv. Prædikestol i barokstil m. evangelistfig. og malede adelsvåben (oberst Hans Friis’ til Clausholm og fru Helvig Marsvins). Kirkebænkene er antagelig fra 1868. En malmlysekrone er skænket 1698 af sgpr. Ole Pedersen Øye og hustru Anne Christensdatter Friis. I kirken står et harmonium. Klokken er støbt af C. Kønig, Viborg, 1768. På kgd. to bondegravsten fra 1700t.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Ejstrupgård lå 1770 (12 1/2 tdr. hartk.) under Tustrup; 1786 beboedes den af Peder Jordhøy († 1799). 1824 tilhørte den P. Schytte († 1826), hvis enke 1828 ægtede Christian Ostenfeldt († 1871), der ejede den (14 tdr. hartk.) til o. 1855. Hans stedsøn H. P. Schytte († 1891) solgte den 1878 for 100.000 kr. til O. Høy til Pindsminde m.fl. Høy blev eneejer 1881 og afstod 1907 gden til sønnen S. Høy, som 1910 solgte den for 124.000 kr. til H. og C. Iversen. Den ejedes sen. af kbmd. A. Christensen og C. Nymann, Skjødt, A. Klinge, 1924–35 af H. Chr. Johansen og fra 1949 af Aa. Tommerup.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt. DStørreGde. I. 385–87.
Årslevholm (tidl. Å. Mølle) arvedes 1906 af E. Koch, som 1948 f. 300.000 kr. solgte den til O. J. Høyer, der gav den dens nuv. navn.
Efter sagnet skal der i nærheden af Birkehus have stået et lille kapel, indv. til Skt. Nicolaus. Der er nu ingen bygningsrester at se.
En genforeningssten er 1920 rejst midt i Å. by.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Kun mindre, spredte bevoksninger.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Lynghøj n.f. Årslev. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje; der skal også have været en langdysse s.f. den sløjfede Lejrhøj ø.f. præstegden.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I Å. so. fødtes 1876 præsten, grønlandsforf. H. Ostermann.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Litt.: S. Hansen. Et mærkeligt Syn i Aa. Enge, AarbRanders. 1909. 79–100.