Allested sogn

(A.-Vejle kom.) omgives af Heden, Sdr. Broby og Vejle so. samt Odense amt (Nr. Søby so. i Åsum hrd.). De nogenlunde jævnt bakkede og lermuldede jorder sænker sig fra ø. (53,9 m, trig. stat.) mod v., hvor det lave terræn omkr. det vestl. so.skel nærmest har karakter af eng (Lindholm). Her ligger også so.s eneste skov, Allested Fredskov. Mod ø. ligger Tegldam mose.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 959 ha. Befolkning 7/11 1950: 633 indb. fordelt på 185 husstande. (1801: 307, 1850: 418, 1901: 470, 1930: 702).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Allested (1418 Alistæth; u. 1799), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 262 indb. fordelt på 81 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 57 levede af landbrug m.v., 96 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 29 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård (opf. efter brand 1909, arkt. s. 767 N. Jakobsen), for- og hovedskole (opf. 1927; centralskole projekteret) m. sognebogsaml. (opret. 1880, 2500 bd. fordelt ml. Allested og Vejle skoler), forsamlingshus (opf. 1929), stadion (anl. 1944), politistat., filial af Sydfyns Discontobank, møbelfabr., maskinfabr., rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Ny Allested m. stadion, ml. og savværk; Radby; Gulfelt. – Saml. af gde og hse: Lindholmsgyden; Tegldamsgyde; Hovgyden; Allestedskov. – Gårde: Ny Allestedgd.; Gård i Allested (matr. nr. 4a) (13,6 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 210, grv. 146).

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

A. so., der sa.m. Vejle kom. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 15. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en lille, hvidkalket, teglhængt bygn. af langhustype m. tresidet korslutning, et lavt v.tårn og våbenhus ved s.siden af tårnet. Den ældste del, skib og korslutning, er bygget af teglsten i een støbning og stammer fra sengotisk tid. I den sdr. sidemur ses en tilmuret dør, hvis øvre, fladbuede afslutning er synlig indvendig. På n.siden er der spor af en lign. dør. Et gotisk, spidsbuet vindue, nu tilmuret, sidder på sdr. sidemur umiddelbart ø.f. våbenhuset. Et lign. vindue (mul. rundbuet) spores svagt på n.siden. Korslutningen, der har smalle støttepiller i hjørnerne og tillige en svær pille midt i ndr. fag, har spidsbuet vindue i ø.faget og et nu rundbuet vindue mod s.ø., begge tilmurede. I det indre er skibet dækket af fladt, gipset loft. Koret, som er særlig afskilret ved en triumfmur m. bred, spidsbuet arkade i midten, flankeret af 2 rundbuede alternicher (hvoraf den sdr. sen. er gennembrudt for at danne opgang til prædikestolen), dækkes af en stor mangedelt hvælving. Tårnet, der rimeligvis er en sen. tilbygn. m. ydre jerntrappe på s.siden, har blændingsdekorationer over fladbuede glamhuller. Våbenhuset, der ligeledes er en sen. tilføjelse, uden væsentlige kendetegn, er bygget af munkesten i munkeskifte, og altså sandsynligt sengotisk. En hovedreparation er nu (1956) under forberedelse.

Jan Steenberg dr. phil.

Altertavle, maleri fra 1899: opstandelsen, kopi efter Carl Bloch. Gl. alterbillede: Kristus m. brød og kalk, malet af major Schack, Søbysøgd. († 1864), på n.væggen. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af arkadetype (Mackeprang. D. 135); sydty. dåbsfad o. 1550, m. årstal 1639 og giverindskr. fra 1790. Lille, gotisk krucifiks, o. 1475. Enkel prædikestol i sen-empire, o. 1850. Seks gavle fra herskabsstole, o. 1650. Een klokke, støbt 1697 af Stephan Scherrenbein, Kbh. – To mindetavler: 1) 1793, af sandsten, over Dorthe Margrethe Serup, † 1787, g.m. sgpr.erne Jens Zeuthen og Bertel Holm, på n.væggen; 2) af tin, over Christine Lucie Classen, † 1794, g.m. sgpr. Jørgen Pougdal i Døllefjelde, i tårnrummet. På kgd. en vistnok romansk granitgravsten, genanv. over løjtn. Johan Heinrich Puschel, † 1780, og hustru Cathrine Hedevig von Obbehausen, † 1805; en romansk gravsten ligger i pgd.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Skove: Mod sv. lidt skov, der tilhører forsk. ejere. Størst er Allested Fredskov (16 ha) på svagt bølget terræn m. lerblandet muld. Bevoksning: bøg 9 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 3 ha.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men ved Vejle skov er fundet en grav fra ældre rom. jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Martin P. Rudum. Carsten Friis, Sognepræst i Allested-Vejle 1798 til 1809, SvendbAmt. 1916. 119–41. Marie Hansen. Lidt om gammel Tid i Allested, FynskHj. 1928. 74–78.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.